Skattejagt
Læsetid: 11 min.

Jørgen Hvid bruger sin tid på at finde selskaber i skattely. Måske bliver hans arbejde snart overflødigt

Det amerikanske forslag om en global selskabsskat er ifølge en fransk professor i økonomi en »revolution«. Det kan blive et opgør med fire årtiers faldende selskabsskatter og begyndelsen på enden for skattely. Men det kan også blive enden på flere års arbejde for efterlønner Jørgen Hvid og en gruppe frivillige, som bruger deres fritid på at finde selskaber i skattely
Jørgen Hvid er ikke i tvivl om, hvorvidt selskaberne udnytter en mulighed for at gå i skattely. Det gør de, mener han

Jørgen Hvid er ikke i tvivl om, hvorvidt selskaberne udnytter en mulighed for at gå i skattely. Det gør de, mener han

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
24. april 2021

Jørgen Hvid bruger en stor del af sin tilværelse som efterlønner på at sidde og kigge på et stort regneark.

»Lad os prøve at se,« siger han og åbner sin bærbare computer.

Han tager sine briller på og bøjer sig forover for at kunne se skærmen. Så taster han navnet på et tilfældigt dansk forsikringsselskab ind og trykker enter. På skærmen kommer der en liste frem med selskaber, blandt andet ejeren af det danske forsikringsselskab, som er et multinationalt selskab.

»Og så siger vi: Hvilke selskaber ejer det multinationale selskab?«

Han ruller ned over listen. Ud for hvert datterselskab er der en landekode, som flere steder henviser til skattelylande. Det rejser et »rødt flag«, siger Jørgen Hvid.

»Men der, hvor det begynder at blive rigtig spændende, ...«

Han åbner et nyt regneark.

»... det er her.«

Siden Jørgen Hvid gik på efterløn for fire år siden, har han brugt en del af sin tid foran regnearket på at finde selskaber i skattely.

De seneste årtier er en større og større andel af overskuddet i virksomheder i hele verden blevet flyttet fra virksomhedernes hjemlande til skattely. Fra begyndelsen af 1980’erne til i dag er andelen af overskud fra amerikanske datterselskaber, som flyttes i skattely, steget fra omkring 17 procent til omkring 50 procent, viser tal fra et samarbejde mellem forskere fra Berkeley og Københavns Universitet. Fra Danmark blev der i 2017 flyttet omkring 30 milliarder kroner i skattely, hvilket svarer til tabte skatteindtægter for mere end seks milliarder.

Trods forsøg i blandt andet OECD-regi på at regulere området er brugen af skattely steget år for år. Som professor i økonomi ved Berkeley University og medforfatter til bogen The Triumph of Injustice Emmanuel Saez skriver til Information:

»Der har været flere forskellige forslag, men de har ikke fået politisk opbakning, fordi der har været en opfattelse af, at det ikke kan lade sig gøre at beskatte multinationale selskaber i en globaliseret verden.«

Men det kan det måske alligevel. I denne måned fremsatte den amerikanske regering et forslag om at indføre en global minimumsselskabsskat, som skal gøre det muligt for lande at opkræve skatter fra de største selskaber i skattely. Det kan ifølge Saez blive det vigtigste stykke lovgivning på området siden 1920.

»Nu siger USA: Det kan faktisk godt lade sig gøre. Hvis de får ret i det, så vil andre store lande med stor sikkerhed følge efter og begynde at beskatte selskaberne, hvilket vil være en fordel for både dem selv og andre lande. Derfor er det en revolution,« skriver Saez, der blandt andet har lavet en række studier af global ulighed i samarbejde med den franske økonom Thomas Piketty.

Økonom i tænketanken Kraka og forsker i multinationale selskabers brug af skattely Thomas Tørsløv er enig i Saez’ vurdering: Man skal »helt tilbage til 1920« for at se en selskabsskattereform med samme betydning.

»Siden dengang har man selvfølgelig ændret reglerne mange gange og forsøgt at gøre det sværere at flytte penge i skattely, men problemet er alligevel blevet større og større. Men det her ændrer spillereglerne mere fundamentalt end tidligere forslag. Det er simpelthen et kæmpe skift,« siger den danske økonom.

Han bruger ligesom sin kollega i USA ordet revolutionerende. Men problemet med revolutioner er som bekendt, at de ofte virker bedre i teorien end i praksis, og måske gælder det også, når det drejer sig om at ændre det internationale selskabsskattesystem.

— Vil det virke i praksis?

»Ja,« siger Thomas Tørsløv uden at tøve. »Det er det korte svar.«

Fjerner forretningsgrundlaget for skattely

Det amerikanske forslag er ret enkelt.

De tidligere forslag til at nedbringe brugen af skattely, der er blevet fremsat gennem OECD og andre internationale organisationer, har ofte været alt andet end enkle at forstå. Og ikke mindst: De har været svære at blive enige om.

»Tag for eksempel Destination Based Cash Flow Taxes,« siger Thomas Tørsløv.

Det er »teoretisk meget spændende«, men indregner både valutakurser og handel med andre lande og er i det hele taget langt mere komplekst end det nye amerikanske forslag. Det går ganske enkelt ud på, at alle selskaber i fremtiden skal betale for eksempel 21 procent i skat.

»Det er da nemt at forstå,« siger den danske økonom.

Det amerikanske forslag betyder kort fortalt, at hvis en virksomhed i Danmark har et datterselskab i et land med en lav skat (for eksempel én procent), vil den danske stat med henvisning til den globale selskabsskat (21 procent) kunne opkræve differencen mellem de to satser (20 procent). Med andre ord: Der ville ikke være nogen økonomisk fordel for selskaberne ved at flytte overskud i skattely.

»Det er den ene ting,« siger Thomas Tørsløv.

»Men på længere sigt vil det også betyde, at der ikke vil være nogen forretning i at være et skattely, og så vil de formentlig forsvinde.«

Den danske økonom nævner en tredje fordel ved det amerikanske forslag i forhold til tidligere forslag: Det kræver ikke enighed mellem alle lande i for eksempel OECD at gennemføre det. En del af de tidligere forslag har krævet, at man har kunnet enes om at beskatte alle selskaber på den samme måde til den samme sats i alle lande. Og som Tørsløv siger med en slet skjult underdrivelse: Det kan det være svært at få skattelylandene med på.

Siden Jørgen Hvid gik på efterløn for fire år siden, har han som aktivist ved hjemmecomputeren arbejdet med at kortlægge skattely.

Siden Jørgen Hvid gik på efterløn for fire år siden, har han som aktivist ved hjemmecomputeren arbejdet med at kortlægge skattely.

Anders Rye Skjoldjensen
Med det nye forslag kan hvert land beholde sin nuværende skattesats – selv Caymanøerne kan holde skatteprocenten nede på nul. Men med forslaget kan andre lande med datterselskab på Cayman beskatte selskaberne gennem moderselskabet. Det er så at sige global regulering uden fælles regler.

»Og det vil gøre det lettere at gennemføre politisk,« siger Thomas Tørsløv.

— Men de store lande skal vel blive enige?

»Ja.«

— Og det kan de godt, eller hvad?

»Ja, for de har en fælles interesse i det. Den største forhindring har indtil nu været, at skattelylandene ikke vil være med, men den forhindring er væk. Nu går USA ud og siger: Vi gør det her. Så må resten af verden forholde sig til det. I sidste ende kunne man faktisk forestille sig, at USA indførte det selv, men at det kan lade sig gøre vil formentlig få andre lande til at tænke, at det er bedre at være med end ikke at være det.«

Sådan tænker de måske i Holland. I hvert fald sagde landets finansminister for nylig til Financial Times, at det amerikanske forslag er et »stort skridt« mod en effektiv regulering og »helt på linje« med Hollands arbejde for at modernisere det internationale skattesystem, selv om landet indtager fjerdepladsen på ngo’en Tax Justice Networks liste over skattely.

På jagt efter skattely

Jørgen Hvid begyndte at lede efter skattely i 2017.

Han var lige gået på efterløn og havde meldt sig som frivillig i organisationen Oxfam Ibis, hvor han blev del af en gruppe, som skulle forsøge at skabe opmærksomhed omkring skattely og offentlige indkøb. Hvert år køber det offentlige i Danmark ind for 383 milliarder kroner, og en del af pengene tilfalder virksomheder, som bruger lande med lavere skat til at undgå at betale dansk selskabsskat.

Men hvor stor en del af de mange milliarder det drejede sig om, vidste ingen. Derfor begyndte Jørgen Hvid og de andre pensionister og øvrige frivillige i »skatteanalysegruppen« at undersøge det.

Sammen med en pensioneret professor fra DTU bruger han en stor del af sin tid på skatteanalyse. Hver formiddag besøger han sin mor på plejehjemmet eller cykler en tur på Amager, men ellers bruger han meget tid ved regnearket. Nogle uger fuldtid.

Han havde ikke forstand på skattereglerne i hverken Danmark eller udlandet og opfattede det som meget kedeligt og meget teknisk, men som tidligere embedsmand havde han »da en del erfaring« med at organisere store mængder data i regneark og databaser.

Han åbner en mappe på computeren.

»Der er noget om danske skatteforhold,« siger han og fører musen hen over mapperne med forskningslitteratur.

»… og her er noget om EU og en mappe med internationale artikler.«

I mappen har Jørgen Hvid flere end 200 forskellige artikler fra økonomiske tidsskrifter, som han og de andre frivillige i skatteanalysegruppen har brugt som baggrund til at udvikle en metode. Metoden bruger de til at kategorisere virksomhederne – fra »høj« til »ingen« risiko for skatteunddragelse. En del får mærkatet »høj«.

»Det overraskede mig virkelig,« siger Jørgen Hvid.

»Jeg havde som mange andre en forestilling om, at det kun er nogle få selskaber i Danmark, som indgår i selskabskonstruktioner med forbindelse til skattely, men at det ellers er grønthandleren rundt om hjørnet, vi handler med. Men jeg blev overrasket.«

Det daglige overgreb

Siden 1980’erne er selskabsskatten faldet på globalt plan.

Dengang bredte der sig i flere lande en politisk modstand mod høje skatter, blandt i USA, hvor den republikanske præsident Ronald Reagan kaldte skat for et »dagligt overgreb« mod den amerikanske befolkning. I USA er selskabsskatten faldet fra omkring 45 procent i 1980’erne til 21 procent i dag, mens skatten i Danmark ifølge tal fra Finansministeriet er faldet fra 40 procent i begyndelsen af 1980’erne – i en kortere årrække var den helt oppe på 50 procent – til 22 procent i dag. I hele OECD er udviklingen gået den samme vej, nedad.

Det har været et »ræs mod bunden«, som den amerikanske finansminister Janet Yellen sagde for nylig.

Flere andre før hende har brugt den samme formulering, men man kunne også kalde det et ræs mod 1800-tallet. Dengang var skatterne i de fleste lande ikke progressive som i dag, og ifølge Emmanuel Saez og Gabriel Zucman er en del af de progressive skatter, som blev indført i USA fra omkring 1930 til 1980 blevet rullet tilbage.

»Progressiviteten er under pres,« skriver de i bogen The Triumph of Injustice.

Samtidig er en stadigt større andel af det globale overskud som nævnt blevet flyttet til skattely. Thomas Tørsløv har sammen med den franske økonom Gabriel Zucman undersøgt omfanget af såkaldt overskudsflytning i forskningsprojektet The Missing Profits of Nations, en omskrivning af økonomen Adam Smiths hovedværk The Wealth of Nations. Ifølge Tørsløv og Zucman flyttes 40 procent af virksomhedernes overskud på globalt plan til skattely.

Et »opsigtsvækkende højt« tal, siger den danske økonom.

»Mange vil nok tænke: Hvordan kan vores skattesystem tillade det her? Det er jo ikke hensigten. De fleste forestiller sig, at selskaber skal betale skat der, hvor de har fabrikker og ansatte, men tallene viser, at virksomhederne bogfører deres profit i andre lande. Når Google bogfører 23 milliarder dollar i profit på Bermuda i 2017, hvor de nærmest ikke har nogen ansatte, så er det i modstrid med, hvad man ville forvente,« siger han.

Det er et økonomisk problem, at Google betaler mindre i skat, end hvad virksomheden efter nogles opfattelse burde. Men det er også et socialt og moralsk problem, siger Thomas Tørsløv.

»Hvis de største spillere i Danmark eller USA betaler mindre i skat end alle andre, så kan det erodere tilliden til skattesystemet. Det er jo ikke slagteren i Danmark eller frisøren i Tyskland, som kan gøre det her. De betaler deres skat. Det er nogle store selskaber. Så er det nemt for den almindelige skatteborger at tænke: Hvorfor skal jeg så? På den måde kan det have nogle vidtrækkende konsekvenser for tilliden til skattesystemet.«

Relativt suspekte

I regnearket har Jørgen Hvid samlet 500 selskaber. Han har givet dem en række tal mellem 0 og 100 procent inden for forskellige kategorier; for eksempel om det er muligt at flytte overskud i skattely, og hvorvidt det ville resultere i en besparelse.

»Og så bliver det hele samlet her,« siger han og peger på en af kolonnerne længst til højre i regnearket, hvor virksomheden på baggrund af tallene i de andre kolonner har fået en vurdering mellem »ingen« og »høj«. Det angiver den samlede risiko for skatteunddragelse.

En stor del af virksomhederne på listen har fået risikovurderingen »høj«, hvilket overraskede Jørgen Hvid.

»Når jeg kigger ned over det … jamen, der er da vældig mange virksomheder med høj risiko, hvor man ikke havde nogen mistanke om, at det her er da nok et skattesnyderselskab.«

Han kører fingeren ned over listen. Stopper ud for et dansk bryggeri.

»De falder også ud som relativt suspekte.«

Et større varehus.

»Det var også relativt overraskende for mig, for det er jo et selskab, der slår sig op på at være ansvarligt og meget dansk.«

En elektronikforhandler.

»Der handler jeg jævnligt. Men de får altså også en høj score.«

Det kan godt være ’dødkedeligt’, siger Jørgen Hvid om at sidde og arbejde i regneark. Så det gør ham ikke noget, hvis en ny lovgivning kan gøre hans arbejde overflødigt.

Det kan godt være ’dødkedeligt’, siger Jørgen Hvid om at sidde og arbejde i regneark. Så det gør ham ikke noget, hvis en ny lovgivning kan gøre hans arbejde overflødigt.

Anders Rye Skjoldjensen
Oplysningerne om de danske selskaber bliver samlet i en rapport, som Jørgen Hvid og de andre i skatteanalysegruppen sender til de danske kommuner og regioner, hvor man har underskrevet et charter mod skattely og efterspurgt en liste til at vurdere sine indkøb ud fra.

— Listen viser kun, at de har muligheden?

»Ja.«

— Men det viser ikke, om de bruger den mulighed?

»Nej.«

— Tror du, de gør?

»Ja,« siger Jørgen Hvid.

»Jeg ved fra min tid som rådgiver, hvor jeg har haft meget med erhvervslivet at gøre, at det har været gængs tænkning at placere sine aktiver der, hvor det giver mening økonomisk.«

Et otium uden excelark

Thomas Tørsløv har lavet en beregning af, hvor meget det amerikanske forslag vil betyde for Danmark.

Ifølge beregningen vil den danske skat på kort sigt kunne hente fem milliarder kroner mere i selskabsskat om året. Det svarer til den årlige drift af 125 folkeskoler. På længere sigt kan beløbet stige til omkring 6,5 milliarder kroner.

»Det er et stort beløb. Men endnu mere interessant er det, at man får skabt lige konkurrencevilkår. I dag kan små selskaber blive udkonkurreret af store, fordi de store er bedre til at undgå at betale skat, men konkurrence bør handle om at være mest produktiv. Det kan løbe op i endnu mere end de umiddelbare skatteindtægter,« siger han.

I bogen The Triumph of Injustice skriver Emmanuel Saez og Gabriel Zucman, at en global selskabsskat formentlig vil få nogle lande til at hæve selskabsskatten igen. Det globale ræs mod bunden kan, skriver de to økonomer, blive erstattet af et ræs mod toppen.

Jørgen Hvid kalder amerikanske forslag »en fantastisk ting«. Det kan måske fjerne det problem, som han har brugt de seneste fire år på at løse, men det vil ikke gøre ham noget, hvis han skal bruge sin tid på noget andet.

»Det er ikke et mål i sig selv at sidde og lave øvelser i Excel,« siger han.

Faktisk kan det være »dødkedeligt«.

»Og hvis der ikke længere er et større formål med det, pakker jeg med stor glæde sammen.«

Det amerikanske forslag er op til denne måneds møder i OECD og Den Internationale Valutafond blevet sendt til landene i OECD, hvor forhandlingerne om en global aftale om selskabsskat foregår. Ifølge Financial Times forventer OECD at kunne samle landene om de overordnede rammer for en aftale i løbet af sommeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Skattely eller selvforsvar.

Diskussionen om skattely er oppe igen og vi bombarderes med kendsgerninger, rygter og antagelser. Følgende er et forsøg på at tilføre debatten om skat en anden dimension - nemlig om det rimelige i, at politiske flertal udskriver skatter der åbenbart får skatteydere til at værge for sig. Med andre ord; er lovgiver selve årsagen til skatteflugt og -snyd? Indlysende er det, at skat er en uundværlig bestanddel når samfundet skal bygges og vedligeholdes. Uden skatteindtægter intet samfund, det forstår enhver. De fleste finder det også rimeligt at betale skat, omend der er en evig diskussion om skatternes størrelse.

Men der er også skatter der stinker af magthavernes begær efter borgernes penge og indbyder til kreativitet fra borgernes side i kunsten at minimere skatten eller helt undgå den. Som eksempel på én årsag, der kan vække lyst til ”smart” skattetænkning er den uforståelige tilstand, at danske myndigheder mener at have ret til, at kræve skat betalt til Danmark, af indtægter tjent i udlandet. Man tager sig også ret til, at beskatte fast ejendom beliggende udenfor rigets grænser. Begge fænomener forbavser - for danske lovgiveres mandat går selvsagt kun til indersiden af vore grænser, udenfor har vi ingen jurisdiktion. Desuden har vi i Grundloven bestemmelsen, at skatter kun kan udskrives ved lov og dansk lov har indlysende ingen gyldighed i andre lande. Man kan med en vis ret betvivle om myndighederne overhovedet har legalitet i ærindet; at beskatte danskeres indtægter og formuer i udlandet. Er det tilfældet, er der i det mindste et aspekt om lovlighed, rimelighed og retfærdighed der trænger sig på.

For går vi ud fra, at vi med skattely forstår et sted i udlandet, hvor danskere placerer udførte midler som er korrekt beskattede i Danmark så er disse midler nu formuer og der er der ikke længere grundlag for indkomstbeskatning af afkastet til Danmark. Beskatning er tværtimod et anliggende mellem den enkelte dansker og det land hvor midlerne giver afkast.

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang .

Flere gode neddyk i Krister Meyersahm indlæg. Fx. - "at danske myndigheder mener at have ret til, at kræve skat betalt til Danmark, af indtægter tjent i udlandet" - var det ikke det Vesters skiftende skatteminister mente, at Thornings mand forsyndede sig imod - han som britisk statsborger og med arbejde i udlandet med gift med en dansker med bopæl i Danmark. Undskyld men jeg kunne ikke undlade at bemærke den sag.

Men på tide at sætte en stopper for skattely så alle bidrager til ,at samfundet kan "køre" både til den lille mands og den store mands fordel. Et godt tegn at USA kommer med forslag , hvis USA og EU kan begynde et samarbejde så kan det være at der kan gøres noget effektivt.
Man har da lov at håbe.

erik pedersen, Alvin Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Til Dorthe Sørensen - Helle Thorning betalte aldrig de børnepenge tilbage hun uretmæssigt har bedraget de danske skatteydere for. Det med at tælle og betale sin skat er kun for underklassen.

Dorte Sørensen

Kim Houmøller - jeg gik ikke så meget ind i sagen og har ikke hørt om børnepenge - det der var mest oppe var, at især Venstrefolk havde travlt med, at Thornings mand ikke betalte skat til Danmark - Der var også megen snageri fra ministers side og var der ikke også udlægning af fortrolige dokumenter. Det var ikke kønt.

Krister Meyersahm

Pomperipossa.

Astrid Lindgren skrev for år tilbage en lille fortælling, der beskrev hvordan hun, i et indkomstår, skulle betale 102 % i skat. Dét slap hun ikke for men hun var dog anledningen til, at de værste urimeligheder blev fjernet fra svensk lovgivning.

Der er også mange urimeligheder i dansk beskatningspolitik som alene er mulige fordi der ikke i vores Grundlov er lagt nogen som helst beskyttelse ind mod skiftende politiske flertals hærgen i borgernes indkomster og formuer. Der er så at sige frit slag til at opkræve skat af alt og til og med flere gange af den samme indkomst. Til sådanne manøvrer kræves blot 90 mandaters venlige medvirken.

Man kan vel påstå, at fravær af retfærdighed og rimelighed i beskatningen fra lovgivers side ikke just fremmer borgernes lyst til at opføre sig "etisk korrekt" men snarere fremmer graden af hittepåsomhed i øvelsen; at begrænse den personlige skattebetaling.

Vil vi have "etiske" borgere og virksomheder må vi starte med lovgivere med samme kvalifikationer. Sidstnævnte kan vi godt glemme - det vil aldrig ske uden en systemændring. Dertil er begæret efter borgernes penge til realisation af vælgerløfter og eget monumentbyggeri for stor.

Birgitte Johansen

Ridderkors og Nobelpris til Jørgen Hvid: NU!!!