Natursyn
Læsetid: 15 min.

Danmark skal have mere vild natur. Den beslutning har startet en stor hestekrig på Mols

Folketinget skal tage stilling til et lovforslag, som skal gøre det muligt at etablere store områder med vilde heste og kvæg, men i flere måneder har forslaget mødt kritik fra borgere. De kalder forholdene for dyrene »statsfinansieret vanrøgt«. Vi tog til Mols for at tale med fronterne i en konflikt om natursyn og dyrevelfærd
På 120 de hektar går små flokke af heste rundt og græsser. Det er de vildeste heste i Danmark, og de har udløst en af den vildeste konflikt om dyrevelfærd.

På 120 de hektar går små flokke af heste rundt og græsser. Det er de vildeste heste i Danmark, og de har udløst en af den vildeste konflikt om dyrevelfærd.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
29. maj 2021

Den lille mørkebrune hest ved det formentlig ikke.

Midt i det bakkede landskab i Østjylland, på en åben eng med mælkebøtter spredt som små gule pletter over det grønne landskab, går den rundt og græsser i formiddagssolen. Den lader mulen glide hen over græsset for at finde de steder, hvor det er langt nok til at æde. Så løfter den hovedet lidt og går et par skridt frem for at finde mere.

Sådan går den rundt, hesten, hele året uden at vide, at den befinder sig midt i en af de mest ophedede debatter om Danmarks natur.

De seneste måneder har de vilde heste på Molslaboratoriet på Djursland været genstand for en hård debat om, hvordan vi i Danmark kan skabe mere vild natur på de statsejede områder.

Debatten begyndte omkring årsskiftet, da et flertal i Folketinget indgik en aftale om at etablere 15 nye naturnationalparker og store områder med urørt skov for at give mere plads til naturen, som de seneste årtier og århundreder er blevet fordrevet af landbrug og byer.

Det var ifølge miljøminister Lea Wermelin »et af de største løft af naturindsatsen i nyere tid«.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ole Falstoft

Jeg skal ikke kloge mig på de konkrete forhold, som jeg kun kender fra medierne.
Men jeg mener, at der er grundlæggende forskel på vores relation til dyrene alt efter om de er vores natur naturligt, eller om de er sat ud af os. Vi ikke kan unddrage os vores ansvar for de medskabninger, vi sætter ud ved at henvise til 'naturens orden'. Det er jo i realiteten ikke spor naturligt, at der render vilde heste rundt i Danmark. De er steppedyr og forsvandt her fra landet for ca. 9.000 år siden da skoven indvandrede Det er heller ikke naturlig, at de har 120 Ha at 'tumle sig på'; eller at der ikke er nogen ulve eller bjørne, der kan tynde ud i bestanden så overgræsning undgås. Rigtig natur findes ikke her i landet dertil er menneske påvirkningen for intens. 'Rewilding' er her blevet til en romantisk drøm om uspoleret natur, som ikke findes længere.
Jeg er tilhænger af, at mere af naturen her i landet får lov til at passe sig selv. Men Mols eksperimentet er for mig at se, blot en ny form for naturpleje, som desværre kan ende med at skabe en folkelig modstand mod en ellers god ide.

Annemette Due, Astrid Vrang, Flemming Skovbjerg , jens peter hansen, Erik Tvedt, Birgitte Simonsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Birte Pedersen, Carsten Bjerre, Torben Lindegaard, Steen Høgh, Estermarie Mandelquist, peter juhl petersen, Carsten Bech, Kirsten Høyer, Gert Romme, Christian De Thurah og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Vigtigt vi diskuterer etik og moral omkring det her, men mon ikke vi bør holde en god og saglig tone. for hvornår lider vores dyr? apropos minksagen-tremmesøer. burhøns m.v.
Hvad med rotter-måger. mårhunde o.s.v..
Vi har offentlig jagtlov og umiddelbart er der tilladelse til fasanopdræt med henblik på at de kan skydes.
Nu er der stemning og kræfter i gang for at få mere natur tilbage på naturens betingelser og ja det koster lidelser, og mange forarges.
hvor er grænsen mellem dyr og mennesker og her er der pludselig stærke medfølelser om en hest.
Lige slagter menneske rhinanden uanset de sagtens kunne vælge at lade være ikke!
Lad os endelig tage diskussionen og så er Morten DD. da et studie værd i sin umiddelbarhed, som nogle så ikke lige kan forstå.

Carsten Bjerre, Claus Nielsen, Peter Knap, Alvin Jensen, Anne Nielsen, Birte Pedersen, Svend-Erik Runberg, Steen Høgh, John Liebach, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Viggo Okholm: Hvis det er kritisabelt at vi accepterer lidelse blandt burhøns, kan vi vel heller ikke forsvarer lidelse blandt såkaldt vildlevende heste? Eller mener du, at vi ikke har ansvar for hestenes velfærd, fordi vi har defineret deres lidelser som 'naturens orden'?

Christel Gruner-Olesen, Torben Lindegaard, Steen Høgh, peter juhl petersen, Estermarie Mandelquist, Kirsten Høyer, Holger Nielsen, Gert Romme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Jeg ville ønske at jeg selv havde plads nok til at rewilde min lille flok på otte. Det må da være enhver dyreelskers drøm; at give dem et frit liv. Uden metal i munden, metal sko banket op i hovene - rytter på ryggen eller foran vogn ?
24/7 i frihed ingen lukket boks eller firkantet græsplæne.
På hestens præmisser ;)

Mvh Hanne Pedersen

Lucas Haahr, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Evald Mehlsen, Rikke Nielsen, Søren Kramer, Birte Pedersen, Kim Haagensen, Holger Nielsen, Gert Romme, John Liebach, Eva Schwanenflügel og Søs Jensen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Nu er det selvfølgelig ikke sikkert det har nogen betydning, men den pensionerede anmeldende dyrlæge, er ivrig jæger. På Mols. Tænk nu, hvis det tiltænkte bytte hopper over hegnet og undviger nedskydning ;-)
Mvh Hanne Pedersen

Lucas Haahr, Jacob Schmidt, Alvin Jensen, Anne Nielsen, Lotte Torgersen, Holger Nielsen, Gert Romme, Peter Høivang, Eva Schwanenflügel og Dorthe Jensen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Ole Falstoft:
Det er vel netop denne problematik jeg forsøge rat stille op i den proces her.
Hvordan tilgodeser vi den "ægte" natur og dets grusomhed for at gøre den natur troværdig?
Det er et stort dilemma og udfordring at skifte moral og etik her.

Carsten Bjerre, Gustav Alexander, Alvin Jensen, Evald Mehlsen, John Liebach, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Dyrene er hegnet ind, og har derfor ingen mulighed for flugt. Ren vandrygt eller dyremishandling, som ikke hører hjemme nogen steder. Målet helliger i sig selv ikke midlet. Molslaboratoriet bør stramme op, og følge dyreetiske regler.

Erik Tvedt, Hanne Ribens, Flemming Kattrup, Inge Lehmann, Christel Gruner-Olesen, Peter Hansen, Elise Berg, Torben Lindegaard, Steen Høgh, Estermarie Mandelquist og Kirsten Høyer anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Var vi lige så bekymret da bæverne blev sat ud?

De var i starten selv regulererende og det betyder at nogle dør af sult.

Dog er man vist begyndt at skyde dem/regulere, da der er blevet for mange.

Hestene på Mols har jeg hørt en smule om og der har vist været begynderfejl.

De har så meget foder om sommeren, at de er blevet for mange. Så nu bliver nogle reguleret/taget ud.

Man kunne jo også skyde dem, som man gør med andet vildt eller lade dem dø. Det er nok for meget forlangt da de også er kæledyr/nytte dyr for dyre elskere.

Min pointe er, at vi er meget ekstreme med vores tilgang til dyr.

Enten er de produktionsdyr og behandles ekstremt dårligt eller også er de nuttede dit, der skal nurses og dø af alderdom.

Hvor er naturens gang henne?

Er der samme omsorg/tilgang til bævere/insekter/vanddyr?

lars søgaard-jensen, Jacob Schmidt, Carsten Bjerre, Fam. Tejsner, Claus Nielsen, Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Birte Pedersen, Kasper Lorentzen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Kurt Nielsen og Rehne Bramlev Vokstrup anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Trods indhegningen synes dyrene i Molslaboratoriet at have en udstrakt frihed. Ifølge Hans Henrik Bruun kan de endda dø, når de vil.

lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Kim Haagensen anbefalede denne kommentar
Louise Bagger Brix

Sikke en nedladende og misvisende overskrift. Debatten handler om dyrevelfærd for dyr bag hegn, både kvæg og heste. Det interessante som I burde skrive om er, hvorfor Dyrevelfærdsloven ikke gælder for alle, og hvorfor der er et ønske om at lempe dyrevelfærdsloven i nationalparker? Specielt når der ligger sager hvor det er gået meget galt.
Det paradoksale er at alle er for mere biodiversitet, men ikke alle er for de mere yderligtgående rewilding projekter, hvor der sættes store græssere bag hegn uden tilskudsfodring . Burde man ikke kunne finde en bedre løsning så? Information burde finde et højere niveau frem end det her.

Erik Tvedt, Flemming Kattrup, Inge Lehmann, Elise Berg, Steen Høgh, Estermarie Mandelquist, Carsten Bech og Kirsten Høyer anbefalede denne kommentar

Helt grundlæggende syntes jeg, at når man tager nogen, - også dyr, i sin varetægt, har man det fulde ansvar for deres velbefindende. Og dette gælder både vilde dyr i konstrueret natur samt dyr med fødevareformål i farme af enhver slags. - Altså også landbrugets dyr og fiskeopdrætterne dyr i store bure.

Derefter syntes jeg, at man kun skal etablere "vilde naturområder" der har relation til de aktuelle valgte steder. Hvis der i tidligere tider var naturlig bestand af vilde heste og andet på det omtalte sted, er det for mit vedkommende i orden. Men så skal alle forhold - herunder arealets størrelse og vegetation også være det oprindelige. Ligesom hesteracen også skal være den oprindelige.

Men ansvaret for de dyr, man har i sin varetægt, kræver altså også en sikker indhegning, så dyrene ikke kommer i konflikt med trafik og andet menneskeskabt. Men ellers syntes jeg, man skal lade de vilde dyr være netop vilde på naturen egene vilkår.

Alvin Jensen, Jens Ole Mortensen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Søren Kristensen, Steen Høgh og Carsten Bech anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

For mig har VILD natur intet med husdyr, at gøre der bliver udsat i naturen, hvad er det for en underlig opfattelse af vild natur?

Nej vild natur er vel at lade hjortene, rævene, ulvene, mår, grævling, agerhøns, vildsvind osv. at trives, ikke heste, køer, får, geder og andre landbrugsdyr, eller andre importerede eksotiske dyr som elg, europæisk bison for den sags skyld, det er da helt skævt med mindre de indvandre naturligt.

Lad naturen trives og vokse på sine egne præmisser, jeg er sikker på den nok skal finde sin egen balance uden menneskets indblanding, det er muligt den vil vokse til, som man siger, hist og pist, men så er det jo sådan naturen ønsker at være.

Andre steder kan man så dyrke "vild landbrug" og zoologiske haver hvor man udsætter landbrugsdyr og eksotiske importerede dyr, men det ville være befriende om der nogle steder virkelig bare var ægte vild natur uanset dens udvikling.

Ps. Hvis man endelig skulle gøre noget for naturen, noget der virkelig ville gavne, så skulle man lade vildsvinet trives, den skal nok sørge for at naturen ikke vokser til, samtidigt med at den høre naturligt hjemme.

Erik Tvedt, Estermarie Mandelquist, Flemming Kattrup, Jens Ole Mortensen, Elise Berg, Kurt Nielsen, Gert Romme, Svend-Erik Runberg og Rehne Bramlev Vokstrup anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

I et land med så mange unge - og også lidt ældre - piger, der er utroligt glade for heste, er det nok ikke en god idé at behandle dem (hestene altså) alt for dårligt - uanset om de er nok så vilde - og så svært kan det vel heller ikke være at give dem lidt foder i ny og næ, hvis det er det der skal til. For så vidt det der med GPS på dyr, så burde det bare forbydes, ganske enkelt. Hvad ville du selv synes om få en GPS om halsen?

Svend-Erik Runberg

Spændende debat med gode pointer fra begge sider, - men det bliver vist vanskeligt at imødekomme alle.
Det er en skøn naturoplevelse, at se den frodige fauna på Mols. Men det er ikke skønt at se udsultede og/eller syge heste og køer. De "store græssere" er ikke naturlig men konstrueret natur - som i en safaripark. Derfor skal de selvfølgelig tilses og behandles som sådanne.

Erik Tvedt, Hanne Ribens, Birgitte Simonsen, Estermarie Mandelquist, Inge Lehmann, Christel Gruner-Olesen, Peter Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Peter Hansen - Er du rigtig klog? ;)
Hensynet til landbruget og især svinebønderne overtrumfer alt.

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Peter Hansen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Peter Hansen

Du mener, at dyreracer der har været eller er dyr i det danske landbrug ikke må sættes ud som vilde dyr. Hvorfor det?

Er det mere hårdt for hest, at dø af sult end for et vildsvin?

Claus Nielsen, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Søren Kristensen

Jeg er ret sikker på at der er forskel på, at give en hest GPS på og et menneske.

Hestene har ikke udtrykt bekymring ved overvågning,jeg tror slet ikke de er så bekymret for big brother samfundet som vi er.

Du er fortaler for at fodre hestene. De er jo vilde og færdes over store arealer, så de kan faktisk være ret svære at lokalisere. Så i det tilfælde er det vel bedst at GPS tracker dem eller?

Kurt Nielsen

Skandaløst, at der ikke bliver inviteret rovdyr med ind i naturparkerne. Mig bekendt består den vilde natur af begge slags og den del af naturen der hedder homo sapiens gør hvad den kan for helt at lukke ned for den organiske del af naturen.
Hip hip hurra og så det laaaaaaaaaaaaaaaaaaange.

Gitte Loeyche

I samme sekund dyr lever bag hegn har man frataget dem deres naturlige adfærd og de kan ikke længere kategoriseres som "vilde"

Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist, Flemming Kattrup, Inge Lehmann, Christel Gruner-Olesen, Jens Ole Mortensen, Elise Berg, Svend-Erik Runberg og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Gitte

Hvor stort skal et areal være før dyrene kan betegnes som vilde.

Der er vel også forskel på en bæver og en hest. Måske skal en bæver bruge et større areal?

Nogle arealer er begrænset på grund af menneskelig aktivitet.

Bebyggelse, motorveje o. Lign.

Der er flere dyregrupper, der er hegnet ind i hele Jylland på grund af vildsvinet hegnet, er de ikke vilde mere?

Hvis der er vilde dyr på en lille ø, er det så i orden, at de får samme areal på Sjælland?

Der må fagligheden komme til og vi må have tiltro til de der står for den og vide, at de også er fejlbarlige mennesker.

Alvin Jensen, erik pedersen, Poul Erik Pedersen og Kasper Lorentzen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Kurt

Bare rolig, det er sket, eller rettere ulven har inviteret sig selv ind i Klarlund plantage.

Til stor frygt for dyre elskere, som har anmeldt det til politiet.

https://jv.dk/artikel/dele-af-plantage-sp%C3%A6rres-af-for-offentlighede...

erik pedersen, Kurt Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Hestene i Molslaboratoriets rewilding projekt er _ikke_ oprindelige tamdyr, men kommer fra en bestand af vilde heste, Exmoorponyer, der stadig findes i England. Kvæget er Galloway, er hårdføre dyr med oprindelse i Skotland. De er vant til at færdes ude året rundt. Se mere herom her: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/molslaboratoriet/rewilding-p%C3%A5-m...

Erik Winberg, ingemaje lange, Fam. Tejsner, Celina Zetterstrøm Wilf, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Søs Jensen, erik pedersen, Poul Erik Pedersen, Kim Haagensen, Eva Schwanenflügel og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@ Peter Høivang

Af den simple grund at de ikke er vilde og hverken høre til eller kan klare sig i den danske natur, det siger vel lidt sig selv.

Vildsvinet er jo en anden sag, og alt ædende, den skal nok klare sig.

I øvrigt bør hverken heste eller andre dyr påsættes store klodsede og livsfarlige GPS, er, vi bør da være kommet videre rent teknologisk i stedet for sådanne monstrumer som man brugte i Mols, se billede og konsekvens herunder.

https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/saaret-hest-molslaboratoriet-erken...

Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Efter at have læst artiklen, har jeg svært ved at se at der skulle være tale om ensidig og betalt journalistik. At den endvidere skulle ligge under Infomations standard, mener jeg også det er svært at se.
Her mener det må påhvile kritikerne at belægge påstandene med dokumentation, hvis jeg skal blive klogere. Det mangler jeg.
Hvis det er tilfældet at modstanderne rent faktisk har truet medarbejderne, der er ansat på projektet, så mener jeg at disse er gået over det acceptables grænse. Det er bemærkelsesværdigt at modstanderne ikke gør sig den ulejlighed at tilbagevise denne del af artiklen. Dette mener jeg er et problem for modstandernes troværdighed.
Til afslutning er der et lidt større perspektiv: hvordan forestiller modstanderne af projektet sig, at en realisering af ønsket om at give mere plads til vild og uplejet natur skal kunne finde sted - i det tilfælde at Mols Laboratoriets metoder ikke kan accepteres? Endvidere: om modstanderne er villige til at betale den pris, der ligger i at vi ikke får mulighed for at modvirke faldet i biodiversitet?
mvh. poul.

Mikkel Ellersgaard Sørensen, Fam. Tejsner, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Søs Jensen, Svend-Erik Runberg, Christian Mondrup, Peter Høivang og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Peter Hansen

Så heste der altid har været vilde, skal ikke benyttes som vilde heste, fordi vi har haft heste som husdyr før og nu har den som kæledyr?

Det giver ikke mening og jeg kunne ikke være mere uenig.

Mikkel Ellersgaard Sørensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Er der ikke nogen, der kan forklare mig, hvorfor det skulle blive til indbegrebet af vild og frodig natur at udsætte tamme dyr som heste i noget skov og eng og så sætte hegn om?
Biodiversitet? Vi har da masser af heste. Dyrenes tarv? Så fedt er det vist ikke at være vildhest i Danmark. Hvorfor skal det være køer og heste - dyr, som igennem årtusinder er avlet som tamdyr?
Hvorfor ikke nøjes med hjorte, suppleret med får og geder? Det er robuste dyr, der ville være bedre egnede - men får skulle selvfølgelig klippes. Så kunne man også benytte ulden, ogyente overskudsdeling ud og spise dem.
Bæredygtigt kød? Er det ikke vildt nok?

Estermarie Mandelquist og Flemming Kattrup anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Ja det var morsomt. "Det skal være vildt, men det må ikke være vildt"

erik pedersen, Alvin Jensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Thora

Du har vist ikke set på kommentarerne i denne tråd. Der er svaret, at hestene er vilde heste.

Hvis du oprigtigt ønsker viden om biodiversitet, din kommentar viser at du har brug for det, så prøv at læse mere om projektet. Fx. Så har projektet opnået, at få flest forskellige arter sommerfugle end noget andet sted i DK.

Det handler ikke om, at vi som mennesker skal opnå noget fra naturen i form af uld og kød, det handler heller ikke om at den enkelte hest skal opnå noget. Det handler om hele økosystemer, om at øge biodiversiteten.

De mange forskere og biologer der er tilknyttet naturhistorisk museum er meget bedre til at forklare det end jeg, så tag et kig indenfor:

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/molslaboratoriet

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Christian Mondrup og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Uden på nogen måde at være ekspert vil jeg mene, at græsædende dyr har behov for at vandre for at overleve. Hvor meget kan man vandre på 120 hektar? Det er jo ikke ligefrem Serengeti - det svarer vel til et par store golfbaner? Kald det dog det, det er: en stor indhegning. Når man hegner dyr inde, har man vel også pligt til at fodre dem?

Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist, Flemming Kattrup, Inge Lehmann og Tatiana Gus anbefalede denne kommentar
Dorthe Jensen
Hanne Ribens og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Der bliver ofte sat dyr ud for at stabilisere eller opformere en bestand, der er truet eller som ønske genetableret som bæveren, laks og havørred, men det er ikke tilfældet her.
Der oprettes en dyr-have, for at skabe en ønsket landskabstype. Der er nok tale om natupleje, men der er absolut ikke tale om rewilding, og der er slet ikke tale om et vildt oprindeligt dansk landskab, der sandsynligvis ville bestå af sumpede dale og tæt blandingsskov.
Det ønskede er et smukt kulturlandskab med store græsædere, rigtblomstrende enge og overdrev, krat og småskove. Jeg er 100% for ideen. MEN!
Når man sætter et hegn, er det en dyrehave med nogle regler, mennesker bestemmer. For eksempel hvilke arter, der skal gå der, og hvor mange. Det er ikke vilde dyr, men vildtlevende, så jeg er hører til dem, der mener, at vi skal fastholde tilsyn.

Astrid Vrang, Hanne Ribens, Claus Nielsen, Estermarie Mandelquist og Birgitte Simonsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg tænker, at der kan tages ved lære af Dyrehaven ved Klampenborg, hvor der er en veldrevet "vild" bestand af dådyr, kronhjorte og sikahjorte, hvilket indebærer både ekstra fodring og styring af bestanden.

Jacob Schmidt, Erik Tvedt, Hanne Ribens, Inge Lehmann og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Selvfølgelig skal der være hegn omkring. De skal beskyttes mod menneskeskabte trusler/ farer.
I Dyrehaven ved Klampenborg har der været flere tilfælde af skambidt vildt begået af menneskets bedste ven, hunden.
Mvh Hanne Pedersen

Jacob Schmidt, Carsten Munk, Inge Lehmann og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Peter Knap det er så ikke helt korrekt angående landskabet.

Det man prøver med vildhestene og kvæget, er at efterligne effekten af de store græsæddere på landskabet før de forsvandt.

Græsædere som bisoner, elge og auerokser.

Det der kendetegner disse dyr er at de vandrer efter føde.

Dvs. vælger man, at indhegne sådanne dyr har man et ansvar. Mere er der sådan set ikke, at sige om det og jeg synes politianmeldelsen er på sin plads.

Men hører vi om de samme problemer fra Bornholm eller Vildmose?

Så der er ikke problemer med rewilding af landskbstypen i sig selv, men med det specifikke projekt Mols Laboratorie.

Teoretisk set ville vi allerede have fået genindført elgen naturligt, som stor græsæder, via indvandring fra Sverige.

Der er flere elge, der er svømmet over, men de bliver påkørt og dræbt.

Danmark er desværre for beboet til, at store græsædere kan trives uden for en indhegning.

Hanne Ribens, erik pedersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Inge Lehmann. Du ved sikkert mere om fortiden end mig. Jeg var ikke bekendt med, at Danmark i tiden op mod de første bosættelser for 12000 år siden var græssteppe. Jeg troede faktisk det var skov og sump områder. I de de første år efter istiden for 20000 år siden var det vel tundra.
Jeg var af den overbevisning, at de jyske heder er et kulturfænomen, skabt af mennesket.
Får vi et danskTjernobyl, springer et sådant for mennesker lukket område vel i skov.
Så hvis vi vil rewilding, hvad er det så egentlig for en natur vi kan forvente at få?

Rikke Nielsen

erik pedersen, enig i, at hunde selvfølgelig er et stort problem, når de har hundeejere, der ikke holder dem i snor, og det er ligegyldig om det er i Dyrehaven ved Klampenborg eller alle andre steder.

Gustav Alexander

Det lyder for mig som et klassisk eksempel på, hvad der sker når 'institutionaliserede' byboere, med kosmopolitane og velmenende holdninger, skal stå ansigt til ansigt med 'naturen i sig selv', blottet for den lovgivning og institutionliasering af livsvilkår, som de selv ser som nødvendige forudsætninger for det levede liv som sådan.

Dyrlægen i molslaboratoriet har ikke fundet tegn på vanrygt. Er det vanrygt, når bestande af dyr oplever overflods og sultperioder? Det har de gjort siden liv udviklet fra små organismer på jorden.

Har man et projekt, der forsøger sig med selvregulerende 'rewilding', så siger det sig selv, at bestandene er nød til at lade sig regulere efter naturens egne principper. Her kan det jo overraske visse overinstitutionaliserede mennesker, at naturen ikke følger dyrevelfærdslovgivning, men naturen er nu engang natur og ikke kultur. Den har ikke et implicit moralsk øjemed - den ér bare.

Anders Reinholdt, Jacob Schmidt, Carsten Bjerre, Kim Haagensen, erik pedersen, Poul Erik Pedersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Peter Høivang det er de samme dyreelskere der har anmeldt Molslab.
Gid de ville bruge lidt tid på at sætte sig ind naturens orden. Den hvor mennesket har trukket sig
Hvis ikke ulven er hegnet inde, bliver den taget af det største rovdyr af alle; mennesket . For vi vil ! bestemme hvem og hvad der er leveværdigt

All animals are equal

Mvh Hanne Pedersen

Inge Lehmann

Peter Knap det er ikke enten tæt skov eller græssteppe. Det er en bestemt landskabstybe man opnår med store græsæddere.

Molslaboratoriet ligner næppe den afrikanske savanne eller Sibirien.

Og ja en stor del af den jyske hede var menneskabt.

Og øjensynligt er jeg og man institualiserede byboer med kosmopolitiske velmenende holdninger, der ikke kan se, at naturen ikke følger menneskelig lovgivning.

Men Molslaboratoriet er ikke fri natur. Man prøver på, at efterligne og fremme en bestemt landskabstybe i et indhegnet område.

Dyrene kan ikke frit vælge, hvor de vil søge føde og de kan ikke frit udveksle gener med lignende dyreflokke og de har ikke selv valgt at være der.

Vi forventer jo også, at dyreværnslovgivningen gælder, når bønder sætter heste og køer ud på en indhegnet mark. I sidste ende kunne man også her sige natur er natur og landmanden bruger den stærkestes ret.

Dyrene er indhegnet og svarer derfor til landmandens dyr. Og der har samfundet så besluttet, at dyrene har en beskyttelse som vilde uindhegnede dyr ikke har.

Hvis formålet også er, at se om man kan have en selvregulerende bestand på et mindre område, kræver det i mine øjne en meget tættere overvågning af dyrene.

Vi kan mene meget her, men nu er det op til politiet, at afgøre om der vitterlig var misrøgt. De har forhåbentlig adgang til alle informationer.

Og jeg håber da, at det ikke kun er et vist her beskrevet snævert segment af såkaldte byboere, der er mod dyremishandling.

Inge Lehmann. Jeg kan kun give dig ret. Jeg kan tilføje, at i mine forvirrede år som karl/røgter, gav vedvarende græsning et stort problem med parasitter, især indvoldsorm. Hvis de ikke må bekæmpes af politiske grunde, kommer dyrene til at lide.
Jeg er stadig begejstret for den landskabstype, der ønskes, og der en dyreart, der har overordentlig stor glæde for disse fredelige landskabstyper, homo sapiens.

Peter Hansen

@ Peter Høivang

Jeg synes du lidt søger konflikten, vi har jo ikke naturligt indvandrede vildheste i Danmark, og hvis de sulter, så er det måske netop et tegn på deres kunstige anbringelse, samt at de ikke kan færdes vildt, men bag en indhegning.

Inge Lehmann og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Peter Knap jeg har også undret mig over leverikter, der kan forebygges ved, at køer ikke får lov til at græsse for tæt på vand.

De fleste steder tidligere var der ingen begrænsning. Dvs det må have været billigere for landmanden, at medicinere, end at sørge for anden adgang til drikkevand.

Nu til dags ser man sjældent køer på græs, så problemet må være løst på den måde.

Nils Bøjden

"Jeg tænker, at der kan tages ved lære af Dyrehaven ved Klampenborg, hvor der er en veldrevet "vild" bestand af dådyr, kronhjorte og sikahjorte, hvilket indebærer både ekstra fodring og styring af bestanden."

Altså ikke vildt, men en drevet park

Poul Erik Pedersen

Nils Bøjden 2.6.2021 21.31:
I tillæg: så vidt jeg ved er Dyrehaven en del af et gammelt kongeligt jagtområde, reserveret for kongen og de han nu måtte finde behag i at invitere på jagt. Af den grund har Dyrehaven også været et lukket område, for menig mand.
Fodringen og styringen af bestanden er derfor også mere begrundet i at der skulle sikres en dyrebestand, som var velegnet til at sikre jægerne et godt jagtudbytte - naturligvis noget afhængigt af den enkeltes færdighed udi de dele.
Det er derfor, for mig at se, et åbent spørgsmål, hvad det egentligt er der er læren fra Dyrehaven.

mvh. poul.

jens peter hansen

Jeg bor lige op ad Ulvshale på Møn. Her har der været "uberørt" skov og overdrev i over tyve år. Først var der får, og overdrevet havde en kæmpediversitet af planter Nu er langhornede køer og geder. Angiveligt for holde lysninger åbne . Et hedeareal har vildheste og asp og birk bliver fjernet mekanisk. Tidligere var der får, men som nævnt springer alt i skov, som efter istiden. Initiativerne har betydet at meget få tør gå tur i området. ..

erik pedersen

Jens Peter Hansen i min optik mangler vi områder hvor mennesker ikke flokkes . På mountainbike til fods eller div off-Road maskiner .
For naturens skyld

Mvh Hanne Pedersen

jens peter hansen

Jamen så indhegn alle naturområder og luk " vilde" dyr ud. Så holder de fleste sig væk, Hanne P. Min erfaring er ellers at hvor man kun kan GÅ en tur er det fredeligt og næsten mennesketomt.

Sören Tolsgaard

Flere debattører taler om 'frodig natur' - heden er dog netop ikke frodig!

frodig = med (megen) plantevækst; frugtbar, næringsrig

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=frodig

At bevare/beskytte heden er et kursskifte ift. de bestræbelser, som tidligere er blevet fremmet og besunget. Mange ser det stadig som udtryk for driftighed og god praksis, når heden tilplantes/opdyrkes.

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hedeopdyrkning/
https://naturguide.dk/hvornaar-uddoede-urfuglen-i-danmark/

DKs opfattelse af hedens historie er fyldt med ufordøjet barnelærdom, bl.a. ses mange steder 'fastslået', at den danske hede er menneskeskabt. Sagen er dog, at heden langt hen ad vejen er en naturtype, som dannes på sandet bund, særlig langs vore kyster og hvor sand blæser ind i landet. Næringsfattige vådområder (højmoser og fattigkær) har en lignende vegetation, domineret af dværgbuske (lyng, bølle, revling). Oprindelig skov på mager bund (lysåben ege-, fyrre- og birkeskov) havde en underskov af de selvsamme dværgbuske, hvilket stadig er udbredt i Sverige og Norge. Det er især overgangszonerne mellem disse næringsfattige naturtyper, der har stor artsdiversitet.

Svedjebrug, græsning og træfældning har medvirket til, at heden har bredt sig, mens nyere tids tilplantning med indførte/invasive arter, opdyrkning med kunstgødning og et tiltagende nedfald af næringsstoffer har vendt udviklingen, så hededannelse forhindres og tilgroning sker langt hurtigere end under naturlige vilkår.

Fredningsfolk har kæmpet for at bevare de sidste heder, men det er vanskeligt. Nogle steder har misforstået hedepleje resulteret i, at alt for mange dyr udsættes og fodres, hvilket medfører, at dværgbuskene udkonkurreres af græs. Kun få bemærker, hvad der sker, og 'naturpleje' munder ud i profitabel kødproduktion ...

Hedens bevarelse handler om at beskytte næringsfattige, ikke-frodige naturtyper - i 100 pct. kontrast til den gængse profitorientering. Og det kræver oven i købet, at invasive planter holdes nede og næringsstoffer fjernes, idet disse faktorer, som vi har 'beriget' landskabet med, ellers udkonkurrerer heden.

Og hvorfor så overhovedet bevare heden? Fordi heden er en nordeuropæisk naturtype, levested for mange stærkt specialiserede dyre-og plantearter, og fordi den har rekreativ værdi. Metoder kan diskuteres, store drøvtyggere og/eller buskrydning, men opgaven kræver i alle tilfælde en hårfin balance.

I NV-Jylland kan man endnu se store hedeområder, bl.a. ved Vind og i Thy. Ofte ligger heden lige lukt op ad store svinefarme samt nu nedlagte dambrug og minkfarme, som næringsstoffer stadig fosser ud fra.

Mols Bjerge er den sidste hede i en nu tæt befolket landsdel, hvor det er alt andet end nemt at bevare denne naturtype.