Langsomme samtaler
Læsetid: 13 min.

Esther Duflo ville forandre verden, så hun vendte de økonomiske teorier på hovedet

Esther Duflo blev økonom efter en rejse til Moskva og et møde med Thomas Piketty. Hun har været med til at udvikle en helt ny måde at bekæmpe fattigdom på: I stedet for at tage afsæt i abstrakte ideer om, hvordan folk påvirkes af incitamenter, studerer hun, hvordan de handler i praksis. Det har indbragt hende Nobelprisen i økonomi

Jesse Jacob

Moderne Tider
10. april 2021

Langsomme samtaler findes også som ugentlig podcast. Du kan høre den her eller ved at søge på ’Langsomme samtaler’ i din podcast-app.

Efter den gamle verden var faldet fra hinanden, men før en ny orden var etableret, ankom den unge franske studerende Esther Duflo til Moskva. Hun var i tvivl om, hvad hun skulle stille op med sit liv. Hun studerede historie på det legendariske franske universitet École Normale Supérieure i Paris og foretrak at arbejde langsomt og tålmodigt og undersøge tingene til bunds. Men hun havde også en anden ambition:

»Jeg har altid haft et meget naivt ønske om at være med til at spille en rolle i bestræbelsen på at gøre verden til et bedre sted,« fortæller Duflo.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

»Men de seneste år har studie efter studie vist, at hverken folk i toppen eller i bunden reagerer særligt stærkt på økonomiske incitamenter.«

Så kære politiker, stop med at piske folk på bunden og ikke mindst, rul de utallige skattelettelser tilbage, gør noget godt, de herre og damer, skab mere lighed og tag dermed hensyn til miljøet.

Carsten Sperling, Steffen Gliese, Ole Henriksen, Espen Bøgh, Jette Steensen, Ib Christensen, jørgen djørup, Lars Løfgren, Torben Arendal, Peter Marckwardt, Eva Schwanenflügel, Jens Ole Mortensen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg har længe ventet på artikler omkring Cepos's profetier (profiter). Ville gerne se en liste over dem, holdt op mod den pratiske og virkelige verden.

F.eks. deres tilslutning til skattelettesernes velsignelser. Gulleroden til de rigeste og pisken til de fattigeste.

Ser vi den påståede effekt af deres anbefalinger? Eller er det bedst at betragte dem som et defekt kompas?

Steffen Gliese, Steen K Petersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Historien om "den gamle brygger" viser med al tydelighed, at tanken om sammenhængen mellem virksomhedens velbefindende er dybt afhængig af en parat og velfungerende arbejdskraft.

Derfor byggede "den gamle brygger" gode boliger til sine arbejdere, og gav dem en anstændig løn, så de kunne leve et godt liv med familie, og samtidig være et stort aktiv for bryggeriets virke og sikre virksomhedens indtægter via deres produktivitet, og egeninteresse for virksomhedens ve og vel.

-
det har ikke ændret sig meget - hvis noget, siden dengang, med accepten af lavere løn mod gode arbejdsforhold.

- Her er ikke så meget hyper-egoisme indblandet, men derimod sund fornuft, som alle har gavn af.

Steffen Gliese

Økonomers grundlæggende fejltagelse er, at de går ud fra penge, men det er ikke dem, det handler om, det handler om det, der skal gøres. Folk søger og får job på det, de kan eller skønnes at ville kunne komme til at kunne. For nogle er det job at tjene penge, men det kræver stadigvæk, at de er i stand til at gøre noget, der får pengene til at strømme ind, såsom at lede en arbejdsstyrke mest hensigtsmæssigt.
Hvis man anlagde dette perspektiv på tingene, ville man også se, hvordan økonomiske teorier systematisk går imod den simple virkelighed: at behovet for at få opgaver udført øger arbejdskraften, ikke at arbejdskraft fører til opgaver at få udført, for blot at tage et nærliggende eksempel.
sprogligt anerkender vi det med ordene arbejdsgiver og -tager: det er arbejdet, der er varen på arbejdsmarkedet, og den, der kan udføre det bedst, får det.

Duflo virker super sympatisk.