Magt
Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: Hvad stiller vi op med med filosoffer, der diskuterer fuldstændig ligegyldige tankeeksperimenter?

Kravet om en form for politisk kontrol med selvforherligende akademiske miljøer på universiteterne rummer større perspektiver end først antaget
Er sætningen ’der står en ko på marken’ sand, hvis der faktisk stod en ko på marken, men den, der sagde sætningen, blot havde set en stor sten, som han troede var en ko? Det er spørgsmål som disse, analytisk filosofi diskuterer. Men har vi som samfund råd til at finansiere forskning, der ’analyserer’ det ene meningsløse, hypotetiske eksempel efter det andet, spørger Center for Vild Analyse.

Er sætningen ’der står en ko på marken’ sand, hvis der faktisk stod en ko på marken, men den, der sagde sætningen, blot havde set en stor sten, som han troede var en ko? Det er spørgsmål som disse, analytisk filosofi diskuterer. Men har vi som samfund råd til at finansiere forskning, der ’analyserer’ det ene meningsløse, hypotetiske eksempel efter det andet, spørger Center for Vild Analyse.

Los Angeles

Moderne Tider
10. april 2021

Den aktuelle diskussion om tendenser til ensretning af forskningsmiljøer på universiteterne rummer et potentiale for en langt større oprydning end den beskedne udrensning af regeringskritiske stemmer i migrationsforskningen, som der hidtil har været lagt op til. Ministeren på området tager heldigvis sagen alvorligt. Nu må der gøres op med miljøer, der kun tåler »jasigere« – som Henrik Dahl kalder det – uden at være i samklang med det omgivende samfund.

Lad os derfor bringe et nyt eksempel ind i diskussionen for at bidrage til det akademiske selvopgør. Eksemplet angår de filosofiske institutter i den angelsaksiske verden, og dermed – som med mange andre ting – i anden omgang også mange af vores egne herhjemme. På netop disse steder ville man måske forvente åbenhed og nysgerrighed over for mangfoldige perspektiver, men ofte er det modsatte tilfældet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

og hvem skal så vurdere hvad der er ligegyldigt, politikerne er nok de mest uegnede, med deres skyklapper med ret ensidigt og egentligt ligegyldigt fokus på penge (økonomi, vækst)
for er der noget mere ligegyldigt end endnu mere overflod iblandt de allerede forgyldte,
jeg kunne frygte at det der skæres væk, er visioner om en ægte bæredygtig fremtid hvor trivsel ikke bare handler om at få råd til mere, og visioner om samfund hvor alle har indflydelse men ingen har magt, for en der søger magt er den slags jo helt utænkeligt, og bør slet ikke så meget som overvejes.

Steffen Gliese, Niels Bent Johansen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Gosvig Olesen

Befriende læsning! Simpelthen. Om end friheden næppe kommer til at nå de filosofiske institutter inden min pensionering ...

Niels Bent Johansen

Eksemplet med dræsinen er da en yderst relevant moralsk/etisk øvelse i disse her tider, hvor vi diskuterer om vi skal ødelægge eksistensen for de mange og dermed frelse få fra sygdom og død.

Henning Wettendorff

Ja, og dræsinelogikken er ellers en algoritme under implementering i flåder af selvkørende køretøjer - i hvor høj grad fx en bil skal undvige og undgå at beskadige nogen/nogle (med mulig skade på andre, muligvis færre og/eller "mindre vigtige" til følge)

Jeg hørte diskussionen mellem Henrik Dahl og Eske Willerslev i udsendelsen 'Ordet fanger' og guderne skal vide at jeg ikke er nogen stor beundrer af Dahl, men underligt nok var jeg mere enig med Dahl end men Willerslev denne gang.
Jeg kender ikke noget til Migrationsstudier og kan derfor ikke bedømme, hvor sand Dahls beskrivelse af forskningsmiljøet der var. Han har muligvis overdrevet vildt. Men det ændrer ikke ved det principielle i diskussionen, nemlig: skal man acceptere forskning som ikke anderkender rationelle argumenter? og er den slags forskning overhovedet forskning?
Er det f.eks. ok at afvise argumenter med, at de er fremsat af en hvid middelaldrende mand, og de derfor a priori er ugyldige?
Mon ikke de fleste enig i at den slags argumentation ikke går indenfor forskning?
Dahl udtalte sig ikke om hvad forskningen skal beskæftige sig men kun om, hvordan man sikre sig at det er forskes i holder et minimum af standard.
Man må jo håbe at forskningsmiljøerne selv formår at holde justist og få luget de værste vildskud væk, men desværre viser erfaringen at det langt fra altid lykkes.
Dem af os der stiftede bekendtskab med universiteterne i 70'erne, husker nok eksempler på tilsvarende tvivlsomme argumentationer især fra visse marxistisk orienterede lærer, hvor argumenter der ikke passede ind i deres verdenssyn blev afvist som 'borgerlige' (og dermed ikke værd at spilde tid på) eller udtryk for 'falsk bevidsthed' . Hvor meget forskning af blivende værdi kom der ud fra de forskningsmiljøer?
Politikerne skal selvfølgelig ikke bestemme hvad der skal forskes i men de må kunne forlange at forskere har respekt for rationelle argumenter.

Niels Bønding

Du mangler 1 narrøv fra Idehistorie. Selv tak.

Jan Fritsbøger

tjah når modparten har et helt andet verdensbillede, kan argumenter som strider imod en vedtagen logik let synes helt i hampen, men dette gælder altså begge veje, for en person dybt forankret i borgerlige ideer er marxistisk orienterede klart argumentresistente, men det ændrer jo altså slet ikke på at den analyse som Marx leverede af markedets virkning, og pengemagtens natur var et sandt billede, og det uanset hvor irrelevant og outdated Marx for tiden er i højrefløjens øjne,
så måske var der noget om snakken når læreren mente det faktisk ikke var værd at spilde tid på et givet argument, en meget stor del af borgerlighedens argumenter er jo decideret falske,
for eksempel argumentet om at vækst er nødvendigt for at komme fattigdom til livs, nu har vi vækstet voldsomt i adskillige årtier, men der bliver ikke færre fattige af det, da de magtfulde (og grådige) altid sikrer sig at væksten ender i egne lommer, skal fattigdommen reduceres for alvor virker kun omfordeling, men uha nej så skal vi andre jo undvære lidt af vores vilde overflod, så vi konstruerer nogle "gode" argumenter for at det er vækst der skal til.

Jens Frederik Drivsholm

"skal fattigdommen reduceres for alvor virker kun omfordeling". Derfor skal multinationale selskaber betale skat, hvor de fx henter metaller - og skatten skal ende i statens kasse, ikke "filtreres" igennem embedsmænd og politikere.

Derudover er der to slags vækst.

Omsætningsskat på finanstransaktioner er et første lille skridt. Det på høje tid at de-liberalisere finansverdenen. Rundgangen af folk fra Wall Street og i Washington muliggjorde jo tilladelse til at skabe de investeringsprodukter, der væltede det amerikanske boligmarked og finansselskabers sammenvikling internationalt gjorde det til en global (vestlig) finanskrise.

Jan Weber: Det drejede sig ikke om om Marx havde mere eller mindre ret. De forskellige marxistiske skoler, der prægede visse universitetsmiljøer den gang, var rygende uenige om, hvordan Marx skulle udlægges, men de var dog enig om en ting: At andre ikke marxister ikke havde adkomst til at kritisere Marx. De ville helt enkelt ikke forholde sig til den kritik.
Det har da heldigvis ændret sig, så Marx nu kan betragtes på linje med andre filosoffer, som man godt kan forholde sig kritisk til, selvom man ikke er marxist. Ingen kan tåle at blive dyrket som en ufejlbarlig gud, som Marx blev det i visse miljøer i 70erne.