madkultur
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Vores nye svigersøn mangler bordskik

Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – og intet for stort. Alle får to svar
Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – og intet for stort. Alle får to svar

Mia Mottelson

Moderne Tider
22. maj 2021

Vores datter først i 20’erne har fået en ny (jævnaldrende) kæreste. Hun er glad for ham, og vi kan også rigtig godt li’ ham. Så langt så godt.

Men når han spiser, blander han alting sammen på tallerkenen. Vi kan godt lide at gøre lidt ud af maden, ikke som i gourmet, men som i velkomponerede retter, hvor der er tænkt over, hvilke tilbehør, salater, dips osv., der passer sammen. Så når vi har brugt energi på at afstemme det, så bliver vi lidt stødt over, at det bare pæres sammen. Det er det ene aspekt, det andet er, at vi simpelthen synes, det er lidt dårlig stil, som ’nogen’ burde gøre ham opmærksom på.

Vi har lyst til at sige noget til ham, men ønsker ikke at støde ham fra os. Skal vi overhovedet sige noget i den situation, eller må vi bare bide det i os?

Det skal lige tilføjes, at det er lidt af en elefant i rummet, fordi både datteren og andre søskende ved, at dette er en anstødssten i vores familie.

— Svigerforældrene

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Har han så andre kvaliteter ? Nogen, som I måske mangler? Jeg er desværre økonomisk forhindret i at læse denne prægtige artikel fuldt ud.

Henning Kjær

Det r borgerskabets diskrete charme eller bare social kontrol.

Dan D. Jensen

Måske definerer han blot forskellen på mad og fodder !!
At spise pænt er pænt og det modsatte er det modsatte !!!!!

ingemaje lange

elsker Anna von Sperling:)

Per Jakobsen

Måske en lille dosis Emma Gad ville hjælpe?

https://www.emmagad.dk/

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir ikke Stella.
Jeg ville anbefale den unge mand at finde sig en anden kæreste og derved en anden svigerfamilie.

Denne familie lyder helt utrolig kedelig og snobbet. Forældrene vil ende med at ødelægge de unges forhold. Så unge mand tag benene på nakken og gør det nu.
Mvh.

Søren Kristensen

Den korte løsning: Tag det fra den humoristiske side, den unge mand er jo bare et skridt foran, for maden bliver jo blandet sammen alligevel, lige så snart den kommer ned i maven. Den lange løsning: Glæd jer over at I har fået en opgave sent i livet, et undervisningsforløb som I selv kan orkestrere. I kan fx prøve at blande alt maden sammen allerede før den bliver serveret. Flæskesteg a la hurlumhej. I kan anrette i hundeskåle, mulighederne er uendelige. Fold fantasien ud, det bliver sjovt. Men selvfølgelig, hvis fyren af andre grunde ikke er værd at samle på, så skal I naturligvis bare ignorere ham og håbe han forsvinder af sig selv eller fordi jeres datter heller ikke kan holde ham ud.

Kirsten.abild@gmail.com Abild

Kære brevkasseredaktører og medkommentatorer, beklager jeg tror i tager grueligt fejl - hele bundtet !
I godtager præmissen om at den unge mand er udannet og en madmæssig ignorant, der på mest primitiv vis “pærer maden sammen” for derefter skovle den før så veltilberedte mad - nu mosen, ind i skuffen uden at skænke smagsløgene den mindste tanke.

Jeg tror den unge mand er så uheldig at have fået en kæreste af så fisefornemme forældre, at ikke engang til måltidet, kan man omgås nogenlunde afslappet og normalt og tale om det man spiser. Det er ophævet til et plan hvor man må lide og nyde i stilhed - men hold da kæft hvor det smager!
Jeg kunne også godt se den unge mand for mig, når maden ankommer, holde masken, som man gør, og uden at lade sig mærke, glæde sig til vupti at tilsætte alle de gode smagsingredienser, og uuhm hvor det smager !

Og så forløsningen sammen med sammen med vennerne: “ forældrene de er nogen snobber, men det siger jeg jer, de kan lave mad, så man går direkte i kredsløb om jorden!

Hvordan man vælger at blande smagsingredienserne et vel ret beset ens egen sag og smag.
Når man ser mesterkokken Locartelli i samklang med Andrew Graham Dixon ender som regel i en stor sammenblanding af fryd og gammen og overdådige smagsindtryk- så det er der i hvert fald nogen der kan.

Måske går vores stakkels familie faktisk glip af en svigersøn, som er mere gourmet end dem selv, fordi de tror man kun kan spise på een måde, og tror man ikke kan tale om det.
Synd og skam.

Jørgen, der har snuppet Kirstens kommentarfelt

Maj-Britt Kent Hansen

Madprogrammerne på tv er ikke mig, og Locatelli har jeg det i særdeleshed svært med. Får lyst til at sige: Slap så af!

Skal det endelig være, kan jeg til nøds gå med til Rick Stein, som er nede på jorden.