Portræt
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Hendes lykkeligste år kom sent i livet

Emma Storm åbnede altid sit hjem for sine medmennesker og mødte verden med omsorg og varme. Også selv om hun stødte på udfordringer i livet gang på gang
Hvor end hun var, blev Emma Storm altid samlingspunktet.

Hvor end hun var, blev Emma Storm altid samlingspunktet.

Privatfoto

Moderne Tider
1. maj 2021

Emma Storm var en kvinde, man lagde mærke til.

Det var ikke ualmindeligt, at fremmede folk forsigtigt spurgte hendes familie, om hun var adelig eller havde en form for titel.

Det var hun ikke. Men hun var ofte klædt i farvestrålende jakkesæt, perlehalskæder og pels. Af samme grund fik hun tilnavnet Emma Pelsdue Guldsko de sidste år af sit liv.

Selv grinede hun af kommentarerne.

»Dannelse,« sagde hun så med et smil.

Det var vigtigt for hende at være præsentabel og udstråle noget positivt, selv om hun i løbet af sit liv mødte udfordringer gang på gang.

Adopterede en lille pige

Emma Storm blev født i Faaborg i 1930. Hendes mor døde to dage efter fødslen, så hun voksede alene op med sin far, der var møbelsnedker, og sin bedstemor. Han fandt senere en ny kone og fik to børn.

Som ung kvinde gik hun i gang med at uddanne sig til sygeplejerske. Da hun en aften skulle hjælpe en patient ned af en trappe, kom hun til skade med sin ryg og måtte sygemeldes.

Inden da havde en af hendes patienters sønner lagt mærke til hende. Der gik ikke længe, før hun var gift med ham og gravid med deres første barn. Derfor fik hun aldrig færdiggjort uddannelsen. Mange mente ellers, at hun havde været god til jobbet med sin store omsorg og varme.

Emma Storm

  • Født den 6. april 1930.
  • Zoneterapeut og sekretær og tillidskvinde ved Kongelig Brand.
  • Efterlader sig en datter, et barnebarn, en papsøn, en papdatter og et papbarnebarn.
  • Død den 30. marts 2021

    Efter sin første fødsel fik Emma Storm en alvorlig underlivsbetændelse, men lægerne fejlvurderede den og blev ved med at sende hende hjem. Til sidst måtte hun have fjernet hele underlivet. Da hun efterfølgende ikke kunne få børn, besluttede parret sig for at adoptere en lille pige. Der var ikke noget, der gjorde mere ondt på hende, end når børn ikke fik en god start på livet.

    Men adoption var også på det tidspunkt en svær sag. Og særligt med et dansk barn. Alligevel blev de efter utallige samtaler og myndighedsbesøg godkendt og kunne tage imod en forsømt og underernæret pige. Hun gav sin datter alt, hvad hun havde, og var stolt af at se, hvordan hun sikrede hende en god opvækst.

    Altid på vej videre

    Men livet som hustru til en direktør med skiftende job var ikke altid nemt. Det betød, at familien hele tiden måtte bosætte sig nye steder. Hver gang Emma Storm lige var faldet til i et nyindrettet hjem, havde skabt sig en omgangskreds og holdt fine middage for at gøre indtryk, måtte hun tage afsked med det hele igen.

    Det var hårdt at være nødt til at følge hans liv. Men hun holdt af at åbne sit hjem for de mange mennesker, som hun hurtigt kom ind på livet af og serverede gourmetinspirerede middage for.

    I mellemtiden blev hun uddannet zoneterapeut og havde egen klinik i de forskellige hjem. Da parret omsider bosatte sig mere permanent i Nyborg og havde fået deres første barnebarn, faldt hendes mand om og døde.

    Emma Storm slettede sit efternavn fra ægteskabet og arbejdede videre for at holde sammen på det hele. Hun hørte klassiske koncerter på sin pladespiller og dansede til Lambada med sit barnebarn, Boline.

    Kultur og koncerter på Facebook

    Et års tid senere mødte hun som 60-årig arkitekten Ulrik til en rund fødselsdag. Hun kendte ham godt i forvejen, men nu var de blevet henholdsvis enke og enkemand. Den aften gav han hende et lift hjem, og de så siden mere og mere til hinanden. Snart solgte hun huset og flyttede ned til ham på Tåsinge.

    De næste år blev nogle af hendes lykkeligste. Sammen med Ulrik skabte hun et hjem, der blev et festligt samlingspunkt for deres mange venner. De rejste på vin- og operature sammen, gik i teateret og på museum.

    Hun ville lære verden at kende og præsenteres for andres synspunkter. Særligt igennem kulturen. En af de få gange, hun blev rigtig vred på datteren Bente, var, da hun forsøgte at slippe for at tage i Odense Teater med skoleklassen:

    »Du kan lige tro nej, unge dame. Kultur er vigtigt og udvider din horisont,« sagde hun.

    Hun læste religionskundskab og historie på aftenskole, orienterede sig i politik og endte med en enorm bogreol, hvor der sirligt lå udklip fra aviser med anmeldelser og artikler gemt i de fleste af bøgerne.

    Og så lod hun sig ikke slå ud af den teknologiske udvikling. Under den første coronanedlukning gik der ikke lang tid, før hun i en alder af 90 fik lært at streame koncerter på Facebook, så hun kunne se med på sin iPad.

    Efter hun havde mistet sine to yngre brødre, Ulrik og til sidst sin adopterede datter, var det, som om livsmodet forsvandt en smule. Den sidste tid boede hun i et bofællesskab for ældre, indtil hun fik fred for den sygdom, der plagede hende i de sidste år.

    Først når mange mennesker kan samles igen, bliver der taget afsked med hende.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Lise Lotte Rahbek

    endnu en fin afskedstale

    Viggo Okholm, Pietro Cini, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar