FRA ARKIVET
Læsetid: 15 min.

Danmark skal have mere vild natur. Den beslutning har startet en stor hestekrig på Mols

Et lovforslag, som skal gøre det muligt at etablere store områder med vilde heste og kvæg, har i flere måneder mødt kritik fra borgere. De kalder forholdene for dyrene »statsfinansieret vanrøgt«. Vi tog til Mols for at tale med fronterne i en konflikt om natursyn og dyrevelfærd
På 120 de hektar går små flokke af heste rundt og græsser. Det er de vildeste heste i Danmark, og de har udløst en af den vildeste konflikt om dyrevelfærd.

På 120 de hektar går små flokke af heste rundt og græsser. Det er de vildeste heste i Danmark, og de har udløst en af den vildeste konflikt om dyrevelfærd.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
29. maj 2021

Denne artikel blev oprindeligt bragt i maj 2021. I juni 2021 blev lovforslaget om naturnationalparker stemt igennem i Folketinget. Torsdag den 23. marts 2022 har regeringen præsenteret ti nye naturnationalparker. Mols Bjerge er en af dem.

Den lille mørkebrune hest ved det formentlig ikke.

Midt i det bakkede landskab i Østjylland, på en åben eng med mælkebøtter spredt som små gule pletter over det grønne landskab, går den rundt og græsser i formiddagssolen. Den lader mulen glide hen over græsset for at finde de steder, hvor det er langt nok til at æde. Så løfter den hovedet lidt og går et par skridt frem for at finde mere.

Sådan går den rundt, hesten, hele året uden at vide, at den befinder sig midt i en af de mest ophedede debatter om Danmarks natur.

De seneste måneder har de vilde heste på Molslaboratoriet på Djursland været genstand for en hård debat om, hvordan vi i Danmark kan skabe mere vild natur på de statsejede områder.

Debatten begyndte omkring årsskiftet, da et flertal i Folketinget indgik en aftale om at etablere 15 nye naturnationalparker og store områder med urørt skov for at give mere plads til naturen, som de seneste årtier og århundreder er blevet fordrevet af landbrug og byer.

Det var ifølge miljøminister Lea Wermelin »et af de største løft af naturindsatsen i nyere tid«.

Ifølge aftalen skal der være plads til både små planter og store dyr i naturnationalparkerne, hvor naturen »så vidt muligt« skal have lov til at udvikle sig på »naturlige præmisser«. Man taler om rewilding.

Den form for forvaltning af naturen, hvor der er mindre tilsyn med hestene sammenlignet med en stald eller på en rideskole, har de seneste måneder mødt modstand hos en voksende gruppe borgere. Ikke mindst rettet mod Molslaboratoriet. Ifølge modstanderne er forvaltningen direkte i modstrid med den danske dyrevelfærdslov, fordi dyrene skal leve så vildt som muligt og ikke må få tilskudsfoder om vinteren eller behandling af en dyrlæge på området.

Molslaboratoriet er – ligesom flere andre naturområder i Danmark – flere gange blevet politianmeldt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og er af anmelderne blevet beskyldt for »statsautoriseret vanrøgt«. Samtidig har ukendte gerningsmænd klippet hul i hegnet for at befri de vilde heste, mens medarbejderne er blevet truet på livet.

På Mols taler man om »hestekrigen«.

Men det, der begyndte som en krig i lokalområdet, er de seneste uger og måneder blevet en kamp i hele landet og ikke mindst på Christiansborg, hvor man er splittet i spørgsmålet:

Hvor vild vil vi lade naturen være?

Naturens kredsløb

Siden 2016 har man på Molslaboratoriet arbejdet med at skabe vild natur.

Tidligere blev det omkring 120 hektar store område forvaltet med henblik på at bevare udvalgte truede plante- og dyrearter; det var opdelt i områder med hver sin detaljerede plan for, hvordan man med planlagt afgræsning og frontmonterede skivehøstere (en maskine som bruges til blandt andet naturpleje) kunne skabe de bedste betingelser for hver enkelt art. Et område med hyldegøgeurt. Et andet med kantet kohvede. Det var naturbevaring, men det var også virkelig besværligt og krævede både mange ansatte og store maskiner. 

Derfor kunne det næppe udbredes til større områder.

 

Jens Kristoffersen har anmeldt forvalterne af naturområdet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. For ham handler det om principperne bag rewilding.

Jens Kristoffersen har anmeldt forvalterne af naturområdet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. For ham handler det om principperne bag rewilding.

Emilie Lærke Henriksen

På Molslaboratoriet begyndte man derfor at forvalte området efter nogle principper, hvor man lader planter og dyr passe sig selv uden menneskelig indblanding. Der er tilsyn og registrering af dyrene. Men ingen foder, ingen stalde og ingen maskiner eller medarbejdere.

 

Rewilding var egentlig et eksperiment på det forholdsvis lille areal på Mols, men nu er det blevet en form for skitse for de kommende naturnationalparker.

Direktør Bo Skaarup stopper foran en kolort.

Han står på en grussti et par hundrede meter fra indgangen til Molslaboratoriet med skosnuderne lige foran lorten. Den er rund og blød, omtrent på størrelse med en middagstallerken, og ligger midt på stien i det bakkede landskab. 

»Det her,« siger han og peger med den ene sko, » … er grundlæggende historien om Molslaboratoriet.«

Vi står i en lille halvcirkel og kigger på kolorten. Små fluer med blåsorte øjne kravler rundt på overfladen og forsøger at finde noget at spise.

»Koen skal af med den, men den bliver til mad for insekterne, og når insekterne er her, så er fuglene her også.«

Han vender sig en kvart omgang og peger op mod et stort egetræ. En fugl sidder og pipper oppe i kronen.

»Det hele er en del af det samme kredsløb.«

Sådan har det været siden 2016: Gødningsrovfluen på stien og fuglen i træerne er ligesom snogen på den sandede bakke og den brune hest på den solbeskinnede skråning en del af det samme kredsløb som fasanen i det høje græs og gallowaykvæget med proptrækkerkrøller i pelsen, som denne onsdag formiddag står med sine store øjne og glor ud over Østjyllands Serengeti. Men som bekendt ender naturens kredsløb altid det samme sted: i døden.

Hvilket startede hestekrigen.

En principiel anmeldelse

Jens Kristoffersen var en af de første til at politianmelde Molslaboratoriet.

Han er pensioneret dyrlæge og bor fire kilometer fra området på et lille landsted med et skilt ude ved vejen: Djurslands Hestepraksis, står der. 

Denne onsdag sidder han bag sit skrivebord omgivet af ringbind og lige under en stor plakat af en hvid hest med en rytter i postrød jakke og sort hjelm.

»Jeg tror, den ligger derovre,« siger han og peger på en lille bunke papirer ved siden af skrivebordet.

Jens Kristoffersen rejser sig fra stolen og går hen til bunken. Finder to stykker papir sat sammen med clips i hjørnet. Han har boet ved siden af Molslaboratoriet i mange år, men har ikke haft noget med stedet at gøre, indtil han tidligere i år blev opmærksom på, hvor mange dyr der var blevet ’taget ud’ af besætningen.

»Det var fuldstændig absurd,« siger han.

I de første år med rewilding voksede antallet af dyr på Molslaboratoriets område ved naturlig formering fra 25 til 77, men sidste år blev 41 af områdets vilde heste og kvæg ’taget ud’. At blive taget ud kan enten betyde at blive aflivet eller at blive taget ud af besætningen og komme på stald i en besætning uden for naturområdet.

 

Dorthe Brauner Jensen bruger det meste af sin tid på at organisere modstanden mod naturområderne. Som anmelder af, hvad hun anser for vanrøgt, til myndighederne – og som administrator af en Facebook-gruppe mod de kommende naturnationalparker.

Dorthe Brauner Jensen bruger det meste af sin tid på at organisere modstanden mod naturområderne. Som anmelder af, hvad hun anser for vanrøgt, til myndighederne – og som administrator af en Facebook-gruppe mod de kommende naturnationalparker.

Emilie Lærke Henriksen

Det er ifølge Molslaboratoriet en naturlig del af forvaltningsprincipperne bag rewilding til enhver tid at lade bestanden tilpasse sig mængden af føde i området. I nogle perioder vil dyrene formere sig og bestanden vokse, men arealet og fødemængden vil forblive nogenlunde konstant, og derfor vil størrelsen på bestanden på et tidspunkt overstige fødegrundlaget. Som det skete på Molslaboratoriet. 

 

Det fik den pensionerede dyrlæge Jens Kristoffersen til at anmelde Molslaboratoriet for overtrædelse af dyreværnsloven.

Ifølge ham er politianmeldelsen »principiel«. Den handler ikke kun om de enkelte sager, men om selve principperne for rewilding, som de er beskrevet af Molslaboratoriet.

»Hvis du går ind og læser på Molslaboratoriets hjemmeside, så er hele beskrivelsen af, hvordan det skal foregå, i strid med dyreværnsloven. De holder op med at vinterfodre. Det kan man ikke ifølge dyreværnsloven,« siger Jens Kristoffersen og tilføjer:

»Det er min vurdering.«

Myndighederne har en anden. De seneste måneder er der lavet flere tilsyn af både Molslaboratoriets dyrlæge og myndighederne, men der er hverken rejst sigtelse for overtrædelse af loven om dyrevelfærd eller givet påtaler i dyrlægerapporterne. Men den vurdering stoler Jens Kristoffersen ikke på. Han har anmeldt Molslaboratoriet flere gange – både for deres hold af kvæg og heste og for ikke at føre tilsyn »samvittighedsfuldt og fagligt korrekt« og i »overensstemmelse med deres dyrlægeløfte«.

»Se!«

Han har åbnet et billede af en hest på computeren.

»Der er stort set kun knogler,« siger han og kører en finger ned langs ryggen på hesten. Ifølge ham er billedet taget i vinter på Molslaboratoriets arealer.

»Vi har haft en kold og lang vinter og et koldt og langt forår. Så den har sultet over lang tid. Der er ingenting tilbage.«

’Naturplejedyrenes holocaust’

Siden er der kommer flere politianmeldelser.

Dorthe Brauner Jensen bruger de fleste af ugens dage på at organisere modstanden mod naturområderne – både som anmelder og som administrator af en gruppe på Facebook mod de kommende indhegnede naturparker.

Hun parkerer sin grønne Toyota Yaris på Molslaboratoriets arealer og stiger ud.

»Jeg kan mærke …« siger hun og lægger en hånd på hjertet.

 

Dyrlæge Jens Kristoffersen har arbejdet med heste i omkring 40 år. Han har selv flere heste, blandt andet den hvide araber Leluna OX.

Dyrlæge Jens Kristoffersen har arbejdet med heste i omkring 40 år. Han har selv flere heste, blandt andet den hvide araber Leluna OX.

Emilie Lærke Henriksen

Hun står midt på Molslaboratoriets arealer et par hundrede meter fra de medarbejdere, hun har anmeldt. Med læsebriller i panden og en e-cigaret i hånden. Det blæser.

 

»Jeg bryder mig ikke om at tage herud mere.«

Dorthe Brauner Jensen har flere gange været på besøg på Molslaboratoriet, for eksempel har hun været her for at blive interviewet til den lokale presse og en enkelt gang for at mødes med Pia Kjærsgaard (DF), som var på besøg i slutningen af april. Men forholdet mellem hende og medarbejderne på Molslaboratoriet er de seneste måneder blevet dårligere og dårligere. Ikke overraskende. For Dorthe Brauner Jensen er »ude på at knalde dem«.

»Det lægger jeg ikke skjul på,« siger hun.

Ifølge hende er det »simpelthen så grotesk« og tilmed »helt skudt i kasketten«, at Molslaboratoriet gennem flere år har haft tilladelse til at have heste uden at give dem tilskudsfoder eller ordne deres hove. 

Som stifter af facebookgruppen med flere end 6.000 medlemmer er Dorthe Brauner Jensen blevet samlingspunkt for modstanden mod Molslaboratoriet og ikke mindst det lovforslag, som skal gøre det muligt at etablere de 15 nye naturnationalparker. 

I forbindelse med etableringen af naturparkerne skal loven om dyrevelfærd ændres. I dag skal alle indhegnede heste ifølge loven tilses en gang om dagen, men i de kommende naturnationalparker vil det være en stor og bekostelig arbejdsopgave at føre tilsyn i det omfang, og derfor har regeringen fremsat et forslag om at fjerne kravet om daglige tilsyn. Torsdag i den kommende uge stemmer Folketinget om forslaget. 

Dorthe Brauner Jensen er imod. 

»Man har præsenteret de her naturnationalparker som det eneste salige. Det er godt for biodiversiteten, siger man, men man fortæller ikke, hvad det betyder for de dyr, der går derude. Man fortæller ikke befolkningen, at man er i gang med at tage dyrenes status som værende beskyttet af den danske dyrevelværdslov. Men det er det, der sker,« siger hun.

På vej over den grønne eng kommer Dorthe Brauner Jensen i tanker om de tyske koncentrationslejre. Flere har på sociale medier sammenlignet forholdene for dyrene i naturnationalparkerne med forholdene i lejrene, blandt andet er Molslaboratoriet blevet kaldt »naturplejedyrenes Holocaust«.

Dorte Brauner Jensen modtog for nylig et indlæg fra en af brugerne i gruppen, som sammenlignede Molslaboratoriet med udryddelseslejrene. Det delte hun.

»Hvis man ser bort fra nazismen, så er det jo rigtigt,« siger hun. 

Det lyder barskt.

»Men det er sådan, det er,« siger hun.

— Men ved tilsynene er der ikke fundet eksempler på vanrøgt. Er det så ikke forkert at tale om det?

»Nej.«

— Hvorfor ikke?

»Fordi det er vanrøgt. Det kan jeg se. Jeg kan se, når et dyr er udsultet.«

— Så du kan se det, selv om dyrlægen ikke kan se det?

»De kan også se det. De vil bare ikke. Det er politisk, det her.«

Trusler og sygemeldinger

De seneste måneder er emnet blevet diskuteret på Christiansborg.

I slutningen af april var miljøminister Lea Wermelin og fødevareminister Rasmus Prehn i samråd i en sag om vanrøgt på et område, som er ejet af Naturstyrelsen og grænser op til Molslaboratoriet. På området blev der i vinter registreret flere døde kreaturer og flere dødfødte kalve end normalt, hvilket fremgår af en rapport om sagsforløbet fra Naturstyrelsen. Ifølge rapporten har kvæget på området spist bark og giftige planter for at overleve.

 

De erfaringer, Molslaboratoriets direktør Bo Skaarup og hans kolleger gør sig, skal bruges i arbejdet med de kommende 15 naturnationalparker.

De erfaringer, Molslaboratoriets direktør Bo Skaarup og hans kolleger gør sig, skal bruges i arbejdet med de kommende 15 naturnationalparker.

Emilie Lærke Henriksen

Sagen på Naturstyrelsens område fik flere politikere til at reagere. Miljøminister Lea Wermelin kaldte i et brev til Miljø- og Fødevareudvalget sagen for »helt uacceptabel«, mens Pia Kjærsgaard tog til Mols, hvor hun blandt andet så en hest med et løst halsbånd og en anden med en byld på mulen. Hun tog billeder af det »såkaldte« rewilding-projekt. 

 

»Man lader dyr græsse indhegnet og forsøger at ’lege natur’. Men dyrene udsultes og lider. Det går bare ikke! Det er dyrplageri!« skrev hun på Twitter.

På de sociale medier er debatten blevet hårdere og hårdere de seneste måneder. Det gælder både debatten om Naturstyrelsens arealer og andre naturområder i Danmark, ikke mindst Molslaboratoriet.

Fra kontorlokalerne midt i det fredelige naturområde har direktør Bo Skaarup fulgt med i debatten, som han beskriver som en »tjernobylsk nedsmeltning«.

»Vi har arbejdet med den her forvaltning siden 2016, og vi har ikke på noget tidspunkt oplevet noget, der ligner det her,« siger han. 

Bo Skaarup sætter sig foran sin bærbare computer og åbner en mappe med titlen »trusler«. Den indeholder en blanding af opslag om enkelte og navngivne medarbejdere og opfordringer til for eksempel at klippe hul i hegnet, hvilket skete i februar. Som navnet på mappen antyder, er der også en del trusler.

Bo Skaarup finder et opslag frem og begynder at læse højt:

»Morten D.D. som i dø,« står der med henvisning til en af naturområdets biologer, Morten D.D. Hansen. 

Han er en af de danske biologer, som i den offentlige debat har talt mest om rewilding, blandt andet har han i radio og tv forsvaret principperne bag og på de sociale medier delt videoer fra området for at vise offentligheden, hvordan vild natur kan se ud i Danmark. En af de mest omtalte videoer er af en døende krondyrkalv. På videoen ser man kalven ligge i en lysning med spyfluer omkring mund og øjne, mens Morten D.D. Hansen med lav stemme forklarer, at om få timer vil den være død, og at det er naturen, der går »sin gang«.

Efterfølgende fik han dødstrusler, og der blev stillet spørgsmål om sagen i Folketinget.

Bo Skaarup finder endnu en kommentar frem i mappen: »Gid Morten må få et liv, som han byder dyrene. Sult og elendighed, sygdom og angst, og til sidst en langsom død, der bliver filmet,« står der i kommentaren.

»Det er bare noget af det,« siger Bo Skaarup.

Flere af medarbejderne på Molslaboratoriet modtager psykologhjælp eller er sygemeldt på grund af truslerne. 

Etik for hobbydyr

Bo Skaarup har forsøgt at beskytte sine medarbejdere ved ikke at stille op i medierne og har tidligere udtalt, at man også ville forsøge at skærme hestene for offentligheden. Truslerne handler altid om hestene, siger han.

»Jeg har endnu til gode at modtage en eneste trussel, som handler om forvaltningen af vores kvæg. Det hele handler om hestene,« siger han.

Ifølge Bo Skaarup er årsagen, at mange danskere har et forhold til heste. De bliver brugt som rideheste og »plejet intensivt«.

»Men her får hestene lov til at have et frit liv som heste, og det får nogen til at kritisere os. Den kritik baserer sig på deres følelser om, hvad der er et godt liv for en hest.«

»Det ville jo være forkert at sige, at de er onde, men de er tydeligvis præget af følelser og en praksis, som er svært forenelig med det, vi gør her på museet.«

Hans Henrik Bruun er enig. Han er lektor i biologi ved Københavns Universitet og medlem af den videnskabelige arbejdsgruppe, som rådgiver regeringen i forbindelse med de kommende naturnationalparker. Ifølge ham er mange danskere ikke vant til at se dyr leve vildt i naturen.

»Især ser mange hesteholdere ud til at blive provokeret af tanken om et vildt hesteliv uden mennesker,« siger han. 

»Hvis du ser på tilstanden for hobbyheste, så er velfærdssygdomme udbredt. De bliver ofte overfodret konstant, og for at undgå at de æder for meget, lukker man dem ud på små folde med sand. Det vil jeg ikke blande mig i. Men jeg kan bare sige, at vi er kommet så langt væk fra naturen, at vi bygger vores dyreetik ud fra, at alle dyr er produktions- eller hobbydyr. Det eneste, vi fokuserer på i vores dyrevelfærd, er, om dyrene får nok at æde. Vi har taget deres frihed til, at de kan gå, hvorhen de vil, æde, hvad de vil, parre sig med dem, de vil, danne flok med dem, de vil, og dø, når de vil. Vi har taget al deres frihed, og det eneste, vi giver dem til gengæld, er nok at æde.«

— Så du mener, at de vilde heste har det bedre?

»Det vil jeg umiddelbart sige. Men det kommer an på definitionen af dyrevelfærd, og hvis jeg som biolog skulle byde ind, ville jeg sige, at det at kunne udleve en så stor del af sin naturlige adfærd som muligt, det må være den dyrevelfærd, man skal stræbe efter. Men det vil ikke alle dyrevelfærdsforskere være enige i. De vil ofte sige, at vilde dyr lever mere barskt.«

— Men kan du forstå, at nogen synes, det er synd for hestene?

»Ja, jeg har ikke noget problem med empati. Men prøv at gå ud i Jægersborg Dyrehave i november og se to kronhjorte i en kamp, hvor den ene jager geviret ind i maven på den anden, så den står og hoster. Der kan jeg da godt føle empati, men jeg vil ikke blande mig, for det er naturens gang.«

— Men hvis du kan forstå, at nogen kan synes, det er synd for dyrene, så kan du vel også forstå modstanden mod naturnationalparkerne?

»Nej, for det er en modstand mod, at naturen må være vild. Og du kan så føre den videre og sige, at hvis vi skal forhindre heste i at tabe i huld (betegnelse for dyrenes muskel- og fedtmasse, red.), som alle dyr gør om vinteren, hvorfor skal vi så ikke fodre gærdesmutterne og musvågerne i skoven om vinteren? De dør. Skal vi ud og vande planterne på overdrevet om sommeren? Arhmen altså, det er modstand mod, at naturen bare kan være natur.«

En hest på stien

Den mørkebrune hest står stadig og græsser.

Dorthe Brauner Jensen får øje på den på vej op ad en skovdækket skråning.

»Jeg tror, vi er heldige,« siger hun og går lidt ned i knæ.

Langsomt og med forsigtige skridt bevæger hun sig ned mod hesten. Omkring 20 meter fra flokken sætter hun sig på hug. Tager sin iPad op.

»Prøv at se …«

Hun begynder at filme.

»Den trækker på sit højre bagben.«

Det kan være svært at se. Men Dorthe Brauner Jensen er sikker: Der er noget galt med den hest.

Den ser hende og begynder at gå væk. Ned ad en smal sti og ind mellem nogle træer. Dorthe Brauner Jensen følger efter. Hun holder sin iPad op foran sig. Ned ad stien. Op og ned ad de små bakker. Nu i småløb.

Senere samme dag sender hun billederne til Østjyllands Politi. 

 

Emilie Lærke Henriksen

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Falstoft

Jeg skal ikke kloge mig på de konkrete forhold, som jeg kun kender fra medierne.
Men jeg mener, at der er grundlæggende forskel på vores relation til dyrene alt efter om de er vores natur naturligt, eller om de er sat ud af os. Vi ikke kan unddrage os vores ansvar for de medskabninger, vi sætter ud ved at henvise til 'naturens orden'. Det er jo i realiteten ikke spor naturligt, at der render vilde heste rundt i Danmark. De er steppedyr og forsvandt her fra landet for ca. 9.000 år siden da skoven indvandrede Det er heller ikke naturlig, at de har 120 Ha at 'tumle sig på'; eller at der ikke er nogen ulve eller bjørne, der kan tynde ud i bestanden så overgræsning undgås. Rigtig natur findes ikke her i landet dertil er menneske påvirkningen for intens. 'Rewilding' er her blevet til en romantisk drøm om uspoleret natur, som ikke findes længere.
Jeg er tilhænger af, at mere af naturen her i landet får lov til at passe sig selv. Men Mols eksperimentet er for mig at se, blot en ny form for naturpleje, som desværre kan ende med at skabe en folkelig modstand mod en ellers god ide.

Anne Højholt, Annemette Due, Astrid Vrang, Flemming Skovbjerg , jens peter hansen, Erik Tvedt, Birgitte Simonsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Birte Pedersen, Carsten Bjerre, Torben Lindegaard, Steen Høgh, Estermarie Mandelquist, peter juhl petersen, Carsten Bech, Kirsten Høyer, Christian de Thurah og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Vigtigt vi diskuterer etik og moral omkring det her, men mon ikke vi bør holde en god og saglig tone. for hvornår lider vores dyr? apropos minksagen-tremmesøer. burhøns m.v.
Hvad med rotter-måger. mårhunde o.s.v..
Vi har offentlig jagtlov og umiddelbart er der tilladelse til fasanopdræt med henblik på at de kan skydes.
Nu er der stemning og kræfter i gang for at få mere natur tilbage på naturens betingelser og ja det koster lidelser, og mange forarges.
hvor er grænsen mellem dyr og mennesker og her er der pludselig stærke medfølelser om en hest.
Lige slagter menneske rhinanden uanset de sagtens kunne vælge at lade være ikke!
Lad os endelig tage diskussionen og så er Morten DD. da et studie værd i sin umiddelbarhed, som nogle så ikke lige kan forstå.

Lillian Larsen, Brian Andersen, Carsten Bjerre, Claus Nielsen, Peter Knap, Alvin Jensen, Anne Nielsen, Birte Pedersen, Svend-Erik Runberg, Steen Høgh, John Liebach, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Viggo Okholm: Hvis det er kritisabelt at vi accepterer lidelse blandt burhøns, kan vi vel heller ikke forsvarer lidelse blandt såkaldt vildlevende heste? Eller mener du, at vi ikke har ansvar for hestenes velfærd, fordi vi har defineret deres lidelser som 'naturens orden'?

Christel Gruner-Olesen, Torben Lindegaard, Steen Høgh, peter juhl petersen, Estermarie Mandelquist, Kirsten Høyer, Holger Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Jeg ville ønske at jeg selv havde plads nok til at rewilde min lille flok på otte. Det må da være enhver dyreelskers drøm; at give dem et frit liv. Uden metal i munden, metal sko banket op i hovene - rytter på ryggen eller foran vogn ?
24/7 i frihed ingen lukket boks eller firkantet græsplæne.
På hestens præmisser ;)

Mvh Hanne Pedersen

Lillian Larsen, Thomas Helbo Hansen, Torben Wandall, Lucas Haahr, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Evald Mehlsen, Søren Kramer, Birte Pedersen, Kim Haagensen, Holger Nielsen, John Liebach, Eva Schwanenflügel og Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Nu er det selvfølgelig ikke sikkert det har nogen betydning, men den pensionerede anmeldende dyrlæge, er ivrig jæger. På Mols. Tænk nu, hvis det tiltænkte bytte hopper over hegnet og undviger nedskydning ;-)
Mvh Hanne Pedersen

Mogens Holme, Lucas Haahr, Jacob Schmidt, Alvin Jensen, Anne Nielsen, Lotte Torgersen, Holger Nielsen, Peter Høivang, Eva Schwanenflügel og Dorthe Jensen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Ole Falstoft:
Det er vel netop denne problematik jeg forsøge rat stille op i den proces her.
Hvordan tilgodeser vi den "ægte" natur og dets grusomhed for at gøre den natur troværdig?
Det er et stort dilemma og udfordring at skifte moral og etik her.

Lillian Larsen, Carsten Bjerre, Gustav Alexander, Alvin Jensen, Evald Mehlsen, John Liebach, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Dyrene er hegnet ind, og har derfor ingen mulighed for flugt. Ren vandrygt eller dyremishandling, som ikke hører hjemme nogen steder. Målet helliger i sig selv ikke midlet. Molslaboratoriet bør stramme op, og følge dyreetiske regler.

Erik Tvedt, Hanne Ribens, Flemming Kattrup, Inge Lehmann, Christel Gruner-Olesen, Peter Hansen, Elise Berg, Torben Lindegaard, Steen Høgh, Estermarie Mandelquist og Kirsten Høyer anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Var vi lige så bekymret da bæverne blev sat ud?

De var i starten selv regulererende og det betyder at nogle dør af sult.

Dog er man vist begyndt at skyde dem/regulere, da der er blevet for mange.

Hestene på Mols har jeg hørt en smule om og der har vist været begynderfejl.

De har så meget foder om sommeren, at de er blevet for mange. Så nu bliver nogle reguleret/taget ud.

Man kunne jo også skyde dem, som man gør med andet vildt eller lade dem dø. Det er nok for meget forlangt da de også er kæledyr/nytte dyr for dyre elskere.

Min pointe er, at vi er meget ekstreme med vores tilgang til dyr.

Enten er de produktionsdyr og behandles ekstremt dårligt eller også er de nuttede dit, der skal nurses og dø af alderdom.

Hvor er naturens gang henne?

Er der samme omsorg/tilgang til bævere/insekter/vanddyr?

Lillian Larsen, Thomas Helbo Hansen, lars søgaard-jensen, Jacob Schmidt, Carsten Bjerre, Fam. Tejsner, Claus Nielsen, Alvin Jensen, Birte Pedersen, Kasper Lorentzen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Kurt Nielsen og Rehne Bramlev Vokstrup anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Trods indhegningen synes dyrene i Molslaboratoriet at have en udstrakt frihed. Ifølge Hans Henrik Bruun kan de endda dø, når de vil.

Thomas Helbo Hansen, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Kim Haagensen anbefalede denne kommentar
Louise Bagger Brix

Sikke en nedladende og misvisende overskrift. Debatten handler om dyrevelfærd for dyr bag hegn, både kvæg og heste. Det interessante som I burde skrive om er, hvorfor Dyrevelfærdsloven ikke gælder for alle, og hvorfor der er et ønske om at lempe dyrevelfærdsloven i nationalparker? Specielt når der ligger sager hvor det er gået meget galt.
Det paradoksale er at alle er for mere biodiversitet, men ikke alle er for de mere yderligtgående rewilding projekter, hvor der sættes store græssere bag hegn uden tilskudsfodring . Burde man ikke kunne finde en bedre løsning så? Information burde finde et højere niveau frem end det her.

Anne Højholt, Erik Tvedt, Flemming Kattrup, Inge Lehmann, Elise Berg, Steen Høgh, Estermarie Mandelquist, Carsten Bech og Kirsten Høyer anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

For mig har VILD natur intet med husdyr, at gøre der bliver udsat i naturen, hvad er det for en underlig opfattelse af vild natur?

Nej vild natur er vel at lade hjortene, rævene, ulvene, mår, grævling, agerhøns, vildsvind osv. at trives, ikke heste, køer, får, geder og andre landbrugsdyr, eller andre importerede eksotiske dyr som elg, europæisk bison for den sags skyld, det er da helt skævt med mindre de indvandre naturligt.

Lad naturen trives og vokse på sine egne præmisser, jeg er sikker på den nok skal finde sin egen balance uden menneskets indblanding, det er muligt den vil vokse til, som man siger, hist og pist, men så er det jo sådan naturen ønsker at være.

Andre steder kan man så dyrke "vild landbrug" og zoologiske haver hvor man udsætter landbrugsdyr og eksotiske importerede dyr, men det ville være befriende om der nogle steder virkelig bare var ægte vild natur uanset dens udvikling.

Ps. Hvis man endelig skulle gøre noget for naturen, noget der virkelig ville gavne, så skulle man lade vildsvinet trives, den skal nok sørge for at naturen ikke vokser til, samtidigt med at den høre naturligt hjemme.

Erik Tvedt, Estermarie Mandelquist, Flemming Kattrup, Jens Ole Mortensen, Elise Berg, Kurt Nielsen, Svend-Erik Runberg og Rehne Bramlev Vokstrup anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

I et land med så mange unge - og også lidt ældre - piger, der er utroligt glade for heste, er det nok ikke en god idé at behandle dem (hestene altså) alt for dårligt - uanset om de er nok så vilde - og så svært kan det vel heller ikke være at give dem lidt foder i ny og næ, hvis det er det der skal til. For så vidt det der med GPS på dyr, så burde det bare forbydes, ganske enkelt. Hvad ville du selv synes om få en GPS om halsen?

Svend-Erik Runberg

Spændende debat med gode pointer fra begge sider, - men det bliver vist vanskeligt at imødekomme alle.
Det er en skøn naturoplevelse, at se den frodige fauna på Mols. Men det er ikke skønt at se udsultede og/eller syge heste og køer. De "store græssere" er ikke naturlig men konstrueret natur - som i en safaripark. Derfor skal de selvfølgelig tilses og behandles som sådanne.

Erik Tvedt, Hanne Ribens, Birgitte Simonsen, Estermarie Mandelquist, Inge Lehmann, Christel Gruner-Olesen, Peter Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Peter Hansen - Er du rigtig klog? ;)
Hensynet til landbruget og især svinebønderne overtrumfer alt.

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Peter Hansen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Peter Hansen

Du mener, at dyreracer der har været eller er dyr i det danske landbrug ikke må sættes ud som vilde dyr. Hvorfor det?

Er det mere hårdt for hest, at dø af sult end for et vildsvin?

Claus Nielsen, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Søren Kristensen

Jeg er ret sikker på at der er forskel på, at give en hest GPS på og et menneske.

Hestene har ikke udtrykt bekymring ved overvågning,jeg tror slet ikke de er så bekymret for big brother samfundet som vi er.

Du er fortaler for at fodre hestene. De er jo vilde og færdes over store arealer, så de kan faktisk være ret svære at lokalisere. Så i det tilfælde er det vel bedst at GPS tracker dem eller?

Kurt Nielsen

Skandaløst, at der ikke bliver inviteret rovdyr med ind i naturparkerne. Mig bekendt består den vilde natur af begge slags og den del af naturen der hedder homo sapiens gør hvad den kan for helt at lukke ned for den organiske del af naturen.
Hip hip hurra og så det laaaaaaaaaaaaaaaaaaange.

Gitte Loeyche

I samme sekund dyr lever bag hegn har man frataget dem deres naturlige adfærd og de kan ikke længere kategoriseres som "vilde"

Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist, Flemming Kattrup, Inge Lehmann, Christel Gruner-Olesen, Jens Ole Mortensen, Elise Berg, Svend-Erik Runberg og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Gitte

Hvor stort skal et areal være før dyrene kan betegnes som vilde.

Der er vel også forskel på en bæver og en hest. Måske skal en bæver bruge et større areal?

Nogle arealer er begrænset på grund af menneskelig aktivitet.

Bebyggelse, motorveje o. Lign.

Der er flere dyregrupper, der er hegnet ind i hele Jylland på grund af vildsvinet hegnet, er de ikke vilde mere?

Hvis der er vilde dyr på en lille ø, er det så i orden, at de får samme areal på Sjælland?

Der må fagligheden komme til og vi må have tiltro til de der står for den og vide, at de også er fejlbarlige mennesker.

Mogens Holme, Alvin Jensen, erik pedersen, Poul Erik Pedersen og Kasper Lorentzen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Kurt

Bare rolig, det er sket, eller rettere ulven har inviteret sig selv ind i Klarlund plantage.

Til stor frygt for dyre elskere, som har anmeldt det til politiet.

https://jv.dk/artikel/dele-af-plantage-sp%C3%A6rres-af-for-offentlighede...

erik pedersen, Kurt Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Hestene i Molslaboratoriets rewilding projekt er _ikke_ oprindelige tamdyr, men kommer fra en bestand af vilde heste, Exmoorponyer, der stadig findes i England. Kvæget er Galloway, er hårdføre dyr med oprindelse i Skotland. De er vant til at færdes ude året rundt. Se mere herom her: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/molslaboratoriet/rewilding-p%C3%A5-m...

Lillian Larsen, Brian Andersen, Mogens Holme, Thomas Helbo Hansen, Erik Winberg, ingemaje lange, Fam. Tejsner, Celina Zetterstrøm Wilf, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, erik pedersen, Poul Erik Pedersen, Kim Haagensen, Eva Schwanenflügel og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@ Peter Høivang

Af den simple grund at de ikke er vilde og hverken høre til eller kan klare sig i den danske natur, det siger vel lidt sig selv.

Vildsvinet er jo en anden sag, og alt ædende, den skal nok klare sig.

I øvrigt bør hverken heste eller andre dyr påsættes store klodsede og livsfarlige GPS, er, vi bør da være kommet videre rent teknologisk i stedet for sådanne monstrumer som man brugte i Mols, se billede og konsekvens herunder.

https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/saaret-hest-molslaboratoriet-erken...

Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Efter at have læst artiklen, har jeg svært ved at se at der skulle være tale om ensidig og betalt journalistik. At den endvidere skulle ligge under Infomations standard, mener jeg også det er svært at se.
Her mener det må påhvile kritikerne at belægge påstandene med dokumentation, hvis jeg skal blive klogere. Det mangler jeg.
Hvis det er tilfældet at modstanderne rent faktisk har truet medarbejderne, der er ansat på projektet, så mener jeg at disse er gået over det acceptables grænse. Det er bemærkelsesværdigt at modstanderne ikke gør sig den ulejlighed at tilbagevise denne del af artiklen. Dette mener jeg er et problem for modstandernes troværdighed.
Til afslutning er der et lidt større perspektiv: hvordan forestiller modstanderne af projektet sig, at en realisering af ønsket om at give mere plads til vild og uplejet natur skal kunne finde sted - i det tilfælde at Mols Laboratoriets metoder ikke kan accepteres? Endvidere: om modstanderne er villige til at betale den pris, der ligger i at vi ikke får mulighed for at modvirke faldet i biodiversitet?
mvh. poul.

Lillian Larsen, Mogens Holme, Mikkel Ellersgaard Sørensen, Fam. Tejsner, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Svend-Erik Runberg, Christian Mondrup, Peter Høivang og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Peter Hansen

Så heste der altid har været vilde, skal ikke benyttes som vilde heste, fordi vi har haft heste som husdyr før og nu har den som kæledyr?

Det giver ikke mening og jeg kunne ikke være mere uenig.

Mogens Holme, Thomas Helbo Hansen, Mikkel Ellersgaard Sørensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Er der ikke nogen, der kan forklare mig, hvorfor det skulle blive til indbegrebet af vild og frodig natur at udsætte tamme dyr som heste i noget skov og eng og så sætte hegn om?
Biodiversitet? Vi har da masser af heste. Dyrenes tarv? Så fedt er det vist ikke at være vildhest i Danmark. Hvorfor skal det være køer og heste - dyr, som igennem årtusinder er avlet som tamdyr?
Hvorfor ikke nøjes med hjorte, suppleret med får og geder? Det er robuste dyr, der ville være bedre egnede - men får skulle selvfølgelig klippes. Så kunne man også benytte ulden, ogyente overskudsdeling ud og spise dem.
Bæredygtigt kød? Er det ikke vildt nok?

Estermarie Mandelquist og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Ja det var morsomt. "Det skal være vildt, men det må ikke være vildt"

erik pedersen, Alvin Jensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Thora

Du har vist ikke set på kommentarerne i denne tråd. Der er svaret, at hestene er vilde heste.

Hvis du oprigtigt ønsker viden om biodiversitet, din kommentar viser at du har brug for det, så prøv at læse mere om projektet. Fx. Så har projektet opnået, at få flest forskellige arter sommerfugle end noget andet sted i DK.

Det handler ikke om, at vi som mennesker skal opnå noget fra naturen i form af uld og kød, det handler heller ikke om at den enkelte hest skal opnå noget. Det handler om hele økosystemer, om at øge biodiversiteten.

De mange forskere og biologer der er tilknyttet naturhistorisk museum er meget bedre til at forklare det end jeg, så tag et kig indenfor:

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/molslaboratoriet

Mogens Holme, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Christian Mondrup og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Uden på nogen måde at være ekspert vil jeg mene, at græsædende dyr har behov for at vandre for at overleve. Hvor meget kan man vandre på 120 hektar? Det er jo ikke ligefrem Serengeti - det svarer vel til et par store golfbaner? Kald det dog det, det er: en stor indhegning. Når man hegner dyr inde, har man vel også pligt til at fodre dem?

Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist, Flemming Kattrup, Inge Lehmann og Tatiana Gus anbefalede denne kommentar
Dorthe Jensen
Lillian Larsen, Hanne Ribens og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Der bliver ofte sat dyr ud for at stabilisere eller opformere en bestand, der er truet eller som ønske genetableret som bæveren, laks og havørred, men det er ikke tilfældet her.
Der oprettes en dyr-have, for at skabe en ønsket landskabstype. Der er nok tale om natupleje, men der er absolut ikke tale om rewilding, og der er slet ikke tale om et vildt oprindeligt dansk landskab, der sandsynligvis ville bestå af sumpede dale og tæt blandingsskov.
Det ønskede er et smukt kulturlandskab med store græsædere, rigtblomstrende enge og overdrev, krat og småskove. Jeg er 100% for ideen. MEN!
Når man sætter et hegn, er det en dyrehave med nogle regler, mennesker bestemmer. For eksempel hvilke arter, der skal gå der, og hvor mange. Det er ikke vilde dyr, men vildtlevende, så jeg er hører til dem, der mener, at vi skal fastholde tilsyn.

Astrid Vrang, Hanne Ribens, Claus Nielsen, Estermarie Mandelquist og Birgitte Simonsen anbefalede denne kommentar

Jeg tænker, at der kan tages ved lære af Dyrehaven ved Klampenborg, hvor der er en veldrevet "vild" bestand af dådyr, kronhjorte og sikahjorte, hvilket indebærer både ekstra fodring og styring af bestanden.

Jacob Schmidt, Erik Tvedt, Hanne Ribens, Inge Lehmann og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Selvfølgelig skal der være hegn omkring. De skal beskyttes mod menneskeskabte trusler/ farer.
I Dyrehaven ved Klampenborg har der været flere tilfælde af skambidt vildt begået af menneskets bedste ven, hunden.
Mvh Hanne Pedersen

Jacob Schmidt, Carsten Munk, Inge Lehmann og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Peter Knap det er så ikke helt korrekt angående landskabet.

Det man prøver med vildhestene og kvæget, er at efterligne effekten af de store græsæddere på landskabet før de forsvandt.

Græsædere som bisoner, elge og auerokser.

Det der kendetegner disse dyr er at de vandrer efter føde.

Dvs. vælger man, at indhegne sådanne dyr har man et ansvar. Mere er der sådan set ikke, at sige om det og jeg synes politianmeldelsen er på sin plads.

Men hører vi om de samme problemer fra Bornholm eller Vildmose?

Så der er ikke problemer med rewilding af landskbstypen i sig selv, men med det specifikke projekt Mols Laboratorie.

Teoretisk set ville vi allerede have fået genindført elgen naturligt, som stor græsæder, via indvandring fra Sverige.

Der er flere elge, der er svømmet over, men de bliver påkørt og dræbt.

Danmark er desværre for beboet til, at store græsædere kan trives uden for en indhegning.

Hanne Ribens, erik pedersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Inge Lehmann. Du ved sikkert mere om fortiden end mig. Jeg var ikke bekendt med, at Danmark i tiden op mod de første bosættelser for 12000 år siden var græssteppe. Jeg troede faktisk det var skov og sump områder. I de de første år efter istiden for 20000 år siden var det vel tundra.
Jeg var af den overbevisning, at de jyske heder er et kulturfænomen, skabt af mennesket.
Får vi et danskTjernobyl, springer et sådant for mennesker lukket område vel i skov.
Så hvis vi vil rewilding, hvad er det så egentlig for en natur vi kan forvente at få?

erik pedersen, enig i, at hunde selvfølgelig er et stort problem, når de har hundeejere, der ikke holder dem i snor, og det er ligegyldig om det er i Dyrehaven ved Klampenborg eller alle andre steder.

Gustav Alexander

Det lyder for mig som et klassisk eksempel på, hvad der sker når 'institutionaliserede' byboere, med kosmopolitane og velmenende holdninger, skal stå ansigt til ansigt med 'naturen i sig selv', blottet for den lovgivning og institutionliasering af livsvilkår, som de selv ser som nødvendige forudsætninger for det levede liv som sådan.

Dyrlægen i molslaboratoriet har ikke fundet tegn på vanrygt. Er det vanrygt, når bestande af dyr oplever overflods og sultperioder? Det har de gjort siden liv udviklet fra små organismer på jorden.

Har man et projekt, der forsøger sig med selvregulerende 'rewilding', så siger det sig selv, at bestandene er nød til at lade sig regulere efter naturens egne principper. Her kan det jo overraske visse overinstitutionaliserede mennesker, at naturen ikke følger dyrevelfærdslovgivning, men naturen er nu engang natur og ikke kultur. Den har ikke et implicit moralsk øjemed - den ér bare.

Anders Reinholdt, Jacob Schmidt, Carsten Bjerre, Kim Haagensen, erik pedersen, Poul Erik Pedersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Peter Høivang det er de samme dyreelskere der har anmeldt Molslab.
Gid de ville bruge lidt tid på at sætte sig ind naturens orden. Den hvor mennesket har trukket sig
Hvis ikke ulven er hegnet inde, bliver den taget af det største rovdyr af alle; mennesket . For vi vil ! bestemme hvem og hvad der er leveværdigt

All animals are equal

Mvh Hanne Pedersen

Inge Lehmann

Peter Knap det er ikke enten tæt skov eller græssteppe. Det er en bestemt landskabstybe man opnår med store græsæddere.

Molslaboratoriet ligner næppe den afrikanske savanne eller Sibirien.

Og ja en stor del af den jyske hede var menneskabt.

Og øjensynligt er jeg og man institualiserede byboer med kosmopolitiske velmenende holdninger, der ikke kan se, at naturen ikke følger menneskelig lovgivning.

Men Molslaboratoriet er ikke fri natur. Man prøver på, at efterligne og fremme en bestemt landskabstybe i et indhegnet område.

Dyrene kan ikke frit vælge, hvor de vil søge føde og de kan ikke frit udveksle gener med lignende dyreflokke og de har ikke selv valgt at være der.

Vi forventer jo også, at dyreværnslovgivningen gælder, når bønder sætter heste og køer ud på en indhegnet mark. I sidste ende kunne man også her sige natur er natur og landmanden bruger den stærkestes ret.

Dyrene er indhegnet og svarer derfor til landmandens dyr. Og der har samfundet så besluttet, at dyrene har en beskyttelse som vilde uindhegnede dyr ikke har.

Hvis formålet også er, at se om man kan have en selvregulerende bestand på et mindre område, kræver det i mine øjne en meget tættere overvågning af dyrene.

Vi kan mene meget her, men nu er det op til politiet, at afgøre om der vitterlig var misrøgt. De har forhåbentlig adgang til alle informationer.

Og jeg håber da, at det ikke kun er et vist her beskrevet snævert segment af såkaldte byboere, der er mod dyremishandling.

Inge Lehmann. Jeg kan kun give dig ret. Jeg kan tilføje, at i mine forvirrede år som karl/røgter, gav vedvarende græsning et stort problem med parasitter, især indvoldsorm. Hvis de ikke må bekæmpes af politiske grunde, kommer dyrene til at lide.
Jeg er stadig begejstret for den landskabstype, der ønskes, og der en dyreart, der har overordentlig stor glæde for disse fredelige landskabstyper, homo sapiens.

Peter Hansen

@ Peter Høivang

Jeg synes du lidt søger konflikten, vi har jo ikke naturligt indvandrede vildheste i Danmark, og hvis de sulter, så er det måske netop et tegn på deres kunstige anbringelse, samt at de ikke kan færdes vildt, men bag en indhegning.

Inge Lehmann og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Peter Knap jeg har også undret mig over leverikter, der kan forebygges ved, at køer ikke får lov til at græsse for tæt på vand.

De fleste steder tidligere var der ingen begrænsning. Dvs det må have været billigere for landmanden, at medicinere, end at sørge for anden adgang til drikkevand.

Nu til dags ser man sjældent køer på græs, så problemet må være løst på den måde.

Nils Bøjden

"Jeg tænker, at der kan tages ved lære af Dyrehaven ved Klampenborg, hvor der er en veldrevet "vild" bestand af dådyr, kronhjorte og sikahjorte, hvilket indebærer både ekstra fodring og styring af bestanden."

Altså ikke vildt, men en drevet park

Anne Højholt, Poul Erik Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Nils Bøjden 2.6.2021 21.31:
I tillæg: så vidt jeg ved er Dyrehaven en del af et gammelt kongeligt jagtområde, reserveret for kongen og de han nu måtte finde behag i at invitere på jagt. Af den grund har Dyrehaven også været et lukket område, for menig mand.
Fodringen og styringen af bestanden er derfor også mere begrundet i at der skulle sikres en dyrebestand, som var velegnet til at sikre jægerne et godt jagtudbytte - naturligvis noget afhængigt af den enkeltes færdighed udi de dele.
Det er derfor, for mig at se, et åbent spørgsmål, hvad det egentligt er der er læren fra Dyrehaven.

mvh. poul.

jens peter hansen

Jeg bor lige op ad Ulvshale på Møn. Her har der været "uberørt" skov og overdrev i over tyve år. Først var der får, og overdrevet havde en kæmpediversitet af planter Nu er langhornede køer og geder. Angiveligt for holde lysninger åbne . Et hedeareal har vildheste og asp og birk bliver fjernet mekanisk. Tidligere var der får, men som nævnt springer alt i skov, som efter istiden. Initiativerne har betydet at meget få tør gå tur i området. ..

erik pedersen

Jens Peter Hansen i min optik mangler vi områder hvor mennesker ikke flokkes . På mountainbike til fods eller div off-Road maskiner .
For naturens skyld

Mvh Hanne Pedersen

jens peter hansen

Jamen så indhegn alle naturområder og luk " vilde" dyr ud. Så holder de fleste sig væk, Hanne P. Min erfaring er ellers at hvor man kun kan GÅ en tur er det fredeligt og næsten mennesketomt.

Sören Tolsgaard

Flere debattører taler om 'frodig natur' - heden er dog netop ikke frodig!

frodig = med (megen) plantevækst; frugtbar, næringsrig

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=frodig

At bevare/beskytte heden er et kursskifte ift. de bestræbelser, som tidligere er blevet fremmet og besunget. Mange ser det stadig som udtryk for driftighed og god praksis, når heden tilplantes/opdyrkes.

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hedeopdyrkning/
https://naturguide.dk/hvornaar-uddoede-urfuglen-i-danmark/

DKs opfattelse af hedens historie er fyldt med ufordøjet barnelærdom, bl.a. ses mange steder 'fastslået', at den danske hede er menneskeskabt. Sagen er dog, at heden langt hen ad vejen er en naturtype, som dannes på sandet bund, særlig langs vore kyster og hvor sand blæser ind i landet. Næringsfattige vådområder (højmoser og fattigkær) har en lignende vegetation, domineret af dværgbuske (lyng, bølle, revling). Oprindelig skov på mager bund (lysåben ege-, fyrre- og birkeskov) havde en underskov af de selvsamme dværgbuske, hvilket stadig er udbredt i Sverige og Norge. Det er især overgangszonerne mellem disse næringsfattige naturtyper, der har stor artsdiversitet.

Svedjebrug, græsning og træfældning har medvirket til, at heden har bredt sig, mens nyere tids tilplantning med indførte/invasive arter, opdyrkning med kunstgødning og et tiltagende nedfald af næringsstoffer har vendt udviklingen, så hededannelse forhindres og tilgroning sker langt hurtigere end under naturlige vilkår.

Fredningsfolk har kæmpet for at bevare de sidste heder, men det er vanskeligt. Nogle steder har misforstået hedepleje resulteret i, at alt for mange dyr udsættes og fodres, hvilket medfører, at dværgbuskene udkonkurreres af græs. Kun få bemærker, hvad der sker, og 'naturpleje' munder ud i profitabel kødproduktion ...

Hedens bevarelse handler om at beskytte næringsfattige, ikke-frodige naturtyper - i 100 pct. kontrast til den gængse profitorientering. Og det kræver oven i købet, at invasive planter holdes nede og næringsstoffer fjernes, idet disse faktorer, som vi har 'beriget' landskabet med, ellers udkonkurrerer heden.

Og hvorfor så overhovedet bevare heden? Fordi heden er en nordeuropæisk naturtype, levested for mange stærkt specialiserede dyre-og plantearter, og fordi den har rekreativ værdi. Metoder kan diskuteres, store drøvtyggere og/eller buskrydning, men opgaven kræver i alle tilfælde en hårfin balance.

I NV-Jylland kan man endnu se store hedeområder, bl.a. ved Vind og i Thy. Ofte ligger heden lige lukt op ad store svinefarme samt nu nedlagte dambrug og minkfarme, som næringsstoffer stadig fosser ud fra.

Mols Bjerge er den sidste hede i en nu tæt befolket landsdel, hvor det er alt andet end nemt at bevare denne naturtype.