Reportage
Læsetid: 11 min.

Kampen om en motorvej over øen Egholm gør infrastruktur ideologisk

Borgerne på Egholm frygter den firesporede motorvej, der skal gå tværs over deres lille ø, og projektet splitter regeringen og dens støttepartier. Den politiske strid er et tegn på, at infrastrukturen i højere grad er blevet en ideologisk slagmark, mener en ekspert
Her vil den landlige ydyl på grusvejen blive gennemskåret af den kommende mortorvejsforbindelse.

Her vil den landlige ydyl på grusvejen blive gennemskåret af den kommende mortorvejsforbindelse.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
17. april 2021

Kurt Andersen går rundt og hyggesnakker med folk på havnen. Han stikker hovedet ind i en bil og hilser på, mens han vinker til en anden over vejen. Her på havnen kender alle den lille gråhårede mand med overskæg, mørkeblå kasket og fire guldfarvede striber på skulderen.

»Fik du købt kattemad,« spørger han en kvinde, som stiller sig i ly for regnen ved siden af hans kontor på færgelejet.

»Ja, ja, to poser.«

Han har sejlet færgen til Egholm i 12 år nu og kender passagererne ud og ind. Han ved, hvor de bor, hvor gamle deres børn er, og ofte også hvad de lavede i weekenden. Der bor kun 49 mennesker på øen, og færgen er den eneste vej derfra. Den sejler til gengæld hver halve time fra morgen til aften.

»Det værste ved det her job er, at man har 18 kaffepauser om dagen,« siger Kurt Andersen og klukker lidt, mens han sætter sig til rette i sin stol på kontoret og spejder ud over fjorden. ’Spise med Price’ kører i fjernsynet, der er kaffe på kanden og et lille stykke studenterbrød i tekøkkenet.

Kurt Andersen er imod den motorvej, regeringen vil bygge tværs over Egholm. »Jeg bliver nok pensioneret, før den er færdig, men man skal da ikke bygge på verdens fineste bette ø,« siger han og ryster på hovedet.

Ideen kaldes den tredje Limfjordsforbindelse og er en del af den infrastrukturplan, regeringen fremlagde i sidste uge. »Målet med udspillet er at sikre, at Danmark hænger bedre sammen,« sagde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad ved pressemødet.

Men Enhedslisten og SF har stillet sig på bagbenene, og SF’s Pia Olsen Dyhr gjorde det med det samme klart, at hun under ingen omstændigheder vil lægge stemmer til en forbindelse over Egholm:

»Det er et af de få steder, hvor vi har et økologisk landbrug i Danmark. Det er helt unik natur. Det skal selvfølgelig ikke smadres af en motorvej,« sagde hun til DR.

Projektet blotlægger altså en ideologisk splittelse mellem røde og grønne prioriteter. Der er tale om en konflikt mellem mere traditionelle venstrefløjsideer om at udvide vejnettet til gavn for de svageste og et mere moderne fokus på miljø og klima i infrastrukturpolitikken, bemærker Steen Bo Frandsen, der er historiker, professor ved Syddansk Universitet og har beskæftiget sig med infrastrukturplanlægning.

På havnen i Aalborg er klokken blevet 12.30, og Egholmfærgen skal af sted. Kurt Andersen får øjenkontakt med sin styrmand, der sidder i en kontorstol overfor og ser tv, og de to trasker ud på lejet og lægger fra kaj.

For naturens skyld

Det blæser kraftigt. Der er skiftevis støvregn og sne over fjorden, og bølgerne slår op imod færgens sider. Der er én personbil, to gående og en grisetransport med. Selv om Egholm er en lille ø, er der to griseavlere og masser af landbrug – alt sammen økologisk.

»Tony er også imod motorvejen,« siger Kurt Andersen og peger på sin styrmand.

Skipper Kurt Andersen regner med at være pensioneret, når forbindelsen står færdig, men det gør ham ikke venligere stemt over for projektet.

Skipper Kurt Andersen regner med at være pensioneret, når forbindelsen står færdig, men det gør ham ikke venligere stemt over for projektet.

Emilie Lærke Henriksen
»Ja, det kan du tro,« svarer Tony Nielsen, en høj, bredskuldret mand.

»Det ville ikke længere være en lille grøn oase, hvis der kom en motorvej. Der ville komme bilos og støj, og man ville ødelægge det skrøbelige dyreliv,« siger han.

Som styrmand er det hans opgave at pakke færgen og sørge for passagerernes sikkerhed. »At der ikke hænger børn ud over rælingen,« som han siger. Hvis der kom en motorvej, er han sikker på, at færgen vil lukke inden for nogle få år.

»Men jeg er ikke imod det, fordi jeg ville miste mit arbejde. Jeg ku’ sgu nok finde noget nyt. Det er for naturens skyld.«

Det er netop hensynet til naturen, SF og Enhedslisten har brugt som argument mod Limfjordsforbindelsen i de seneste dage. Ikke en overraskende linje fra de to partier, som er kendt for at have en grøn profil, men ser man sagen i en historisk optik, er der tale om relativt nye fokuspunkter, pointerer Steen Bo Frandsen:

»Den socialistiske tilgang har traditionelt ikke været så ømskindet omkring naturen,« siger han. »Historisk set har det faktisk været højrefløjen, der ikke ville ændre på landskaberne. Nogle steder, blandt andet i Tyskland, er miljøbevægelsens rødder også dybt konservative.«

Historisk betragtede venstrefløjen først og fremmest infrastrukturprojekter som et spørgsmål om arbejdspladser og stimulering af økonomien.

»Socialdemokratiet har jo også traditionelt været et statsdannende parti – i hvert fald siden Første Verdenskrig – og udbyggelse af vejene har været en del af det projekt,« siger Steen Bo Frandsen.

Så når Kaare Dybvad på pressemødet taler om at bygge infrastruktur ud til de områder af landet, der har oplevet en manglende udvikling gennem de senere år, taler han direkte ind i en klassisk socialistisk tilgang til infrastruktur, mener Steen Bo Frandsen. I langt højere grad end støttepartierne.

»Som en tyv om natten«

Der er gået fem minutter, siden vi sejlede fra havn, og færgen er allerede fremme. Det er en kort tur, men landskabet er helt forandret. Asfalt er skiftet ud med grusveje og industribygninger med skov og marker.

Langs vejen fra færgelejet ind mod øens midte er to små røde flag presset ned i jorden. De markerer, hvor motorvejen skal gå. På den ene side af vejen er der marker, på den anden side er der vandkant. Men hvis Socialdemokratiet får deres vilje, skal det hele graves op og blive til en firesporet motorvej.

»Der er mange turister, der gerne vil se det her sted,« siger Henrik Mørch Christensen, som bor på øen, og peger rundt på afmærkningen. Han er formand for foreningen Egholms Venner, en hvidhåret mand med guldringe i ørene. Til daglig arbejder han som elektriker på Aalborg Portland, men lige nu er han på vej over til sin nabo Gitte Røndrup, som bor et stenkast fra flagene.

Ligesom Henrik Mørch Christensen er hun vokset op på øen og flyttede tilbage hertil i 2006 efter mange år i København. Nu bor hun med sin familie på den gamle slægtsgård – en firelænget hvid en af slagsen med kalve i stalden og en stor sort granddanois, der venter ved indgangen.

»Vi købte ejendommen, og fire måneder senere kom linjeføringen over Egholm som en tyv om natten,« siger Gitte Røndrup. »Jeg tror ikke, vi havde købt den, hvis vi havde vidst det. Men der var ikke nogen, der troede seriøst på det,« siger hun.

Det var den samme oplevelse, Henrik Mørch Christensen havde. Han flyttede tilbage hertil i 2002 – lige i tide til nyheden om, at et politisk flertal i Aalborg byråd støttede Limfjordsforbindelsen. Den 20 kilometer lange firesporede motorvej har nemlig været på tegnebrættet længe og med forskellige linjeføringer, men i begyndelsen af 00’erne stod det klart, at man ville vælge linjen over Egholm.

Det er hele Aalborg, der mister noget vigtigt, hvis Egholm bliver en motorvej, mener Henrik Mørch Christensen, elektriker og formand for Egholms Venner.

Det er hele Aalborg, der mister noget vigtigt, hvis Egholm bliver en motorvej, mener Henrik Mørch Christensen, elektriker og formand for Egholms Venner.

Emilie Lærke Henriksen
»Jeg blev hammersur, og havde jeg vidst det, havde jeg ikke købt hus her. Men jeg troede ikke rigtig på det, fordi det bare er så vanvittig dårlig en idé‚« siger han.

Stod det til dem, skulle kommunen i stedet udvide den eksisterende motorvejstunnel med en bane ekstra for at løse de trafikale problemer i området omkring Limfjorden. De tror ikke på, at den planlagte linjeføring vil løse problemet i tilstrækkelig grad, og de frygter, at den vil ødelægge naturen på Egholm til ingen verdens nytte.

»Det er simpelthen den dårligste trafikale løsning, man overhovedet kan forestille sig, som ikke engang vil aflaste den stigende trafik i Limfjordstunnelen særlig meget,« siger Gitte Røndrup.

— Men ville I ikke også være imod projektet, selv hvis det var en virkelig effektiv løsning, fordi det er jeres ø, det går ud over?

»Men det er jo ikke kun os, det handler om. Det er et privilegium for hele byen at have Egholm,« siger Henrik Mørch Christensen.

»Ja, præcis, og de 50 personer, der bor her, er lige meget i det store billede. Men den her løsning går ud over hele Aalborgområdet, der bliver påvirket af støj og forurening,« siger Gitte Røndrup.

En sort beslutning

Med omkring bordet sidder Sigrid Ringström. Hun er en af de nyere tilflyttere til øen. For fem år siden flyttede hun herover med sin mand og tre børn. Siden er der kommet et barn mere til, så familien tegner sig nu for fire af øens 14 børn.

Uden for deres hus har Sigrid Ringström længe haft en lille bod ved vejen, hvor turister kunne købe sig en kop kaffe, is og vand. Men siden coronaen kom, er de strømmet til i tusindvis, så Sigrid Ringström har måttet bygge et skur og lave boden om til en rigtig lille kiosk for at følge med. Her sælger hun kaffe, kage, kopnudler og is. På væggen hænger der T-shirts og klistermærker med ’Egholm Motorvejen nej tak’, som hun sælger på vegne af borgerbevægelsen mod Egholmforbindelsen.

Da Sigrid Ringström og familien flyttede til øen, var motorvejen allerede besluttet. Men ligesom sine naboer regnede hun heller ikke med, at projektet ville blive til noget.

»Egentlig tror jeg det stadig ikke. Rent klimamæssigt er vi blevet så ansvarsbevidste, at det virker helt hul i hovedet. Vi har et fælles ansvar for klimaet, så vi er nødt til at stoppe op og tænke os om,« siger hun.

Gitte Røndrup stemmer i: »Det er en forældet, sort løsning. Det svarer til at bygge et kulkraftværk i dag – det er der da heller ikke nogen, der gør længere.«

»Nej præcis,« siger Sigrid Ringström. »Det er så unikt at have en af de danske småøer og et naturrekreativt område midt i byen, som det tager fem minutter at komme ud til. Det skal man da bevare – ikke kun bevare naturområder uden for byen, så de, der har biler, kan køre derud« siger Sigrid Ringström.

— Men er det ikke bare sådan, demokratiet virker? Aalborg har valgt en socialdemokratisk borgmester, og Danmark har valgt en socialdemokratisk regering, og de har truffet en beslutning om projektet.

»Både og. Kastrup-Larsen (borgmester i Aalborg, red.) var jo tidligere imod en Egholmforbindelse, så hans vælgere er da blevet taget med bukserne nede. Det kan godt være, Socialdemokratiet har valgplakater, hvor der står ’klima’ og ’vild natur’ på – men de er ikke ret gode til at efterleve det,« siger Sigrid Ringström.

»Det støder mig faktisk at høre en socialdemokratisk borgmester gøre det her. Aalborg er jo virkelig fremme i klimaskoene, så det skurrer lidt i ørene, når de agiterer for en 20 kilometer lang, kostbar motorvej, når der findes et alternativ, som aflaster trafikken mere, er langt mindre miljøbelastende og koster det halve,« mener Gitte Røndrup.

En skånsom løsning?

Da den tredje Limfjordsforbindelse blev drøftet i starten af 00’erne, var Thomas Kastrup-Larsen, som menigt medlem af byrådet for Socialdemokratiet, modstander af projektet. Han ville have den mest »skånsomme løsning for Aalborgs naturområder og rekreative områder«, sagde han til TV 2 Nord i 2003. Men forslaget blev alligevel vedtaget, og siden han blev borgmester, har han bakket op om flertallet i byrådets beslutning.

»Man har diskuteret denne her forbindelse i 50 år, så der er behov for, at der sker noget,« siger borgmesteren over telefonen fra rådhuset.

Sigrid Ringström har en lille bod, hvor hun sælger kaffe og is til turisterne. Hun mener, den nye forbindelse er hul i hovedet i forhold til klimaet.

Sigrid Ringström har en lille bod, hvor hun sælger kaffe og is til turisterne. Hun mener, den nye forbindelse er hul i hovedet i forhold til klimaet.

Emilie Lærke Henriksen
For ham handler det om at løse, hvad han kalder »massive transportudfordringer« i Nordjylland og særligt på tværs af fjorden. Kødannelser, der ifølge Thomas Kastrup-Larsen både skaber udfordringer for private, virksomhederne og hele den fremtidige erhvervsudvikling i Aalborg.

— Men kan du forstå, hvis det virker mærkeligt for nogen, at Socialdemokratiet vil bygge en kæmpe motorvej på en lille økologisk ø, når man samtidig slår sig op på at have en grøn profil både i Aalborg og nationalt?

»Hvis du stiller dig ud til motorvejen og ser på køretøjerne nu, vil du måske tænke, at det ikke ser grønt ud. Men når man ser på alle de initiativer, der bliver taget på Christiansborg i forhold til at omstille transportsektoren til at blive bæredygtig og fossilfri, så synes jeg ikke, det er paradoksalt længere.«

— Men man fratager vel stadig aalborgenserne et grønt frirum, hvor de kan komme ud i naturen, selv om der skulle være elbiler på vejene?

»Det er klart, at det er et indgreb i Egholm, og øen vil forandre sig. Det er også en reel nok diskussion, men hvis man går op i helikopterhøjde og ser på hele Nordjylland, så er behovet så stort, at det er rimeligt at gøre. Også fordi den opdaterede VVM-rapport siger, at det ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på truede dyrearter og planter.«

Ikke bare lokalpolitik

Efter årtusindskiftet har der været en tendens til, at infrastrukturprojekter i stigende grad giver anledning til ideologiske stridigheder, mener Steen Bo Frandsen, professor ved Syddansk Universitet. Det ser man både i kritikken af nye vejprojekter og i diskussioner om vægtningen mellem bil- og togtrafik.

»Længe handlede det om lokale sager som omfartsveje, forbindelsesveje eller naturligvis om linjeføringer, når der skulle anlægges motorveje. Her drejede det sig ofte især om økonomi og lokale hensyn mere end en højere politisk overbevisning,« siger Steen Bo Frandsen.

Infrastrukturpolitik var tidligere meget regionalt funderet og handlede for partierne ofte om at styrke deres positioner i bestemte dele af landet: »Det blev et spørgsmål om, hvem der fik gavn af infrastrukturen. Hvem bliver forfordelt, og hvem har noget, andre ikke har.«

Men noget i debatten om Egholmforbindelsen kunne tyde på, at det er ved at ændre sig.

»Der er nogle venstrefløjspartier, der ser en mulighed for at profilere sig her. Og så kan det jo være, at infrastruktur begynder at få en større politisk betydning igen.«

For Henrik Mørch Christensen, Gitte Røndrup og Sigrid Ringström er den tredje Limfjordsforbindelse i den grad et politisk spørgsmål: Det handler om grøn over for sort politik. Og de tror stadig på, at forbindelsen vil blive droppet.

»Ellers havde jeg ikke kæmpet for det,« siger Henrik Mørch Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Finn Thøgersen

Nu er det ikke så meget de ret få indbyggere på Egholm der har stået for kampagnen, selv om de ofte er blevet skubbet ud i front

Derimod bor hovedparten af bidragerne i Hasseris (Ålborgs svar på Gentofte/Risskov/...) og ikke mindst de tilstødende områder (i tilsvarende prisklasse) som Nørholm Enge, som først er blevet bebygget i det sidste årti oder so - længe efter at planerne om en tredie forbindelse vestover var bredt kendte

Det er naturligvis HEEELT urimeligt at velhavere der har bygget lige op ad en kommende motorvej skal lide skade på salgsværdien, er vist argumentet...

Dorte Sørensen

Hvad med en ny tunnel - der har i følge P1's Orientering ikke rigtig været undersøgt rigtigt.
Eller endnu bedre gør den kollektive- og lette-trafik så tilgængelig så folk kan se mange fordele ved at benytte sig af dem. Tillad kun handicap -,varer og anden arbejdskørsel i Ålborg og omegen.

kjeld jensen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Steen Sommer, Hans Larsen, erik pedersen, Ole Henriksen og Lars-Bo Andersen anbefalede denne kommentar

Det er noget af en tilsnigelse at sige, at det er et nybrud, at partierne til venstre prioriterer natur frem for infrastruktur og "udvikling". For vel var det en SF-borgmester, der blev kendt for at sørge for at letbanerne i København i sin tid blev nedlagt (dengang, man kaldte det sporveje og sporvogne). Men ikke så længe efter, i 1970'erne, fik SF en grøn profil.

Carl Chr Søndergård og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Der findes ikke et reelt behov for mere motorvej i Danmark; der findes et eklatant behov for at nedbringe privatbilismen og lastbiltrafikken - og så skal offentlig transport tilpasses og gøres gratis. Alt andet er perspektivløst, når behovet for bæredygtighed samt nedbringelse af ressourceforbruget og mobilitet iagttages.

Per Christiansen, kjeld jensen, Birthe Drews, Klaus Schwab, Kent Bajer, jens christian jacobsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Carl Chr Søndergård, Flemming Berger, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Michael Finn Jørgensen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Svend Elming, Hans Larsen, erik pedersen, Ole Henriksen, Steen Sommer og Lars-Bo Andersen anbefalede denne kommentar

Nej, det handler ikke om grundpriserne i Hasseris. Jeg har været modstander af motorvejen i snart mange år, og jeg bor på den anden side af fjorden, nemlig i Nørresundby. Motorvejen vil ødelægge flere af Aalborgs grønne områder; ved Egholm findes der flere truede arter – bl.a. strandtudsen og den lysbugede knortegås.

Egholmmotorvejen skal også føres igennem Østerådalen, som er et naturområde kun tre kilometer fra Aalborgs centrum.

https://www.visitaalborg.dk/aalborg/planlaeg-din-tur/oesteraadalen-gdk59...

kjeld jensen, Birthe Drews, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Steen Sommer, Lars Bækgaard, Carl Chr Søndergård, Poul Erik Pedersen, Inge Lehmann, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Carsten Munk, Per Torbensen, Steen K Petersen, Svend Elming, erik pedersen, Ole Henriksen, Lone Pedersen, Dorte Sørensen, Hanne Utoft og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lone Pedersen

Hvor er det ærgerligt, at Information ikke kommer mere op i helikopterhøjde, og at det stort set kun handler om påvirkningen på Egholm. Den er selvfølgelig også vigtig. Men det er 20 km motorvej lige op af det vestlige Aalborg, Nørresundby, samt et par mindre byområder Egholmlinjen omfatter. Der er en lang række bynære rekreative områder, der bliver spoleret af trafikstøj. Østerådalen, Drastrup Skov, Hasseris Skov, engarealer vest for Hasseris, kysterne, hele fjordområdet, der huser et par håndfulde vandsportsklubber, der får deres rammer væsentligt forringet og Lindholm Fjordpark, på nordsiden af fjorden, som er mindst lige så besøgt som Egholm.
Der er problematikken med beskyttede dyrearter, bla. Strandtudsen og den Lysbugede Knortegås, som lever i linjeføringen, i de lavvandede områder rundt om Egholm, og som burde medføre, at området er beskyttet på samme niveau, som det Natura 2000-område, der ligger umiddelbart vest for linjeføringen, som Aalborg Kommune lukker øjnene for, burde udvides.
Der er hele den demokratiske proces, fx med en borgmester der anvender kommunale midler til at promovere linjeføringen, via Aalborg Alliancen og det forhold , at kommunen har finansieret ½-delen af VVM'en, samt bidrager til anlægsprojektet med 600 millioner, taget fra det kommunale budget.
Der er problemstillingen med, at statens vejprojekter, siden 2007, ikke har vøret omfattet af muligheden for at blive påklaget til en uvildig klageinstans, som de burde være jf. EU's VVM-direktiv og Århuskonventionen.

Bjarne Jørgensen, Per Christiansen, kjeld jensen, Birthe Drews, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Peter Nissen, Carl Chr Søndergård, Inge Lehmann, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Per Torbensen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Svend Elming, erik pedersen, Ole Henriksen, Hans Hüttel, David Zennaro og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Ideologisk. Jada.
Husk at mange bilejere behandler deres rullende sofa som et halv-tamt kæledyr.
Bekvemmeligheden styrer livs-retningen - og en fast hånd på rattet - er i de kredse uimodsigeligt. Også kaldet frihed.
Rendyrket ideologi. Bilismens overskudsproduktion tysses ned - eller fortrænges via fitness ræset - og skide være med naturen. Det skidt . . .

daniel malcus, Per Christiansen, kjeld jensen, Kent Bajer, Eva Schwanenflügel, Carl Chr Søndergård, Carsten Munk, Hans Larsen, erik pedersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

I området på sydsiden, hvor motorvejen skal anlægges, er der fra 1976 og frem blevet nedgravet affald fra Dansk Eternikfabrik. En overgang ankom der 20 vognlæs om dagen. 35 procent af affaldet er asbest. Al denne asbest ligger begravet få meter nede.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Lars Bækgaard, Carl Chr Søndergård, Poul Erik Pedersen, Inge Lehmann, Per Torbensen og Svend Elming anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, i dag kan lokalpolitik vælte borgmestre og statsministre. Folk finder sig ikke i hvad som helst når det gælder deres lille plet jord.
Således i København, hvor S og SF vil bygge al den bynære natur til - på Amager fx. Mindre velkendt måske - også i Aarhus hvor Jakob Bundsgård i år risikerer sin borgmesterpost på grund af en hovedløs byudvikling med beboerinddragelse på skrømt og skandaløst mange dispensationer fra lokalplaner og kommuneplaner som tilgodeser stenrige byudviklere og - desværre efterlader et indtryk af mindre stuerene aftaler. Vi ser frem til at vagthunden - pressen får færden af hvad i alverden det er der foregår.

kjeld jensen, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Peter Nissen, Carl Chr Søndergård og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

Aalborg er som skabt til bompenge. 50 kr for passage af Limfjorden i bil, så er der ingen kapacitetsproblemer i Limfjordstunnelen og så svært kan det vel ikke være for nordenfjords besøgende at parkere i Nørresundby og gå over broen, eller tage en bus.

kjeld jensen, Carsten Munk, Arne Lund, Steen Sommer og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

Ja, bompenge. Fornuftens ideologi.

Så skal bompenge ideologien bare lige stå i mod den orkan fra bekvemmeligheds bilisternes tågehorn og hylekor der måtte komme.
Nogle vil sikkert klaske sig i lårene af grin, af de argumenter, vennerne af bilismens hellig - og undværlighed vil betone.
Som til forveksling kunne minde om rendyrket idioti.
Men fornuften sejrer desværre sjældent.

kjeld jensen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

u-undværlighed

Og når bompenge politikken er en realitet. Som - indrømmet - virker som ren utopi i det bilglade Danmark.
Men så kan de fleste i og omkring Aalborg ikke bare há en mindre støjende by, men også en renere og luft - og naturen og roen bevares omkring Egholm.
Og til glæde for både økonomer og naturglade mennesker, kan alle de dejlige penge som bliver sparet til den 3 forbindelse over fjorden - så bruges til anden naturbevarende natur et andet sted i Danmark.

Hvem kan da have noget i mod denne glæde ?

Per Christiansen, kjeld jensen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu skal man ikke hænge sig i, at SF i den aktuelle situation siger, at de er imod motorvejen. Det gør SF med alle motorvejsprojekter, men når det kommer til afstemning i Folketinget, så ender det alligevel med, at SF stemmer for. Det gjaldt hele Femern Bælt-projektet, og det gjaldt Silkeborg-motorvejen, der krydsede Gudenå-dalen. Og så videre...
SF - og de radikale med - "vil ikke stå ude på sidelinien og råbe". Næh, de to partier vil skam med ved bordet og have indflydelse. Åh ja, der er ingen ende på clicherne når det gælder om at skjule, at de to partier ikke kan holde det, de gik til valg på.
Og tro ikke, at det er anderledes med Engelbrechts nye infrastrukturudspil.
Til Ritzau siger SF's trafikordfører Anne Valentina Berthelsen d. 8.4., at "selvfølgelig skal vi udbygge vores veje, og nogle af tingene, regeringen lægger op til, giver god mening. Men en af de største opgaver, som vi har, er at stoppe klimakrisen, og det bliver vi nødt til at bidrage med her," siger hun.
De radikale siger ja til det hele. Èt er at trafikordfører Rasmus Helveg ikke vil have flere motorveje, men hans næstformand i FT-gruppen, Martin Lidegård, har i Fr.borg Amtsavis sagt ja til både en forlængelse af Hillerød-motorvejen og af motorvejen til Frederiksund.
Så der er kun EL og resterne af ALT, der skal forhindre det næste landsdækkende adfaltorgie.

Bjarne Jørgensen, Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Folketinget har vedtaget en 70% reduktion - men et flertal er ikke villig til at begynde for alvor at gøre den reduktion muligt.

Begynd dog med at reducerer biltrafikken - det vil mindske udledningen og gøre livet letter i byerne og på vejnettet. Tænk hvis den kollektive trafik blev prioriteret og gjort billigere hvor lidt trængsel der ville blive i byerne og på vejene.

Per Christiansen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Carsten Munk og Kent Bajer anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

Lad mig lige slå fast, at jeg ikke på totalitær vis ønsker at bestemme over andre menneskers transportforbrug. Jeg er derfor hverken for eller imiod andres bilkørsel. Når jeg skriver at Aalborg er som skabt til bompenge er det fordi der er kapacitetsproblemer i Limfjordstunnelen og brugerpenge ved Limfjordstunnelen og Limfjordsbroen er uhyre lette at administrere og uden unødige bivirkninger. Knappe ressourcer plejer man at rationere med brugerbetaling. Dermed opnår man, at den vigtige biltrafik kommer frem mens den mindre vigtige holder tilbage for den. Det er på den måde man skaber velfærd. Den vigtige trafik er naturligvis den produktionsrelaterede. Jeg synes, at når en østlig omfartsvej omkring København, hvis potentiale er en fuldstændig fredeliggørelse af det centrale København ikke kan etableres fordi den ikke kan finansieres med bompenge og jyske skatteborgere ikke skal til lommerne, så skal Københavnerne heller ikke skattefinansiere en vestlig omfartsvej omkring Aalborg, der stort set kun er et velfærdsgode.

De fleste toneangivende politikere i regeringen og Folketinget er vel nu fra Aalborg og omegn. Så gør din pligt - og ret så ind.