Fodbold
Læsetid: 5 min.

Længe før coronaens tomme stadioner blev fodbold kaldt en form for terror. Vi genbesøger tesen

For over 30 år siden erklærede den franske filosof Jean Baudrillard, at fodbold er verdens bedste teater, og at den er en avanceret form for terror. Midt i en coronatid med tomme stadioner og længselsfuld erindring om menneskepakkede arenaer, genbesøger vi hans tese
Den egentlige vold lå ikke i det, der skete på Heysel Stadion i 1985, men i at mennesker blev reduceret til roller og tragedien til et show, mente Jean Baudrillard.

Den egentlige vold lå ikke i det, der skete på Heysel Stadion i 1985, men i at mennesker blev reduceret til roller og tragedien til et show, mente Jean Baudrillard.

Dominique Faget

Moderne Tider
10. april 2021

I den forgangne uge spillede Real Madrid og Liverpool F.C. den første af to kvartfinaler i årets Champions League. I 1985 og 1987 var de to mastodonter i europæisk fodbold genstand for den nu afdøde franske filosof Jean Baudrillards analyse. Den handler om sportens uforsonlige poler. Den ene er psykosen fra massepublikum, som Baudrillard kalder terrorisme. Den anden er den tilskuerløse, ’televisuelle’ kamp.

»Det ligner lort,« udbrød en Liverpool-tilhænger til sin kammerat, da de omsider ankom til Heysel Stadion i Bruxelles, Belgien, der dannede ramme for den ene af de kampe, Baudrillard analyserede. Det var den 29. maj 1985, og The Reds skulle spille mod Juventus i Europa Cup-finalen. På det tidspunkt havde det nationale stadion 55 år på bagen. Malingen krakelerede, og der lå løse cementbrokker overalt. Arsenal havde spillet der nogle år forinden, og deres fans meldte tilbage, at stedet var et shithole. Den dag i dag er der bitre miner over, at UEFA holdt fast i Heysel som finalearena. Barcelonas langt mere moderne Camp Nou og Real Madrids Santiago Bernabéu var ellers ledige.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her