Den 22. maj 2010 købte amerikaneren Laszlo Hanyecz to pizzaer for 10.000 bitcoins. Det svarede til 40 dollar i 2010. I dag svarer 10.000 bitcoins til 2,9 milliarder kroner. Laszlo Hanyecz har siden udtalt, at han ikke fortryder sit køb. Han var en af pionererne bag den alternative møntfod og den første, som gennemførte en handel med bitcoins.
Den voldsomme kursstigning vidner om den stigende interesse for bitcoin og kryptovalutaer, og det er gået særligt stærkt inden for det seneste år.
For et år siden stod en bitcoin til knap 50.000 kroner, i dag er den steget til knap 300.000 kroner. Det er der flere årsager til, siger Roman Beck, professor i informationssystemer ved IT-Universitetet i København og chef for Europas første blockchain-forskningscenter ved samme universitet.
»Der er mange penge i cirkulation lige nu, og både institutionelle og private investorer ser bitcoins som et attraktivt investeringsobjekt,« fortæller han fra sit hjem i Frankfurt.
Med andre ord er bitcoin efterhånden ved at blive mainstream – blandt andet hjulpet på vej af bilfabrikanten Tesla, der har købt for 1,5 milliarder dollar i bitcoins. Betalingsgiganten PayPal annoncerede desuden i november, at det i fremtiden vil være muligt at betale med forskellige kryptovalutaer over deres service. Og senest er firmaet Coinbase, der står bag en platform for køb og salg af kryptovaluta, blevet noteret på den amerikanske børs. Her blev firmaet værdisat til næsten 100 milliarder dollar, og direktør Brian Armstrong blev pludselig en af jordens rigeste mænd.
Udviklingen peger i retning af, at kryptovaluta og blockchain bliver afgørende for vores økonomi i fremtiden, mener Roman Beck.
»Kryptovaluta er en naturlig del af pengenes evolution,« siger han. »Vi gik fra muslingeskaller til guldmønter til papir og over til plastik og digitale valutaer.«
Når først kryptovalutaer er implementeret på markedet, vil folk begynde at se dem som et naturligt betalingsmiddel, mener han. I fremtiden vil vi komme til at betale med apps, som vi kender det fra MobilePay, men med kryptovaluta i stedet for kroner, forudsiger Beck.
Det er imidlertid ikke alle, der ser bitcoins udvikling som et varsel om fremtidens digitale penge. Møntfoden har også en række faldgruber, som i kritikernes øjne sår tvivl om de alternative valutaers bæredygtighed.
Det digitale guld
Grunden til, at Laszlo Hanyecz’ pizzaer i dag ville koste 1,8 milliarder kroner stykket, er, at den ukendte grundlægger af bitcoin, der går under pseudonymet Satoshi Nakamoto, kodede valutaen, så der maksimalt kan eksistere 21 millioner bitcoins. Det er således en grundlæggende del af kodningen, at der er tale om en begrænset ressource, ligesom guld.
Og parallellen til det eftertragtede ædelmetal stopper ikke der: Bitcoins skal også »mines«, som det hedder i jargonen. Det foregår i kæmpe computerhaller, hvor tusindvis af computere arbejder på at løse komplekse matematiske regnestykker til gengæld for nye bitcoins. Regnestykker, der før kunne løses på en almindelig bærbar computer, men i dag er blevet langt mere komplekse og derfor kræver langt mere regnekraft.
I skrivende stund er der næsten 18,7 millioner bitcoins på markedet. Derfor mangler der stadig at blive minet lidt over 2,3 millioner bitcoins, hvilket i den nuværende kurs svarer til over 800 milliarder kroner.
Imidlertid er der det problem, at produktionen kræver enorme mængder strøm. Så store mængder, at det estimeres, at bitcoins tegner sig for over halvdelen af den energi, der anvendes på datacentre verden over – eller mere end Hollands samlede energiforbrug om året, skriver BBC.
Attraktivt investeringsobjekt
Det enorme energiforbrug har været anledning til megen kritik af bitcoin – og en undren over, at en grøn virksomhed som Tesla vil investere i det. I denne uge trak Tesla-milliardæren Elon Musk, der i marts annoncerede, at man nu kunne købe Teslas biler med bitcoins, også i land: På grund af bitcoins klimaaftryk vil virksomheden ikke længere acceptere dem som betalingsmiddel, skrev han på Twitter. Et budskab, der fik bitcoins værdi til at falde med ti procent. Musk erklærede dog også, at Tesla igen vil tillade køb med møntfoden, når den kan ’mines’ med bæredygtig energi.
Mogens Kühn Pedersen, der er professor emeritus ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS og har forsket i kryptovalutaer, mener, at bitcoin på sigt er selvdestruktiv, fordi energiforbruget er så højt.
»Efterhånden som bitcoins bliver mere anvendt, bliver den påkrævede computerkraft større og større, fordi regnestykket, computerne skal løse, bliver mere og mere komplekst. På et tidspunkt skal værdien af bitcoin være så enormt stort for at betale energiforbruget, at valutaen vil styrte sammen, fordi transaktionerne bliver for dyre,« siger han og slår fast, at hvis den overlever, bliver det kun som investeringsobjekt.
Lige nu fremstår bitcoin i hvert fald som et attraktivt aktiv for en del investorer, heriblandt et par kendte forvaltere af Wall Street-hedgefonde, der har kastet sig over den digitale valuta og været med til at øge markedets interesse for den.
Samtidig er der tegn på, at en del af bitcoins værdistigning har mere problematiske årsager: Nogle iagttagere peger på, at udviklingen kan være forbundet med en kursmanipulation, som foretages ved hjælp af Tether, en anden digital møntfod, der kan bruges til at presse bitcoins værdi i vejret. Det er sket tidligere under den store bitcoin-boble i 2017, hvor opkøb med Tether blev brugt til at drive kursen til et uforholdsmæssigt højt niveau.
Blockchain som garant
Teknologien bag bitcoin hedder blockchain og går kort fortalt ud på, at enten alle eller enkelte på et netværk validerer en valutaoverførsel, hvilket i princippet skulle modvirke manipulation. Blockchain kan bruges inden for mange andre felter end kryptovaluta, men inden for kryptovaluta taler man om to retninger: proof of work og proof of stake.
Bitcoin er baseret på den blockchainmodel, man kalder proof of work, hvor hver transaktion skal valideres af hele systemet.
Det svarer lidt til, at der stod en stor gruppe mennesker og noterede i en notesblok, når man handlede ind i en dagligvareforretning: Peter har overført 231 kroner til SuperBrugsen. Efterfølgende kan de allesammen validere, at den overførsel er foregået, og SuperBrugsen kan betale sine underleverandører ud fra samme princip. Det forhold, at alle computere skal validere alle overførsler, er også en af årsagerne til, at processen bag bitcoin er så energikrævende.
For tiden bliver der dog skabt nye former for kryptovalutaer, der ikke bruger nær så meget strøm.
Den nye udvikling bliver kaldt proof of stake, og her er det blot en enkelt tilfældig bruger, som skal validere en anden brugers transaktion. Ved proof of stake får den enkelte bruger kryptovaluta for at skrive ned, at nogle andre parter har gennemført en transaktion, og man bliver sanktioneret heftigt for at snyde. Designet er altså langt mindre energiforbrugende, for når det system bliver bredt ud blandt millioner af brugere, vil en transaktion ikke kræve, at millioner af computere noterer hver handel, som det er tilfældet ved bitcoin, men blot at en enkelt computer gør det.
Fælles for begge systemer er, at de er decentrale i deres natur, og i stedet for at bygge på tillid til banker, stater eller institutioner, skal det matematiske design blockchain skabe tilliden.
Grundtanken bag blockchain er altså, at systemet er sikkert på grund af den fælles digitale registrering og derfor ikke afhængigt af den tillid, som stater og banker baserer sig på. Mogens Kühn Pedersen advarer imidlertid mod at tro, at man kan basere en holdbar valuta på anonymiserede operationer. I hans optik mangler kryptovalutaen generelt den transparens, som er forudsætningen for en troværdig møntfod.
»Bitcoin er et helt uigennemsigtigt system,« siger han. Det forhold gør det også nemt for tvivlsomme aktører at misbruge valutaen, anfører han: »Kravet til virksomheder om, at de skal kende deres kunder, er afgørende for mange landes håndtering af svindel, skatteunddragelse, terrorfinansiering og mafiakartellers virke.«
Kryptovalutaens fremtid
Ikke desto mindre vidner de seneste måneders udvikling om, at bitcoin vinder frem på flere fronter. Det store spørgsmål er, hvilken rolle kryptovalutaer konkret kan komme til at spille i fremtidens økonomi.
Det kommer an på, hvor i verden de bliver implementeret. I et land som Danmark, hvor graden af korruption er lav, tilliden stor, og det økonomiske system velfungerende, eksisterer der ikke som udgangspunkt noget behov for et decentralt valutasystem.
Her kommer teknologien nok til at blive implementeret i det økonomiske system, vi bruger i forvejen, mener Roman Beck.
Vi vil i fremtiden få universelle wallets på vores telefoner, der er i stand til at håndtere alle former for transaktioner problemfrit. »Det næste NemID og fremtidige MobilePay vil blive håndteret af en wallet, der er forbundet til forskellige blockchains,« siger Roman Beck. Den kan validere brugernes identitet og dermed bruges til betaling og til at sikre ejerskab over diverse kryptovalutaer.
De nye valutaer har imidlertid et særligt stort potentiale i lande med ustabile økonomier, hvor de kan hjælpe indbyggerne med at gøre sig uafhængige af den statslige økonomi og faren for inflation: »Her kan decentraliseringen være attraktiv for borgerne,« siger Roman Beck.
Det er blandt andet sket i Venezuela og i flere lande i Afrika, hvor inflationen har været voldsom. Kryptovalutaer vinder således frem blandt små afrikanske forretningsdrivende, rapporterer Deutsche Welle.
Det er især virksomheder som Facebook og Google, som har milliarder af brugere, der vil kunne sætte skub i udviklingen, mener Beck. »Når 2,8 milliarder facebookbrugere vågner op med en facebookbankbog, kommer der til at ske et kvantespring i udviklingen,« siger han.
Og Facebook er faktisk i færd med at udvikle valutaen diem, som vil være bundet op på dollaren og dermed vil være mere stabil end bitcoin.
Fingeren på pulsen
Udviklingen går således hurtigt. Og Roman Beck mener, at et teknologisk avanceret land som Danmark kan risikere at blive overhalet indenom af kryptovalutaens udvikling, hvis ikke der holdes nøje øje med udviklingen.
Her kan vi lære af franskmændenes fejltrin, siger Roman Beck. I begyndelsen af 80’erne havde de skabt et internetlignende system, der hed Minitel. Da internettet begyndte at vinde frem, følte franskmændene ikke det store behov for at reagere på udviklingen; man havde jo allerede et system, der fungerede glimrende, mente de. »Eftersom Minitel ikke blev til noget, gik Frankrig fra at være en digital frontløber til at sakke langt bagud«.
Det samme kunne ske med Danmark, når det gælder kryptovaluta, mener Beck.
»Vi har brug for offentligt-private initiativer, der illustrerer værdien af blockchain i Danmark, og som forbindes med den europæiske infrastruktur,« siger han. »Hvis ikke vi stiger på kryptovalutabussen, vil vi blive kørt over af den.«
»Det er ikke et spørgsmål, om kryptobussen kommer til at køre. Den kører allerede i fuld fart.«
Hvem er garanter for krypto-valutaerne, - sammenlignet med landenes valutaer.
Amerika er garant for dollaren, Danmark af garant for kronen, EU er garant for EUROen osv..
- Der er ingen garant for Krypto-valutaerne, de svæver blot i den tomme luft, "og intet kan gå galt siger de troende".
Det minder om historien om det supermoderne fly, der kunne flyve helt uden piloter til at styre flyet.
Kort efter afgang lød det i højttalerne til passagererne; "Det er verden mest moderne og sikreste fly, der flyver uden piloter fra afgangs-stedet til deres destinationen, - intet kan gå galt.... intet kan gå galt,,,, intet kan gå galt...".
Der er godt nok mange problemer ved teknologien, som bliver ignoreret her.
Det ER meget spændende og der er nogle interessante ting ved blockchain, men der er godt nok også mange faldgrupper. Prøv at følge Stephen Diehl på twitter for lidt teknisk kritik af cryptovalutaer.
@Espen Bøgh
Det med at landene er en garant for deres valutaer er lidt af en skrøne, i og med at guldreserverne alligevel ikke findes længere. Man kan diskutere om de nogensinde har fundtes. Bla. var der en del år hvor USA ikke rigtigt ville fremvise deres. I dag siger man at valutaen mere repræsenteres af hele landets værdi, med alt hvad der er i det, men der forekommer det mig at man ser bort fra den private ejendomsret.
Af samme grund passer crypto valutaer fint ind i pyramidespillet (vækstøkonomien). Dermed ikke sagt at det er et sikkert sted at placere sin formue, men selv diamanter kan teoretisk brændes af til CO2.
Jeg har tidligere argumenteret for at værdi er et misforstået begreb. Penge er kun noget værd fordi de kan byttes til begrænsede ressourcer. Det så man for nylig i Indien hvor "ilt blev mere værd end guld".
"I'm buying oxygen at the rate of gold right now," he said.
https://news.sky.com/story/covid-19-doctor-at-centre-of-indias-coronavir...
Så på den måde løste coronavirussen lige værdiparadokset...
https://en.wikipedia.org/wiki/Paradox_of_value
...uden at det fik nogen større betydning for økonomerne. De har for travlt med at tælle penge til at bemærke den slags "minor details".
Crypto valuta kommer til at stige og falde som aktier indtil finansverdenen en dag kollapser, med mindre de forbydes, hvilket vil være "svært".
@ Espen Bøgh
Du har ganske ret i at der ikke er nogen som garenterer bitcoin, at de svæver frit i luften.
Men det er da ikke forskelligt fra kroner, euro og all fiatvalutaer - vi HAR forladt guld og pengene er intet værd !
Esben Bøgh har ganske ret - der er ingen garanti for at kryptovalutaerne kan bruges som betalingsmiddel for noget som helst. Ingen kan tvinge nogen til at modtage eksempelvis Bitcoins som betaling for en vare eller tjeneste. Eksempelvis (frit efter hukommelsen) købte Tesla, Bitcoins for 9 mia. dollars og proklamerede at man snart kunne betale for en Tesla med Bitcoins. Kort derefter lød det fra Elon Musk at det alligevel ikke ville blive en realitet.
Pengeudstedelse skal alene være staternes monopol - private skal forbydes adgang.
@Krister Meyersahm
Ikke at jeg føler mig afklaret omkring spørgsmålet, men hvorfor skal private forbydes adgang til at skabe værdilagre (penge) når vi accepterer private aktører i markedet for alle mulige andre finansielle værktøjer? Staten kan heller ikke garantere valutaers "værdi". Det kan f.eks. en argentiner fortælle om.
Den samlede globale valutamængde bør repræsentere mindre end eller lig med det planeten er værd. Her finder vi et problem værende at man ikke kan blive enige om hvad værdi er. Det er meget simpelt. Værdi er ressourcer. De fleste af dem er begrænsede. Hvis vi byttede alting ville værdi være til at overskue for de fleste, men fordi byttehandel er besværlig bruger vi let håndterlige værdilagre, og her er penge ikke det eneste. Det gør dog at reel forståelse af værdi bliver svær, fordi den bliver distanceret.
F.eks. bilder vi os ind at vi er blevet rige, fordi vi har fået højere levestandard, men kloden er blevet mindre værd, fordi vi har brugt begrænsede ressourcer (værdi), og samtidig er vi blevet mange flere mennesker til at dele de samme ressourcer. Den smånaive forestilling om at blot man delte den rigeste ene procents ejendom ud til de andre 99% så ville vi alle blive i stand til at leve ordentlige liv holder ikke. Vi kan dele alle de fiktive penge, men der er stadig ikke kommet flere ressourcer.
Hvis den økonomiske teori holder (det gør den ikke), så skulle tilførslen af et nyt værdilager øge udbuddet og dermed sænke værdien af valutaen, forudsat at den modsvarede en reel værdi. Det gør den ikke længere, og spørgsmålet er om den nogensinde har gjort
Der kører en masse spændende diskussioner også på youtube om emnet. Raoul Paul er en stor tilhænger af bla. Ether og Bitcoin og har helt forladt guld og sølv, hvor Mike Maloney taler for begge dele, med hver sine fordele og ulemper.
Jeg kan ikke selv se at det her vil ende godt. 3 timers arbejde foran en computer og så er Dodgecoin skabt, nu værd milliarder, men det ligger ikke nogen værdi bag, ingen jord, bygninger, guld, bjerge med ædelmetaller og mineraler. Det er tal på en computer som kan skabes til uendelighed. Jeg tror selv at det er al den her pengeskabelse, fra centralbankerne ud af den blå luft, der kraftigt medvirker til cryptostigningerne, men også til huspriserne og aktiestigningerne.
Men som frimærker var meget værd i 80erne, og tulipanløg i Holland engang, sker det samme også med de enkelte cryptovalutaer. Guld derimod har en indbygget værdi i sig selv, det kan laves til smykker, og menneskets forfængelighed forsvinder ikke af sig selv. Det samme med sølv, som også kan anvendes af lægeindustrien til at bekæmpe skadelige bakterier.
Spørgsmålet er hvornår? 1 år eller 100 år. Det bliver et gæt.
Der lader til at være nogle misforståelser omkring relationen mellem en stat og dens valuta i flere af kommentarerne ovenfor.
Kernespørgsmålet er ikke, om en stat er villig til at ombytte sin valuta til en eller anden form for ressource, typisk guld, men andre ædelmetaller har også været brugt. I stedet er den centrale relation statens (implicitte eller eksplicitte) krav om, at skattebetalinger og andre offentlige fordringer skal foregå i dens egen valuta. Dvs. statens (u)villighed til at acceptere bestemte betalingsformer.
Hertil kommer så mulighederne for staten for at påvirke valutakurser via en række forskellige tiltag (bemærk imidlertid at staten ikke er den eneste spiller i eks. pengeudstedelse, hvor finanssektoren reelt skaber en betydelig pengemængde).
Det er således en misforståelse, hvis man tror, at staten ikke længere “bakker sin valuta op”; bare fordi staterne ikke længere er på guldfoden. Konkrete eksempler er eks. den danske fastkurspolitik, men også andre former for finans- og pengepolitik kunne nævnes. Kryptovalutaerne skal derimod alle omveksles til “rigtige” (stats)valutaer før de kan bruges til at betale offentlige fordringer.
Hvor de “statsanerkendte” valutaer alle i sidste ende er baseret på, at du kan bruge dem til at betale din skat, så er kryptovalutaernes værdi baseret på, at X antal personer på et givent tidspunkt er villige til at acceptere dine kryptostakater. Dette er ikke anderledes end andre former for “byttemidler”, hvor begrænset udstedelse virker som en dæmper på muligheden for at oversvømme markedet og giver mulighed for at spekulere i prisstigninger og -fald.
Samtidigt har kryptovalutaerne også en række ulemper som betalingsmiddel i den konkrete verden de fleste af os lever i (i modsætning til spekulanternes online-casinoer). Nathan J. Robinson fra Current Affairs har et udmærket indlæg om, hvorfor krypto næppe er en god ide for den almindelige forbruger:
https://www.currentaffairs.org/2021/04/why-cryptocurrency-is-a-giant-fraud/
Hvis man i øvrigt er interesseret i et længere blik på penge, gæld og sociale relationer (herunder mellem borger og stat), så kan jeg varmt anbefale afdøde David Graebers “Debt: The First 5,000 Years” fra 2011.
@Morten Hansen
Argumenterer du for at pengenes værdi ligger i at de kan bruges til at betale skat?
Jeg bilder mig ikke ind at jeg kan veksle danske kroner til guld i nationalbanken længere, men penge startede som indlånsbeviser, udstedt af konger, og det gjorde de fordi man stolede på at kongen var i stand til at veksle pengene til f.eks. guld. Jeg forestiller mig at der har været en vis skepsis i overgangen fra det tunge gule metal (mm.) til en tynd plade cellulose med lidt blæk på. Det var ikke papiret eller blækket som folk forbandt med værdi, men det som stod skrevet på papiret.
Crypto valuta kan ganske rigtigt ikke bruges til at betale skat, men det kan aktier, obligationer osv. heller ikke. Alligevel kan de veksles til valuta som staterne accepterer, og det kan crypto valuta også. Når Elon Musk ser ud til at opføre sig som en elefant i en porcelænsforretning ift. diverse crypto valutaer, så kunne man få tanken at det er en form for kursmanipulation som endnu ikke er reguleret.
Ift. Graeber: Jeg har ikke læst hans bog, men påstanden om at gæld skulle have eksisteret før man handlede ved at bytte forekommer mig både tvivlsom, men også interessant. Vi ved dybest set ikke hvordan man handlede for bare 50.000 år siden. Dog er der også folk som Harari, som ret overbevisende argumenterer for at økonomi var statisk indtil for relativt få år siden, blandt andet fordi man ikke stolede på gæld.
@Morten Balling: Ja, det korte svar er, at det var og er statens krav om, at skatter betales i en bestemt form, der er en central basis for penges værdi og tilsvarende er der også statens mulighed for at stifte gæld (typisk i egen valuta) med sikkerhed i fremtidige skatteindtægter.
Det er netop hvad der adskiller både krypto og værdipapirer fra “rigtige” penge: At de ultimativt skal veksles til en anderkendt valuta for at kunne “handle” med staten, hvad enten det drejer sig om skatter og andre offentlige fordringer, eller om at købe offentlig gæld. Med statens voldsmonopol er disse transaktioner anderledes end handler med andre spillere.
Graebers pointe er, at penge og gæld hænger uløseligt sammen, men at pengehistorie ofte ender med at være “mønthistorie” på trods af vores veldokumenterede både historiske og nutidige antropologiske eksempler på, hvad han kalder “sociale kreditsystemer”.
“Social kredit” er Graebers betegnelse på det netværk af alt fra vennetjenester til mere formelle “købe på klods”- og “gældbevis”-systemer, som har været og fortsat er udbredte i “pengeløse” økonomier. Disse kan ende med at blive mere og mere lig det vi i dag forbinder med økonomi ved at gældsbeviser handles og overføres og derigennem bliver en form for penge. Her drager Graeber parallellen til Bank of England, der jo netop blev grundlagt som en låneinstitution for den britiske konge (senere stat) og netop derfor kan gældsrelationen ikke ophæves .
Den lange forhistorie ses eks. også tydeligt i alt fra det gamle testamente og andre oldtidskilders fokus på gældseftergivelse til nuværende samfund med relativt begrænset brug af “formelle penge” i form af kontanter eller elektroniske pengeoverførsler.
Graeber påpeger at disse kilder langt fra er nye eller ukendte, men generelt har været studeret af oldtidshistorikere og antropologer, mens økonomer har foretrukket tankeeksperimenter.
Jeg ved ikke hvem Hariri er, men hvis han mener økonomi er “statisk”, fordi folk “ikke stolede på gæld”, så virker det ikke som om han har læst særligt mange historiske kilder. Det har jo ofte været nødvendigt for landbrugere at købe på kredit mod en andel i et fremtidigt høstudbytte. Alene effekten af vejret på høsten giver et fingerpeg om, hvorfor en ide om en “stabil” økonomi er historisk betænkelig - og så kan vi lægge ædelmetal-booms til.
@Morten Hansen
Tak! Man lærer (forhåbentligt) noget nyt hver dag. Jeg kendte ikke til Graeber, og selvom jeg har fundet det interessant at læse om nuværende samler/jæger samfund, så bør man tolke nutiden med en vis skepsis, da selv samlersamfund har fået mobiltelefon og Facebook.
Jeg har læst lidt mere om Graeber, og har tænkt mig at læse hans bog. Man kan sige at "gift economy" og gæld er noget som giver lige så god mening som at den ene neanderthaler bytter en økse med en håndfuld pilespidser fra en anden, specielt når stammen er lille og dermed overskuelig. Endnu engang er det ham Adam Smith som formentlig har ledt mig på "afveje". På den anden side kan man også sige at den økonomi Graeber beskriver med gæld er en form for avanceret bytte. Det spøjse her er at i gaveøkonomi, forventes det, i hvert fald ud fra hvad jeg har læst, ikke at gaven altid betales tilbage.
En af grundene til at jeg har købt Adam Smiths tankeeksperiment om at byttehandel nødvendigvis måtte være forgængeren for penge/guld er at man finder udveksling af ressourcer mange steder i biologien, bla symbiose. F.eks. kan en plante kun optage de næringstoffer der findes i jordens væskefase meget tæt på platens rødder. Derfor pumper planter store mængder sukker (værdi for planten) ud via rødderne, hvor sukkeret bruges som energikilde til mikroorganismer i jorden, som både bringer næring til plantens rødder, og også omsætter f.eks. organisk fosfor til uorganisk, fosfor som er det eneste planten kan bruge.
Personligt betragter jeg økonomi som et resultat af evolutionen, ligesom ti fingre, eller sociale evner. Det er en opstået del (emergens) af det system vi kalder virkeligheden. Man kan sågar finde eksempler på "handel" steder i naturen (Universet), hvor ressourcer ikke udveksles mellem noget vi forstår som værende "levende".
Yuval Noah Harari er en israelsk historie professor som er mest kendt for hans bog Sapiens - A Brief History of Humankind. Den kan jeg absolut anbefale. Det han mener med at økonomien var "statisk" er primært ift. produktion og vækst, og det er i global målestok.
Den forsimplede udgave: Er cryptovaluta ikke bare (indtil videre) at sammenligne med eftertragtede Pokemonkort, specielle frimærker eller jetonner i et casino, hvor de forskellige brikker har en værdi så længe der er rigtige penge i kassen eller i det mindste en tro på samme- eller ultimativt at en social enhed kan blive enige om en bestemt værdi? Omvendt og for casinioers vedkommende kan man aldrig vide om Oceans Elleven eller -Thirteen har været forbi ligesom ingen i crypto verden ved hvornår den næste Elon Musk slår til.
USA bruger – presser Tech firmaer til at spionere for sig, og betaler herfor med centralbank penge, lån der aldrig tilbagebetales.
På den måde opkøber Tech firmaerne udenlandske, også danske firmaer, til overbuds priser.
Handlen foregår ved betaling med Tech firmaets egne aktier, også lidt aktier til de ledende med arbejdere, så man sikrer deres loyalitet. Man fyrer sjældent, men sætter et ledelses lag over den nuværende ledelse.