Først fik vi apps til datinglivet. Nu er det venskabets tur

Pernille er 24 år. Hun har en hund, hun kan godt lide at gå ture om søndagen, og hendes guilty pleasure er hendes mors hjemmelavede chokoladekage.

Disse fem ganske generelle, men dog personlige informationer er noget nær det eneste, jeg ved om Pernille Thomsen. Vi har matchet på venindeappen Hey!Vina, som jeg har oprettet for at blive klogere på fænomenet venskabsapps.

Mens de fleste efterhånden kender til diverse datingapps og datinghjemmesider, er der nok færre, som ved, at også venskabsapps er et globalt marked i eksplosiv vækst. Hey!Vina er blot en i rækken, der også tæller apps som Bumble BFF, Meetup og Friender. Ifølge Fortune Magazine har Match Group, der ejer datingappen Tinder, for nylig indgået en aftale med Hyperconnect, en sydkoreansk producent af venskabsapps, til et beløb svarende til 10,4 milliarder kroner.

Siden Hey!Vina blev lanceret i 2016 under sloganet »Tinder for veninder«, er den blevet udbredt til 156 lande, og flere end 20 millioner forbindelser er ifølge grundlægger og direktør Olivia June blevet skabt over appen.

Samværet i fokus

Ideen til Hey!Vina opstod, da Olivia June flyttede til San Francisco, hvor hun ikke kendte nogen. Hun mærkede, hvor svært det kan være at møde nye mennesker og indlede venskaber.

»Jeg følte mig så ensom,« skriver hun i en mail til Information. Olivia June, der arbejdede i techindustrien, blev inspireret til at udvikle et middel, som kunne gøre det lettere at opstøve nye venner, og således blev Hey!Vina en realitet.

I takt med at vores liv er blevet mere digitale, giver det god mening, at flere af os søger mod nettet i forsøg på at danne nye venskabsrelationer, siger Malene Charlotte Larsen, der er lektor ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet og har forsket indgående i sociale medier og digital ungdomskultur.

Hun fortæller, at mange venskabsapps fungerer ligesom datingapps, hvor man swiper til højre eller venstre alt efter, hvem man tror, man vil passe godt sammen med. Det kan ifølge hende være smart, da man ud fra eksempelvis profiltekster hurtigt kan afkode, om man deler fælles interesser, og man gennem lokationsbestemmelser nemt kan finde ud af, om man befinder sig inden for det samme geografiske område.

De sociale medier er på vej back to basics, siger Malene Charlotte Larsen. Med det mener hun, at brugerne i stigende grad ønsker, at det sociale samvær igen er det primære fokus på sociale medier.

»Da internettet kom frem i 1990’erne, havde de sociale netværk som udgangspunkt rod i interessefællesskaber. Det forsvandt, da Facebook kom til, hvor interesser blev sekundært, og det i stedet handlede om at blive venner med alle dem, man kendte i forvejen.«

Men den udvikling er ved at vende på tværs af sociale medier, mener hun, således at det nu igen handler om at være social og møde nye mennesker på de sociale medier.

#Du er aldrig alene

Det er ikke kun gennem apps, at flere er begyndt at søge efter nye venskaber online. Der findes også adskillige hjemmesider og særligt facebookgrupper, hvor folk kan finde nye bekendtskaber.

En af dem er gruppen ’Find en veninde #du er aldrig alene’, der har knap 20.000 medlemmer samt flere lokale undergrupper, der også har flere tusinde medlemmer.

Gruppen administreres af den 33-årige Instagram-influencer Matilde Hebsgaard Trobeck, der oprettede den, fordi hun i 20’erne selv oplevede at føle stor ensomhed, da hun blev single efter flere års parforhold.

»Jeg havde ikke passet mine venskaber, og der skete bare meget i de år, hvor jeg både flyttede og startede på uddannelse. Jeg savnede tætte veninder og havde enormt svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle møde dem.«

Matilde Hebsgaard Trobeck fortæller, at antallet af medlemmer er vokset støt, siden hun oprettede gruppen, men at det særligt er gået stærkt efter corona. Da vi taler sammen klokken 9.30, har hun allerede accepteret 26 nye medlemmer den dag. Hun tror, det skyldes, at flere har oplevet at føle sig ensomme under pandemien, og håber, at antallet af medlemmer i gruppen kan bidrage til at aftabuisere den følelse.

»Jeg tror, det kan være en trøst for mange bare at vide, at gruppen eksisterer. Det kan give en ro at se, at der er rigtig mange, der har det ligesom en selv, også selv om de på overfladen måske ser virkelig velfungerende ud.«

Danskernes trivsel har generelt været hårdt ramt under coronakrisen, og særligt unge har oplevet en stigende grad af ensomhed og stress, viser de seneste resultater fra HOPE-projektet ved Aarhus Universitet, der løbende har kortlagt vores adfærd under pandemien. Hele 40 procent af unge i alderen 18-34 år angav i slutningen af marts, at de følte sig ensomme her og nu.

Det kommer oveni, at unge mellem 16 og 24 år allerede udgør den største gruppe i Danmark, der ofte oplever at føle sig uønsket alene. Hele 10,3 procent af unge kvinder føler sig ensomme, viser Den Nationale Sundhedsprofil, en rapport, der hvert fjerde år udarbejdes af Sundhedsstyrelsen på baggrund af data fra flere end 180.000 danskere.

Siger jeg noget forkert?

Det er ikke svært at genkende Pernille Thomsen, som står og vifter hektisk med armene, fordi fotografen og jeg er kommet til at køre ind til naboen. Hun ligner sit profilbillede på Hey!Vina med venlige øjne og halvlangt, mørkblondt hår.

Da vi endelig triller ind på den grusbelagte gårdsplads, byder hun os velkommen til sit familiekollektiv nær Helsingør, hvor hun bor sammen med sin kæreste og hans familie, som driver en kalechesmedevirksomhed.

Pernille Thomsen er født og opvokset i en lille by på Vestsjælland, hvor hun har boet sammen med sin mor.

Gennem hele sin opvækst havde hun følelsen af ikke at passe ind, fortæller hun, og det er svært i en lille landsby, hvor muligheden for at møde andre ikke er stor. Det gjorde det ikke nemmere, da hun i tredje klasse fik konstateret svær ordblindhed. Det gav de andre endnu en anledning til at mobbe hende.

»Jeg følte mig forkert og udenfor. Det har betydet, at jeg ofte er i tvivl om, hvorvidt jeg gør noget forkert. Jeg har stadig svært ved at åbne mig over for nye mennesker.«

Efter folkeskolen kom Pernille Thomsen på en specialefterskole for unge med ordblindhed og sociale udfordringer. Her oplevede hun for første gang et fællesskab, hvor hun følte sig inkluderet og kunne spejle sig i de andre.

På efterskolen fik hun sin første veninde, men selv om følelsen af tryghed og fortrolighed var glædelig, var hun også hele tiden bange for at blive forladt. Hun mærkede, hvor svært det kan være at give sig hen og have tillid til et andet menneske.

»Mit alarmberedskab var hele tiden i gang: Griner jeg for højt? Siger jeg noget forkert eller noget dumt? Jeg blev nervøs, når folk ikke reagerede, som jeg forventede. Sådan kan jeg stadig få det,« siger hun.

Pernille Thomsen arbejder i dag som greenkeeper på en golfbane i Greve. For to år siden så hun en annonce på Facebook, der reklamerede for hjemmesiden Boblberg. Det er et digitalt fællesskab med flere end 360.000 medlemmer, hvor man kan søge efter nye venskaber, løbemakkere eller noget helt tredje. Pernille Thomsen oprettede en profil, og hurtigt faldt hun over en anden ung kvinde, der vakte hendes interesse. Efter lidt betænkningstid tog hun mod til sig og spurgte, om de skulle mødes. Det var enormt grænseoverskridende, fortæller hun, men heldigvis sagde kvinden ja.

Venskaber giver godt helbred

Det føltes lidt ligesom at skulle på date, siger Pernille Thomsen, da hun fortæller om det første møde med kvinden.

»Jeg havde kriller i maven.«

Det var i starten af december 2019, og de besluttede sig for at mødes på en café i Ringsted, hvor Pernille Thomsen boede på det tidspunkt. Her bestilte de en kop kaffe og en sodavand, og så forsvandt tre timer. »Vi snakkede simpelthen uafbrudt,« siger hun.

»Da vi forlod cafeen og gik ud mod bilerne, spurgte hun, om jeg havde planer til nytår. Det havde jeg ikke, og så inviterede hun mig hjem til hende sammen med nogle af hendes andre venner. Det var en af de bedste nytårsaftener nogensinde.«

Venskaber har en kolossal effekt på vores fysiske og psykiske helbred og velbefindende, fortæller Robin Dunbar, der er antropolog og leder af Social and Evolutionary Neuroscience Research Group i afdelingen for eksperimentel psykologi ved University of Oxford. Han er også ophavsmanden til Dunbar’s number, der repræsenterer teorien om, at menneskets kognitive kapacitet maksimalt kan rumme 150 sociale forbindelser.

»Antallet af nære relationer har langt større betydning for dit helbred end for eksempel en usund livsstil med overvægt, dårlig kost og ingen motion,« forklarer Robin Dunbar.

Nære relationer påvirker nemlig endorfinsystemet i hjernen positivt – og biokemiske studier har vist, at endorfiner har en indvirkning på immunsystemet, som bliver bedre til at bekæmpe eksempelvis virusser. Den mekanisme gør, at venskaber er afgørende for vores livskvalitet, understreger Robin Dunbar.

Selv om den menneskelige hjerne ifølge Dunbar størrelsesmæssigt er i stand til at kapere 150 sociale bekendtskaber, hvoraf kun fem udgør reelle intime relationer, er størrelsen og intensiteten af ens sociale omgangskreds påvirket af en lang række faktorer. Her kan både miljø og genetik spille ind, samt hvorvidt man er introvert eller ekstrovert.

»Den måde, du knytter dig til folk på, afgøres i høj grad af, hvor mange endorfinreceptorer, du har.«

Det betyder, at folk, der defineres som ekstroverte, ofte vil have flere endorfinreceptorer og dermed et større behov for social stimulans, hvorimod mennesker, der opfattes som introverte, vil have færre endorfinreceptorer og hurtigere få deres sociale behov stillet.

Frygten for afslag

Pernille Thomsen beskriver sig selv som introvert. Hun har altid bedst kunne lide at have få, nære relationer. Nogen, man kan regne med altid tager telefonen, hvis man ringer, fordi det hele er ved at brænde på.

Hun leder stadig efter nye veninder. Det er også derfor, hun har oprettet en profil på Hey!Vina, som hun hørte om gennem en bekendt. Det var lige efter, hun var flyttet hjem til sin kæreste, og ikke kendte nogen i området. Hun synes, at appen kan virke en smule overfladisk, fordi den minder meget om Tinder. Det kan virke mærkeligt at sidde og sortere til og fra på den måde, siger hun.

Det kan også være svært at række ud til dem, hun matcher med, fordi hun fortsat er bange for at få afslag.

»Man vil jo gerne være den, der bliver skrevet til først,« siger hun lidt tøvende og fortsætter: »Og hvis jeg så har skrevet til nogen, og ikke får noget svar, så tænker jeg straks, om jeg har gjort noget forkert.«

Behovet for genkendelse

Et venskab starter næsten altid med en følelse af at kunne genkende noget i sig selv, siger iværksætter og foredragsholder Frederik Svinth, der afholder kurser og workshops om venskaber og ensomhed.

Fra genkendelsens øjeblik kræver det en vedvarende indsats at opbygge et venskab. Det kan være svært i vores tid, hvor relationer i stigende grad skal vedligeholdes over internettet.

Frederik Svinth fortæller, at han oplever en stor følelse af utilstrækkelighed blandt den yngre generation, når han er ude at holde foredrag. De føler ikke, de kan leve op til noget som helst, fordi de hele tiden præsenteres for alle livets muligheder gennem de sociale medier.

»Måske sidder man derhjemme, og så får man en Snapchat fra nogen, som er taget i sommerhus sammen. Man bliver hele tiden præsenteret for det, alle de andre laver, og så opstår følelsen af utilstrækkelighed.«

Den opfattelse deler lektor Malene Charlotte Larsen.

»Samværet er meget i fokus på de sociale medier. Derfor kan man nemt sidde alene derhjemme og føle, at alle de andre er sammen.«

Malene Charlotte Larsen har i forbindelse med sin forskning interviewet mange unge kvinder i 20’erne, som har givet udtryk for, at det er hårdt at vokse op med sociale medier, som hele tiden giver feedback på, »hvor godt man klarer sig«.

Det kan for eksempel ske ved, at man får en høj snapstreak på Snapchat, hvis man vedholdende snapper – altså sender billeder – med hinanden. Så begynder der at dukke små emojiikoner og tal op i ens app, som viser, at man har en god forbindelse til sit netværk.

»De sociale medier er ikke uskyldige i spørgsmålet om ensomhed. Det kan let virke, som om man opnår succes og anerkendelse ved at opretholde mange forbindelser og hele tiden portrættere det perfekte liv. Derfor kan det føles, som om venskaber også bygges op omkring en form for performance, ikke mindst understøttet af algoritmernes indblanding,« siger hun.

’Sand i øjnene’

Når antropolog Robin Dunbar kigger tilbage på sine mange års forskning i venskaber, kan han godt blive bekymret over det stadie, vi befinder os på i dag, hvor sociale medier har taget meget plads på bekostning af det fysiske samvær.

Han fremlægger sin bekymring med en lille analogi, hvor verden er en sandkasse. Her leger alle børn sammen. Ingen kan komme ud. En dag kaster et af de andre børn sand i øjnene på dig. Du må nu finde ud af, hvordan du skal reagere. Var det med vilje, eller var det et uheld? Du kan ikke komme ud af sandkassen, og derfor bliver du nødt til at agere diplomatisk. Men hvad hvis du aldrig har lært det, fordi du primært har tilegnet dig sociale kompetencer over nettet, hvor stikket altid kan trækkes, hvis noget bliver for besværligt?

»Det er problematisk, hvis vi ikke lærer, hvordan vi skal konfrontere den person, som har givet os sand i øjnene,« siger Robin Dunbar alvorligt.

Men det er endnu ikke til at vide, om det er den konsekvens, de sociale medier vil have, understreger han. Det finder vi først ud af, når de børn, der fødes ind i den digitale verden, er blevet voksne.

En anden sikkerhed

Pernille Thomsen fører automatisk fingeren hen over skærmen på sin smartphone, hvor hun har åbnet Hey!Vina. Inde på appen er der felt, hvor der står ’hvad jeg elsker mest ved mig selv’. Her har hun skrevet »min tålmodighed«. 

Selv om hun ofte har oplevet, at de sociale medier kan give et forvrænget billede af, hvordan andre lever deres liv, synes hun, det kan være befriende at møde folk gennem den type onlineplatforme. Det giver en form for sikkerhed, som ikke eksisterer i samme grad, når man mødes mere spontant i den virkelige verden. 

»Når man finder hinanden over nettet, så ved man, at begge parter har lyst til at mødes.«