– Hvad tænker du om, at socialminister Astrid Krag afviser at udbetale erstatning?
»Jeg havde håbet, at de ville vågne op i den danske regering, men nu kan vi så læse i Sermitsiaq (grønlandsk dagblad, red.), at der ikke er noget at komme efter. Jeg var ellers begyndt at glæde mig lidt til det. Så jeg tænker da ’Øv!’ Men omvendt må vi ikke glemme, at Grønland også har et ansvar i denne sag. Daværende fremtrædende grønlandske politikere var jo dengang med til at godkende ’eksperimentet’, men jeg synes, at dagens grønlandske politikere er utrolig passive i denne sag. Det er skuffende. Det ville klæde Danmark og Grønland, hvis man tog et fælles ansvar.«
– Hvad havde du håbet på?
»Jeg har indtryk af, at det bare er et greb i lommen. Det er jo ikke andet end håndører. I en tid hvor minkavlerne bliver forgyldt, ikke for at sammenligne, men jeg synes, de går i lidt for små sko. Det handler jo om mennesker, der siden barndommen har følt et svigt, og som ikke rigtig forstod, hvorfor vi skulle til Danmark. Så man føler sig lidt til grin. Men jeg vælter ikke af pinden!«
– Har undskyldningen i sig selv haft betydning for dig?
»Nej. Det synes jeg ikke. Og jeg tror heller ikke, den betyder noget for dem, der afleverer den. Det er jo 70 år siden. Jeg føler mig som en lille person i et stort skakspil.«
Eva Illum
- 78 år.
- Født i Grønland.
- Uddannet lægesekretær og socialrådgiver.
- Pensionist, mor til to voksne sønner og farmor til tre børnebørn.
- Et af de 22 såkaldte ekperimentbørn, som i 1951 blev fjernet fra deres forældre i forbindelse med et socialt eksperiment, der skulle gøre børnene til en særlig dansktalende elite.
- I december fik hun og fem andre nulevende grønlændere en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen.
– Du sagde til Information i forbindelse med undskyldningen, at det kunne være rart med en erstatning, som du måske ville bruge til at rejse til Grønland. Hvad tænker du om det i dag?
»Det er over 15 år siden, jeg har været der sidst. Og min mand Finn og jeg havde talt om, at hvis jeg fik erstatningen, så kunne det være skønt med en rejse til Grønland, hvor vi måske kunne ligge i telt ved fjorden. Men det gør man jo ikke bare lige.«
– Der er stadig mulighed for et civilt søgsmål. Hvad tænker du om det?
»Vi er jo seks tilbage af de 22, og jeg kan ikke svare for de andre fem, men jeg tror ikke, jeg alene orker at gå til kamp i retten. Det koster jo også det hvide ud af øjnene, selv om man kan søge om fri proces. Og så skal man også til på ny at fortælle hele sin historie. Selv om der er mange mennesker, der kender mig, har jeg aldrig fortalt historien om, hvad jeg oplevede som barn. Og jeg vil helst ikke blive opfattet om et offer. Jeg blev 78 i går, og jeg har andet at bruge min tid på nu.«
– Hvad vil du hellere bruge tiden på?
»Jeg håber at leve, til jeg bliver 100, så efter alt det her corona skal jeg igen til at komme op på mærkerne. Jeg går til fitness. Og jeg havde fødselsdag den anden dag, samme dag som jeg kunne læse i Sermitsiaq, at socialministeren gav afslag på kompensation. Til gengæld fik jeg et fødselsdagsgavekort til en planteskole. Vi har en have, der skal plantes om. Så lige nu venter vi på, at regnen skal holde op.«
– Der har jo lige været valg i Grønland. Hvad tænker du om grønlandsk politik?
»Jeg kan godt lide de unge grønlændere, som tror på fremtiden. De er godt på vej. «
Så rimeligt og godt for både det grønlandske og danske samfund at hoste op med en god erstatning.
Det ville glæde mig, hvis nogle af mine skattekroner gik den vej.
Altid godt at rydde op efter fejltagelser og rense luften.