Noter fra en pandemi
Læsetid: 4 min.

Det er os selv, der bestemmer, hvor vandet løber hen

Det viser sig, at danske hundefabrikker og en privat europæisk superliga er to sider af samme problem: et uskønt ægteskab mellem coronakrisen og kapitalismen i dens mest tøjlesløse form. Men reaktionen vidner også om, at krisen ikke har gjort os afmægtige – måske snarere tværtimod
Er der noget, vi har savnet under nedlukningen, er det åbenbart retten til at drikke os fulde på en onsdag.

Er der noget, vi har savnet under nedlukningen, er det åbenbart retten til at drikke os fulde på en onsdag.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
24. april 2021

Hundefabrikker og fodbold. Ja, det er temaerne i ugens pandemiske rundtur, selv om vi godt ved, at hele landet mest har været optaget af det seneste kapitel af genåbningen i onsdags, der tilsyneladende skal ses som den orgastiske del af historien om danskernes kamp mod coronaen.

Granvoksne mennesker opførte sig pludselig, som var de på rustur til Prag, og kastede sig med hovedet forrest ind i en onsdagsbrandert på landsdækkende tv, der straks ryddede sendefladen. P3 holdt live-drukfest hele eftermiddagen fra et brunt værtshus et sted i København, fadøllet flød i hanerne, og det føltes, som om 30’ernes forbudstid netop var ophævet.

Er der noget, vi har savnet her i Danmark de sidste par måneder, er det altså retten til at drikke os sanseløst berusede på en hverdag – altså ude i byen.

Men imens har vi her på stedet været mere optaget af dyrenes og fodboldens ve og vel. For som mange måske har bemærket, er antallet af kæledyr eksploderet under pandemien. Der er måneders, nogle steder års ventetid på at få en simpel Golden Retriever, og ligesom det gælder for vand, har kapitalismen det med at løbe derhen, hvor der er sprækker.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her