Interview
Læsetid: 3 min.

»Et land, der går ind på det socialdemokratiske forslag, skal være ret risikovilligt«

Torsdag førstebehandlede Folketinget det lovforslag, der skal sikre regeringen lovhjemmel til at oprette modtagecentre uden for Europas grænser. Det sker, kort efter at Danmark har indgået en løs aftale om et asyl- og migrationssamarbejde med Rwanda. Regeringens idé er politisk attraktiv, men juridisk langtfra ligetil, siger juraprofessor og migrationsforsker Thomas Gammeltoft-Hansen
Moderne Tider
8. maj 2021
Juraprofessor og migrationsforsker Thomas Gammeltoft-Hansen.

Juraprofessor og migrationsforsker Thomas Gammeltoft-Hansen.

Anne Mie Dreves

– Vil det være en god idé at udlicitere asylbehandling og fremtidige asylophold til Rwanda?

»Politisk ja, da det er et land, der tidligere har været villigt til at lave aftaler om overførsel af flygtninge fra for eksempel Libyen. Juridisk er det dog lidt mere kompliceret – selv om Rwanda på papiret tilbyder relativt gode forhold for flygtninge, har der været flere episoder med overgreb og drab på flygtninge.«

– Vil Danmark kunne sende asylansøgere til Rwanda og stadig opretholde sine internationale konventionsforpligtelser?

»Det kommer an på, hvordan man gør det. Det danske lovforslag arbejder med to modeller: en model, som handler om at overføre personer til de nationale myndigheder i det pågældende land, der så skal varetage asylbehandlinger og efterfølgende beskyttelse. En anden model med en lejr, der varetages af danske myndigheder, der så forestår asylbehandlingen. I den første model stilles der langt højere krav til det pågældende lands egne myndigheder, i den anden stilles en række krav til de danske myndigheder, som skal være i stand til at sikre en bred vifte af rettigheder for asylansøgerne i lejrene.«

– Vil det efter din vurdering kunne nedbringe antallet af asylansøgninger i Danmark?

»Det må man nok gå ud fra. Forslaget kan ses som en videreførelse af Danmarks eksisterende strategi de seneste 20 år, som hele tiden har været at gøre forholdene og rettighederne for asylansøgere og flygtninge mindre attraktive. Det er en form for afskrækkelseslogik, som det her forslag også spiller ind i.«

Thomas Gammeltoft-Hansen

  • 42 år.
  • Master i flygtningestudier fra Oxford University og ph.d. i jura fra Aarhus Universitet.
  • Professor på det juridiske fakultet på Københavns Universitet og adj. professor ved Aarhus Universitet samt forhenværende forskningschef på Institut for Menneskerettigheder.
  • Forfatter til bogen Hvordan løser vi flygtningekrisen?

– Hvorfor har det i praksis vist sig svært at finde et land, som man kan sende asylansøgere til?

»Spørgsmålet om modtagelse af flygtninge og asylansøgere er også politisk sensitivt i de lande, vi forhandler med. Dertil er det danske forslag, fremlagt af Socialdemokratiet, omgærdet af markante usikkerheder. Det står hverken klart, hvad der skal ske med dem, der får asyl, eller dem, som får afslag. Og risikerer en lejr i sig selv at tiltrække asylansøgere? Et land, der indgår en aftale, som ligner det socialdemokratiske forslag, skal derfor være ret risikovilligt.«

– Regeringen ville først indgå aftaler med demokratiske stater, men det ændrede man til, at landene ikke behøver at være demokratiske, ’som vi forestiller os det’. Hvad betyder det?

»Rent juridisk er det springende punkt, om man evner at garantere asylansøgeres og flygtninges internationale rettigheder ved overførsel til et andet land. Det er ikke som sådan afhængigt af, om et land er demokratisk eller ej. Men erfaringerne peger på, at de politiske omstændigheder i mindre demokratiske lande hurtigt kan ændre sig, og så risikerer man, at hele præmissen for en eventuel aftale ikke længere er til stede.«

– Er det realistisk for regeringen at ’bryde med den negative incitamentsstruktur’ i asylsystemet, som lovforslaget lægger op til?

»Det danske tiltag står over for to grundlæggende udfordringer. Den ene er, at tidligere aftaler med tredjelande på migrationsområdet ofte har haft en kort levetid og derfor hele tiden skal genforhandles. Den anden er, at det i sagens natur er meget begrænset, hvad Danmark kan gøre alene i forhold til den overordnede migrationsstrøm over Middelhavet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Regeringen har sikkert allerede spurgt i Grønland, om den famøse asyllejr måtte ligge et eller andet sted på den store ø..

Sandsynligvis har svaret været:
"Det er jo et absurd forslag !!"

Ligesom Mette Frederiksen svarede, da Trump ville købe Grønland.

Inge Lehmann, John Damm Sørensen, Anne-Marie Esmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

I de gode gamle kunne en flygtning søge asyl i de lande de boede i eller nabolandet hvis man hurtigt skulle væk. Derfor var det heller ikke nødvendigt at skulle udsætte dig selv for yderlige farer.

Men det var i den bedste af alle verdener. Kan godt tænke hvad vi selv ville gøre hvis vi selv blev ramt af krig. Mon vi ville blive siddende på vores hænder medens vi venter på ragnarok. Jeg tvivler. Verden er blevet absurd. Og som den gode forsker jo også gør opmærksom på og for den sags skyld også lederen af Institut for Menneskerettigheder også pointere. Det bliver vanskeligt ud over alle grænser især juridisk og konventionsmæssigt.

Inge Lehmann, John Damm Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar