Skattejagt
Læsetid: 11 min.

Jørgen Hvid bruger sin tid på at finde selskaber i skattely. Måske bliver hans arbejde snart overflødigt

Det amerikanske forslag om en global selskabsskat er ifølge en fransk professor i økonomi en »revolution«. Det kan blive et opgør med fire årtiers faldende selskabsskatter og begyndelsen på enden for skattely. Men det kan også blive enden på flere års arbejde for efterlønner Jørgen Hvid og en gruppe frivillige, som bruger deres fritid på at finde selskaber i skattely

Jørgen Hvid er ikke i tvivl om, hvorvidt selskaberne udnytter en mulighed for at gå i skattely. Det gør de, mener han

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
24. april 2021

Jørgen Hvid bruger en stor del af sin tilværelse som efterlønner på at sidde og kigge på et stort regneark.

»Lad os prøve at se,« siger han og åbner sin bærbare computer.

Han tager sine briller på og bøjer sig forover for at kunne se skærmen. Så taster han navnet på et tilfældigt dansk forsikringsselskab ind og trykker enter. På skærmen kommer der en liste frem med selskaber, blandt andet ejeren af det danske forsikringsselskab, som er et multinationalt selskab.

»Og så siger vi: Hvilke selskaber ejer det multinationale selskab?«

Han ruller ned over listen. Ud for hvert datterselskab er der en landekode, som flere steder henviser til skattelylande. Det rejser et »rødt flag«, siger Jørgen Hvid.

»Men der, hvor det begynder at blive rigtig spændende, ...«

Han åbner et nyt regneark.

»... det er her.«

Siden Jørgen Hvid gik på efterløn for fire år siden, har han brugt en del af sin tid foran regnearket på at finde selskaber i skattely.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Skattely eller selvforsvar.

Diskussionen om skattely er oppe igen og vi bombarderes med kendsgerninger, rygter og antagelser. Følgende er et forsøg på at tilføre debatten om skat en anden dimension - nemlig om det rimelige i, at politiske flertal udskriver skatter der åbenbart får skatteydere til at værge for sig. Med andre ord; er lovgiver selve årsagen til skatteflugt og -snyd? Indlysende er det, at skat er en uundværlig bestanddel når samfundet skal bygges og vedligeholdes. Uden skatteindtægter intet samfund, det forstår enhver. De fleste finder det også rimeligt at betale skat, omend der er en evig diskussion om skatternes størrelse.

Men der er også skatter der stinker af magthavernes begær efter borgernes penge og indbyder til kreativitet fra borgernes side i kunsten at minimere skatten eller helt undgå den. Som eksempel på én årsag, der kan vække lyst til ”smart” skattetænkning er den uforståelige tilstand, at danske myndigheder mener at have ret til, at kræve skat betalt til Danmark, af indtægter tjent i udlandet. Man tager sig også ret til, at beskatte fast ejendom beliggende udenfor rigets grænser. Begge fænomener forbavser - for danske lovgiveres mandat går selvsagt kun til indersiden af vore grænser, udenfor har vi ingen jurisdiktion. Desuden har vi i Grundloven bestemmelsen, at skatter kun kan udskrives ved lov og dansk lov har indlysende ingen gyldighed i andre lande. Man kan med en vis ret betvivle om myndighederne overhovedet har legalitet i ærindet; at beskatte danskeres indtægter og formuer i udlandet. Er det tilfældet, er der i det mindste et aspekt om lovlighed, rimelighed og retfærdighed der trænger sig på.

For går vi ud fra, at vi med skattely forstår et sted i udlandet, hvor danskere placerer udførte midler som er korrekt beskattede i Danmark så er disse midler nu formuer og der er der ikke længere grundlag for indkomstbeskatning af afkastet til Danmark. Beskatning er tværtimod et anliggende mellem den enkelte dansker og det land hvor midlerne giver afkast.

O, Krister, hvor naiv tror du vi er?, hvem f.,... ville benytte sig af skattely, var det ikke for at unddrage sig beskatning? Og hvis alle betalte den skat de skulle, ville der ikke være grund til at søge skattely.

Birgitte Johansen, erik pedersen, Alvin Jensen, Torben Arendal, Peter Knap, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Henning Kjær, Inge Lehmann og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang .

Flere gode neddyk i Krister Meyersahm indlæg. Fx. - "at danske myndigheder mener at have ret til, at kræve skat betalt til Danmark, af indtægter tjent i udlandet" - var det ikke det Vesters skiftende skatteminister mente, at Thornings mand forsyndede sig imod - han som britisk statsborger og med arbejde i udlandet med gift med en dansker med bopæl i Danmark. Undskyld men jeg kunne ikke undlade at bemærke den sag.

Men på tide at sætte en stopper for skattely så alle bidrager til ,at samfundet kan "køre" både til den lille mands og den store mands fordel. Et godt tegn at USA kommer med forslag , hvis USA og EU kan begynde et samarbejde så kan det være at der kan gøres noget effektivt.
Man har da lov at håbe.

erik pedersen, Alvin Jensen, Bjarne Andersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Til Dorthe Sørensen - Helle Thorning betalte aldrig de børnepenge tilbage hun uretmæssigt har bedraget de danske skatteydere for. Det med at tælle og betale sin skat er kun for underklassen.

Dorte Sørensen

Kim Houmøller - jeg gik ikke så meget ind i sagen og har ikke hørt om børnepenge - det der var mest oppe var, at især Venstrefolk havde travlt med, at Thornings mand ikke betalte skat til Danmark - Der var også megen snageri fra ministers side og var der ikke også udlægning af fortrolige dokumenter. Det var ikke kønt.

Krister Meyersahm

Pomperipossa.

Astrid Lindgren skrev for år tilbage en lille fortælling, der beskrev hvordan hun, i et indkomstår, skulle betale 102 % i skat. Dét slap hun ikke for men hun var dog anledningen til, at de værste urimeligheder blev fjernet fra svensk lovgivning.

Der er også mange urimeligheder i dansk beskatningspolitik som alene er mulige fordi der ikke i vores Grundlov er lagt nogen som helst beskyttelse ind mod skiftende politiske flertals hærgen i borgernes indkomster og formuer. Der er så at sige frit slag til at opkræve skat af alt og til og med flere gange af den samme indkomst. Til sådanne manøvrer kræves blot 90 mandaters venlige medvirken.

Man kan vel påstå, at fravær af retfærdighed og rimelighed i beskatningen fra lovgivers side ikke just fremmer borgernes lyst til at opføre sig "etisk korrekt" men snarere fremmer graden af hittepåsomhed i øvelsen; at begrænse den personlige skattebetaling.

Vil vi have "etiske" borgere og virksomheder må vi starte med lovgivere med samme kvalifikationer. Sidstnævnte kan vi godt glemme - det vil aldrig ske uden en systemændring. Dertil er begæret efter borgernes penge til realisation af vælgerløfter og eget monumentbyggeri for stor.

Birgitte Johansen

Ridderkors og Nobelpris til Jørgen Hvid: NU!!!