Essay
Læsetid: 8 min.

’Kapitalen’ er stadig en uomgængelig klassiker. Vi ser på, hvordan den er blevet læst på den danske venstrefløj gennem tiden

Det 21. århundredes Amazon-kapitalisme har også pustet nyt liv i kapitalismekritikken – og når den skal sættes på begreb, er Karl Marx’ ’Kapitalen’ stadig en uomgængelig klassiker. På Arbejdernes Internationale Kampdag skitserer historiker Bertel Nygaard 150 års venstrefløjshistorie ved at se på de skiftende danske læsninger af kapitalismekritikkens hovedværk
Universitetet besat! Med 60’ernes og 70’ernes ungdoms- og studenteroprør fik Karl Marx’ hovedværk tag i endnu en generation.

Universitetet besat! Med 60’ernes og 70’ernes ungdoms- og studenteroprør fik Karl Marx’ hovedværk tag i endnu en generation.

Willy Lund

Moderne Tider
1. maj 2021

»Jeg står op om mor’nen og går hen på mit job,« sang Benny Holst for 50 år siden. Sangens arbejder-jeg fik løn for sin indsats. »Men det, jeg laver, er mere værd, end det, jeg får./ Hvordan sku’ nogen men’sker ellers blive rige uden at lave noget?«

»Sang om merværdi«, med tekst af Jesper Jensen, udtrykker mundret Karl Marx’ gamle budskab: Kapitalismen bygger på udbytning af arbejderne. En vare giver kun overskud til kapitalisten, fordi arbejdskraften tilføjer produktet mere værdi, end der betales løn for.

Mens Holst og Jensens sang fængede hos publikum, kom der bedre muligheder for at sætte sig ind i den samfundsanalyse. Fra november 1970 og godt to år frem udkom Marx’ hovedværk Kapitalen på dansk. Cirka 3.000 bogsider i 11 smalle, karrygule paperbacks fra forlaget Rhodos.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marxismen-leninismen er nu engang det eneste udviklede erfaringsgrundlag en fremtidig socialisme (som bestemt ikke står for døren, tværtimod, nærmest det modsatte) kan bygge videre på.
Det var pauvert at overvære dagens 1. maj. Mere i løn til sygelejerskerne og højere understøttelse var hovedkravene fra venstrefløjen, EL, SF og Arbejderbevægelsen. Men mer-indkomst = merforbrug = øget Co-2. Har de ikke biler og forbrugsgoder nok i forhold til enlige kontanthjælpsmodtagere, som de/samfundet mener nok kan klare sig for ca. 8000 kr netto om måneden?
Så mon ikke vejen frem, også til bedre harmoni med klima og natur, er større indflydelse på ens arbejdssituation, fx i form af færre arbejdstimer og mindre stress - fremfor kompensatorisk, fetichistisk merforbrug (og dermed øget klimabelastning/ øget inkompatibilitet med klimaets absorptions-evne?
Og Socialdemokratiet vil ikke være med til at overføre penge fra dets vælgerbasis, boligejerne, til dem på (den høje) dagpengesats. Men måske kunne man så klasse-internt og usolidarisk skære ned på dimittend- og kontanthjælpssatsen, så der blev flere penge til dem på den høje dagpengesats, som er integreret i det kapitalistiske arbejdsmarked og dets logikker? Materiel umættelighed er kapitalismens bevidstsform, som kapitallogikeren, Anders Lundquist skrev i begyndelsen af halvfjerdseren.
Hvorom alt er, er bedre betaling for lønarbejde, dvs. indenfor kapitalismens rammer, jo perspektivløse, hvis måIet er socialisme. Arbejderklassens grundlæggende interesse må vel være at få kontrol med produktionen, politiken, udenrigspolitikken. - Medmindre arbejderklassen da stiller sig tilfreds med deres underordnede position i al evighed og de forbrugsmuligheder kapitalismen giver.
Lenin skrev i "Hvad skal der gøres, 1902, at arbejderklassen aldrig af sig selv kan nå ud over spontaniteten og den unionistiske lønforhandlings-rampe, og at den skulle have hjælp fra den deklasserede intellektuelle middelklasse/ et ledende kommunistparti for at transformere dets krav om lønforbedringer (indenfor kapitalismen) til politiske krav.
SF og Arbejdsbevægelsen er altså ikke kommet videre siden 1902!

Estermarie Mandelquist, Karsten Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Pietro Cini og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Per Dørup Jensen, tak for et perspektiv som nærmest er uddødt på Information.dk. ; ugleset, skam- og skyldspålagt, diagnosticeret som gammelkommunisme og betonlogik, specielt af opinionsdannere og magthavere, som trækker på en vækstfokuseret og neokolonial forståelse af verden/mennesker, der er håbløst forældet.

Estermarie Mandelquist, Gert Romme og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Tak.
om mon mennesker vil på et eller andet tidspunkt gøre sig fri fra udnyttelsen af andre mennesker til egen fordel

Finn Jakobsen

Nej tak til leninisme og partidiktatur. Det har skadet socialismen mere end noget andet.

Steffen Gliese

Friheden og ligheden er forudsætningerne for den forandring, der skal realisere fællesskabet.

Jan Damskier

SF har aldrig været et marxistisk parti, men et parti, inspireret af marxistiske analyser. Og at marxistisk tankegang skulle være skrinlagt i SF må helt stå for Nygaard regning.

William Mannicke

Karl Marx var både historiker, filosof og politiker.
Hans grundlæggende HISTORISKE fremstilling og ANALYSE af kapitalismen opståen og virkning er stadig valid.

Hans POLITISKE synspunkter, analyser og STRATEGIER, tager udgangspunkt i hans samtid, og er ikke samme grad valide i nutiden.
Lenins analyser og strategier, tager udgangspunkt i samtidens Zar Rusland, og er i den grad ude af synk.

Kapitalen, kan gøre læseren bevidst om hvordan merværdi opstår og distribueres og realiseres.
Det kan være tung læsning, men det lønner sig

At den borgerlige presse, hakker og blander Marx og Lenin i den journalistiske rejsestalds foderblanding er forventeligt, selv på Information er det vel de færreste skribenter, der har læst både Marx og Lenin.

Jeg hilser interessen for læsning af Marx velkommen;
så kan den gentagne sammenblanding af Marx, Lenin og beton kommunisme og krav om bodsgang for Stalins terror, når man nævner Marx, måske få et kvalificeret modspil i fremtiden.

Carsten Nørgaard

Hellere Stirner og Kropotkin end Marx og Lenin, c'est tout

Marx accentuerede Arbejderpartiets essentielle rolle og konturerede kapitalismens logiske udvikling ind i imperialismen. Lenin videreudviklede konkret partiets ledende rolle (uden hvilken arbejderklassen aldrig ville nå længere end udover den økonomiske rampe, dvs. til lønforbedringer under kapitalismens rammer) og imperialisme-teorien. Der var således kontinuitet, og ikke diskontinuitet mellem Marx og Lenin. som venstrefløjs-trotskismen/ EL postulerer. Scvjet-socialismen havde teoretisk udviklingspotentiale til at konstituere et transitorisk samfund mellem kapitalismen og socialismen. Derfor blev marxismen-leninismen bekæmpet med alle midler, og med alt hvad den kan trække af opinionsdannende dæmonisering, af imperialismen og dets trotskistiske venstrefløjs-allierede. Højrefløjens forenklede totalitarisme-teorier, der kategorisk forbandt et ledende parti, det kommunistiske parti, med partidiktatur, og samtidigt tiede om borgerlige partiers ledende rolle under kapitalismen/imperialismen, kom dem til undsætning.
Marx og Lenin supplerede hinanden. Ganske vidst videreudviklede Lenin ikke marxistiske kategorier som fx. fremmedgørelse og dets epifænomener som varefetichisme/reifikation, hvis grundpåstand er den materielle forbrugerkult skal ses som kompensation for lønarbejdernes afmagt i produktionssfæren, men Lenin viderudviklede til gengæld som nævnt parti-og imperialismeteorien.
Socialisme sigter også på at skabe forbrugsgoder, men det socialistiske menneske er, i modsætning til det kapitalistiske, ikke besat heraf, men bør yde og nyde efter behov, og i overenstemmelse med metabolismen mellem menneske og natur, som Marx og Engels skrev. Oversat til nutidens bæredygtighedsdiskurs: Yde og nyde i harmoni med klimabæredygtighedsbalancen.
Officielt fordømte Sovjet-socialistisk ideologi borgerligt individuelle ønsker om at opnå flere ting end de havde brug i funktionalistisk betydning. Fetichistisk materielle forbrugsgoder, der ikke var funktionelle, blev betegnet som småborgerlig philipisme.
I dag er imperialismeforskning nedlagt, og erstattet af (neo)liberal borgerlig menneskerettighedsforskning. Og opinionen står uden teoretisk værktøj til at forstå hvad der driver oprustning og krigstrusler i international politik, og er dermed lette ofre for USA/Nato påstande om, at de "udvider" for at "udbrede demokrati og menneskerettigheder."
Ukraine er et aktuelt eksempel på hvordan post-Koldkrigs imperialismen agerer. En realistisk og pragmatisk løsning vil være en formel deling af Ukraine. i hhv. USA/Nato sfære og russisk sfære. Men man kan ikke stole på imperialismen over en dørtærskel. Nato lovede den naive Gorbatjov-regering ikke at at udvide en tomme. Siden da har USA/Nato som bekendt fået fuld kontrol, de facto erobret hele østeuropa + alle tidligere Sovjetrepublikker minus Rusland og Hviderusland. Alle minus sidstnævnte gør som USA/Nato dikterer. Rene lydstater. Om USA/Nato vil acceptere en formel opdeling af Ukraine er egentlig ikke engang realistisk. Som udviklingen efter Murens Fald tydeligt viser burde enhver kunne forstå, at det ligger i imperialismens natur at ekspandere.

Finn Jakobsen

Per DJ: du påstår, at Marx og Lenin supplerede hinanden. Undskyld, men Marx var forlængst død, da Lenin fremturede; så hvordan kunne de dog supplere hinanden?
Kan du måske forklare, hvordan det gik til, at Sovjetunionen rådnede op indefra?
I stedet for at forbande trotskismen kunne du måske med fordel læse lidt af Rosa Luxembourg.

Som jeg skrev, supplerede Lenin Marx ved 1. at udvikle de marxistiske ansatser vedr. Arbejderpartiets essentielle rolle . 2. ved at udvikle marxismens ansatser vedr.. kapitalismens udviklingslogik, dvs imperialisme-teorien.
Men som nævnt var der nogle indbyrdes interdependente marxistiske substanser Lenin og bolsjevikkerne ikke havde overskud til at videreudvikle: 1. Fremmedgørelses-teorien, 2. det socialistiske transformationsproblem (brugs/bytteværdiproblematikken), 3. transsubstantiations-problemet (det er nok at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne, hvis ikke den samtidigt transcenderer/revolutionerer sit væsen, dvs. at den skal transcendere kapitalismens fremmedgørende og reificerede strukturer, den er integreret i. )
Det var en kompleks dialektik, dvs. en kombination af indre faktorer (som ovennævnte) og det ydre militære, politiske og materielle pres fra den kapitalistiske omverden, der katalyserede sammenbruddet for sovjetsocialistiske eksperiment.
Polemikken mellem Lenin og Luxembourg har nok et eller andet sted en relevans i ovennævnte kontekster.

Finn Jakobsen

Det store dyr i åbenbaringen om Sovjetkommunismen er at foretillingen om proletariatets diktatur ved diverse elitære krumspring blev omsat til partiets diktatur og totale magtmonopol. Partiet tilegnede sig staten, og partiets funktionærer udviklede sig til en korrupt magtelite, der ikke tillod nogen form for demokratisk diskussion, pakket ind i dogmet om 'demokratisk centralisme', i overensstemmelse med hvilken, beslutninger i partiledelsen ikke kunne modsiges uden fængselsstraf, deportation og/eller henrettelse.

1.Rettelse 3. transsubstantiations-problemet: det er IKKE nok...
2. Proletariatets (overgangs-) diktatur stammer ikke fra Lenin, men fra Marx, -hvilket folk på den intellektuelle venstrefløj burde, men prætenderer ikke at vide.
3. Naturligvis skal folk, der har begået ugerninger præventivt præventivt straffes, det bliver de også herhjemme, men hvilke kilder baserer du påstanden om, at... beslutninger i partiledelsen ikke kunne modsiges uden fængselsstraf, deportation og /eller henrettelse?
Marxismen-leninismen opfordrer tværtimod til konstruktiv kritik - ellers var der da ikke ét kritisk reflekterende menneske, der kunne drømme om at støtte den!

Finn Jakobsen

Naturligvis stammer proletariatets diktatur fra Marx, Lenin transformerede det blot til partiets diktatur.
Der er utallige vidnesbyrd fra Sovjetunionen fra Oprøret i Kronstadt og frem, hvor fraktionsfriheden indenfor partiet blev ophævet, der illustrerer partiets voldsregimente.
Lige præcis ved at gøre kritik illegalt gjorde partiet sig selv incestuøst og udenfor rækkevidde af fri meningsudveksling. Afvigelser fra partilinjen blev anset som forræderi imod socialismen.

Har du identificeret autenciteten hos de vidner, du refererer til?
Afdøde Ole Nørgård fra Århus Uni, som bestemt ikke var pro-sovjetisk, skrev i en kritik af totalitarisme-modellen, at det især var eksil-russere, der agerede som de primærkilder., Vesten opbyggede sin fortælling om Sovjet på.
Det er vigtigt at forholde sig kildekritisk.