Opdragelse
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg bare lade min treårige omfavne konkurrencestaten?

Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne – intet problem er for lille; intet for stort
Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne – intet problem er for lille; intet for stort

Mia Mottelson

Moderne Tider
1. maj 2021

Min søn fylder fire år om en måned, går i børnehave og er storebror til sin søster på et. Han elsker at konkurrere med sine omgivelser, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det.

Man kan selvfølgelig forsøge at rose processen fremfor resultatet og italesætte for eksempel hans bevægelser og handlinger. Men jeg synes ikke, at jeg kan være til stede i det på en autentisk måde, det vil sige, hvor jeg siger det overbevisende og selv tror på det. Jeg synes jo for fa’en, at han er den bedste, når han er klatret op på det legehustag eller har vundet løbekonkurrence i gården.

Så spørgsmålet er, om jeg skal omfavne konkurrencestaten og acceptere, at jeg internaliserede den for mange år siden og nu er på vej til at videreføre dette dehumaniserende monster i min søn, eller jeg reelt skal forsøge at tage et opgør for min søns egen skyld?

— Mads

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Det er sjældent at jeg får tanken mht. brevkassen på Information, men lige her får jeg altså en stærk mistanke om at det brev er tiltænkt som satire af en slags. Så kunstigt tænker et rigtigt menneske sgu da ikke?

Janus Agerbo, Ib Christensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Før i tiden var det galt, hvis ikke mænd var stærkt udadfarende og kvinder forholdt sig tavse og bly.

Nu i dag for tiden er det politisk korrekt, at mænd skal holde op med at være så udadfarende og lade andre komme til, og kvinder skal være selvstændige og fremstå stærke.

Det lille SKAL.

Interesserer man sig en lille bitte smule for mennesker generelt, vil man dog se at en meget stor del af menneskelig adfærd skyldes autorioteter, gruppepres og social censur.

Hvad sker der, hvis man opøver menneskers/børn indlevelses- og indfølingsevne, respekt for grænser og udogmatisk forståelse af forskelle - som et godt medmenneskeligt og voksent ekempel?!