Politik
Læsetid: 6 min.

Socialdemokratiets højresving er omstridt. Men måske er det et demokratisk fremskridt

Danskerne skifter parti oftere end tidligere, forlader midten og beslutter sig først i stemmeboksen. Historierne om det danske folkestyres bekymrende tendenser er velkendte, men ifølge en af forfatterne til en ny bog er der grund til at være mere optimistisk
Mundlamme socialdemokratiske ministre konstaterer, at den første Anker Jørgensen-regering er væltet ved en afstemning i 1973. Valget samme år forandrede det politiske system for altid.

Mundlamme socialdemokratiske ministre konstaterer, at den første Anker Jørgensen-regering er væltet ved en afstemning i 1973. Valget samme år forandrede det politiske system for altid.

Mogens Ladegaard

Moderne Tider
15. maj 2021

I 50 år har danske valgforskere undersøgt vælgernes holdninger og adfærd.

De har brugt den samme manual og stillet en række af de samme spørgsmål ved hvert folketingsvalg siden 1971 og samlet svarene i det, der med årene er blevet den mest omfattende vælgerundersøgelse i dansk politisk historie.

Hvis man samler alle svarene og gennemgår dem år for år, vil man kunne se, hvordan vælgernes holdninger og adfærd har forandret sig.

I bogen The Danish Voter har professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager sammen med en række medforfattere gjort netop det: De har været tilbage i arkiverne og undersøgt vælgernes holdninger og adfærd, siden de første valgundersøgelser blev gennemført i 1971.

Først så de en række »bekymrende tendenser«: En større andel af vælgerne beslutter sig sent, en stor del skifter parti fra valg til valg, og en del af magten er flyttet fra de store partier i midten til mindre og mere yderliggående partier på fløjene.

Men med tiden blev de mindre bekymrede, siger Rune Stubager.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Nogle burde beskæftige sig med, hvorfor det er blevet så utroligt vigtigt, hvordan en lillebitte andel af befolkningen i landet lever deres liv.
Det synes at være i fravær af ægte og alvorlige problemer for borgerne, at man er mere interesseret i, hvad andre gør, end hvad man selv kan, bør og skal.

erik pedersen, Fam. Tejsner, Jette Steensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Inge ambrosius, Jens Erik Starup, Jan Fritsbøger, Rikke Nielsen, Mikkel Bonde Stouby, Sven Elming, Svend-Erik Runberg, Holger Nielsen, Jens Ole Mortensen, Gert Romme, Dorte Sørensen, Mads Berg og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, mon ikke det er forskernes spørgemanual der er - og altid har været - mindre god til at udsige noget - vigtigt - om danskernes vælgeradfærd. Definitionen på en uddannet person er vel at du kan indse, hvor du selv er en del af problemet :) Sagt på en anden måde: som man råber i skoven får man svar. Der skal nye - grønne - spørgsmål til.

Jan Fritsbøger

artiklen er et godt eksempel på hvordan statistik og videnskabelige undersøgelser kan være relativt ubrugelige,
jeg ved ikke hvorfra forfatterne har fået den opfattelse at S har bevæget sig imod venstre i den økonomiske politik, for det er jo som jeg ser det lige modsat,
jeg kan ikke se andet end at S også på det økonomiske område ganske enkelt er blevet et rendyrket borgerligt parti,
og jeg tror forskernes opfattelse er stærkt påvirket af økonomer, som jo pr definition er markedstroende, og nærmest anser økonomisk teori alene som teorien om markedets mekanismer, i hvert fald alle mainstream økonomer,
alle som tænker uden for markedsboksen anses for fantaster og ikke relevante for den faktiske økonomi,
og et andet aspekt der efter min mening overses i undersøgelsen er propagandaens effekt, vi bliver tæppebombarderet med højreorienteret propaganda, og det er vel ikke demokratisk sundt at professionelle manipulatorer kan give mange mennesker nogle usunde holdninger, som fremmedfjendtlighed, øget grådighed, og øget egoisme, som alt sammen kan få dem til at stemme mere højredrejet,
DF og den mest reaktionære del af pressen har bevidst og målrettet skabt skepsis og ligefrem modvilje imod "de fremmede" og man har brugt mange løgne og usande postulater til formålet (( de fremmede kommer kun for at nasse på det danske velfærdssystem ) løgn ! dem som ikke flygter fra krig, kommer for at finde arbejde.)
og i dag er det nærmest hele mediebranchen som deltager aktivt i højre-propagandaen især på fremmedområdet,
vi får dagligt at vide at "danskerne" er imod indvandring og dermed gøres fremmedfjendtligheden mainstream , med gruppepres til følge, et gruppepres som efter min mening udgøres af et fiktivt flertal, for jeg mener stadig at et stort flertal af danskerne er positivt indstillet overfor indvandrere,
og da jeg deltager jævnligt i meningsmålinger kan jeg se at disse ikke giver mulighed for at få sin reelle mening udtrykt, på grund af multiple choice formen hvor man kun kan vælge imellem de meninger undersøgelsen stiller til rådighed, ofte er det umuligt at svare ingen af disse eller selv definere et svar, og de er også smækfulde af ledende spørgsmål.

Elisabeth From, Lasse Glavind, Gert Romme, Jette Steensen, Mehmet Zeki Ünüvar, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Karsten Nielsen, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ps. et andet trick undersøgelserne bruger er to holdninger hvor man skal angive sin placering imellem disse, men når begge holdninger ikke er relevante er det svar man kan give under alle omstændigheder usande og man kan ikke vælge at give udtryk for en helt 3die holdning.

Elisabeth From, Lasse Glavind, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"jeg ved ikke hvorfra forfatterne har fået den opfattelse at S har bevæget sig imod venstre i den økonomiske politik, for det er jo som jeg ser det lige modsat,"

Der gives hverken eksempler på denne venstredrejning - eller argumenter for den. I artiklen hænger den som et postulat, som på en måde berettiger at partiernes opportunistiske værdipolitikker iagttages som et fremskridt - og ikke som en problematisk sløring af deres i vid udstrækning neoliberale og/eller neokonservative økonomiske politikker. Hvis intentionen er at blåstemple vor samtids politisk-parlamentariske udvikling, som i betydelig grad har indskrænket den ideologiske akse og reduceret forskellene på partierne til primært værdi- og symbolpolitiske anliggender, så lykkes artiklen for en overfladisk læsning nok udmærket.

Elisabeth From, Lasse Glavind, Jette Steensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Klaus Schwab, Jan Fritsbøger og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Peter Olsen

Når løgnene hober sig op til en hel dæmning, er det på tide at trække fingeren ud. Sandheden vil rense i det lange løb, lad den igen flyde frit og rense op. I et sandt demokrati ville der være kræfter som balancer magten og derved stopper politikerne når de kommer for langt ud. Dette sker ikke i dag. Vi har simpelthen ikke længere nogen som tør råbe op. Alle er bange. Selv medierne, som vel er til for at skabe en vis balance, holder kæft, eller værre, hælder mere benzin på bålet, mere fremmedhad.

Folk er så dødsensangst for at sige deres mening, om hvad landet går igennem i disse år, at de tier stille. Selvcensuren er på det højeste. Så når folketinget vedtager love der sender tusinder ud af landet og nogle havner i lande med tortur og i krig, holder de fleste mund af angst for at blive straffet. To års fængsel for at holde en tale ved en demonstration, en dukke af statsministeren, og straks bliver demonstranterne hentet af politiet. Så hvad risikerer man hvis man skriver om hvad man virkeligt føler for folketingsmedlemmerne? De sande følelser skal åbenbart skjules. Det er da vandvittigt. Hvordan er vi havnet helt derude?

Socialdemokraternes troværdighed? Det som regeringen gør er yderliggående menneskefjendsk og lovene overtræder menneskerettighederne. Politikerne arbejder bevidst på at fjerne menneskerettigheder, de smadrer livet for hundrede tusinde borgere, og vedtager skamløst racistiske love der bevidst går efter minoriteter. De har skabt krige og kaos i flere lande uden at blive straffet for det. Socialdemokraterne har overtaget DF og Nye Borgerliges yderliggående højreorienterede politik, men ingen udtaler sig om at dette er for langt ude. Partiernes bagland holder kæft. Støjberg bliver klonet til Tesfaye. Den samme umenneskelige politik fortsætter. Magten består.

Politikerne korrumperer demokratiet ved at tage imod penge fra erhvervslivet, fiskekongerne, godsejerne, de rigeste. De starter nye partier op med massiv sponsorpenge fra milliardærer i skatteskjul. Ingen standser dem. De har indsat deres egne, akademikerne, i Folketinget, ved at sætte dem øverst på valglisterne, dvs. at det såkaldte repræsentative demokrati ikke længere repræsenterer samfundsgrupperne. Flertallet i folketinget er akademikere, korruption og råddenskaben florerer.

Alle forbedringer i samfundet går til erhvervslivet og toppen, ikke engang børnefattigdommen fjerner de. Det er et demokratisk problem at borgerne i dag bliver styret af bankerne, de store selskaber, konsulenthusene, lobbyisterne, de magtfulde erhvervsorganisationer, og de mest indflydelsesfulde medier, i det hele taget hovedstadens meningsdannere og beslutningsdannere.

Politikernes afmagt overfor at regulere de store ting gør at de kaster sig over de små sager, men derved overtræder de det enkelte menneskes tærskel og grænser. Ulovlig overvågning af hele befolkningen hundrede gange værre end i DDR. Hvorfor er der ingen som stopper dette? Er hele jurasegmentet kun optaget af at tjene penge til dem selv? Er universiteternes højstuddannede bange for at blive fyret hvis de udtaler sig?

Alle er bange, men dette er ikke det rigtige tidspunkt at holde kæft, tværtimod. I en tid hvor dem, som skulle balancere politikernes magt, ikke gør deres job, er det vores pligt at råbe op. Det som foregår er for langt ude. Vi skal have omformet Danmark således at den enkelte borger igen bestemmer over sit eget liv, ikke dem på borgen, bag tykke mure, bag massiv politibeskyttelse. Prøv at forestil jer at politiet tager en lang ferie. Dette ville bevirke at politikerne ville være tvunget til at opføre sig ordentligt. De ville ikke turde gennemføre love der smadrer så mange menneskers liv. Fucking kujoner. Det viser sig at så længe de kan gemme sig bag de tykke mure, fører de bare landet længere og længere ud. Skal vi bare alle holde kæft om disse forhold? Hvem skal så balancere magten, eller rettere magtmisbruget? For det er det som foregår i disse årtier. Ingen tager sig sammen og siger stop.

Når politikerne kaster sig over små grupper eller minoriteter fremmer de det modsatte. Borgerne skubbes hen imod anarkismen, kæmper for friheden og retten til selv at bestemme, og imod de borgerlige politikeres "frihed". Det samme sker for EU når de ikke respekterer nærhedsprincippet, hvilket de aldrig havde intensioner med at gøre, men udelukket kæmper for at de største virksomheder får så gode muligheder som muligt, på bekostning af alle andre. Politikernes magt trækker sig ikke tilbage.

De Magtesløse handler om underklassens stilling i samfundet, uligheden og fattigdommen. Folketingsmedlemmer tjener månedligt 64.000 kr. plus klækkelige pensioner. Dertil naturligvis adskillelige ben i udvalg og råd m.m. Grupperne i de underprivilegerede lag får en mindre del af samfundskagen år for år. Politikerne detaljestyrer det enkelte menneske. En lang række love skal trækkes tilbage, love som helt klart forkorter liv, giver dårligere helbred, skaber stress.

Danmark har seriøse problemer med demokratiet og med medierne, alt er blevet forskruet og fordrejet i favør for de formuende, pengene bestemmer politikken. Vi borgere ejer ikke længere landet. Vi borgere ejer ikke længere storbyerne. Vi borgere bestemmer ikke længere over vores tilværelse og vilkår. Basisdemokratiet betyder at borgerne styrer, den enkelte har magten i sit eget liv. Vi skal have standset statens besættelse af vores private liv, fjerne den ulovlige overvågning af samtlige borgere, stoppe samkørslen af vores private data, befri internettet med fuld ret til anonymitet, fri bevægelse med mobiltelefon uden registrering, det rager ikke staten hvis vi går udenfor døren, fri sms og e-mail uden statens indsamling af metadata. Basisdemokraterne styrer landet.

Elisabeth From, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Mehmet Zeki Ünüvar, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Klaus Schwab, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Sørensen

Med til spørgsmålet, om hvorvidt vælgerne er repræsenterede af de partier, som findes idag, hører spørgsmål om graden af oplysning og viden, manipulation og spin på den politiske scene og i medierne, mulighederne for demokratiske (habermarske) samtaler, engagement ift. de emner som ikke har samme gennemslagskraft som fx udlændinge m.v.
I mine øjne vil undersøgelsens positive konklusion blive mindre positiv, når sådanne spørgsmål medtages.

Elisabeth From, Gert Romme, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

At udlændigepolitikken skulle nyde den store opbakning har jeg ikke tiltro til. Socialdemokratiet tabte faktisk stemmer ved det seneste Folketingsvalg på baggrund af strategien.

Indvandrerne og deres efterkommere er legekammerater, skolekammerater og naboer, de ekspederer i forretningerne, deltager i idrætsklubberne. De er journalister , læger, advokater, studiekammerater, gårdmænd, chauffører, koner og kærester. De er kolleger i snart sagt alle brancher.

Hvordan nogen ser det som et stort problem, som skal bekæmpes forstår jeg ikke. Ligesom jeg ikke tror at flertallet bifalder den måde syge behandles på. Kan jeg heller ikke tro flertallet er imod indvandrerne.

Gåden er så hvorfor flertallet stemmer på partier, som synes syge skal mishandles og indvandrere bekæmpes. Et svar er, at det drejer sig om minoriteter og at intet parti svarer 100% til ens egne synspunkter og at man derfor vægter andre aspekter der angår en selv højere end diverse minoriteters trængsler.

Marie E. Rasmussen, Jan Fritsbøger, Elisabeth From, Gert Romme, Bjarne Andersen, Mehmet Zeki Ünüvar, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"En vigtig del af svaret handler om fremkomsten af en ny akse i dansk politik. Tidligere var der én, hvorpå man kunne placere de politiske partier ud fra deres økonomiske politik, de var enten til højre eller venstre. Men i løbet af 1990’erne opstod der en ny, den værdipolitiske akse.

I dag skal vælgere og partier derfor placere sig på både den økonomiske og den værdipolitiske akse – politik er så at sige blevet et todimensionelt rum – og i det rum er det sværere for partier og vælgere at placere sig det samme sted. Men netop det er en forudsætning for et repræsentativt demokrati."

"Den økonomiske politik" bliver her erstatning for alle de ideologier og deres hidhørende analyser af samfundene, der hidtil har drevet politikken på begge sider af fløjene.

Der differentieres så med en ny akse, "værdipolitikken", der pludselig får særstatus, som om ideologier slet ikke indeholdt værdier.

Det bliver derfor ikke problematiseret, at den såkaldte "værdipolitik" handler om at radikalisere vælgerne via populistiske løfter og løgne der aldrig bliver indfriet, men anstifter fjendebilleder og konspirationsteorier i befolkningen NETOP på grund af de uindfriede løfter, der bliver projiceret på en kunstigt fremkaldt tredjepart, fx "udlændinge" eller andre minoriteter, alt imens der intet gøres for netop de vælgere, man havde lovet forbedringer, for det er jo bare "de andres skyld".

Propaganda er ikke nyt, det er populisme og "værdipolitik" heller ikke.
Det er blot en distraktion fra den egentlige kapitalismekritik og opdeling af "racer" og specielle grupper, der bliver udset af politikerne til at være gavnlige ofre for hinandens aggressioner, og som forhindrer tilbundsgående strukturændringer.

Jan Fritsbøger, Fam. Tejsner, Hanne Utoft, Elisabeth From, Gert Romme, Bjarne Andersen og Mehmet Zeki Ünüvar anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"Der differentieres så med en ny akse, "værdipolitikken", der pludselig får særstatus, som om ideologier slet ikke indeholdt værdier."

Jep, endnu et nysprogligt trick som ikke kan kritiseres nok - ideologier er jo typisk baseret på værdier. Men med lidt management er meget muligt.