Interview
Læsetid: 7 min.

99 borgere har det seneste halve år set på, hvordan Danmark kan nå i mål med klimaloven. Her er deres anbefalinger

I denne måned afleverer Klimaborgertinget sine anbefalinger til regeringen og afslutter dermed første del af sit arbejde. Her fortæller tre medlemmer om arbejdet og de anbefalinger, de er kommet frem til
Mette Damsgaard er en af de 99 borgere, som har deltaget i klimaborgertinget i det seneste halve år, og nu afleverer de deres anbefalinger til regeringen.

Mette Damsgaard er en af de 99 borgere, som har deltaget i klimaborgertinget i det seneste halve år, og nu afleverer de deres anbefalinger til regeringen.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
24. april 2021

Det er et nybrud i dansk klimapolitik.

Det seneste halve år har 99 tilfældigt udvalgte borgere mødtes en til to gange om måneden for at finde frem til en række anbefalinger til, hvordan Danmark skal nå målet i klimaloven om at reducere udledningerne af CO2 med 70 procent i 2030.

Borgertinget blev oprettet som en del af klimaloven for to år siden, fordi borgerne ifølge aftalen om loven skulle have »deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken«. I en række andre lande har man tidligere oprettet lignende borgerting, og flere steder har erfaringerne vist, at inddragelsen af borgerne i den konkrete rådgivning af parlamentet kan være med til at øge kvaliteten af den demokratiske samtale og legitimiteten af de politiske beslutninger.

Medlemmerne er udvalgt tilfældigt for at repræsentere befolkningen ud fra kriterier som alder og køn, geografi og uddannelsesniveau. De har på i alt otte møder, seks aftenmøder og to hele weekender hørt oplæg fra eksperter og debatteret forskellige borgernære udfordringer for til sidst at blive enige om en række anbefalinger til politikerne.

På torsdag afslutter tinget første fase af sit arbejde. I den forbindelse fremlægger medlemmerne deres anbefalinger for klimaminister Dan Jørgensen og for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Vi har talt med tre af medlemmerne:

»Man havde lyst til at ringe til nogen og sige: Ved du, hvad jeg lige har lært?«

Mette Damsgaard, 36 år, forretningscoach, Værløse

»Jeg havde ikke hørt om klimaborgertinget før. Da jeg i min eBoks fik invitationen til at være med , var jeg nødt til at læse det hele igennem og google en hel masse. Men da jeg havde fundet ud af, hvad det handlede om, skyndte jeg mig bare at udfylde papirerne og sende dem ind. Det ville jeg gerne være med til.«

»Vi er kommet til et punkt, hvor de fleste godt ved, at der er en udfordring, men hvor mange af os kigger på udfordringen uden at vide, hvordan vi passer ind. Når man så får muligheden, er det jo bare om at bruge den og håbe på, at man kan være med til at gøre en forskel.«

»Jeg har siddet i et lille rum i vores hus og deltaget i møderne fra min arbejdscomputer. Til det første møde kunne jeg se alle mulige forskellige danskeres ansigter poppe op på skærmen. Det var virkelig fantastisk. Behovet for at komme ud i krogene af Danmark og tage alle med i samtalen om klimaet blev gjort visuel. Vi er i det her sammen. Jeg har talt med en fra Langeland, som byggede en vindmølle i baghaven i 1970’erne, en 19-årig københavner og nogen fra Skagen. Det er ikke en elitær øvelse, men noget, vi skal igennem sammen.«

Vi fik en fuldstændig vanvittig mængde information, fortæller Mette Damsgaard

Anders Rye Skjoldjensen
»Vi fik en fuldstændig vanvittig mængde information. Det første, der slog mig, og nok også mange af de andre, var, at man havde lyst til at ringe til nogen og sige: Ved du, hvad jeg lige har lært? Det er helt vanvittigt, hvad der sker med klimaet, og der er alt muligt, der ligger på hylderne, men vi er bare ikke gået i gang endnu. Der er ting, vi skulle have gjort i 1999, som vi stadig ikke har rykket på. For eksempel lavbundsjorde. De udleder meget store mængder CO2 og egner sig dårligt som landbrugsjord, men fordi EU giver landbrugsstøtte per kvadratmeter, bliver de ikke omlagt. Der tænkte jeg: Det kan da simpelthen ikke være rigtigt! Vi har vidst det siden 1990’erne, uden at politikerne har gjort noget.«

»På et tidspunkt kom vi ud i grupper. Jeg kom i landbrugsgruppen sammen med to, der hed Lars og Morten. De var helt vildt flinke. Vi skulle arbejde videre med landbrugets brug af arealer og en national strategi for arealudnyttelse og endte med at lave to anbefalinger til politikerne. Blandt andet har vi foreslået, at EU’s hektarstøtte omlægges fra en ren arealstøtte til en støtte af effektiv og klimavenlig produktion. Det skal vi nok komme i mål med. De forskellige eksperter har jo fortalt os, at det bare handler om at få det gjort.«

»Det har været lidt af en rutsjetur. Jeg startede med at være optimistisk, fordi jeg kunne være med til at gøre en forskel, men blev hurtigt ramt af virkeligheden. Man bliver utroligt skuffet og tænker: Hvis vi allerede har løsningerne, hvorfor kommer vi så ikke i gang? Men så fik jeg lige så stille modet tilbage. Jeg kunne se entusiasmen hos alle de andre. Hvis vi får flere menneske til at forstå det her, så er det bare et spørgsmål om at løfte i flok.«

»Jeg havde ikke blandet mig i debatten, hvis jeg ikke havde været med i borgertinget«

Carsten Bryrup, 62 år, pensioneret ubådsofficer i Søværnet, Djursland

»Jeg er formand for den lokale fjernvarme og bor i en landsby, hvor der tidligere var elvarme og oliefyr eller brændeovn. Der var masser af rygende skorstene. I dag har vi halmbaseret fjernvarme koblet på biogas fra en maskinstation i nærheden. På den måde var det naturligt for mig at sige ja til at være med i Klimaborgertinget. Samtidig er jeg spejderleder, og som spejder er naturen vigtig. De forskellige spejderledere har forskellige styrker. Min styrke ligger i ting i naturen. Jeg prøver at lære børnene om livet – lige fra myretuen til hele skovens cyklus.«

Det har været en rigtig god oplevelse at være med, fortæller Carsten Bryrup.

Tobias Nicolai
»Alle møder i Klimaborgertinget har været online. Jeg har siddet herhjemme, hvor jeg har en bærbar computer og en stor skærm ved siden af, hvor jeg har kunnet se både alle deltagerne og dokumenterne. Jeg kom i en gruppe sammen med blandt andre en pensioneret skolelærer og en landbrugselev. Vores emne var folkeoplysning. Vi skulle finde ud af, hvordan man får delagtiggjort befolkningen i projektet. Simpelthen sige: Er der mangel på viden nogle steder? Ja, det er der. For eksempel ved man ikke, hvor stor klimabelastningen er, når man står i en butik og skal vælge mellem forskellige varer. Det er rent gætværk. Derfor har vi anbefalet en mærkningsordning ligesom for elektriske produkter. Den anbefaling er jeg godt tilfreds med.«

»Det har været en rigtig god oplevelse at være med. Engagerede mennesker og et relevant emne. Man får sådan en gennemsnitlig danmarksholdning til tingene, når man stamper en hel masse tilfældigt udvalgte og helt almindelige mennesker sammen. Det har en kvalitet, en form for legitimitet. Selvfølgelig har organisationerne også en legitimitet, men de har deres faste syn på tingene og vil sikkert komme med deres bemærkninger til tingene. De skal nok komme til orde. Men det gør gennemsnitsdanskeren ikke. Jeg havde heller ikke blandet mig i debatten, hvis jeg ikke havde været med i borgertinget. Jeg gider ikke de der debatter på de sociale medier. Det er den, der råber højest, som får ret, også selv om de ikke nødvendigvis har ret. Jeg synes, man skal lytte til dem, der normalt ikke siger noget. De er nok i højere grad repræsentanter for flertallet.«

»Power to X. Jeg tænkte: Hvad er det? Det lyder enormt spændende«

Lene Mørk, 46 år, pædagog, Aarhus

»Da jeg fik invitationen til at være med i Klimaborgertinget, tænkte jeg: Det er da vældigt! Det var en mulighed for at gøre en forskel og samtidig møde nogle mennesker med nogle andre holdninger end mig selv. Normalt mødes vi med vores familie og venner, og vi er for det meste enige. Men her er det helt tilfældigt udvalgte mennesker med holdninger, man måske ikke har mødt før, og det er enormt spændende at blive udfordret på sine holdninger. Så kan man jo finde ud af, om de holder.«

Vi rydder skov i Brasilien for at dyrke soja til vores svin. Det er jo helt galt, siger Lene Mørk

Tobias Nicolai
»På det første møde startede Dan Jørgensen med at sige velkommen. Så fik vi en lang og grundig introduktion til forskellige emner. Et af dem handlede om Power to X. Jeg tænkte: Hvad er det? Det lyder enormt spændende. Man kan omdanne CO2 til noget, man faktisk kan bruge. Det var jeg ikke lige stødt på i mit liv som pædagog. Et andet handlede om transport af varer. Der er nogle store udfordringer, som man ikke tænker på som almindelig borger. Man går jo bare ned og køber en pakke toiletpapir i butikken og tænker ikke mere over det. Vi hørte også et oplæg om landbruget, blandt andet om at man i Danmark producerer mad til dyr i stedet for til mennesker. Vi rydder skov i Brasilien for at dyrke soja til vores svin. Det er jo helt galt! En eller anden dag har vi brugt det hele, og så er der ikke mere at komme efter. Så kan det være, vi tænker, at vi kan flytte til månen eller Mars, men måske har vi lidt for høje tanker om, hvad vi egentlig kan.«

»På et tidspunkt blev vi sendt ud i grupper. Jeg var i en gruppe, der hed ’Livsstil og adfærd’, hvor vi skulle finde ud af, hvordan man kan få viden ud til forbrugerne og få dem til at vælge noget, som er godt både for klimaet og for Danmarks økonomi. Vi havde mange forskellige løsninger, blandt andet at man kunne lave nogle lokale borgerting, hvor man kunne melde sig og være sammen med andre i lokalsamfundet om at gøre noget.«

»Danmark er et land, som baserer sig meget på medejerskab og medbestemmelse, og selv om vi har nogle forhandlinger på et højt plan, så er det vigtigt at høre, hvad almindelige mennesker tænker. Her har man fundet 99 helt tilfældige personer fra forskellige dele af samfundet i forskellige aldre og med forskellige uddannelser. Det har givet mig et håb om at blive hørt. Samtidig har det givet mig en fornemmelse af, hvor langt folk er villige til at gå for at bidrage til at løse klimakrisen, og mit indtryk er, at de fleste vil gå langt og spare på mange ting. For eksempel kød og biltransport. Måske købe mere lokalt. Om det så holder, når det kommer til stykket, det skal jeg ikke kunne sige.«

Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kirsten Nielsen

Hvor er det dejligt at høre om jeres erfaringer med borgerting. Glæder mig til at høre, hvordan det bliver modtaget og formidlet, så jeres ideer, tanker og erfaringer rækker langt ud i samfundskrogene. For vi må have en meget stærkere fælles forståelse for den situation, vi står i, og at vi sammen kan løfte opgaven. Og så må vi have borgerråd i kommunerne, så flere kommer tættere på beslutningerne og begrundelserne.

Jens Ole Mortensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Ja der er, fandme, brug for oplysning. Ikke af de brave mennesker i borgertinget, men politikkere. bør oplyses i hvordan de basale mekanismer i økonomi fungerer.

Der er en grund til at stater inden for EU ikke må yde konkurrenceforvridende tilskud til brancher . Og vi træder varsomt over for Lande som Kina og USA, som kan svare igen. Derimod Afrika og Sydamerika. F.eks. Brasilien. Lider økonomisk under de konkurrenceforvridende tiltag fra EU og sandsynligvis også USA. Det gør det jo sværere at overtale til at frede regnskoven. Vi bryder os ikke om Jair Bolsonaro, men Brasilien er også andet. Og vi kan ikke give ham hele skylden for fattigdom og rovdrift på regnskoven. Vores handlinger har økonomiske konsekvenser.
Når vi har det økonomiske overtag er det ikke nødvendigvis fordi vi driver vores landbrug og virksomheder bedre.
Hvis vi har to virksomheder. Det ene sælger æble produkter og det andet pære. Æblerne får sygdom. Og der sælges pæreprodukter i stedet.
Men giver man æblevirksomheden tilskud. Vil den i stedet kunne udkonkurrerer pære virksomheden. Selvom dennme har en sund økonomi.
På den måde vokser pengenes værdi i forhold til varernes værdi.
Her skal man se pengene som finansielle aktiver. F.eks. aktier.
Derfor har vi i Vesten og i Danmark et forbrug som langt overstiger de reelle værdier af det vi laver og producerer.
Man kan ikke fastsætte den nominelle værdi og den reelle værdi . Den varierer hele tiden. Men hvor jordens ressourcer er nået til en grænse, hvor vi bruger flere ressourcer end jorden kan reproducere. Må f.eks. Earth Overshoot Day være en indikator på at vores finansielle aktiver er vokset langt over deres reelle værdi. Vi bør gøre op med vækstparadigmet .
Det kan vi jo alligevel ikke opretholde i længden. Som sagt . Vores handlinger har konsekvenser. Krige, sult, modstand mod vores verdensorden, mangel på ressourcer, pandemier. Osv.

Burde vi ikke også have noget focus på de mennesker som lever i junglen, som naturfolk ?

Jens Ole Mortensen

Det jeg skriver her er ikke noget jeg har opfundet. Det er som Adam Smith forklarer mekanismerne, men med mine egne ord.