– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?
»Den lille prins kan lære os rigtig meget om os selv og hinanden. Det er en simpel børnebog, som mange nok har læst. Men den er altid god at læse igen og kan minde os om det smukke ved livet.«
– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?
»Hver gang jeg læser en god bog, føler jeg, at this is the one. Jeg genlæste for nylig Mus og mænd af John Steinbeck. Den, følte jeg endnu en gang, har betydning for mig. Når jeg læser en god bog, føler jeg tit, at det er som at læse ens horoskop. Man tænker ’Oh my god, this is so me’. Jeg synes altid, det er godt, hvis jeg kan relatere det, jeg læser, til noget, der sker lige nu i mit liv.«
»Ellers er Fagre nye verden af Aldous Huxley nok en af de bedste. Den er skrevet i 1932 og handler om verden i 2540. Det er skræmmende, hvordan den på mange måder også beskriver vores samfund og syn på andre mennesker den dag i dag.«
– Hvad er den værste bog, du har læst?
»How to Be Parisian. En bog, der er skrevet af fire parisiske kvinder. Den glorificerer det at være tynd og giver dig råd til, hvordan du får din kæreste til at tro, at du er ham utro. Og en hel masse andet crap. Det er i princippet en selvhjælpsbog, men det er den ikke vinklet som. Jeg havde ønsket mig den i julegave. Jeg sad juleaften og læste den med kæben på gulvet og tænkte: ’Hvad fuck er det her?!’ Der blev virkelig tændt en indre feminist i mig. Jeg tror, jeg var 18-19 år gammel, da jeg fik den, og jeg var i chok over, hvor forfærdelig den var. Jeg var så sur. Den burde virkelig ikke have solgt så godt.«
– Hvilken type læser er du?
»Typen, der læser den samme side om og om igen, fordi jeg kom til at tænke på, hvad jeg skal i morgen. Det kan godt tage lidt tid for mig at komme ind i det helt rigtige læsemode.«
– Hvornår læser du?
»Jeg har læst i perioder af mit liv. De seneste mange år har jeg haft svært ved at færdiggøre bøger. Det passer mig bedst at læse, når jeg rejser, og lige nu er det lang tid siden, at jeg har rejst.«
Læser du bøger?
Hver uge spørger vi en ny kulturpersonlighed om deres læsevaner.
Seneste artikler
Katrine Marie Guldager: Gabriel García Márquez tryllede for mig, da jeg var 18
14. august 2021Forfatteren Katrine Marie Guldager tager ikke bøger med i seng. Det ville være uanstændigt, siger hunMikas Lang: »Alle skal læse James Baldwin!«
12. juni 2021Forfatter og oversætter Mikas Lang anbefaler alle at læse James Baldwin. Og så vender han hvert år tilbage til bogen ‘Incognegro’ af den afropessimistiske tænker Frank B. Wilderson IIIMorten Messerschmidt: Alle vil have glæde af at læse Henrik Pontoppidans Lykke-Per
3. april 2021Folketingsmedlem og forfatter til bogen ’Den kristne arv’, Morten Messerschmidt, ville ønske, at alle ville læse ’Lykke-Per’. Og så husker han stadig lærebogen i ejendomsret fra studietiden som den værste bog, han har læst
Jeg spekulerede lige over, hvad der udgør en kulturpersonlighed. I følge artiklen er det sådanne, der udspørges hver uge.
Hos Klaus Kjøller fandt jeg følgende definition:
"En kulturpersonlighed er en offentlig kendt person som ytrer sig regelmæssigt om kulturelle spørgsmål. Kulturelle spørgsmål er de samfundsspørgsmål som økonomerne ikke beskæftiger sig med. Den eneste form for ekspertise som er påkrævet for at man kan blive en kulturpersonlighed, er af sproglig art. For enhver vandrer på Sprogets Vej som behersker direktiverne og forstår at afstemme dem efter hinanden på den måde som det bruges i kulturdebatten, ligger vejen således åben."
" Man tænker ’Oh my god, this is so me’. "
Man tænker..........