Idédebat
Læsetid: 4 min.

Jan-Werner Müller: Ytringsfrihedens krigere spilder deres krudt

Jan-Werner Müller er frustreret over intellektuelle, der bruger for mange kræfter på at forsvare ytringsfriheden mod ikke synderligt magtfulde venstrefløjsaktivister – og for få på at kritisere de reelle magthavere
Panikken over ’wokeness’ er helt malplaceret, mener Jan-Werner Müller; den er ikke andet end et ekko af 90’ernes ophidselse over ’politisk korekthed’.

Panikken over ’wokeness’ er helt malplaceret, mener Jan-Werner Müller; den er ikke andet end et ekko af 90’ernes ophidselse over ’politisk korekthed’.

Jakob Dall

Moderne Tider
17. april 2021

Den tyske politiske tænker Jan-Werner Müller nægter at købe tidens klagesange om, hvordan en intolerant venstreorienteret ’cancel culture’ ubønhørligt breder sig i Vestens universitets- og medieverden med lammende følger for ytringsfrihed og frisind. I en spydig-ironisk kronik i schweiziske Neue Zürcher Zeitung skriver han:

»Sikke en vildfarelse! Her troede jeg, at kampen for det liberale demokrati i dag måtte handle om at stå op imod de højrefløjspopulister, der gør krav på at være enerepræsentanter for det ’sande folk’ og hetzer mod minoriteter, de ikke anser for at høre hjemme i nationen. Men jeg tog fejl, det er ikke her, fronten går! Friheden trues i dag mere af soft-totalitære neojakobinere, som håndhæver et terrorregime over kulturliv og universitetsliv.«

I en tid, hvor autoritære ledere i Kina, Indien og Brasilien styrker deres magt, vil den liberale opinion altså hellere bruge kræfter på at jorde en venstreradikal minoritet, hvis man skal tro Jan-Werner Müller.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det kan da ikke under, at der på amerikanske universiteter er flere demokrater end republikanere. Bedre uddannede mennesker har simpelthen lettere ved at gennemskue republikanernes politik og se den som det, den er.

Ib Jørgensen

Det er sikkert mig, der er dum. Men jeg synes at såvel Müller som Schönecker har ret, noget af vejen. Det ville have været dejligt med en journalistisk (NIL) accentuering, gerne lettere forsimplet præcisering af positionerne. Evt. med en henvisning til aktuelle lokale tilstande. Aner jeg Dahl og Messerschmidt et eller andet sted i problematikken?

Steffen Gliese

Det er jo bare en åben krig mod den repressive tolerance, der har undertrykt diversiteten i samfund og forskning. Det er klart, at den må afvises som det falsum, den er.