Coronakilo
Læsetid: 1 min.

Brevkassen: Skal jeg sige min mening om min kærestes coronavægt?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – intet for stort, og alle får to svar
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – intet for stort, og alle får to svar
Moderne Tider
17. april 2021

Min kæreste har taget meget på under corona. I hvert fald seks-syv kilo. Hun spørger mig hele tiden, om jeg synes, det er træls. Indtil videre har jeg løjet og sagt, at det ikke betyder noget, og at der jo bare er mere af hende, og så er der mere at elske.

Jeg ved godt, det er politisk ukorrekt, og jeg skammer mig næsten over at sige det, men sandheden er, at jeg faktisk ikke synes, det klæder hende. Jeg har bare ikke lyst til at såre hende og tænker ikke, at det hjælper på situationen, at jeg svarer, at hun var lækrere i 2019.

Mit spørgsmål er dette: Skal jeg være ærlig, næste gang hun spørger?

– Den midaldrende mand

Svar I:

Det er et minefelt at tale om (især kvinders) vægt. Det er dog ikke kun for at undgå konflikt eller være politisk korrekt, at jeg synes, du skal holde mund, men seks-syv kilo er altså ikke en kæmpe vægtøgning efter et år med coronastilstand. Og lige nu virker det lidt småligt, for din kæreste er jo bare en blandt mange, der har set vægten gå op under nedlukningerne af helt naturlige årsager.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gustav Alexander

"Skal jeg svare ærligt på et spørgsmål, som hun selv har stillet?" Svaret kan kun være ja. Uanset hvad Richter og Faber så mener. Der er selvfølgelig pæne og mindre pæne måder at udtrykke den ærlighed.

Morten Balling

“If you tell the truth you don’t have to remember anything”

- Mark Twain (måske)

Maj-Britt Kent Hansen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Twain sagde med sikkerhed at hvad der kan udsættes til i overmorgen, aldrig må udsætte til imorgen. Han skulle også have udtalt at alt, hvad man behøver i livet, er uvidenhed og selvsikkerhed; så kommer succés af sig selv.

Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek og Morten Balling anbefalede denne kommentar
hanne plaschke

Han skal selvfølgelig give hende en krammer, fortælle hende at han elsker hende uanset hvor meget hun vejer, men at han gerne vil støtte hende i at tabe sig så hun kan blive glad igen.

Lise Lotte Rahbek

Hvad er formålet med henholdsvis ærligheden eller fortielsen?

Qui bono..

Charlotte Christensen

Tror mit køn bliver nødt til at acceptere, at når man stiller et spørgsmål, så må man være parat til at høre et ærligt svar.
Hendes spørgsmål handler om hendes egen usikkerhed ift den lille vægtøgning. Men når det så er sagt.
Så er 6-7 kilo ikke meget, selvfølgelig skal det ses relation til hendes højde og proportioner ellers.
Men han kunne med stor fordel sørge for at bekræfte hende på andre områder end vægten, så hun glemmer den besættelse af vægt. Mange mennesker har taget corona kilo pga øget usikkerhed ved hele situationen.

Rikke Nielsen

Synes egentlig selv du kommer med det forløsende ord her, coronavægt; tag udgangspunkt i det, og inviter dig selv med din kæreste ud og være mere aktive sammen.

Kvinder bliver bombarderet med krav til vægt og udseende altid, så mon ikke hun ved, at hun i den kontekst, ikke opfylder de strenge krav, og derfor ikke føler sig "god nok" (til dig?). Det hun spørger dig om, er om du elsker hende alligevel.

Hvad er konsekvensen af sandheden? Og hvad planter sandheden i andre?

Der er en mængde overvejelser, at gøre. Man kan selvfølgelig ikke leve på en løgn.

Men man skal nok på den anden side tænke sig grundigt om.

Man må jo ultimativt selv finde svaret. Man skal leve med kæresten. Til gengæld skal hun leve med hvad man synes om hende.

At trykke fingeren på næsen der hvor andre har et problem - what´s the result? Who knows?

Så hvad er det kloge svar? Det må man vælge for sig selv.