Stambord
Læsetid: 5 min.

Pølsevognen skal gøre op med traditioner og skodkød, hvis den skal overleve 100 år til

Pølsevognen er en gastronomisk institution, men der har aldrig været færre vogne på gaden end nu. Den originale danske streetfood fylder 100 år – spørgsmålet er, om den trænger til en opdatering
Pølsevognen er en gastronomisk institution, men der har aldrig været færre vogne på gaden end nu. Den originale danske streetfood fylder 100 år – spørgsmålet er, om den trænger til en opdatering

Anna Rich

Moderne Tider
15. maj 2021

De fleste madkulturer i menneskets historie har haft en ret, der indhyller kød i brød. Selv om det utvivlsomt går længere tilbage, stammer den tidligst dokumenterede brug af konceptet fra rabbineren Hillel den Ældre, der puttede lam, bitter julesalat og peberrod ind imellem noget brød 100 år før Kristi fødsel – og dermed var en tradition stadfæstet. Hillels sandwich, som den siden blev kaldt, spises stadig på den jødiske helligdag Pesach.

Men grundkonceptet går igen i mange afskygninger: den mexicanske taco, den kinesiske xian bing, den etiopiske injera – og den danske ristede hotdog, som jeg personligt altid har set som en af de mest velkomponerede madopfindelser, man kan støde på.

Men pølsevognen, hotdoggens naturlige ramme, har kendt bedre tider. Antallet af vogne har været faldende i 50 år – der er under hundrede nu, mod 700 i 1970’erne. Og selv om pølsevognene som et af få madsteder var åbne under nedlukningen, har coronakrisen været hård for forretningen. Det fortæller John Michael Jensen, da jeg møder ham i den brune del af Kødbyen i København.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Spørgsmålet er om der er noget her der er værd at bevare. For meget fedt, dårligt brød, sennep og remo.
Det tjener danskernes kulinarisk til ære, at folk flest hellere vi spise shawarma, kebab, falafel, pizza og lign. Selvom jeg ikke spiser kød, så må jeg erkende at i de fleste tilfælde er nærings- og sundhedsindholdet langt større end i et affaldsprodukt i egen tarm fra Danish Crown, skyllet ned med en Cocio. Bøvs - Ræb!.

Jeg ved ikke, om det egentlig er en "god" dansk tradition på linje med classic Fish and Chips, som jeg i øvrigt heller ikke spiser mere, når vi er på disse kanter.

Nu bruger vi efterhånden ikke meget kød, og det er ikke fordi vi er vegetarer, og vi bruger slet ikke pølser. Og til gasgrillen, som vi har i gang hver aften, bruger vi de tyndskallede paprika, flækkede kartofler og flækkede squash krydret med olienolie og hvidløg, bøftomater og lignende. Det er ganske velsmagende sammen med en skål rå salat med hjemmelavet dressing og hjemmelavet foccacia, hvis det skal siges som hunkøn, - ellers kalder vi det for foccacio.

Og skal vi have f.eks. cevapsi (Ćevapčići) til salaten, og det hænder, så laver vi det selv af ren oksekød i tatar-kvalitet. Til 1 kg kød og 350 g løg samt de andre ingredienser får man sevapsi til 8-9 gange.

- I øvrigt hakker vi kødet selv, for her koster denne proces ekstra. Og så er vi jo helt sikre på kødets kvalitet.

Per Christiansen

Den sikre død for den tradtionelle pølsevogn er cafelatte generationens mening om hvad er kosher eller ikke kosher.
Million dyre lejligheder, arkitekt tegnet “fællesområder” hænger ikke sammen med en pølsevogn.

Erik Pedersen, Kenneth Krabat, Dennis Tomsen, Jens Erik Starup og Jes Balle Hansen anbefalede denne kommentar
Per Christensen

Danskere og madkultur... ha! Landet hvor folk har skiftet slagteriernes affaldsprodukter ud med araber-pizzaer og kebab lavet af billige og dårlige råvarer. Og det hele sælges fra butikker hvor dankort-maskinen har verdensrekord i at ikke fungere, så der skal betales kontant... og man kan ikke få en bon...

Lars Kristian

Der sælges ganske mange pølser fra 7-eleven på togstationer.
Jeg tænker det rammer den almindelige pølsevogn, der ikke ligger ligeså bekvemt.