Interview
Læsetid: 7 min.

99 borgere har det seneste halve år set på, hvordan Danmark kan nå i mål med klimaloven. Her er deres anbefalinger

I denne måned afleverer Klimaborgertinget sine anbefalinger til regeringen og afslutter dermed første del af sit arbejde. Her fortæller tre medlemmer om arbejdet og de anbefalinger, de er kommet frem til
Mette Damsgaard er en af de 99 borgere, som har deltaget i klimaborgertinget i det seneste halve år, og nu afleverer de deres anbefalinger til regeringen.

Mette Damsgaard er en af de 99 borgere, som har deltaget i klimaborgertinget i det seneste halve år, og nu afleverer de deres anbefalinger til regeringen.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
24. april 2021

Det er et nybrud i dansk klimapolitik.

Det seneste halve år har 99 tilfældigt udvalgte borgere mødtes en til to gange om måneden for at finde frem til en række anbefalinger til, hvordan Danmark skal nå målet i klimaloven om at reducere udledningerne af CO2 med 70 procent i 2030.

Borgertinget blev oprettet som en del af klimaloven for to år siden, fordi borgerne ifølge aftalen om loven skulle have »deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken«. I en række andre lande har man tidligere oprettet lignende borgerting, og flere steder har erfaringerne vist, at inddragelsen af borgerne i den konkrete rådgivning af parlamentet kan være med til at øge kvaliteten af den demokratiske samtale og legitimiteten af de politiske beslutninger.

Medlemmerne er udvalgt tilfældigt for at repræsentere befolkningen ud fra kriterier som alder og køn, geografi og uddannelsesniveau. De har på i alt otte møder, seks aftenmøder og to hele weekender hørt oplæg fra eksperter og debatteret forskellige borgernære udfordringer for til sidst at blive enige om en række anbefalinger til politikerne.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kirsten Nielsen

Hvor er det dejligt at høre om jeres erfaringer med borgerting. Glæder mig til at høre, hvordan det bliver modtaget og formidlet, så jeres ideer, tanker og erfaringer rækker langt ud i samfundskrogene. For vi må have en meget stærkere fælles forståelse for den situation, vi står i, og at vi sammen kan løfte opgaven. Og så må vi have borgerråd i kommunerne, så flere kommer tættere på beslutningerne og begrundelserne.

Jens Ole Mortensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Anne Schøtt, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Ja der er, fandme, brug for oplysning. Ikke af de brave mennesker i borgertinget, men politikkere. bør oplyses i hvordan de basale mekanismer i økonomi fungerer.

Der er en grund til at stater inden for EU ikke må yde konkurrenceforvridende tilskud til brancher . Og vi træder varsomt over for Lande som Kina og USA, som kan svare igen. Derimod Afrika og Sydamerika. F.eks. Brasilien. Lider økonomisk under de konkurrenceforvridende tiltag fra EU og sandsynligvis også USA. Det gør det jo sværere at overtale til at frede regnskoven. Vi bryder os ikke om Jair Bolsonaro, men Brasilien er også andet. Og vi kan ikke give ham hele skylden for fattigdom og rovdrift på regnskoven. Vores handlinger har økonomiske konsekvenser.
Når vi har det økonomiske overtag er det ikke nødvendigvis fordi vi driver vores landbrug og virksomheder bedre.
Hvis vi har to virksomheder. Det ene sælger æble produkter og det andet pære. Æblerne får sygdom. Og der sælges pæreprodukter i stedet.
Men giver man æblevirksomheden tilskud. Vil den i stedet kunne udkonkurrerer pære virksomheden. Selvom dennme har en sund økonomi.
På den måde vokser pengenes værdi i forhold til varernes værdi.
Her skal man se pengene som finansielle aktiver. F.eks. aktier.
Derfor har vi i Vesten og i Danmark et forbrug som langt overstiger de reelle værdier af det vi laver og producerer.
Man kan ikke fastsætte den nominelle værdi og den reelle værdi . Den varierer hele tiden. Men hvor jordens ressourcer er nået til en grænse, hvor vi bruger flere ressourcer end jorden kan reproducere. Må f.eks. Earth Overshoot Day være en indikator på at vores finansielle aktiver er vokset langt over deres reelle værdi. Vi bør gøre op med vækstparadigmet .
Det kan vi jo alligevel ikke opretholde i længden. Som sagt . Vores handlinger har konsekvenser. Krige, sult, modstand mod vores verdensorden, mangel på ressourcer, pandemier. Osv.

Burde vi ikke også have noget focus på de mennesker som lever i junglen, som naturfolk ?

Jens Ole Mortensen

Det jeg skriver her er ikke noget jeg har opfundet. Det er som Adam Smith forklarer mekanismerne, men med mine egne ord.