Overophedet
Læsetid: 14 min.

Der er fest på boligmarkedet. Men det er svært at finde nogen, festen faktisk er festlig for

Boligpriserne er steget voldsomt de seneste år, og kvadratmeterprisen er flere steder i landet højere end før finanskrisen. Hos Home i Sundbyvester på Amager fortæller ejendomsmæglerne, at de aldrig har oplevet noget lignende. Selv om det ikke er alle alarmklokker, der ringer endnu, mener flere eksperter, at der er brug for politiske indgreb – spørgsmålet er hvilke
Sunniva Uggerby og hendes mand har allerede solgt deres gamle bolig for at kunne slå til hurtigt, og de håber at kunne overtage villaen her på Amager til sig selv og deres tre børn.

Sunniva Uggerby og hendes mand har allerede solgt deres gamle bolig for at kunne slå til hurtigt, og de håber at kunne overtage villaen her på Amager til sig selv og deres tre børn.

Moderne Tider
24. april 2021

Carsten Jensen har hørt folk tale om, at boligmarkedet er en fest for tiden. »Men hvem er det egentlig en fest for?« spørger den gråhårede ejendomsmægler, som har været mere end 35 år i branchen og husker tiden op til kartoffelkuren i 80’erne, tiden op til pinsepakken i 90’erne og selvfølgelig tiden op til finanskrisen i 00’erne. Og hans vurdering af situationen i dag er klar:

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende.«

Han står denne mandag formiddag i køkkenet i et murstenshus i ’det engelske kvarter’ på Amager ikke langt fra Home-kontoret på Amagerbrogade, hvor han arbejder. Han er iført skjorte og jakke – på fødderne har han plastikfutter i den karakteristiske røde Home-farve. Huset er udbudt til 8,3 millioner kroner, og selv om det er et fint hus på 159 kvadratmeter med en pæn have, er der også mange ting, der trænger til en kærlig hånd.

Det er anden gang, det unge par Sunniva Uggerby og Stephan Rosenkilde ser på huset, som de allerede har lagt et bud på. I dag har de tre håndværkere med, som skal lave ikke så lidt endda, hvis parret ender med at købe boligen. »Ja, det badeværelse skal rives helt ned,« siger Sunniva Uggerby til håndværkerne og går ind i stuen, hvor det sænkede loft skal afmonteres, og der skal flyttes en væg og laves en ny dør ud til køkkenet.

»Og alle gulvene skal skiftes. Vi vil have sildebensparket over det hele,« siger hun. Følget af håndværkere nikker. »Vi går all in nu,« tilføjer hun.

Carsten Jensen holder sig ude i køkkenet. Når det er anden fremvisning, skal man være mere diskret som mægler og mest af alt være til rådighed for spørgsmål, fortæller han. Han uddyber det med festen.

At prisstigningerne ikke er en fest for førstegangskøbere er rimelig oplagt – det er historisk svært at komme ind på boligmarkedet, og Carsten Jensen synes, det er synd, hvis København bliver til »en ren rigmandsby«, fordi de unge og dem med almindelige indkomster ikke har råd til at bo der.

»Men det er jo heller ikke en fest for dem, som sælger og skal købe noget nyt i det samme marked,« siger han. Og faktisk er det heller ikke en fest for ejendomsmæglerne:

»Jeg kan meget bedre lide, når markedet er mere plant,« siger han.

Dels skal man skuffe færre. I dag er det normalt, at der er fem hold, som byder på en bolig, »og så er der fire, der bliver skuffede,« bemærker Carsten Jensen. Og selv om der bliver solgt mange huse for tiden, er der også en tendens til, at folk »shopper mægler«, når det er sælgers marked – altså får mange tilbud og vælger det, som de selv kan tjene mest på. Derfor er det travle tider, men ikke nødvendigvis kun gode tider for mæglerne, siger han.

Faresignaler forude

Boligmarkedet er brandvarmt.

Igennem længere tid er priserne steget voldsomt, og i det seneste år er stigningen på landsplan mere end ti procent. I de store byer og ikke mindst i København er den endnu større. Mange steder er kvadratmeterpriserne højere i dag end før finanskrisen.

Og der er bestemt grund til at være bekymret, mener professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid. Han stod bag den rapport, som klarlagde årsagerne til finanskrisen og blandt andet pegede på boligmarkedet som en af de afgørende faktorer. Han ser både ligheder og forskelle mellem situationen i dag og dengang.

»De mest oplagte ligheder er boligprisernes markante stigning. Selvfølgelig især det seneste år, men også de fem-seks år, som gik forud, hvor boligpriserne er steget en del mere end både den økonomiske vækst og inflationen,« siger han.

»En anden lighed er udbredelsen af afdragsfrie lån. Det så vi også i stor stil op til finanskrisen. Siden 2013 har mængden af afdragsfrie lån været faldende, nu kan vi se, at den trend er vendt. Det er ikke eksploderet, men der er sket en vending, så danskerne nu i højere grad vælger afdragsfrihed. I rapporten om finanskrisens årsager peger vi på det som en af de væsentligste årsager til, at vi fik en boble dengang,« siger Jesper Rangvid.

Mægler Anders Flyvholm har netop fået en lejlighed, han har vurderet, sat til salg. Og den skal nok blive solgt, siger han.

Mægler Anders Flyvholm har netop fået en lejlighed, han har vurderet, sat til salg. Og den skal nok blive solgt, siger han.

Afdragsfri lån kan være med til at presse boligpriserne i vejret, fordi de giver folk mulighed for at låne mange penge uden dermed at få en høj månedlig ydelse.

Netop fordi andelen af afdragsfrie lån stadig er lavere end i 2005 og 2006, mener han dog også, at problematikken er anderledes i dag:

»Der er faresignaler, men det er ikke skarpt rødt,« lyder vurderingen.

Det hænger også sammen med nogle politiske forskelle. I årene før finanskrisen lempede man lovgivningen, så det var nemmere at tage afdragsfrie lån, og man fastfrøs ejendomsskatterne, påpeger Jesper Rangvid.

Efter finanskrisen blev der indført stramninger, som blandt andet betyder, at man som udgangspunkt ikke kan vælge et afdragsfrit lån, hvis man låner mere end fire gange sin årsløn. Desuden er der indført en regel om, at man skal lægge fem procent af købssummen i udbetaling, hvilket også skal lægge en dæmper på markedet.

Selv om situationen altså er en anden end før finanskrisen, vurderer Det Systemiske Risikoråd – et rådgivende organ, der skal hjælpe med at forebygge finansielle kriser – at der er en risikoopbygning på boligmarkedet, især i København. Risikoen for en ny boligboble er så stor, at rådet på sit næste møde forventer at komme med forslag til politiske indgreb over for udviklingen på markedet. Jesper Rangvid er enig i, at tiden er moden til indgreb:

»Jeg synes, vi er i en situation, hvor man kan overveje nogle tiltag,« siger han.

Ikke investeringsobjekter

Mandag morgen, nogle timer inden Carsten Jensen fremviser boligen i det engelske kvarter, er der morgenmøde hos Home på Amagerbrogade. Sammen med indehaveren Mogens Steffensen og kollegerne Anders Flyvholm og Maiken Cederkrantz bliver søndagens fremvisninger gennemgået. Trods det hektiske marked kender mæglerne alle husets sager, og man følger med i hinandens salg.

Mogens Steffensen spørger til fremvisningen af et hus i Italienskvarteret.

»Det gik fint,« siger Carsten Jensen. »Køber har fået en masse børn, og de skal lige hjem og regne på, om de kan sætte nogle vægge op.«

»Kan de børn ikke bo ude i orangeriet?« spørger Mogens Steffensen.

»Det kan de godt, når de bliver lidt større,« griner Carsten Jensen. »Det er jo sådan et rigtigt kunstnerhus,« tilføjer han og kigger op: »Det har noget … udefinerbart over sig. Det skal nok blive solgt.« På kontoret har de tidligere diskuteret prisen på huset: »Vi havde jo diskuteret, hvor højt vi skulle op, og der er vi jo ikke gået forkert i hvert fald,« konkluderer han.

Med andre huse går det – trods opsvinget – mindre godt:

»Det er det hus, som har været til salg i ubetinget længst tid i Tårnby Kommune,« siger Mogens Steffensen, da snakken falder på et konkret hus.

»Det er godt med nogle rekorder,« siger Carsten Jensen.

»Det har været til salg i to år. Det skal nok lykkes en dag. Hvis ikke det bliver solgt i det her marked …« siger Mogens Steffensen.

»Ja, så bliver den sgu da aldrig solgt,« siger Carsten Jensen.

En stor del af morgenmødet går med at tale om, hvordan man får nye boliger til salg, og hvordan man kan gøre mere opmærksom på sig selv. Når markedet er så godt, som det er lige nu, er den store udfordring ikke at sælge boligerne, men at få nok til salg. Mogens Steffensen fremhæver det, som han kalder »en succeshistorie«.

Han drejer sin computer og viser et instagramopslag af et gult træhus, som for nylig er blevet solgt, og som han står foran sammen med sælgeren – begge har tommelfingeren i vejret. »Glade kunder er lig med en glad mægler« står der. »Det har fået 106 likes,« siger Mogens Jensen. Og bedre endnu: »Den vurdering, du skal på i dag,« siger Mogens Steffensen til Anders Flyvholm: »De har ringet ind, fordi de så opslaget. Folk begynder at ringe ind.«

Mødet er slut. Kort efter tager Anders Flyvholm ud til den vurdering, som kom hjem på grund af instagramopslaget, mens Carsten Jensen skal til fremvisning af huset i det engelske kvarter. Selv om markedet er ekstremt for tiden, så er der alligevel en afgørende forskel fra tiden op til finanskrisen, fortæller Mogens Steffensen: De kunder, han og kollegerne sælger boliger til, skal rent faktisk flytte ind i det hus, som de køber.

»I 00’erne var der mange, der købte boliger som en investering. Man købte et projektsalg og solgte det igen et halvt år efter med en fortjeneste på 500.000 kroner. Det var helt almindeligt.«

Og da markedet så vendte, havde mange pludselig flere boliger, som de skyldte penge i og ikke kunne sælge. Sådan vil det ikke gå denne gang, mener Mogens Steffensen:

»Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har solgt en bolig, som var en investering.«

Hvad kan der gøres?

Hvis politikerne vil følge opfordringen fra Det Systemiske Risikoråd og regulere boligmarkedet, hvad kan de så egentlig gøre? Ifølge Lise Nytoft Bergmann, som er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea, er der en del knapper at skrue på. I dag er gældsfaktoren på fire, dvs. at man som udgangspunkt ikke kan tage et afdragsfrit lån, hvis man låner mere end fire gange sin årsløn.

»Man kan sænke den til et lavere tal, for eksempel tre,« siger Lise Nytoft Bergmann.

En anden oplagt ændring er at hæve udbetalingskravet, altså den andel af boligens værdi, som man skal kunne udbetale med det samme. I dag er det på fem procent: »Det kunne man hæve til 7,5 procent eller ti procent,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun understreger, at det er en politisk beslutning, hvad man vil gøre. Men disse ændringer vil begge have den effekt, at det bliver endnu sværere for unge førstegangskøbere at komme ind på markedet, understreger hun.

»Hvis du er anden- eller tredjegangskøber, så har du en udbetaling, som er større end fem procent, og formentlig er du også lidt mindre hårdt belånt,« siger hun.

Jesper Rangvid er enig. Han vurderer, at en ændring af udbetalingskravet vil være det mest virksomme middel: »Det vil ret markant få eksempelvis lejlighedsmarkedet i København til at bremse op,« siger han. Alligevel er han ikke tilhænger af modellen:

»Problemet er, at det virkelig rammer førstegangskøbere hårdt, så i et velfærdsperspektiv synes jeg ikke, det er en god idé.«

Mægler Mogens Steffensen medgiver, at markedet er ekstremt for tiden. Men modsat tiden op til finanskrisen køber folk ikke huse som investering, men for at bo i dem – det er en vigtig forskel, siger han.

Mægler Mogens Steffensen medgiver, at markedet er ekstremt for tiden. Men modsat tiden op til finanskrisen køber folk ikke huse som investering, men for at bo i dem – det er en vigtig forskel, siger han.

Et indgreb, som vil have en bredere effekt, er ifølge Lise Nytoft Bergmann at ændre i rentefradraget. I dag får man 33,6 procent i fradrag på renteudgifter op til 50.000 kroner. På yderligere renteudgifter er fradraget 25,6 procent. Hvis man enten reducerer beløbsgrænsen, så det lavere rentefradrag allerede indtræder eksempelvis efter 25.000 kroner – eller hvis man reducerer procentsatserne for fradragene – vil det lægge en dæmper på boligmarkedet:

»Og det vil være på en måde, som også rammer de eksisterende boligejere,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Faktisk kan man justere rentefradraget sådan, at det især er boligejere i de dyreste dele af landet, der bliver ramt. Hvis man sænker fradraget på renteudgifterne over 50.000, vil det således primært ramme de boligejere, som bor i de mest eftertragtede områder, fordi det typisk er dem, der skylder flest penge og derfor har høje renteudgifter:

»Politikere har generelt ikke været glade for at ramme boligejere bredt, men her kan man koncentrere det til de dyreste områder,« siger hun.

Jesper Rangvid er enig i, at det principielt set vil lægge en dæmper på boligmarkedet at ændre i fradraget. Dog mener han ikke, at det vil have den helt store effekt her og nu:

»Når renten er nær nul, er det alligevel de færreste, der har så store renteudgifter, så jeg tror ikke, det vil få en specielt stor effekt,« siger han.

Alligevel kan det være et tiltag, som vil være gavnligt på sigt:

»Når renten bliver højere, vil et mindre fradrag lægge en dæmper på markedet. Derfor kan man sige, at det er et godt tidspunkt at reducere fradraget, fordi det ikke gør ret ondt lige nu,« siger Jesper Rangvid.

Endelig peger mange eksperter på et tiltag, der efter deres vurdering er både meget virksomt og retfærdigt – nemlig at ændre boligskattesystemet, så skatten følger boligens værdi: Hvis din bolig stiger i værdi, stiger boligskatten og omvendt falder skatten hvis din boligs værdi falder. Et forslag om et nyt boligbeskatningssystem var også en del af den rapport, som Jesper Rangvid udgav efter finanskrisen:

»Det var netop et af vores centrale forslag for at forhindre fremtidige boligbobler,« siger han.

Et nyt skattesystem er også blevet vedtaget i Folketinget, men selv om det skulle være trådt i kraft i år, er det foreløbig udskudt til 2024, fordi man har svært ved at få skruet det system sammen, som skal sikre en fair boligvurdering.

»Jeg synes, det er helt utroligt ærgerligt, for hvis det havde været implementeret, havde vi slet ikke behøvet at snakke om indgreb og boligboble nu,« siger Jesper Rangvid.

»Det er jo helt naturligt, at hvis vi tjener mere ved at arbejde, så betaler vi også mere i skat. På samme måde bør det også være naturligt, at vi betaler mere i skat, når vores bolig stiger i værdi,« siger Jesper Rangvid.

Professoren har forståelse for, at det er vanskeligt at skabe et rimeligt vurderingssystem.

»Hvordan sikrer man, at et hus er vurderet rigtigt i forhold til nabohuset? Man kan mildest talt godt forestille sig, at der er nogen, der vil mene, at deres hus er vurderet for højt,« siger Jesper Rangvid, som derfor også frygter, at det aldrig vil lykkes. Men han håber stadig, at det kan lade sig gøre:

»Hvis man kan lave et system med nogenlunde præcise vurderinger, så mener jeg klart, at det er den rigtige vej at gå. Det er den bedste løsning.«

En lille fest

Sunniva Uggerby, Stephan Rosenkilde og deres følgeskab af håndværkere er nået op på førstesalen af huset i det engelske kvarter. Også her skal der laves meget om: Der skal bygges en ny trappe mellem etagerne, og der er et køkken, som skal laves om til et børneværelse. Døren ud til en altan skal gøres større, alle skunkene skal gøres mindre, og der skal bygges nogle vægge, så parrets tre børn kan få et værelse hver. Dertil kommer gulvene, der ligesom i underetagen skal skiftes, og de sænkede lofter, som skal hæves. En af håndværkerne spørger, om de vil have bjælkerne synlige. »Ja,« svarer Stephan Rosenkilde, men Sunniva Uggerby skynder sig at tilføje: »Det kommer an på, hvordan de ser ud.«

Projektet kan virke uoverskueligt, medgiver Sunniva Uggerby:

»Men det gode er, at så får vi det, som vi gerne vil have det.«

Parret er andengangskøbere, og de har i den grad mærket boligmarkedets tilstand. Mens de endnu ikke havde solgt deres nuværende lejlighed, prøvede de at byde på to forskellige huse. Men fordi deres bud var betinget af, at de skulle sælge lejligheden, gik husene til andre købere, som ikke var begrænset af samme betingelse. Derfor har de nu taget konsekvensen og solgt lejligheden – og allerede den første juni står de derfor uden et sted at bo. Med andre ord har parret travlt. Planen er – hvis de får huset – at flytte ind i kælderen og renovere de øvrige etager imens.

Travlheden er ikke kun god, siger mægler Carsten Jensen, her i snak med kollegaen Maiken Cederkrantz. De eneste, der rigtig har en fest nu, er dem, der enten får fat i en andelsnbolig og sælger deres hus – eller arver et hus, de kan sælge, siger han.

Travlheden er ikke kun god, siger mægler Carsten Jensen, her i snak med kollegaen Maiken Cederkrantz. De eneste, der rigtig har en fest nu, er dem, der enten får fat i en andelsnbolig og sælger deres hus – eller arver et hus, de kan sælge, siger han.

Nede i køkkenet er Carsten Jensen kommet i tanke om nogen, som boligmarkedet rent faktisk er lukrativt for:

»Dem, der har fået fat i for eksempel en andelslejlighed og nu sælger deres hus. For dem er markedet en fest lige nu,« siger han. Det samme gælder dem, som har arvet et hus, de bare skal sælge, siger han. Men ellers er festen til at overskue.

Han laver en status på salget sammen med Sunniva Uggerby og Stephan Rosenkilde, imens de tager de røde Home-futter af og bevæger sig ud mod bilerne.

Det afgørende punkt for sælger er overtagelsesdatoen, fortæller han. Sælger har nemlig ikke et sted at flytte hen, hvis huset bliver solgt med en hurtig overtagelse, sådan som Sunniva Uggerby og Stephan Rosenkilde er interesserede i. Næste punkt bliver derfor at prøve at få forhandlet en overtagelsesdato, begge parter kan leve med.

Parret håber, at de nu endelig kan komme i mål med en handel. På spørgsmålet om, hvorvidt de er bange for at sætte sig for dyrt, svarer hun »ja«, og han »nej«. Stephan Rosenkilde uddyber:

»Vi skal bo her i mindst 15 år,« siger han. Så længe de ikke sætter sig dyrere, end at de kan betale den månedlige ydelse, kan de godt tåle, at huset falder i værdi over de næste år, ræsonnerer han.

Vi skal nok få den solgt

Tilbage i mødelokalet på ejendomsmæglerkontoret på Amagerbrogade er Mogens Steffensen ved at dække op til frokost. De har en fælles madordning på kontoret, og han har været i Inco og købe stort ind – tatar, laks, sild, pølser og postejer bliver sat frem.

Anders Flyvholm kommer ind og fortæller, at det er lykkedes ham at få den lejlighed, han var ude for at vurdere, sat til salg. Det vækker stor begejstring på kontoret. I det her marked er der ingen grund til at vente med at juble, til boligen faktisk er solgt.

»Nej, vi skal nok få den solgt. Markedet arbejder for os,« siger Anders Flyvholm og går sammen med sine kolleger op ad trappen mod frokostbordet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Staten får på sigt stor glæde af prisstigningen i form af tilsvarende stigninger i grundskyld og ejerboligskat.
For at dæmpe feberen bør der stilles krav om en egenfinansiering på 20%.
Retten til fradrag af negativ kapitalindkomst (rentefradraget) i den alm. indkomst bør ændres til, at negativ kapitalindkomst kun kan fradrages i positiv kapitalindkomst. Ganske som med aktier hvor tab kun kan modregnes i positiv aktieindkomst.

Holger Nielsen, Erik Karlsen, Gert Romme, Kim Houmøller og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Vi vil have byplanlægning som bliver givet af kærlighed til livet - hvor byen ikke bliver så stenet at hjertet går i chok - for at citere digterne. Hvor infrastruktur i appellerer til at bosætte sig overalt i riget med skoler og andre institutioner. Hvor det er åbenbart at detailhandel, indkøbscentre og kontorhuse ikke kan drive levende byer - mere. Hvor byskove, byheder, bykanaler og -havne , bysøer og enge breder sig hurtigere end betonkanonerne kan lades.

Holger Nielsen, Lillian Larsen, Jette Steensen, Flemming Berger og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar

Dette er ikke blot spekulation, for det er det. Men det er spekulation, der fuldstændig af mangel, eller forventet mangel på boliger.

Hvis man tager de helt unge ud af denne efterspørgsel på boliger, vil der alt-andet-lige blive flere boliger til resten af befolkningen. Og sådan kan man fortsætte fra gruppe til gruppe.

Og der findes altså mulighed for at "fjerne" de unge. I Sverige har man et begreb, der kaldes "Attefallshuse" efter den svenske boligminister, der opfandt dem. Det er små kompakte huse på omkring 30 m2, der sælges færdige, som samlesæt eller som projekttegning.

Det er altså ikke et entypehus, men huse hvor hver projektmager har lavet eget design og indretning. Husene bruger ikke kostbare fundamenter, men opstilles på løst placerede fundamentblokke af beton, eller solide "stålskruer", der bores ned i jorden med passende mellemrum.

I København kunne man anvende Amager Fælled, og opstille rækker af disse billige huse på hver side af fredelige stier, og have p-plads et centralt sted. Og skal det være rigtig billigt, - og mobilt til evt. senere placering, kan man etablere septitanke i stedet for afløbskloak. Det eneste det kræver ud over disse ganske billige huse, er el og vand.

På denne måde kan man formentlig etablere en kompakt bolig for en til to personer for lidt under 100.000 DKK, enten som lejet hus eller til ejendom. Og hvis man opstiller nogle tusinde rund om i byen vil det samtidig aflaste boligmarkedet, så priserne igen bliver realistiske for normale indkomster.

https://www.attefallshus.se/

Holger Nielsen, Erik Karlsen, Kim Houmøller, Mads Berg, Claus Nielsen, Per Torbensen, Dennis Tomsen, Kim Folke Knudsen og Olivia Nedergaard anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Det er ingen naturlov at huspriserne altid stiger, selvom det kan se sådan ud.
Jeg har prøvet at eje et nyt hus der var usælgeligt i næsten 10 år, før jeg fik pengene hjem igen. En stor lokal virksomhed lukkede i begyndelsen af 90erne.

Nu ejer jeg et hus købt i 2012 for 1,5 mill og kan måske tjene 5-600.000 ved at sælge det nu.

Søren Kristensen

Hvorfor ikke bare bygge noget ordentligt både til unge og ældre og send børnefamiilierne ud på landet, hvor der er masser af gamle huse som trænger til en kærlig hånd. Derude kan børnene få frisk luft og plads til at boldre sig på. Herefter kunne msn begynde at opdele og føre mange af de sammenlagte lejligheder i byerne tilbage til deres oprindelige størrelse, så de igen passer til én eller to personer,, feks en studerende eller en siingle, som ikke kræver så meget plads. De mange lejlighedssammenlægninger i fx. København, hvor børnefamliler forsøger at udleve parcelhusdrømmen på tredje sal med altan og krydderurter, kommer ikke nærheden af den ægte vare. En undersøgelse viser at beboerne hurtigt taber interesssen for altanen og der er ingen mening i at de veluddannede børnefamlier skal råde over så mange kvadratmeter, som det bliver til når by-lejligheden står tom det meste af året, fordi familien reelt bor det meste af året i sommerhuset. Heldigvis ved de unge af idag ikke hvor forholdsvis nemt det var at finde et sted at bo i København for halvtreds år siden, hvis man ikke stillede for store krav. I dag kan det være lige meget hvor nøjsom du er, for du finder alligevel ikke noget der er til at betale, fordi børnefamilierne har sat sig på den gamle bymasse. Så køb dog et hus!

Anders Reinholdt

Det er simpelthen ikke rigtigt, at der ikke er nogen, der får en gevaldig fest ud af det forrykte boligmarked. 68-generationen og deres umiddelbare efterfølgere scorer fortsat kassen på at sælge deres store villaer og parcelhuse og flytte til noget mindre eller i lejebolig. Skattefri, arbejdsfri millioner lige ned i foret. Og de pensionister, der aldrig nåede med på ejerboligvognen, kan kigge i den hedengangne vejviser efter 68'er-solidariteten.

Holger Nielsen, Kim Houmøller, Nicolaj Knudsen, Torben Arendal, Hans Jørgen Larsen, Mette Bulloch, Ruth Sørensen, Ole Svendsen, Kim Folke Knudsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Ejerboliger

Der bør gentænkes en model for beskatning af ejerboliger ved salg, således at en del af værdistigningen beskattes progressivt. Det skal være en rimelig beskatning og der skal indføres et eller andet bundfradrag, som gør det muligt at beholde f.eks de første 1,4 mio. kr. af værdistigningen uden beskatning. Der skal kunne gives fradrag for bygningsforbedringer og vedligeholdelse, som ejer har investeret i.

Spekulations køb af boliger hvor der ikke er tale om ens første bolig men en anden eller tredje bolig som købes som investeringsobjekt. Her bør beskatningen være hårdere.

Desuden skal der ses på om forældrekøbsretten er blevet lidt for lukrativ. Det er fint at forældre vil forære deres børn en ejerbolig, men der er mange familier, som er helt afskåret fra denne ordning og hvor deres børn efterlades bagerst i boligkøen. Det er ikke retfærdigt.

En løbende forhøjelse af ejendomsværdiskatterne er rent gift for markedet. I de dyre københavnske kommuner betaler boligejerne rigeligt i ejendomsværdiskat og grundskyld i forvejen uden at de har set noget som helst afkast indgå på kontoen, det er rene penge muret inde i murstenene, hvis og hvis så kan være du kan sælge med et afkast - kan være er ikke sikkert.

Provenuet fra en avanceskat på ejerboliger kunne indgå i en forbedret finansiering af almennyttige boliger og eksperimentelle boliger i stil med dem som Gert Romme foreslår i hans indlæg. Hovedpointe jo flere betalbare almennyttige boliger jo mere dæmpes spekulationsvæksten på ejerbolig markedet.

Vi har opbygget en samfundsmodel, hvor gældsætning udover alle bredder præmieres, hvor opsparing straffes med negative renter, og hvor skatten på arbejde inkl. inddirekte afgifter moms, AMB bidrag og så videre er alt for høj, medens den frie handel med jord og fast ejendom nærmest ikke beskattes jo løbende men ikke ved salg med avance.

De afdragsfrie lån er reelt et ejerskifte hvor Banken bliver den reelle ejer af din bolig og din fremtidige formueforvalter. Du afskriver dig muligheden for selv at kunne styre og investere i din friværdi, en friværdi der viser, at du rent faktisk er boligejer i realiteten og ikke bare på et papir. Vær forsigtig med alle bankernes lystige tilbud om at udstede afdragsfrie lån, som du så kan gå på børsen med og spekulere væk.

30 år efter kommer regningen for lånet tilbage, når du skal til at afdrage på selve hovedstolen, og hvis din indkomst til den tid ikke følger med, så kan det blive en kedelig omvæltning uden råd til at vedligeholde ens egen bolig. Helt slemt bliver det hvis boligen er købt til en for høj markedspris og den ikke kan sælges med fortjeneste men med tab, som så skal konverteres om til et almindeligt forbrugslån.

Min tommelfinger regel lån kun afdragsfrit til mindre beløb og en mindre andel af din friværdi og kun til at forbedre din bolig ikke til andre spekulative investeringer.

Der er behov for grundlæggende reformer af skat på bolig A-indkomst med mere i Danmark ellers vil uligheden forstærkes og 1. gangs køberne risikere at købe med belåning til en pris deres økonomi ikke kan bære i længden.

VH
KFK

"Der er fest på boligmarkedet. Men det er svært at finde nogen, festen faktisk er festlig for "

Nej, det er let at finde dem, som festen er festlig for: Nemlig de private banker som konstant øger penge mængden i samfundet, ved at skabe nye penge ud af den blå luft. Vel at mærke - penge skabt som gæld - især i forbindelse med huskøb.

Når du låner 1 mio i banken bruger banken et smart bogføringstrick - som de kalder: "At forlænge balancen" dvs. at banken taster, jeg gentager: TASTER 1.000.000 kr på din bankkonto, samtidig med at banken udskriver et gælds bevis til dig på 1.000.000 kr.
De kunne lige så godt stå og trykke pengesedlerne i kælderen!!!
Der er tale om 1.000.000 kr, som ikke var der i forvejen. Men pengene skal betales tilbage med afdrag og renters rente.
For banken betyder manøvren: 1 mio i aktiver - 1 mio passiver = 0 i balance.
Dvs. for banken stemmer balancen i årsregnskabet og dette er lovligt - med de nuværende regler.

Banken skal kun have værdier svarende til ca. 20 % af det samlede udlån ifølge de skærpede EU regler, der kom som følge af finanskrisen.

Men det er det glade vanvid, for det gør alle andre til gælds slaver af de private banker, som hvert år laver milliard overskud på at skabe nye penge ud af den blå luft!

I Danmark skaber de private banker 100 mia kr ud af den blå luft - som især lægges på huspriserne - hvert evigt eneste år!
Derfor stiger huspriserne - selv i en corona krise.

Det nuværende finansielle system er det totalt ubæredygtigt og uetisk. De beriger nogle få superrige mennesker i den finansielle sektor - på bekostning af alle andre.

Denne evigt voksende gæld = penge skabt af de private banker - skaber et konstant pres om øget vækst og dette medfører rovdrift på naturen, øgede CO 2 udledninger og går i sidste ende ud over os alle sammen.

Det nuværende økonomiske system er sygt, og skal laves om. Men de få mennesker, som er blevet superrige på at udnytte det finansielle system til at rage til sig på helhedens bekostning opgiver næppe deres privilegier frivilligt!

Holger Nielsen, Mads Berg, Jakob Trägårdh, Steen K Petersen, Torben Arendal, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Når jeg nu sælger mit hus jeg købte for over 30 år siden så er der såmænd ikke den store fest i det..
Med en ganske beskeden indkomst besluttede konen og jeg at købe i 1990. Vi spændte livremmen ind de første mange, gav afkald på dyr bil og dyre rejser.
I de mellemliggende år har vi købt nye vinduer/døre samt fået ordnet tag badeværelse og gulve til vel omkring 200.000. + løbende udgifter til alskens ting hen ad vejen.
Vi vidste allerede dengang at hvis vi passede på huset (solgte det første efter 2 år uden fortjeneste, da det blev for lille, pga familieforøgelse), at det kunne give et tilskud til pensionen om mange år.
Jeg kender en del, med større indkomst, der prioriterede anderledes; De rejser flere gange om året og bruger penge på luksusting, og bor til leje.

Så ja; Vores kalkule gennem årtier har været, at når vi forlader arbejdsmarkedet så sælger vi vores bolig i forstaden og køber et mindre hus i nærheden af vand og strand kontant og har lidt ekstra til at spæde folkepensionen op.

Hvordan regner man den reelle fortjeneste ud ? Og mener at det er helt OK at gå efter små fisk som os ? Skal vi lige pludselig straffes fordi vi har været økonomisk ansvarlige ?

Nej; Gå efter spekulanter der opkøber mange huse. Gå eventuelt efter de formuende.
Vi er rigtig mange husejere der lever under almindelige beskedne vilkår.

Carsten Hansen

" Og mener MAN at det er helt OK at gå efter små fisk som os ? " skulle der selvfølgelig stå

Nu venter vi blot på at buen er spændt til bristepunktet og markedet kollapser. Vi venter på det berømte Minsky moment.

"I gode tider er der først et lag af snusfornuftige lånere, der tager lån i f.eks. boligen og betaler både afdrag og renter på lånet. Det voksende marked lokker spekulative lånere til, der tager afdragsfri lån og alene betaler renter tilbage i forventning om senere at kunne tage nye lån for at betale afdragene på de første lån.

Som boblen og euforien vokser, kommer såkaldte Ponzi-lånere til, dvs. spekulative deltagere i en slags pyramidespil, hvor betalingerne hverken dækker renter eller afdrag, og gældsbyrden dermed reelt stiger, men hvor forventningen er, at f.eks. boligpriserne også vil blive ved at stige, så man på et tidspunkt ved at sælge lånet kan score en gevinst.

Så længe markedet og udsigten til profit vokser, er bankerne villige til at udstede stedse mere risikable lån til dette spekulationscirkus.

Det centrale for Hyman Minsky var, at en fase med et stabilt finansielt marked får folk til at forvente vedvarende stabilitet, hvorfor de vover at tage større chancer – involvere sig i større grad af gældsætning – i tillid til, at gode tider vil blive bedre, og at der venter en kapitalgevinst for enden. Slutresultatet er ustabilitet.

Dertil er mennesker ifølge Minsky drevet af flokmentalitet: Når andre vover at løbe en større risiko, vover jeg også.

Når de spekulative værdier er nået så højt op, at stadig flere ikke magter betalingen, brister boblen. Ejendomsmarkedet kollapser, og derefter gør de långivende banker det samme i en ødelæggende dominoeffekt."

Og så skal vi igen ud med redningskransene for at redde ikke de stakkels husejere der kom i klemme men spekulanterne.

https://www.information.dk/indland/2018/10/hyman-minsky-kom-sent-eget-mi...

Holger Nielsen, Claus Nielsen, Steen K Petersen, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg bliver bekymret ikke bare over boligpriserne, men mindst lige så meget over denne del af artiklen: " I dag har de tre håndværkere med, som skal lave ikke så lidt endda, hvis parret ender med at købe boligen. »Ja, det badeværelse skal rives helt ned,« siger Sunniva Uggerby til håndværkerne og går ind i stuen, hvor det sænkede loft skal afmonteres, og der skal flyttes en væg og laves en ny dør ud til køkkenet.
»Og alle gulvene skal skiftes. Vi vil have sildebensparket over det hele,« siger hun. Følget af håndværkere nikker.

Materialer til alle håndværksopgaverne skal fremskaffes. De hænger heller ikke længere på træerne eller på hylderne i supermarkederne. Der er voldsomme prisstigninger på træ især5, men også på alle andre byggematerialer, og det er blandt andet fordi den pænere middelklasse er så vant til, at det bare er et spørgsmål om penge.
Det er ikke 'bare penge'.
Det er også et spørgsmål om at genanvende ressourcer istedet for at skabe affald.
https://vingaardshus.dk/nyheder/prisstigninger-paa-byggematerialer-entre...

Holger Nielsen, Nicolaj Knudsen, Pia Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Og så er det ikke sikkert de kan få pengene ind når de står og skal sælge. Mange af disse "forbedringer" er modeskabte og giver ikke nogen reel værdiforøgelse. I gamle dage brugte man endvidere solide materialer der skulle holde i lang tid. Materialerne i dag passer til den køb og smid væk kultur vi lever i. Sildebensgulvene kan du få som klikgulve men kvaliteten er formodentlig derefter og helt i overensstemmelse med tidsånden.

Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar