Portræt
Læsetid: 13 min.

Netcompany har gjort det, alle it-virksomheder drømmer om. Har de også fået for meget succes?

De gjorde programmering cool, satte en stopper for it-skandalernes æra og vinder gang på gang store statslige udbud på it-løsninger fra Aula til coronapasset. Netcompany har været sjældent succesfuld – lidt for succesfuld ifølge kritikere. Deres it-specialister har ingen overenskomst, og eksperter frygter, at firmaets dominans kan føre til monopollignende tilstande
På billeder fra Netcompanys kontorer præsenteres de ansatte ved deres computere i lyse lokaler eller med cocktails til fredagsbaren. Firmaet har gjort dansk it cool.

På billeder fra Netcompanys kontorer præsenteres de ansatte ved deres computere i lyse lokaler eller med cocktails til fredagsbaren. Firmaet har gjort dansk it cool.

Jesse Jacob

Moderne Tider
29. maj 2021

Du kender muligvis ikke Netcompany, men du bruger med meget stor sandsynlighed flere af deres tjenester jævnligt. Når du logger på sundhed.dk og henter dit coronapas, skifter adresse på borger.dk eller tjekker dit barns skema på Aula. Det kan også være, at du er en af de 2,2 millioner danskere, der har downloadet sundhedsmyndighedernes smittestop-app.

Det er bare et lille udpluk af de offentlige it-systemer, som Netcompany står bag. Og der er flere på vej. Firmaet står også bag det nye app-baserede coronapas, der blev lanceret i denne uge, og fra efteråret kan du bruge deres nye system mit.dk til at se din digitale post fra det offentlige.

Firmaet har specialiseret sig i store it-løsninger til staten og er blevet en af de mest succesfulde danske it-virksomheder i nyere tid. Det hænger til dels sammen med, at de har leveret effektive og driftssikre løsninger på et område, som ikke just er kendt for den slags. Når man siger offentlige it-systemer, ligger ordet ’skandale’ nærmest klar på tungen, men Netcompany udmærker sig i forhold til en del konkurrenter ved ikke at have den slags lig i lasten.

»Problemet med markedet, før Netcompany kom til, var jo, at man nærmest forventede, at store it-projekter gik galt. Der har også været fejlslagne it-projekter siden, men de har ændret forventningerne til det. Man kan sige, at de har vendt stemningen,« siger professor i it-implementering på CBS Kim Normann Andersen.

Det er den ene historie om Netcompany – den om en fremstormende virksomhed, der har været dygtigere og mere driftssikker end konkurrenterne.

Men der er også en anden historie.

Den handler om et firma med et hårdt arbejdsmiljø, hvor unge medarbejdere går ned med stress – sådan beskrives Netcompany i hvert fald af it-branchens fagforening Prosa, der også kritiserer virksomheden for ikke at have nogen overenskomst for deres medlemmer. Samtidig peger eksperter på, at Netcompanys dominans er ved at blive så stor, at det med tiden risikerer at føre til monopollignende forhold på markedet for offentlige it-løsninger.

Selv afviser Netcompany både påstanden om dårligt arbejdsmiljø og monopollignende tilstande. For firmaet er det vigtigste ikke, om man har en overenskomst eller ej, men om ens arbejdsvilkår er konkurrencedygtige på markedet. Og det er de, mener direktøren. Ifølge ham handler fortællingen om Netcompany om noget større end bare succesfuld virksomhedsdrift – nemlig om at bruge it til at gøre »verden til et bedre sted«.

It-branchens Messias

Netcompany blev grundlagt i 1999 af de tre partnere André Rogaczewski, Claus Jørgensen og Carsten Gomard. I 2017 var det den første danske virksomhed i 20 år, der gik fra oprindeligt at have nul til nu at have 1.000 medarbejdere – et populært mål for, hvor succesfuld en startupvirksomhed er. Og i dag er de vokset til mere end 3.000 ansatte i seks lande.

Selv sidste år, hvor coronaen ramte, ansatte Netcompany 500 medarbejdere og havde et overskud på 322 millioner kroner. Pandemien har ført nye indbringende opgaver med sig – sidste år vandt firmaet statens udbud på en smittestop-app og senere coronapasset.

For nylig blev den økonomiske succes også tydelig for en bredere offentlighed, da det kom frem, at Carsten Gomard havde købt Camilla Plums sommerhus, et gammelt fiskerhus på 70 kvadratmeter i Tisvildeleje, til 25 millioner, hvilket gjorde det til Danmarks dyreste målt på kvadratmeterprisen.

»De har fra starten haft nogle voldsomme ambitioner om vækst, og de har gjort det, mange andre drømmer om at gøre,« siger professor Kim Normann Andersen.

Ifølge ham blev Netcompany i begyndelsen set som en slags redning for en dansk it-branche, der var præget af skandaler og vanetænkning: »I store dele af den offentlige sektor blev de modtaget som en Messias, da de kom. De havde en friskhed, nye måder at gøre tingene på og nye måder at være sammen på medarbejderne imellem.«

Spørger man Netcompanys administrerende direktør André Rogaczewski, handler succesen om, at man har taget et opgør med ideen om, at store it-projekter er så komplekse, at de er næsten umulige at lykkes med.

»Vi følte, at vi var nødt til at gå ind i branchen med en mere professionel holdning og sige, at det kan man godt. Det skal simpelthen kunne lade sig gøre,« siger han over telefon fra sin husbåd. »Udbud er et nærmest matematisk game og en meget transparent konkurrence, hvor du skal skabe tiltro til, at du kan levere det, du siger, både kvalitet, på tidsplan og inden for budget. Og det har vi løbende vist, at vi kan.«

En ny fortælling om it

Netcompany formåede også at skabe opmærksomhed uden for branchen, og ifølge Kim Normann Andersen er en vigtig del af fortællingen om firmaet, at de var med til at gøre it smart i Danmark.

Afdelingerne er placeret rundt omkring i landet på adresser som Grønningen i København og den gamle toldbygning ved Nytorv i Aalborg. På billeder kan man se de ansatte sidde i store lyse lokaler foran computerskærmen i jakkesæt og nystrøget skjorte. Og hopper man ind på virksomhedens instagramprofil, har medarbejderne smidt jakken og drikker cocktails i fredagsbaren eller er taget på skitur, cykeltur og til fodboldkamp.

Netcompany-folkene er blevet nogen, man gerne vil ses med, siger Kim Normann Andersen.

»På Folkemødet på Bornholm udstrålede deres stand også virkelig, at der var sjovt at være. Det tænker man måske ikke generelt om en it-virksomhed. Men det var faktisk cool at tage til arrangementerne der, og den slags ting er jo meget imageskabende,« siger han.

For André Rogaczewski, der også ofte stiller sig frem i rampelyset, deltager i tv-debatter som repræsentant for erhvervslivet og skriver klummer for Berlingske, handler image i høj grad om, hvorvidt man som it-medarbejder føler, at ens arbejde har et højere formål.

»Vi har fra starten villet skabe en fortælling om, at it er noget af det vigtigste, der skal holde hånden under samfundet i fremtiden. Jeg siger tit til mine medarbejdere, at de ikke bare programmerer her, de redder menneskeliv og gør verden til et bedre sted,« siger han.

»Hvis man tør sige det højt, så tror jeg, at folk vil synes, det er sjovere at arbejde med it. Og så kan vi komme væk fra stereotypen om nogle nørder, der sidder i en kælder og laver noget, ingen forstår.«

Mange ’knækker halsen’

Den type succes, Netcompany har opnået, kommer selvsagt ikke uden hårdt arbejde. Spørger man it-branchens fagforening Prosa, er det til tider også for hårdt. Særligt for de mange unge medarbejdere, som Netcompany typisk henter direkte fra universiteterne.

Ifølge næstformand Hanne Lykke Jespersen beretter en del af deres medlemmer om et konkurrencepræget arbejdsmiljø med dårlige vilkår. Blandt andet bliver man hverken betalt med løn eller afspadsering for overarbejde.

I Prosa oplever de også, at antallet af unge medarbejdere, der sygemelder sig med stress, er højere, end det burde være. Rent teknisk kan fagforeningen ikke opgøre, præcis hvor mange sygemeldinger de ser i en bestemt virksomhed – men deres vurdering er, at der er »alt for mange stresstilfælde« sammenlignet med resten af branchen.

Prosa har imidlertid ikke mulighed for at prøve at drage Netcompany til ansvar for ting, de finder problematiske. Netcompany har nemlig ikke nogen overenskomst for deres medlemmer:

»I forhold til den størrelse, de har, og hvem de sælger deres service til, er det meget særegent, at de ikke har overenskomst. På den måde er de jo fri for at samarbejde med deres personale og har meget få forpligtelser over for dem,« siger Hanne Lykke Jespersen.

— Fraråder du ligefrem jeres medlemmer at arbejde i Netcompany?

»Jeg fortæller dem i hvert fald alt det her. Jeg siger til de unge, at det er rigtig hårdt at komme i gang derinde. Vejen op er virkelig hård, og der er mange, der knækker halsen på det,« siger hun.

»Og så er der selvfølgelig nogen, der tænker, at det er okay. Som gerne vil kæmpe sig op derinde – og enten knække halsen eller komme igennem. De medlemmer har det godt i Netcompany, det vil jeg ikke fornægte.«

Vil ikke pådutte nogen en overenskomst

André Rogaczewski genkender ikke billedet af, at hans medarbejdere skulle være mere stressede end i andre store virksomheder:

»Vi holder rigtig meget øje med vores medarbejderes trivsel, og i alle årene har vi været på topfem over medarbejdertilfredshed i branchen, og vi har også vundet priser for højeste jobglæde,« siger han.

Når Prosa siger, at mange unge knækker halsen på arbejdet, skal man huske, at Netcompany er den virksomhed i it-branchen, der ansætter flest unge direkte fra universitetet, siger Rogaczewski:

»Så hvis flere unge får stress hos os, er det måske, fordi vi har utrolig mange unge.«

Han beskriver Netcompany som »den virksomhed i hele Danmark, der investerer mest i det sociale«. Man har mentorordninger for nye ansatte og over 70 fritidsklubber og netværker, som skal skabe et godt arbejdsmiljø, siger han.

— Men hvis I går så meget op i trivsel, hvorfor kompenserer I så for eksempel ikke jeres ansatte for overarbejde, hverken med løn eller afspadsering?

»Det, vi er mest optagede af her, er, om vi har nogle arbejdsvilkår, der er konkurrencedygtige med resten af branchen, og det er vores lønpakke klart. Hvordan man så strukturerer pakken, det er mindre vigtigt. Det er den samlede pakke, der tæller i mit hoved,« siger André Rogaczewski.

»Vi har så valgt at sige, at lige præcis overarbejde, er ikke der, vi lægger lønnen. I øvrigt har vi hverken mere eller mindre overarbejde sammenlignet med andre virksomheder som vores.«

Hvorfor har I ikke nogen overenskomst for jeres it-specialister, så de kunne få udbetalt for eksempel pension og feriefridage?

»Vi har overenskomst på andre områder, men når det kommer til it-specialister, så pådutter vi ikke vores medarbejdere en overenskomst. I forhold til it-folk lader vi det være op til folk selv. Det er et frit marked, vi overholder alle regler, og vores medarbejdere er generelt tilfredse. Der er ingen grund til at tro, at de ønsker sig, at vi trækker en overenskomst ned over hovedet på dem. Jeg tror faktisk, de fleste ville blive ringere stillet med en overenskomst end nu,« siger han.

»Vi har en konkurrencedygtig aflønning, og så kan folk selv bestemme, om de vil bruge den på en pensionsopsparing eller aktier eller noget tredje.«

Monopollignende tilstande

Det er ikke bare it-systemer til almindelige borgere som Aula og Din Offentlige Transport, Netcompany står bag. Det er også meget af den it, staten bruger til at administrere deres interne systemer, som vi andre aldrig ser. De har blandt andet lavet projekter for SKAT, diverse styrelser, kommuner og et nyt bygnings- og boligregister.

Faktisk vinder Netcompany så mange udbud, at nogle af de eksperter, Information har talt med, mener, at vi nærmer os monopollignende tilstande.

Virksomheden befinder sig i en fordelagtig situation, hvor de hele tiden bliver mere erfarne i at levere til staten, siger professor i informatik og datalogi på Roskilde Universitet, Jan Pries Heje:

»Men fra den danske stats synsvinkel er det ikke så heldigt, at man er ved at gå fra en monopolsituation til en anden,« siger han.

Under Anders Fogh Rasmussens regering privatiserede staten it-området og solgte de offentlige leverandører KMD og Datacentralen fra. Det var meningen, at der skulle opstå konkurrence om de statslige it-løsninger, men problemet var bare, at der ikke var særlig mange andre store spillere på markedet, og derfor fortsatte KMD længe med at dominere.

Spørgsmålet er, om vi er på vej tilbage til en lignende situation.

»Der er generelt så få virksomheder på banen, at vi kan komme i retning af en monopollignende tilstand. Ofte tror jeg, der er under fem ved et udbud – og så kan man jo kalde det begrænset konkurrence, eller hvad man vil,« siger Kim Normann Andersen.

»Man skal være bekymret over det, det siger sig selv. Men man skal også huske, at det stort set altid har været sådan, og at det digitale Danmark er et helt andet sted i dag, end da Netcompany kom ind på markedet for 20 år siden,« siger han.

Der er altså mere konkurrence i dag, end der var for 20 år siden, men med en ny dominerende spiller på banen risikerer man, at de få virksomheder, der er med om buddet, får for stor magt.

»Det, der til sidst kan ende med at ske, er, at de også kommer til at definere, hvad de offentlige digitale løsninger skal kunne. Man kan derfor risikere, at den digitale fremtid times og tilrettelægges efter, hvad de kan levere,« siger Kim Normann Andersen.

Ifølge Jan Pries Heje fra Roskilde Universitet er risikoen ved sådan en situation også, at Netcompany ville kunne sætte deres priser for højt, fordi der ikke er reel konkurrence om udbuddet. Han understreger, at der ikke er grund til at tro, at det sker nu. Men man kan frygte, at det bliver konsekvensen i fremtiden.

Statens ansvar

Når der ikke er mere konkurrence på området, skyldes det blandt andet, at staten gennem mange år ikke har formået at skrive sine it-udbud, så de tiltrækker hele feltet af leverandører – hvorfor man faktisk ikke kan være sikker på, at man vælger det bedst mulige tilbud. Det mener blandt andre foreningen Dansk IT.

Og kombineret med, at de store statslige it-projekter i forvejen er meget komplekse, har det skabt en situation med alt for få spillere på banen, siger administrerende direktør Rikke Hvilshøj, der gennem en årrække har forsøgt at sætte fokus på, at staten skal blive bedre til netop det.

»Der ligger rigtig mange potentialer derude, hvis den offentlige sektor greb tingene an på en anden måde og fik flere leverandører i spil, og som borgere ville vi møde nogle endnu mere innovative løsninger i den offentlige sektor,« siger hun.

Ifølge Rikke Hvilshøj er der brug for en debat om statens tilgang til it-udbud, og hvorvidt man orienterer sig godt nok i markedet. Derfor har Dansk IT udarbejdet en rapport til politikerne og embedsværket om, hvordan man kan forbedre it-udbuddene:

»Der findes blandt andet nogle internationale standarder, som kan bruges, når man skal sammenligne store og små bydere,« siger Rikke Hvilshøj.

Enhedslistens it-ordfører Eva Flyvholm mener også, at der er et problem med statens it-udbud, som ifølge hende bidrager til en »tendens til monopoldannelse« på området.

»Det er en udvikling, vi kender fra de helt store techgiganter, men den findes også inden for driften af det offentlige,« siger ordføreren, der vil stille spørgsmål til finansministeren om, hvad regeringen vil gøre for at løse problemet.

Eva Flyvholm er enig med Dansk IT i, at bedre udbudsmateriale til dels ville kunne afhjælpe problemet, og hun vil også gerne se nærmere på muligheden for at favorisere andre virksomheder lovgivningsmæssigt, hvis én spiller sidder på for mange procent af de statslige opgaver. Men ifølge hende er den bedste løsning, at staten tilbagetager den digitale infrastruktur:

»Det er dybt problematisk, at der bliver udliciteret så mange af de helt vitale opgaver. Det er både sikkerhedsmæssigt og økonomisk hul i hovedet, at det ligger hos private,« siger hun.

– Men hvis I tager den digitale infrastruktur tilbage på statens hænder, havner vi jo også i en monopolsituation – som du ellers kritiserer i det private?

»Ja, det er klart. Men når vi taler om vigtig infrastruktur, er der en fælles opfattelse af, at det giver mening at lade det ligge på fællesskabets hænder. Præcis ligesom med togskinner, kloakering eller andet, hvor det giver mening at have en samfundskontrol over det.«

Samtidig ser Eva Flyvholm det som »helt centralt«, at staten fremover ikke bør købe ind for store beløb hos virksomheder, der som Netcompany ikke har overenskomster for alle ansatte:

»Det er virkelig elendig styring af fællesskabets penge, hvis man laver aftaler med virksomheder, der skider på arbejdsforhold,« siger hun. Hun foreslår, at ’sociale klausuler’ eksempelvis kan skrives ind i selve udbudsmaterialet på nye it-systemer ligesom ved almindelige ikkedigitale infrastrukturprojekter.

Information har været i kontakt med Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, som også er ordfører på udbudsområdet. Men han ønskede hverken at kommentere på, om staten er god nok til at skrive it-udbud, der sikrer konkurrence, eller om det offentlige bør indkøbe store it-systemer hos virksomheder uden overenskomst.

Et sundt marked?

André Rogaczewski afviser blankt, at Netcompanys succes skulle have skabt en monopollignende tilstand på markedet.

»Det er faktisk helt grotesk at høre på,« siger han.

Markedet var ganske rigtigt længe kendetegnet ved et monopol, siger Rogaczewski:

»Men nu er vi mange flere om buddet. Vi er typisk oppe imod fire-fem andre, når vi byder, men der er i hvert fald 10-15 stykker, der kan byde ind på de store kontrakter. Det er en god og positiv udvikling.«

Ifølge André Rogaczewski er den gradvise udvikling på markedet mod mere konkurrence årsagen til, at Netcompany overhovedet kunne slå igennem og begynde at konkurrere mod de firmaer, der havde siddet på projekterne gennem 30-40 år.

Når markedet er mere konkurrencepræget i dag, skyldes det også en række afmonopoliseringstiltag, som gør, at det offentlige udbyder mere og skal kunne genudbyde deres it-systemer efter fire år, hvis man ikke er tilfreds, siger han.

»Vi vinder jo en pæn del af udbuddene nu. Fint nok. Men uanset hvem der vinder, så må vi ikke lave løsninger sådan, at det kun er os selv, der kan åbne dem op og arbejde med dem,« siger André Rogaczewski.

»Så det kan godt være, at vi har været gode til at udvikle rigtig mange systemer. Men vi kan ikke forvente at sidde på dem for evigt, for i dag er markedet præget af konkurrence,« siger han.

Og så længe der ikke er tale om et reelt monopol, er det ikke Netcompany, der har noget i klemme, anerkender professor Jan Pries Heje.

»Lige nu vinder de, fordi de er dygtige til at skrive tilbud og har et ry for at levere. Og det må deres konkurrenter jo tænke over.«

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Netcompany's system mit.dk vil erstatte e-boks til efteråret. Det er ikke korrekt. E-boks vil fortsat eksistere, og begge systemer vil således give adgang til digital post fra det offentlige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Ingen overenskomster, monopollignende tilstande - og så vel alt i alt ikke fejlfri eller 100% gennemtænkte løsninger.

Senest Coronapasset, som blev præsenteret i Kastrup i lufthavnen i går. I øvrigt en sølle præsentation, hvor to ministre viste deres mobilskærm frem, for at understrege hvor epokegørende en løsning, der skulle være tale om.

Det var ikke let at afkode på afstand, hvad der vistes. En storskærm havde måske afhjulpet den lemfældige præsentation, som ikke overbeviste mig om, at der nu igen er opfundet noget helt fantastisk.

Claus Nielsen, Bjarne Andersen, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Anne-Marie Esmann, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Tja. Nu er jeg nok lidt for tæt på, til at kunne udtale mig neutralt om specifikke ting.

Men.. Netcompanys model mht. medarbejdere minder meget om de klassiske IT firmaer, med rod i revision og konsulent branchen. Jeg har selv gjort det i mine yngre dage, med arbejdsuger på mange mange timer.
Så ja.. der er nok ikke så meget nyt under solen der.

Og om de lige er så gode til at få tingene til at virke..tja.. med afløseren til EFI, PSRM var man smarte nok til lave et fast integrations format og så eller ligge integrations opgaven ud til de 800 systemer, der skulle integrere med PSRM.

Og ja...

https://pro.ing.dk/digitech/artikel/skats-egne-systemer-stadig-ikke-tils...

Problemet er, at man ALDRIG ... ALDRIG skulle have solgt hverken Datacentralen eller KMD, det har kostet os skatteyderne mange mange milliarder.

Man kunne have mange andre konstruktioner, hvor man havde beholdt viden, systemejerskab mv. men stadig havde sourcet udvikling eksternt.

// Jesper

Morten Petersen, Torben Arendal, Claus Nielsen, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Christian Mondrup, Kim Houmøller, Birte Pedersen, Henning Kjær, Susanne Kaspersen, Anne-Marie Esmann, Erik Nielsen, Sara Arklint, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Maj-Britt Kent Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

Først og fremmest tror jeg der er noget helt galt med statens udbuds-praksis.
Det virker som om at de er forpligtet til at tage det billigste, og ikke kan stille krav om mer-udgifter.
Det bliver hurtigt skruen uden ende, da der ikke er uendelige dataloger/kæmpe it-leverandøre i DK.

I Corona-Appen havde de bygget deres GPS/lokations system forkert.
Det betød at du skulle stå helt stille i de 15min, før appen kunne registrere hvor langtid du havde være tæt på f.eks en Corona-smittet.

NetCompany har lavet rigtig mange dårlige services.
Så mange at det virker påfaldende at de blevet ved med at vinde udbudene.

Lige sådan søndag morgen, kan jeg huske: Skatte-opkrævnings-systemet fra Foghs tid, Aula, Corona-App, leverandør af IT/Data-administrator får en masse Styrelser/Ministerier, dertil mener jeg at de også står bag Bolig-skat/pris-vurderings-systemet, som nok helt bliver opgivet.

De ovennævnte er så vidt jeg ved alle flydt med fejl og problemer.

Dertil har fe lige vundet:
E-post, Digital-Post og et kommunikations-system hos rigspolitiet.

På matematik og datalogi hvor jeg har læst en overgang, var NetCompany lidt en joke.
Firmaet Kombit er vitterligt folk der mente at NetCompany var inkompetente.

Mvh, Anders. Læser Kemi på DTU

Claus Nielsen, Kim Houmøller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

“ leverandør af IT/Data-administrator for en masse Styrelser/Ministerier”

Skal rettes til Kommuner.

Når der tastes data om ydelser ind i kommunerne, er det NetCompany, som står bag. Og der sker en hel del fej…

Charlotte Christensen

Der er tale om et firma, som typisk får buddet, fordi de giver den laveste pris. Leverer løsninger, som i mange tilfælde er fejlbehæftede, hvor der derefter skal løses problemstillinger, men den nødvendige arbejdskraft haves ikke.
Ting ser pænt ud i et Excel ark, når tilbud skal vurderes, dog sjældent eller aldrig tales der om, hvor penge og arbejdstimer, der senere bruges i offentlige virksomheder, på at rydde op eller lappe på det/de systemer, Netcompany har leveret.

Torben Arendal, Claus Nielsen, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Anne-Marie Esmann, Eva Schwanenflügel, Rasmus Knus og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er givet ugler i mosen.

Prøv at læse disse to artikler fra Version 2 :

1. "Udviklingen af appen 'Smittestop' blev aldrig sendt i udbud, fordi det skulle gå stærkt. Netcompany skulle angiveligt udvikle appen gratis, men nu viser det sig, at den kommer til at koste i omegnen af 10 millioner kroner."

https://www.version2.dk/artikel/politikere-undrer-sig-corona-appen-netco...

2. "Netcompany og Trifork skal levere coronapasset, og begge virksomheder var bedst til prisen. Til gengæld fik andre leverandører bedre karakterer på kvaliteten."

https://www.version2.dk/artikel/tabte-paa-kvalitet-vandt-paa-prisen-saad...

Maj-Britt Kent Hansen, Birte Pedersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Gå ind til 2:16:48 https://www.facebook.com/kdvs.dk/videos/1624356587773655, fint billede med Danmarks magtelite i vores tid. Spændende mennesker på billedet.

Anders Hüttel

"Anders Fjog Rasmussens regering privatiserede staten it-området"
"Det var meningen, at der skulle opstå konkurrence om de statslige it-løsninger"

Og således blev alle it-løsninger privatiseret - eller de ’vandt’ i det mindste udbuddene.

Jeg var it-admin for en efterskole fra 00´til 17´ og oplevede da vi blev kastet for løverne, bid for bid.

Jeg vil bare bidrage med at det er 100% utrygt at hele vores liv ligger i hænderne på private firmaer. 100% usikkert og forrædderisk når der købes sommerhus for svimlende 25 millioner i Tisvildeleje for skatteborgernes penge.

Er PET og FE også i samme ’gryde’?

Mads Nikolaj Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Jeg lavede i en længere periode IT som ansat i en mindre offentlig organisation, hvor ledelsen insisterede på at udbyde udviklingen af et nyt system. En meget stor multinational IT-virksomhed fik opgaven og indkasserede gennem nogle år et mindre millionbeløb (mange penge for organisationen) for et system, der blev skrottet før det blev taget i brug. Organisationens ledelse søgte ikke leverandøruafhængig rådgivning, før den hyrede den multinationale udbyder. I den sidste ende blev det nye systemet udviklet internt, sådan som dets forgænger var blevet det.

Peter Ravn-Olesen

Hvor er det fint, at Information oplyser læserne om et område, som de fleste intet kender til: Konstruktionen af de uhyre komplicerede it-systemer, der ligger bag velfærdsstaten. Og det er jo helt relevant at påpege, at vi KAN ende i en monopollignende situation. Lad os være opmærksomme på om den opstår.
Men faktum er, at Netcompany er en fantastisk succeshistorie. Offentlige IT-systemer der fejler for seks-cifrede millionbeløb var bare blevet normen og latterliggjorde Staten som en seriøs partner i at løse samfundets problemer. I som gerne vil styrke statens rolle bør glæde jer over, at Netcompany har givet Staten blot lidt autoritet tilbage (nu glemmer vi lige ejendomsskattesystemet et øjeblik, vis problem bunder i politiske beslutninger).
Netcompany har ikke overenskomster men husk, at markedet for unge it-hjerner er rødglødende og mange har problemer med at skaffe udviklere overhovedet. Så hvis der er slemt hos Netcompany, så fandt de nok andre steder hen. Mange unge (mænd) føler sig usårlige og vil gerne konkurrenceprægede miljøer med store armbevægelser.
Lad os altid være opmærksomme på problemer, men her er vist mest tale om en succeshistorie. Men er man rød, så er intet vist så godt, at det nok ikke er ret skidt alligevel.

Anders Hüttel

Og nu er alt på private hænder. Det er pokkers sikkert at være Dansker!
Det er som at sælge sit vie-vand til fanden.
Fanden tage liberale

Peter Ravn-Olesen
"Men er man rød, så er intet vist så godt, at det nok ikke er ret skidt alligevel."

Ubehagelig afslutning på et ellers nogenlunde sobert indlæg.

Morten Petersen

Peter Ravn-Olesen
Jeg tror ikke helt du forstår den kompliceret verden som SW/IT er.
Jeg har været i branchen i over 10 år og NC er ikke en virksomhed ret mange jeg kender, har lyst til at arbejde hos. Langt de fleste rigtigt skarpe dataloger vælger netop at gå uden om den virksomhed, da den har et rigtigt dårligt rygte. Som det er beskrevet i artiklen, så driver de rovdrift på deres medarbejdere og de fleste vælger netop at gå udenom dem, fordi at de gør dette. Når de samtidigt ikke laver specielt gode løsninger (de links der er i kommentarerne siger vist det hele), så er det ikke en succeshistorie for ret mange andre end deres ejere.

Det er helt klart problematisk at det offentlige ikke kan finde ud af at lave IT udbud, men det skyldes jo at man ikke selv vil have kompetencerne (host host KMD), hvor man netop vidste en masse om at lave IT løsninger. Det er ren ideologisk pladder at det skaber gode løsninger at privatisere det.

Jesper Frimann Ljungberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar