Nye penge
Læsetid: 8 min.

Kryptobussen kører – mod en spændende fremtid eller snarlig selvdestruktion

Det er en vild tid for bitcoin, der på det seneste har oplevet store værdistigninger og tiltagende interesse fra tunge investorer. Spørgsmålet er, om kryptovalutaens udvikling indvarsler en ny form for økonomi eller en spekulativ boble
Bitcoins skal ’mines’ for at bevare værdien. Det foregår i kæmpe computerhaller. Man antager, at bitcoins tegner sig for over halvdelen af den energi, der anvendes på datacentre verden over.

Bitcoins skal ’mines’ for at bevare værdien. Det foregår i kæmpe computerhaller. Man antager, at bitcoins tegner sig for over halvdelen af den energi, der anvendes på datacentre verden over.

Andrey Rudakov/Getty Images

Moderne Tider
15. maj 2021

Den 22. maj 2010 købte amerikaneren Laszlo Hanyecz to pizzaer for 10.000 bitcoins. Det svarede til 40 dollar i 2010. I dag svarer 10.000 bitcoins til 2,9 milliarder kroner. Laszlo Hanyecz har siden udtalt, at han ikke fortryder sit køb. Han var en af pionererne bag den alternative møntfod og den første, som gennemførte en handel med bitcoins.

Den voldsomme kursstigning vidner om den stigende interesse for bitcoin og kryptovalutaer, og det er gået særligt stærkt inden for det seneste år.

For et år siden stod en bitcoin til knap 50.000 kroner, i dag er den steget til knap 300.000 kroner. Det er der flere årsager til, siger Roman Beck, professor i informationssystemer ved IT-Universitetet i København og chef for Europas første blockchain-forskningscenter ved samme universitet. 

»Der er mange penge i cirkulation lige nu, og både institutionelle og private investorer ser bitcoins som et attraktivt investeringsobjekt,« fortæller han fra sit hjem i Frankfurt. 

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Espen Bøgh

Hvem er garanter for krypto-valutaerne, - sammenlignet med landenes valutaer.

Amerika er garant for dollaren, Danmark af garant for kronen, EU er garant for EUROen osv..

- Der er ingen garant for Krypto-valutaerne, de svæver blot i den tomme luft, "og intet kan gå galt siger de troende".

Det minder om historien om det supermoderne fly, der kunne flyve helt uden piloter til at styre flyet.

Kort efter afgang lød det i højttalerne til passagererne; "Det er verden mest moderne og sikreste fly, der flyver uden piloter fra afgangs-stedet til deres destinationen, - intet kan gå galt.... intet kan gå galt,,,, intet kan gå galt...".

Jacob Nielsen, Claus Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Skov

Der er godt nok mange problemer ved teknologien, som bliver ignoreret her.
Det ER meget spændende og der er nogle interessante ting ved blockchain, men der er godt nok også mange faldgrupper. Prøv at følge Stephen Diehl på twitter for lidt teknisk kritik af cryptovalutaer.

Morten Balling

@Espen Bøgh

Det med at landene er en garant for deres valutaer er lidt af en skrøne, i og med at guldreserverne alligevel ikke findes længere. Man kan diskutere om de nogensinde har fundtes. Bla. var der en del år hvor USA ikke rigtigt ville fremvise deres. I dag siger man at valutaen mere repræsenteres af hele landets værdi, med alt hvad der er i det, men der forekommer det mig at man ser bort fra den private ejendomsret.

Af samme grund passer crypto valutaer fint ind i pyramidespillet (vækstøkonomien). Dermed ikke sagt at det er et sikkert sted at placere sin formue, men selv diamanter kan teoretisk brændes af til CO2.

Jeg har tidligere argumenteret for at værdi er et misforstået begreb. Penge er kun noget værd fordi de kan byttes til begrænsede ressourcer. Det så man for nylig i Indien hvor "ilt blev mere værd end guld".

"I'm buying oxygen at the rate of gold right now," he said.

https://news.sky.com/story/covid-19-doctor-at-centre-of-indias-coronavir...

Så på den måde løste coronavirussen lige værdiparadokset...

https://en.wikipedia.org/wiki/Paradox_of_value

...uden at det fik nogen større betydning for økonomerne. De har for travlt med at tælle penge til at bemærke den slags "minor details".

Crypto valuta kommer til at stige og falde som aktier indtil finansverdenen en dag kollapser, med mindre de forbydes, hvilket vil være "svært".

Kurt Nielsen, Jacob Nielsen, Ib Christensen, Claus Nielsen og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

@ Espen Bøgh
Du har ganske ret i at der ikke er nogen som garenterer bitcoin, at de svæver frit i luften.
Men det er da ikke forskelligt fra kroner, euro og all fiatvalutaer - vi HAR forladt guld og pengene er intet værd !

Kurt Nielsen, Ib Christensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Esben Bøgh har ganske ret - der er ingen garanti for at kryptovalutaerne kan bruges som betalingsmiddel for noget som helst. Ingen kan tvinge nogen til at modtage eksempelvis Bitcoins som betaling for en vare eller tjeneste. Eksempelvis (frit efter hukommelsen) købte Tesla, Bitcoins for 9 mia. dollars og proklamerede at man snart kunne betale for en Tesla med Bitcoins. Kort derefter lød det fra Elon Musk at det alligevel ikke ville blive en realitet.

Pengeudstedelse skal alene være staternes monopol - private skal forbydes adgang.

Morten Balling

@Krister Meyersahm

Ikke at jeg føler mig afklaret omkring spørgsmålet, men hvorfor skal private forbydes adgang til at skabe værdilagre (penge) når vi accepterer private aktører i markedet for alle mulige andre finansielle værktøjer? Staten kan heller ikke garantere valutaers "værdi". Det kan f.eks. en argentiner fortælle om.

Den samlede globale valutamængde bør repræsentere mindre end eller lig med det planeten er værd. Her finder vi et problem værende at man ikke kan blive enige om hvad værdi er. Det er meget simpelt. Værdi er ressourcer. De fleste af dem er begrænsede. Hvis vi byttede alting ville værdi være til at overskue for de fleste, men fordi byttehandel er besværlig bruger vi let håndterlige værdilagre, og her er penge ikke det eneste. Det gør dog at reel forståelse af værdi bliver svær, fordi den bliver distanceret.

F.eks. bilder vi os ind at vi er blevet rige, fordi vi har fået højere levestandard, men kloden er blevet mindre værd, fordi vi har brugt begrænsede ressourcer (værdi), og samtidig er vi blevet mange flere mennesker til at dele de samme ressourcer. Den smånaive forestilling om at blot ​man delte den rigeste ene procents ejendom ud til de andre 99% så ville vi alle blive i stand til at leve ordentlige liv holder ikke. Vi kan dele alle de fiktive penge, men der er stadig ikke kommet flere ressourcer.

Hvis den økonomiske teori holder (det gør den ikke), så skulle tilførslen af et nyt værdilager øge udbuddet og dermed sænke værdien af valutaen, forudsat at den modsvarede en reel værdi. Det gør den ikke længere, og spørgsmålet er om den nogensinde har gjort

Jacob Nielsen

Der kører en masse spændende diskussioner også på youtube om emnet. Raoul Paul er en stor tilhænger af bla. Ether og Bitcoin og har helt forladt guld og sølv, hvor Mike Maloney taler for begge dele, med hver sine fordele og ulemper.

Jeg kan ikke selv se at det her vil ende godt. 3 timers arbejde foran en computer og så er Dodgecoin skabt, nu værd milliarder, men det ligger ikke nogen værdi bag, ingen jord, bygninger, guld, bjerge med ædelmetaller og mineraler. Det er tal på en computer som kan skabes til uendelighed. Jeg tror selv at det er al den her pengeskabelse, fra centralbankerne ud af den blå luft, der kraftigt medvirker til cryptostigningerne, men også til huspriserne og aktiestigningerne.

Men som frimærker var meget værd i 80erne, og tulipanløg i Holland engang, sker det samme også med de enkelte cryptovalutaer. Guld derimod har en indbygget værdi i sig selv, det kan laves til smykker, og menneskets forfængelighed forsvinder ikke af sig selv. Det samme med sølv, som også kan anvendes af lægeindustrien til at bekæmpe skadelige bakterier.

Spørgsmålet er hvornår? 1 år eller 100 år. Det bliver et gæt.

Morten Hansen

Der lader til at være nogle misforståelser omkring relationen mellem en stat og dens valuta i flere af kommentarerne ovenfor.

Kernespørgsmålet er ikke, om en stat er villig til at ombytte sin valuta til en eller anden form for ressource, typisk guld, men andre ædelmetaller har også været brugt. I stedet er den centrale relation statens (implicitte eller eksplicitte) krav om, at skattebetalinger og andre offentlige fordringer skal foregå i dens egen valuta. Dvs. statens (u)villighed til at acceptere bestemte betalingsformer.

Hertil kommer så mulighederne for staten for at påvirke valutakurser via en række forskellige tiltag (bemærk imidlertid at staten ikke er den eneste spiller i eks. pengeudstedelse, hvor finanssektoren reelt skaber en betydelig pengemængde).

Det er således en misforståelse, hvis man tror, at staten ikke længere “bakker sin valuta op”; bare fordi staterne ikke længere er på guldfoden. Konkrete eksempler er eks. den danske fastkurspolitik, men også andre former for finans- og pengepolitik kunne nævnes. Kryptovalutaerne skal derimod alle omveksles til “rigtige” (stats)valutaer før de kan bruges til at betale offentlige fordringer.

Hvor de “statsanerkendte” valutaer alle i sidste ende er baseret på, at du kan bruge dem til at betale din skat, så er kryptovalutaernes værdi baseret på, at X antal personer på et givent tidspunkt er villige til at acceptere dine kryptostakater. Dette er ikke anderledes end andre former for “byttemidler”, hvor begrænset udstedelse virker som en dæmper på muligheden for at oversvømme markedet og giver mulighed for at spekulere i prisstigninger og -fald.

Samtidigt har kryptovalutaerne også en række ulemper som betalingsmiddel i den konkrete verden de fleste af os lever i (i modsætning til spekulanternes online-casinoer). Nathan J. Robinson fra Current Affairs har et udmærket indlæg om, hvorfor krypto næppe er en god ide for den almindelige forbruger:
https://www.currentaffairs.org/2021/04/why-cryptocurrency-is-a-giant-fraud/

Nicolaj Knudsen, Morten Skov og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Hansen

Hvis man i øvrigt er interesseret i et længere blik på penge, gæld og sociale relationer (herunder mellem borger og stat), så kan jeg varmt anbefale afdøde David Graebers “Debt: The First 5,000 Years” fra 2011.

Morten Balling

@Morten Hansen

Argumenterer du for at pengenes værdi ligger i at de kan bruges til at betale skat?

Jeg bilder mig ikke ind at jeg kan veksle danske kroner til guld i nationalbanken længere, men penge startede som indlånsbeviser, udstedt af konger, og det gjorde de fordi man stolede på at kongen var i stand til at veksle pengene til f.eks. guld. Jeg forestiller mig at der har været en vis skepsis i overgangen fra det tunge gule metal (mm.) til en tynd plade cellulose med lidt blæk på. Det var ikke papiret eller blækket som folk forbandt med værdi, men det som stod skrevet på papiret.

Crypto valuta kan ganske rigtigt ikke bruges til at betale skat, men det kan aktier, obligationer osv. heller ikke. Alligevel kan de veksles til valuta som staterne accepterer, og det kan crypto valuta også. Når Elon Musk ser ud til at opføre sig som en elefant i en porcelænsforretning ift. diverse crypto valutaer, så kunne man få tanken at det er en form for kursmanipulation som endnu ikke er reguleret.

Ift. Graeber: Jeg har ikke læst hans bog, men påstanden om at gæld skulle have eksisteret før man handlede ved at bytte forekommer mig både tvivlsom, men også interessant. Vi ved dybest set ikke hvordan man handlede for bare 50.000 år siden. Dog er der også folk som Harari, som ret overbevisende argumenterer for at økonomi var statisk indtil for relativt få år siden, blandt andet fordi man ikke stolede på gæld.

Morten Hansen

@Morten Balling: Ja, det korte svar er, at det var og er statens krav om, at skatter betales i en bestemt form, der er en central basis for penges værdi og tilsvarende er der også statens mulighed for at stifte gæld (typisk i egen valuta) med sikkerhed i fremtidige skatteindtægter.

Det er netop hvad der adskiller både krypto og værdipapirer fra “rigtige” penge: At de ultimativt skal veksles til en anderkendt valuta for at kunne “handle” med staten, hvad enten det drejer sig om skatter og andre offentlige fordringer, eller om at købe offentlig gæld. Med statens voldsmonopol er disse transaktioner anderledes end handler med andre spillere.

Graebers pointe er, at penge og gæld hænger uløseligt sammen, men at pengehistorie ofte ender med at være “mønthistorie” på trods af vores veldokumenterede både historiske og nutidige antropologiske eksempler på, hvad han kalder “sociale kreditsystemer”.

“Social kredit” er Graebers betegnelse på det netværk af alt fra vennetjenester til mere formelle “købe på klods”- og “gældbevis”-systemer, som har været og fortsat er udbredte i “pengeløse” økonomier. Disse kan ende med at blive mere og mere lig det vi i dag forbinder med økonomi ved at gældsbeviser handles og overføres og derigennem bliver en form for penge. Her drager Graeber parallellen til Bank of England, der jo netop blev grundlagt som en låneinstitution for den britiske konge (senere stat) og netop derfor kan gældsrelationen ikke ophæves .

Den lange forhistorie ses eks. også tydeligt i alt fra det gamle testamente og andre oldtidskilders fokus på gældseftergivelse til nuværende samfund med relativt begrænset brug af “formelle penge” i form af kontanter eller elektroniske pengeoverførsler.

Graeber påpeger at disse kilder langt fra er nye eller ukendte, men generelt har været studeret af oldtidshistorikere og antropologer, mens økonomer har foretrukket tankeeksperimenter.

Jeg ved ikke hvem Hariri er, men hvis han mener økonomi er “statisk”, fordi folk “ikke stolede på gæld”, så virker det ikke som om han har læst særligt mange historiske kilder. Det har jo ofte været nødvendigt for landbrugere at købe på kredit mod en andel i et fremtidigt høstudbytte. Alene effekten af vejret på høsten giver et fingerpeg om, hvorfor en ide om en “stabil” økonomi er historisk betænkelig - og så kan vi lægge ædelmetal-booms til.

Morten Balling

@Morten Hansen

Tak! Man lærer (forhåbentligt) noget nyt hver dag. Jeg kendte ikke til Graeber, og selvom jeg har fundet det interessant at læse om nuværende samler/jæger samfund, så bør man tolke nutiden med en vis skepsis, da selv samlersamfund har fået mobiltelefon og Facebook.

Jeg har læst lidt mere om Graeber, og har tænkt mig at læse hans bog. Man kan sige at "gift economy" og gæld er noget som giver lige så god mening som at den ene neanderthaler bytter en økse med en håndfuld pilespidser fra en anden, specielt når stammen er lille og dermed overskuelig. Endnu engang er det ham Adam Smith som formentlig har ledt mig på "afveje". På den anden side kan man også sige at den økonomi Graeber beskriver med gæld er en form for avanceret bytte. Det spøjse her er at i gaveøkonomi, forventes det, i hvert fald ud fra hvad jeg har læst, ikke at gaven altid betales tilbage.

En af grundene til at jeg har købt Adam Smiths tankeeksperiment om at byttehandel nødvendigvis måtte være forgængeren for penge/guld er at man finder udveksling af ressourcer mange steder i biologien, bla symbiose. F.eks. kan en plante kun optage de næringstoffer der findes i jordens væskefase meget tæt på platens rødder. Derfor pumper planter store mængder sukker (værdi for planten) ud via rødderne, hvor sukkeret bruges som energikilde til mikroorganismer i jorden, som både bringer næring til plantens rødder, og også omsætter f.eks. organisk fosfor til uorganisk, fosfor som er det eneste planten kan bruge.

Personligt betragter jeg økonomi som et resultat af evolutionen, ligesom ti fingre, eller sociale evner. Det er en opstået del (emergens) af det system vi kalder virkeligheden. Man kan sågar finde eksempler på "handel" steder i naturen (Universet), hvor ressourcer ikke udveksles mellem noget vi forstår som værende "levende".

Yuval Noah Harari er en israelsk historie professor som er mest kendt for hans bog Sapiens - A Brief History of Humankind. Den kan jeg absolut anbefale. Det han mener med at økonomien var "statisk" er primært ift. produktion og vækst, og det er i global målestok.

Søren Kristensen

Den forsimplede udgave: Er cryptovaluta ikke bare (indtil videre) at sammenligne med eftertragtede Pokemonkort, specielle frimærker eller jetonner i et casino, hvor de forskellige brikker har en værdi så længe der er rigtige penge i kassen eller i det mindste en tro på samme- eller ultimativt at en social enhed kan blive enige om en bestemt værdi? Omvendt og for casinioers vedkommende kan man aldrig vide om Oceans Elleven eller -Thirteen har været forbi ligesom ingen i crypto verden ved hvornår den næste Elon Musk slår til.

Jørgen Wentzlau

USA bruger – presser Tech firmaer til at spionere for sig, og betaler herfor med centralbank penge, lån der aldrig tilbagebetales.
På den måde opkøber Tech firmaerne udenlandske, også danske firmaer, til overbuds priser.
Handlen foregår ved betaling med Tech firmaets egne aktier, også lidt aktier til de ledende med arbejdere, så man sikrer deres loyalitet. Man fyrer sjældent, men sætter et ledelses lag over den nuværende ledelse.