UNICEF om Syrien-lejr: Det værste for børnene er, at deres fremtid er fuldstændig uvis

Salam Al-Janabi er kommunikationschef for UNICEF i Syrien og har flere gange besøgt al-Hol-lejren.

– Hvor mange gange har du været i al-Hol-lejren?

»Fem-seks gange.«

– Hvordan oplevede du forholdene i lejren, sidst du var der?

»Vi var i lejren lige før jul. Forholdene i al-Hol-lejren er forfærdelige. Det havde lige regnet, da jeg kom, så der var mudder overalt, og folk gik apatiske rundt udenfor, fordi det ikke er til at være i teltene.«

– Hvordan er forholdene i teltene?

»De bor store familier i meget små telte. De er typisk fyldt med madrasser, og så er der et lille hjørne, hvor de kan lave mad. Teltene kan ikke holde kulden ude om vinteren, derfor har de fået udleveret et varmeapparat. Men det er brandfarligt. For en måned siden var der en brand, hvor to børn og en kvinde omkom, og 30 personer kom på hospitalet.«

– Hvordan ser børnenes dagligdag ud?

»Sidst jeg var i lejren, mødte jeg nogle børn, der kom ud fra et læringscenter. Jeg spurgte dem, hvad de laver, når de ikke er i læringscenter. De har intet at lave. De kan ikke være inde i deres telte, for der er alt for lidt plads, så da jeg var der, gik de ude i kulden og regnvejret. Det værste for børnene er, at deres fremtid er fuldstændig uvis.«

– Vil kurderne på sigt kunne blive ved med at opretholde lejrene?

»Lejren ligger midt i en ørken, i et område der længe har været præget af konflikt, og som lige nu gennemgår en kæmpe økonomisk krise. Både internt i lejren og uden for lejren ser folk beboerne som en fjende, en trussel, eller som om de var ingenting. I det lange løb er det ikke en bæredygtig løsning.«

»Det er ikke kun humanitære organisationers, FN’s eller den lokale regerings ansvar. Det internationale samfund skal tage ansvar for, at det her bliver løst på den bedst mulige måde for de personer, som bor i lejren. Vi har set lignende lejre i Irak, og de blev forfærdelige steder at vokse op. Det her er ikke kurdernes problem, det er det internationale samfunds problem.«

– Flere stater frygter sikkerhedstruslen, hvis mødrene følger med børnene hjem – hvordan skal man håndtere det?

»Der er helt sikkert nogle i lejren, som er radikaliserede, men jeg kan ikke sige noget om omfanget. Det væsentligste er, at børnene ikke bliver fanget i denne her diskussion om sikkerhedspolitik.«