Facebook minder om den Monty Python-sketch, hvor man kan købe en diskussion for et pund

Ny forskning viser, at tesen om lukkede bobler på internettet er overdrevet. Men måske viser forskningen også, at det står endnu værre til, end denne tese antog
Facebook-pedanternes evige pindehuggeri er de sociale mediers svar på Monty Pythons berømte sketch »Argument Clinic«.

Facebook-pedanternes evige pindehuggeri er de sociale mediers svar på Monty Pythons berømte sketch »Argument Clinic«.

Moderne Tider
22. maj 2021

Det har længe været kendt og problematiseret, at internetplatforme som især Facebook spiller en enorm rolle for det moderne samfund – både politisk, økonomisk og helt ned i den enkeltes betingelser for kontakt med andre. Det er blandt andet blevet fremhævet, hvordan de sociale medier slet ikke har indfriet utopien om et åbent, debatterende samfund, hvor alle har adgang til information og kritisk refleksion, men i stedet har skabt nye »stammetendenser«, hvor man kun møder det, man i forvejen er eller mener.

Ifølge artiklen »Bristede bobler« i Weekendavisen den 29. april er tesen om »ekkokamre« og »filterbobler« imidlertid overdrevet. Nyere forskning viser nemlig, at sociale medier faktisk har en meget lille tendens til at skabe bobler, hvor man slet ikke møder fremmedartede tankegange og argumenter.

Det er ifølge artiklen kun cirka én procent på hver politisk yderfløj, der lever i et egentligt ekkokammer. Så for det store, brede midterfelt kan det se ud, som om de sociale medier faktisk næsten er det modsatte af, hvad pessimisterne har bebrejdet dem.

Træningslejre

I stedet for at afløse internetpessimismen med en ny form for jubeloptimisme rummer artiklen dog en nuancering, der måske er endnu vigtigere, end den selv gør opmærksom på.

Ifølge Jonathan Bright, der er lektor i politologi ved Oxford Internet Institute, møder folk ganske vist ofte ting, der strider mod deres egne opfattelser, »men det har bare ikke den store effekt på dem«.

Tværtimod fungerer de nye internetfællesskaber ofte som træningslejre, hvor man kan dele og skærpe sin kritik af dem, der ikke tænker som én selv. Hvis man for eksempel er træt af at høre om den hvide mands synder, kan man finde kilder og argumenter for, at der også har været mange hvide slaver i historien – og på samme måde med klimaskepticisme og vaccinemodstand.

Sådanne fora »udstyrer medlemmerne med nogle svar, de kan hive frem, når de går ud i den virkelige verden og møder synspunkter, de ikke er enige i«, siger Bright i artiklen.

Men afmonterer den nye forskning så overhovedet tesen om internettribalisme?

At man har kontakt med andre synspunkter end ens eget, er jo ikke i sig selv ligefrem dialogfremmende, hvis man har det med det ene formål at finde deres svageste punkter og hamre løs på dem.

Og måske er der endda en yderligere pointe i Jonathan Brights præcisering, der taler imod en særligt optimistisk læsning af den omtalte forskning. Hvad nu hvis det at finde en måde at »bekæmpe« sine politiske og filosofiske modstandere på også simpelthen handler om at få den nydelse, der består i at kritisere og pindehugge bare for at vise, at den anden tager fejl?

Diskussion for et pund

Sigmund Freud beskrev i Kulturens byrde, hvordan kulturen må give menneskene en tilfredsstillelse for at kompensere for det afsavn, det kræver at acceptere et kulturelt fællesskab i det hele taget. Det kan for eksempel være gennem forskellige former for libidinøs og aggressiv nydelse, der kan erstatte hor og plyndring med mere acceptable kulturelle aktiviteter og produkter.

Måske er nydelsen ved at påpege fejl hos den anden en sådan form for kompensation for selv at være udsat for den ’fejl’, som selve kulturen er udtryk for.

I sin rene form er det denne nydelse, Michael Palin køber sig til i en af Monty Pythons berømte sketcher. Palin er en tilsyneladende høflig og helt almindelig mand, der møder op på et kontor, hvor man kan købe en diskussion for et pund. Her bliver han af en venlig sekretær henvist til rum nr. 12, hvor John Cleese tager imod, hvorefter følgende replikskifte udspiller sig:

»Er dette det rigtige rum til en diskussion?«

»Det har jeg jo allerede sagt!«

»Nej, det har De da ikke!«

»Jo, jeg har.«

»Hvornår?«

»Lige nu.«

»Nej, De har ej.«

»Jo, jeg har.«

Og så videre.

Nidkære personligheder

Minder denne diskussion ikke fantastisk meget om en del af det, der foregår på Facebook? I stedet for at dele synspunkter eller nå frem til ideer og løsninger på spørgsmål handler rigtig meget debat om at finde et punkt i modstanderens argumentation, som man kan slå ned på og blive ved med at vende tilbage til.

»Jeg mener ikke, at Mette Frederiksen er nazist, men det er godt nok en modbydelig dobbelttale, hun kom med i sin eidhilsen.«

»Men hvorfor sagde du så ovenfor, at hun var ’nazilignende’?«

»Det var bare en måde at illustrere det på.«

»Men hvori består det nazistiske?«

»Jeg mener ikke, at hun er nazist!«

»Men du sagde ’nazilignende’.«

Facebook-pedanternes evige pindehuggeri er de sociale mediers svar på Monty Pythons sketch, og den særlige form for gotcha-journalistik, som nidkære personligheder kan skabe karrierer på, er journalistikkens.

Læg dertil en uvilje over for anderledestænkende, og vi er måske kommet et skridt nærmere opskriften på træningsrutinen for nytribalisternes identitetskampe.

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006. CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tommy Clausen

ja, det er jo et argument, altså det der står oven.......

Freddie Vindberg

Folketinget, minder om den Monty Python-sketch, hvor man kan købe en diskussion for et pund.

Per Jakobsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Jakobsen

"Folketinget, minder om den Monty Python-sketch, hvor man kan købe en diskussion for et pund."

Så må Folketinget altså minde om Facebook...?

Jeg er ikke 'på' den omtalte "bog", men ud fra hvad jeg opsnapper her og der, er der nok noget om det...

Katrine Damm, Freddie Vindberg, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, politikerne tilbringer en hel del tid på fjæsbogen.
Tid, der faktisk går fra deres egentlige arbejde.

En superalgoritme støttet af blandt andet Trygfonden har analyseret enorme mængder kommentarer på facebook.

Resultatet viser, at de mest hadefulde ytringer drejer sig om muslimer- surprise, surprise..
Hér ligger tre MF'ere fra DF i top, med Peter Skaarup øverst.

"Efter ham følger partikollegerne Lise Bech og Peter Kofod.

Lise Bech er overrasket over omfanget af hadefulde kommentarer.

Hun fortæller, at hun allerede selv forsøger at moderere debatten på sin Facebook-side, men at hun vil finkæmme sin profil igen.

- Det er bare ærgerligt, for jeg synes i forvejen, at de der sociale medier tager for meget af vores tid i forhold til det, vi egentlig skal bruge vores tid på, siger hun til Politiken."

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-05-23-flest-hadefulde-facebook-komme...

Katrine Damm, Freddie Vindberg og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Per Jakobsen

Én ting er den måde debatten, (hvis man nu kan bruge det ord?), foregår på, jvf. ovenstående artikel.

En anden ting er, hvor lang tid folk bruger på denne her, som jeg kan forstå det, ret udbredte "bog".

En tredje ting er, at "bogen" repræsenterer en eksklusionskultur af værste skuffe. Er du ikke 'på', er du uden for (fællesskabet).

Bemærk i øvrigt, hvor ofte Ministre og Folketingsmedlemmer henvender sig til befolkningen via det ene eller det andet "sociale" medie, som nogen af os altså ikke er 'på'.

erik pedersen, Eva Kjeldsen, Katrine Damm, Freddie Vindberg, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Jakobsen

I øvrigt er MP-sketchen HYLENDE morsom. Gense den herover.

De var geniale og, i den grad, forud for deres tid!!

erik pedersen, Eva Kjeldsen, Katrine Damm, Freddie Vindberg, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Louise Hansen

@Per Jakobsen, der findes også folk, der ikke har TV. Er det også rimeligt, hvis de beklager sig over, at politikerne henvender sig til befolkningen via et medie, de har fravalgt?

Eva Schwanenflügel

Det var da en besynderlig altmodisch betragtning.
Der er da ikke noget eksklusivt ved at eje et TV, når alle udsendelser er tilgængelige på nettet..

erik pedersen, Eva Kjeldsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Eva, jeg er sikker på, at du kender Louise Hansen.

Per Jakobsen

@ Louise Hansen

Jeg kender omkring en håndfuld mennesker, der har fravalgt tv. Det er de rigtig tilfredse og helt afklarede med. De af dem der interesserer sig for politik, holder sig orienteret via andre kanaler. De, som ikke er politisk interesserede, angiver dette som en medvirkende årsag til, at have afleveret koma-akvariet til storskrald!

Eva Schwanenflügel

Freddie, jo da, hun er skam ikke til at tage fejl af.