Portræt
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: »Så gik den ikke længere«

Per Andersen var hjemmeværnsmand, men også en engageret læser af filosofi og verdenshistorie. Han var ikke let at komme tæt på, men han og Alice holdt deres kærlighed i live gennem alle årene – og markerede den undervejs med en 33 1/3 års bryllupsdag
Moderne Tider
29. maj 2021
Per Andersen blev født i Odense i 1934. Her voksede han op på Skibhusvej sammen med sine to yngre søstre, sin far, der var forvalter, og sin mor, der var udlært i en skotøjsforretning.

Per Andersen blev født i Odense i 1934. Her voksede han op på Skibhusvej sammen med sine to yngre søstre, sin far, der var forvalter, og sin mor, der var udlært i en skotøjsforretning.

Privatfoto

Det var 12 år siden, der sidst var blevet født trillinger på Frederiksberg Hospital, da Alice og Per Andersen blev forældre for første gang.

Den tredje trilling var dødfødt, og efter ti dage blev den første trilling smittet med meningitis. Det var midt om natten, da Per Andersen blev tilkaldt til hospitalet, fordi deres søn skulle døbes, inden han gik bort. Da Per Andersen troppede op, var han iklædt sit bryllupstøj med slips og fine sko.

»Det er jo vores søns barnedåb,« som han sagde.

Den hændelse talte Alice og Per Andersen om i de sidste timer af Per Andersens liv. Selv var han afklaret omkring at skulle dø.

Han havde i god tid sørget for at lave et testamente, bortgive sit værktøj til Børkop Vandmølle, hvor han som møllerknægt lavede rundvisninger, donere sin krop til videnskabelig brug, bestille en irsk gravøl med rigelig snaps til og sågar skrive sin egen dødsannonce, der indledes med ordene: »Så gik den ikke længere.«

Mødtes ved danseturneringen

Per Andersen blev født i Odense i 1934. Her voksede han op på Skibhusvej sammen med sine to yngre søstre, sin far, der var forvalter, og sin mor, der var udlært i en skotøjsforretning. Han var kendt for sit gode hoved, og derfor mente man, at han skulle være student. Men det ville han i hvert fald ikke, når nu folk sagde, at han skulle, og i stedet kom han i lære som tømrer.

Per Andersen

  • Født i Odense den 18. marts 1934.
  • Uddannet tømrer og ingeniør.
  • Efterlader sig kone og tre sønner.
  • Død i Vejle den 5. april 2021

    Familien flyttede til Aarhus, inden han var udlært, fordi faren fik tilbudt en stilling på havnen. Her færdiggjorde han sin tømreruddannelse og gik i sin fritid til dans, en hobby, han havde dyrket siden barnsben. Det var sådan, han mødte Alice. Begge var de mødt op med andre dansepartnere til en turnering i Viborg, men da aftenen var forbi, løb de sammen ned til bussen i småsnevejr. Per Andersen fulgte Alice til døren, men kys fik han ingen af, og de sagde pænt farvel.

    Ugen efter inviterede han hende til fest, og to uger senere til sin 18-års fødselsdag. Men da hun dukkede op, var det kun hende og hans bedste ven, der var inviteret. Planen var, at hun skulle præsenteres for familien. Per Andersen var hurtig til at finde ud af, at det skulle være Alice.

    Fortrolighedens dør

    Alice ville være arkitekt og flyttede derfor til København. Efter sin militærtjeneste fulgte Per Andersen efter og begyndte at uddanne sig til ingeniør.

    Parret blev enige om at gifte sig, fordi de alligevel altid befandt sig på det samme værelse. De fik temmelig hurtigt den første søn, og efter nummer to blev de enige om, at deres børn ikke skulle vokse op i København. Så de flyttede til Gråsten, hvor Per Andersen blev hjemmeværnsmand, hvilket han vedblev med at være de næste 50 år.

    Hjemmeværnet var hans hovedinteresse, men han var også en engageret læser. Som regel fandt man ham siddende i sin lænestol med en tyk bog om enten verdenshistorie eller filosofi. En interesse, han også dyrkede på VUC, hvor han tog omkring ti eksaminer i blandt andet filosofi og religion. Han kunne huske det hele. Sartres eksistentialisme og Kants kategoriske imperativ.

    Hans videbegær og stærke hukommelse var også noget, han drog nytte af, da familien flyttede til Vejle, og han begyndte at undervise på teknisk skole i alt fra ernæring til rengøring og samfundsfag.

    Per Andersen var et socialt menneske, men foretrak at have bekendte frem for venner. Det var svært at komme tæt på ham. Engang sagde han, at fortrolighedens dør, det er en, du går ud af, den kan du ikke prøve at åbne op. På den måde var han og Alice meget forskellige. Men de prøvede aldrig at lave om på hinanden.

    De sørgede altid for at fejre deres mangeårige kærlighed, og da Alice var træt af, at der var så langt mellem sølv- og guldbryllup, besluttede parret sig for at fejre deres 33 1/3 års bryllupsdag. I perioder, hvor Per Andersen var væk, var det et fast ritual, at han ringede til hende hver morgen for at sige godmorgen og ønske hende en god dag. Det var også sådan, hun blev klar over, at han var ved at dø – da han en påskemorgen ikke ringede hende op.

    Per Andersen havde røget sine forældres cigaretskodder, fra han var seks år gammel, og han droppede aldrig cigaretterne. De sidste år var han mærket af lungekræft. Døden indtraf som en ventet gæst, og hans sidste ord til Alice var et kort farvel. Det var, som Per Andersen synes, det skulle være.

    Andre tog han muntert afsked med i den selvskrevne dødsannonce, der videre lyder:

    »Jeg åd, røg, drak, var næsten altid glad / Mine skohæle gik jeg skæve. / Jeg ingenting bestille gad / – til sidst ej heller leve. (Med tak til J. H-Wessel).«

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk,
    seriøs og troværdig.

    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her