Et liv er forbi: Grænsen gik ved kysselege og popmusik

Da hun var 16 år, fik Solvejg Jørgensen ansvaret for at styre en hel præstegård med dyr og marker, passe sine seks mindre søskende og hjælpe sin far i kirken
Udateret familieportræt med Solvejg bagerst i midten

Udateret familieportræt med Solvejg bagerst i midten

Moderne Tider
17. april 2021

Året var 1936. Solvejg Jørgensen var lige blevet erklæret egnet til gymnasiet og glædede sig til at studere. Så da hendes rektor fandt ud af, at familien ville trække hende ud af skolen, gav han hendes far en ordentlig skideballe – men lige meget hjalp det.

Hendes mor, Kirstine Marie Pedersen, var gået i overgangsalderen og havde i den forbindelse fået, hvad lægen kaldte et nervøst sammenbrud. Som behandling anbefalede han, at hun tog hjem til Thy, hvor hun kom fra, og boede hos sin gamle mor, indtil hun fik det bedre. Så hun drog afsted fra mand og børn på præstegården i Sørbymagle – og da Solvejg var den ældste i flokken, var det naturligt, at hun overtog morens rolle.

Hun brokkede sig ikke. Det lå ikke til hende. I stedet tog hun en sort kjole på, satte håret op i en stram knold, så hun lignede en rigtig præstekone, og gik i gang fra en ende af.

Solvejg Gehlshøj

  • Født Jørgensen den 31. juli 1920.
  • Uddannet sygeplejerske.
  • Gift med Bent Gehlshøj, fik tre børn, ni børnebørn, 15 oldebørn.
  • Død den 28. december 2020, bisat den 12. januar 2021

    Der var både grise, høns, malkekøer og arbejdsheste, der skulle passes, og køkkenhave, korn- og roemarker, der skulle plejes. Arbejdet mellem gårdens piger, karle og sæsonarbejdere skulle koordineres – og så skulle hun tage sig af sine seks mindre søskende og hjælpe faren med hans præstegerning. Hun tog sågar en kort uddannelse som organist, så hun også kunne spille ved gudstjenesterne.

    Hårdt arbejde

    Det var hårdt arbejde, men efter to år kom hendes mor hjem igen, og Solvejg blev nu sendt afsted på Ryslinge Højskole og siden Ollerup Gymnastikhøjskole.

    Hendes far, Hjalmer Jørgensen, kaldte sig selv »den sidste grundtvigianer,« og højskoledannelsen var obligatorisk for alle børnene. Ligesom det var at bede bordbøn, gå i kirke og synge salmer.

    Men mens hun havde passet præstegården, var hun blevet inspireret af fortællingen om Florence Nightingale, den godhjertede engelske sygeplejerske, der tog sig af de sårede under Krimkrigen. Så hun tog til København for at arbejde i forsamlingshuset Grundtvigshus, indtil hun var gammel nok til at gå på sygeplejeskole.

    Og her blev der en gang for alle sagt farvel til livet som præstekone, da nogle veninder fra uddannelsen en aften klippede hendes lange fletninger af, så hun var klar til at gå ud i byen og møde en mand.

    Modstand og kærlighed

    I mellemtiden var året blevet 1940, Danmark var besat, og Solvejg udlevede for alvor Florence Nightingale-drømmen. Hun blev blandt andet ansat på Bispebjerg Hospital, hvor hun ud over at passe sit almindelige arbejde hjalp bekendte i modstandsbevægelsen, når de havde brug for at blive behandlet uden at blive registreret.

    Et par år inde i krigen til en fest bag mørklægningsgardiner mødte hun Bent Gehlshøj – manden, som hun siden skulle komme til at fejre jernbryllup sammen med. De giftede sig kort efter Befrielsen, og da hun blev gravid med deres første barn, hengav hun sig igen til rollen som husmor, først i Bagsværd og siden i Værløse.

    Solvejg Gehlshøj var ikke bare godt tilpas med den rolle, den var næsten definerende for hende. Det blev en manifestation af hendes kærlighed til familien at skabe rammerne om deres liv, og langsomt groede hun næsten sammen med huset.

    Kristne normer

    I knap 50 år var hjemmet i Værløse et trygt sted at komme for både de tre børn, ni børnebørn, og 15 oldebørn, der siden kom til. Og ikke mindst for vejens børn, som hun altid inviterede indenfor til et glas saft, når deres forældre havde travlt. Ligesom på fødegården var det et hjem, hvor der altid var suppe over på komfuret, rødgrød i køleskabet og hjemmelavet solbærmarmelade til franskbrødsmaden.

    Men det var også et hjem med regler, hvor de kristne, grundtvigske værdier fyldte. Ud over at slæbe sine børn med kirken, forbød Solvejg Gehlshøj dem blandt andet at høre popmusik i hjemmet og læse Anders And. Og da hun en sommerdag opdagede, at børnebørnene rendte rundt i haven og legede kysseleg, gik hun straks derud og stoppede det. Den slags var ikke passende.

    Dog var det salmerne fra den grundtvigske tradition, Solvejg Gehlshøj værdsatte mest. Hun spillede dem på klaver for sine børn om aftenen, og selv da hun var højt oppe i 90’erne, begyndende dement og havde svært ved at finde ordene, når hun talte, kunne hun næsten hele Højskolesangbogen udenad, når familien sang med hende.

    Solvejg Gehlshøj nåede at blive 100 år og fejrede dagen med familien, før hun døde et halvt år senere.

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk,
    seriøs og troværdig.

    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her