Noter fra en pandemi
Læsetid: 4 min.

COVID-19-pandemien har skabt ny kløft: De ældre trives, mens de unge lider

Overraskende nok er det generelle lykkeniveau i verden ikke faldet under pandemien, viser Gallups årlige lykkeundersøgelse. Men målingen afdækker store aldersmæssige forskelle: Mens de ældres lykkeniveau er steget, er de unges faldet
Corona-pandemien har krævet noget forskelligt af os, vi har lidt forskellige afsavn, og det kan ses i den store lykkeundersøgelse, som Gallup gennemfører hvert år blandt et bredt udsnit af 95 forskellige landes borgere.

Corona-pandemien har krævet noget forskelligt af os, vi har lidt forskellige afsavn, og det kan ses i den store lykkeundersøgelse, som Gallup gennemfører hvert år blandt et bredt udsnit af 95 forskellige landes borgere.

Morten Stricker

Moderne Tider
3. april 2021

Alderskløften har været afgrundsdyb gennem hele coronaepidemien. Den viste sig allerede i de første kapitler af denne uendelige historie, hvor det stod klart, at unge og midaldrende med et almindeligt sundt helbred stort set ingen risiko har for at miste livet til COVID-19. Virussens styrke og farer tager til med alderen, og for hvert ottende år fordobles risikoen for, at sygdommen bliver alvorligt kompliceret. Det har skabt en risikogruppe, der starter et sted mellem det 65. og 80. leveår – det varierer lidt fra land til land.

Selv om alle på et mere fundamentalt niveau naturligvis er interesserede i, at sundhedsvæsnet ikke kollapser, og de færreste ønsker at bo i et samfund, der ikke beskytter dets svageste, så har denne fysiologiske forskel ikke bare betydning for den enkeltes sundhed, men for hele tilgangen til sygdomsbekæmpelse. Den har baseret sig på udpræget grad af solidaritet mellem generationerne. Der er blevet krævet noget forskelligt af os, vi har lidt forskellige afsavn, og det kan ses i den store lykkeundersøgelse, som Gallup gennemfører hvert år blandt et bredt udsnit af 95 forskellige landes borgere.

Ny kløft i samfundet

Den overordnede konklusion på undersøgelsen er overraskende: Pandemien har ikke gjort verden mere ulykkelig. Meget af det, vi almindeligvis forbinder med et lykkeligt liv, er ellers blevet taget fra os under den drakoniske nedlukning, hvor vi ikke har kunnet besøge vores venner og nærmeste, ikke har kunnet tage på festivaler, til koncerter, på barer og på lange ferier med hvide sandstrande eller nypræparerede pister. Mange har lidt økonomiske tab, fremtiden kan have set usikker ud, og ja, så har en ny, potentielt dødbringende og stærkt smitsom sygdom buldret gennem verden og medført millioner af sørgende, overfyldte lighuse og mennesketomme storbyer. Det lyder som en opskrift på psykiske problemer.

For mange har det da også været en hård tid, men for andre har det været det modsatte. Eller rettere sagt: For de ældre har det været det modsatte. For under overskriften på undersøgelsen viser der sig nogle meget store udsving, som igen aftegner nye kløfter i samfundet: De ældres lykkefølelse er steget i den nedlukkede verden, mens de unge er blevet mere ulykkelige, selv om de ikke på noget tidspunkt har behøvet at bekymre sig om døden. De gamle føler sig endda sundere end nogensinde, er mindre stressede og føler generelt en større tillid til verden, mens de unge føler sig mere ensomme, mere stressede og mere angste.

Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor man i det store, fortløbende og meget anvendelige forskningsprojekt HOPE fra Aarhus Universitet kan se, hvordan ensomheden har været værst for de yngre. Gruppen af de 18-34-årige er nemlig den gruppe, der har følt sig allermest ensom under pandemien, og også den gruppe, hvor ensomheden er vokset mest.

Mindre lykke i Danmark

Det generelle lykkeniveau er også faldet i Danmark, viser Gallupundersøgelsen, der desuden afslører store forskelle mellem landene og endda mellem kontinenterne. Hvor lykkeniveauet er faldet i Sydamerika, er det steget i Asien og Afrika, mens det stort set er stået stille i Nordamerika og Europa. Der synes ikke at være en direkte sammenhæng mellem, hvor hårdt landene har været ramt, og følelsen af lykke. Men det lader til, at de lande, der i forvejen var lykkeligst, også har klaret sig bedst under pandemien.

Og her kan vi jo så glæde os over, at Danmark stadig er at finde på en andenplads over de mest lykkelige lande. I toppen finder vi også stadig Finland, Norge og New Zealand. Og ja, så er der så igen lige pandemiens fulde onkel Sverige, der nok har mistet en del på lykkeskalaen og har klaret sig jævnt dårligt på pandemiens præmisser, men stadig ligger på en fjerdeplads over verdens lykkeligste lande. Det er i øvrigt de samme lande, der oplever en stor grad af tillid til det politiske system, og måske er det kernen i denne lykkekonkurrence: tillid.

Det kunne selvfølgelig være rart, hvis undersøgelsen gav forklaringer på, hvorfor forskellen er så stor mellem kontinenterne, og hvorfor de ældre synes at trives i krisetilstanden, mens de unge lider. Men der findes næppe kun én. Selv om de unge måske ikke har været truet på livet, er det dem, der har mistet mest i løbet af pandemien, hvor arbejdsløsheden er steget, fremtiden har tegnet mørkere, og alt det, der fylder mest for unge, er forsvundet – festerne, studielivet, rejser og det sociale. Omvendt er tempoet hevet ud af samfundet, og der har været stort fokus på de ældre i risikogrupperne. Og det kan måske være med til at forklare, hvorfor denne gruppe ikke har følt det største tab, men måske nærmere har følt sig set og taget sig af – med andre ord: har fået mere tillid til sin omverden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

De ældre er måske ikke mere lykkelige, men mere resignerede og stoiske i forhold til livet samt fremtidige muligheder eller mangel på samme.

jørgen djørup, Else Marie Arevad, Bjørn Pedersen, Lars Jensen, jens peter hansen, Espen Bøgh, Ole Kresten Finnemann Juhl, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Sven Elming anbefalede denne kommentar

Jeg tror årsagen til den beskrevne forkel mellem de unge og ældre er, at de ældre, som jeg selv tilhører, har større ballast med i rygsækken erhvervet gennem et levet livs udfordringer og erfaringer. De har kort sagt lært "at overkomme livet" - også når det er svært. Den læring har de unge endnu til gode af naturlige årsager.

Else Marie Arevad, Per Torbensen, Egon Stich, Espen Bøgh, Ole Kresten Finnemann Juhl, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Ældre har også brug for mindre selskab end yngre. Det mærker jeg også selv med årenes komme. Og det burde da mane til eftertanke, at man som ældre bliver mere lykkelig, hvis man ikke stræber efter at leve som en ung.

Per Torbensen, Ole Kresten Finnemann Juhl, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

At de ældres lykkeniveau ligefrem skulle være steget giver ingen mening. Som bekendt findes der 3 slags løgn: Løgn, forbandet løgn og statistik. Og her er vi vist ovre i kategorien statistik :-)

jørgen djørup, Anders Reinholdt, Inge Lehmann og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Jeg er sikker på mange unge har det hårdt, jeg synes sgu selv jeg med min ensartet 39 år, er blevet lidt ramt på livskvaliteten i det her herrens corona år. Når det er sagt, så oplever jeg også at den virkelighed jeg møder ude i bybillede ikke helt stemmer overens med den jeg præsenteres for i medierne. Jeg ser mange unge med deres venner i pakker og på gader og stræder, som nyder livet og hinanden.

Asiya Andersen

*mine snart 39 år

Finn Christensen

Vi er altså også nogle gamle som er præget af de forhold vore børnebørn bydes.
Tre af mine fem skolesøgende børnebørn er igen igen sendt hjem til deres overbebyrdede forældre, fordi har begået den forbrydelse at bo i Albertslund.

Det er næsten hver dag vi får en historie om unges mistrivsel, - ingen vil stå tilbage for de tidligere historier, så den får lige en tak ekstra, for at blive hørt.

jørgen djørup, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nåh-ja, selv H.C. Andersen skrev om det; "En fjer bliver til fem høns"!

Kai Birk Nielsen

Jeg bor på Lolland, udkanten, stedet med den beregnede korteste levealder. Er 74, spået forventet levealder 80. Har ikke oplevet det store i over et år, måtte haste hjem fra udlandet den28. marts 2020, savner mine rejser, har nu kun ca. fem år til at indhente det jeg nu savner. Hvis jeg nu var 20, kunne jeg glæde mig over at jeg måske havde 60 år tilbage, hvor jeg kunne komme ud og opleve det frie liv, et spildt år ville ikke fylde så meget på længere sigt. Men for mig er det ønsketænkning, men det er da synd for de unge.
Kai Birk Nielsen

Mon ikke lykke er et begreb, der måles med et elastik?

Niels Møller Jensen

Mens de ældres lykke niveau (skyldfølelse) er steget, er de unges faldet. Det burde myndighederne på et tidligt tidspunkt have indset. Jeg er 85 år og har aldrig rigtig været i fare for smitte. Min aldersgruppe komme sjældent ud blandt andre, skulle ulykken, ske hvad så? Vi har levet livet, jeg vil nødig opleve mine børnebørn blive smittet. Jeg har fået mine to stik og tak for det, men jeg har det ikke godt.