Tænkning
Læsetid: 13 min.

De moderne franske filosoffer fornægtede filosofien. Netop derfor var de gode tænkere

Filosofi handler om at spørge, hvad vi tror, vi ved – og det har franske tænkere været særdeles gode til, siger lektor i filosofi Søren Gosvig Olesen. Derfor har han skrevet en bog om dem, hvor han blandt andet gør op med undervurderingen af Sartre og udlægningen af Derrida som en fæl relativist

Giver man svar, er man færdig, siger Søren Gosvig Olesen.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
1. maj 2021

Vi har talt i knap fem minutter, da lektor i filosofi ved Københavns Universitet Søren Gosvig Olesen pludselig siger: »Du ved, i dag er det forkert at sige, at nogen har en filosofi. Der er ikke noget, der hedder ’Derridas filosofi’ eller ’Foucaults filosofi’.«

Sådan et statement lyder umiddelbart som noget, der kan underminere udgangspunktet for hele vores samtale, hvis ikke det netop drejede sig om filosofi. For når det gælder filosofi, er svarene sjældent så oplagte, som man skulle tro.

Anledningen til vores samtale er udgivelsen af Gosvig Olesens seneste bog, Filosofien i Frankrig. Det er en gennemgang af seks kardinaltænkere i den franske filosofiske kanon, som starter med René Descartes (1596-1650) og slutter med Jacques Derrida (1930-2004).

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kurt Nielsen

Et smukt digt som var at finde på et af toiletterne på Psykologisk Institut i Århus engang i -70'erne, har jeg indtil videre aldrig kunnet glemme:

'Sjælen ved vi intet om
Muligvis er skallen tom
Derfor lad os ej forsmå
Det som vi kan sidde på.'

Mads Kjærgård

Jeg husker Ugens Rapport, de havde en humoristisk side med en der hed Mugge, der kunne læse følgende digt!

"Tiden langsomt glider medens
jeg sidder her og skider.
Toner i mit bryst sig rører
mens jeg langsomt røven
tørrer"

Når aviser som Information har smidt retten til at spørge ud med badevandet, så kan vi jo ligeså godt forfalde til lokumsdigtning. Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der er uddannet i kritisk tænkning, men det er i hvert fald ikke en samfundsdisciplin længere. Nu er det mere "myndighederne siger." Ja mærkeligt at folk kan leve i det tomrum.!

Steen Sommer, jens christian jacobsen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Jimmy Hansen

Besnærende er Sartres absolutte subjektivisme, men også billig. Traumer og toksisk skam i menneskesindet er ofte det, der ligger til grund for den megen skæve adfærd, vi bevidner i og uden for os selv, og som fx udfolder sig i de mange slags afhængighedstyper. Undtagelsen snarere end reglen er det, at disse bagvedliggende mekanikker kan tænkes/rationaliseres væk. Uheldig prægning fra tidlig tid, lejrer sig som tunge spor i hjernens synsapseforvaltning. Spor, der også har karakter af autonome tilstande og således på nogle måder er uden for viljens kontrol. Så at gøre sig fordring på ved tænkning alene at kunne bedrive den nødvendige transcendens i disse lag, kan derved nemt gøre spot til skade, da projektet kan lukke sig om sig selv og potentielt ende op med en i endnu højere grad af utilstrækkelighedsfølelse. For "hvis heller ikke dette virker, må der da være noget fuldstændig galt med mig". Nej, på den måde har Merleau-Ponty langt mere fat i den lange ende ved at inkludere krop i sin tænkning. Krop og sind hænger sammen. Vi er nødt til at få kroppen med, eller i hvert i mange tilfælde også nødt til det, for at bedrive de nødvendige og varige ændringer i disse, de ordløse lag.

Pietro Cini

Tak for en fin artikel - uanset om den kan levere svar, er filosofi ikke til at undvære.

Jimmy Hansen, Steen Sommer og Steffen Ernø anbefalede denne kommentar
Søren Engelsen

Jimmy Hansen m.fl., der er masser af krop hos Sarte. Han skriver om sociale følelser og det kropsliggjorte selvforhold i stor stil. Der er også andet og mere end subjektivisme, inklusiv en fornemmelse for socialitetens vigtighed og selvfølgelighed, fx i hans noter til en etik.

Steen Sommer

@Pietro Cini

Enig -

Filosofi er, i uendelig antal, alle de gode spørgsmål om hvorfor - for at belyse

kontra

det uendelige antal forklaringer, som nærmest formørker.

Eller i bedste fald et svar i tågen - og dermed lige kloge . . .

Pietro Cini

Steen Sommer.
Jeg glæder mig til at læse Gosvig Olesens bog.
De spørgsmål, som Derrida stiller i sin bog " L' Université sans condition"(2001), er i hvert fald mere meningsfulde end Helge Sanders bastante svar:"Fra forskning til faktura".

En fin artikel, men er det at sige at Hegel var den sidste systemtænker indenfor filosofien ikke en underminering af Marx og hele den marxistiske tradition som jo har haft stor betydning indenfor filosofien om vi vil det eller ej