Fodbold
Læsetid: 3 min.

Magien kommer ikke tilbage, før fodboldfansene gør det. Heller ikke i den andalusiske fejde

Der er altid blæst om de tre store i spansk fodbold. Real Madrid, Barcelona og Atlético Madrid. Men den fjerde i rækken, som matematisk set stadig kan nå at vinde La Liga i år, får ikke så meget opmærksomhed. Det er Sevilla, den andalusiske – og meget charmerende – underhund
Sevillas marokkanske målmand Yassine Bounou (i organge trøje) fejrer sammen med sine holdkammerater, at han scorede et mål i overtiden mod Real Valladolid for nyligt.

Sevillas marokkanske målmand Yassine Bounou (i organge trøje) fejrer sammen med sine holdkammerater, at han scorede et mål i overtiden mod Real Valladolid for nyligt.

R. Garcia

Moderne Tider
1. maj 2021

»Er det ikke ham fra U2?« Nej, det er det ikke. Det er Sevilla Fútbol Clubs marokkanske målmand, Yassine Bounou. Kælenavnet Bono har sat sig fast. Bono er 30 år og i øvrigt en pæn del højere end sin berømte irske navnebror med sine 190 centimeter.

For en måned siden gjorde Bono det umulige. Han blev den første målmand i Sevillas historie til at score i en La Liga-kamp. Det var mod Real Valladolid. De var foran 1-0, men fire minutter inde i overtiden og med tumult i Valladolids målfelt svingede Bono venstrebenet og hamrede bolden i nettet.

Bagefter krængede Bono sin trøje af, fik det obligatoriske gule kort, fræsede ud til sidelinjen og krammede alle, han kunne komme i nærheden af.

Kuriøst nok havde Eibars serbiske målmand, Marko Dmitrovic, ligeledes scoret tilbage i januar 2021. Han er i øvrigt fire centimeter højere end Bono (altså målmanden) og ligner en, der er på steroider.

De havde håbet på en sejr, Sevilla, for det uafgjorte resultat lagde yderligere afstand til Barcelona på tredjepladsen. Alligevel fejrede andalusierne Bonos scoring som en forløsende triumf.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Sevilla, samt det forhold at en fodboldkamp altid har tre mulige udfald, er det der ofte gør at du ikke kommer ud med et overskud på Danske Spil.