Dilemma
Læsetid: 9 min.

At vaccinere børn imod corona vil være et opgør med en dansk vaccinetradition

I USA vaccinerer man børn ned til 12 år imod corona, og snart skal vi formentlig beslutte, om vi vil gøre det samme i Danmark. En fremtrædende amerikansk forsker ser det som åbenlyst velbegrundet, mens danske eksperter er mere splittede. Debatten handler i sidste ende om, hvorvidt man tager en vaccine for sin egen eller for samfundets skyld
I USA har man tradition for at vaccinere børn imod mange sygdomme – også sygdomme, vi ikke vaccinerer imod i Danmark. Her får en 15-årige amerikaner i San Antonio, Texas, et skud med Pfizers vaccine mod COVID-19.

I USA har man tradition for at vaccinere børn imod mange sygdomme – også sygdomme, vi ikke vaccinerer imod i Danmark. Her får en 15-årige amerikaner i San Antonio, Texas, et skud med Pfizers vaccine mod COVID-19.

Tamir Kalifa

Moderne Tider
22. maj 2021

Som så ofte gik USA forrest. I sidste uge besluttede man som det første land i verden at tilbyde Pfizer-vaccinen til børn ned til 12 år, og i de seneste dage har man i amerikanske medier kunnet læse reportager om børn, som får det første skud.

Pfizer har også ansøgt om godkendelse af vaccinen til børn ned til 12 år i EU, og lederen af Det Europæiske Lægemiddelagentur har over for flere medier tilkendegivet, at man regner med at give den inden for de nærmeste uger. Sker det, skal de danske sundhedsmyndigheder snart beslutte, om også danske børn skal anbefales et skud.

Men er det overhovedet en god idé at vaccinere børn imod en sygdom, som kun i meget sjældne tilfælde er alvorlig og dødelig for børn?

Det er der ganske forskellige vurderinger af blandt eksperter – og de hænger til dels sammen med forskellige nationale tilgange til vaccine- og sundhedspolitik.

Værd at vaccinere børn

I USA har man tradition for at vaccinere børn imod mange sygdomme – også sygdomme, vi ikke vaccinerer imod i Danmark. Og ifølge Paul Offit, som er børnelæge, professor og ekspert i infektionssygdomme ved University of Philadelphia, er det helt naturligt, at man nu også vaccinerer imod COVID-19:

»Vaccinen er sikker, den virker, og der er alle grunde til at give den til børn,« siger Paul Offit, som også sidder med i det udvalg, der rådgiver den amerikanske sundhedsmyndighed FDA om brug af vacciner.

Hans primære argument er, at vaccinerne vil være til gavn for børnene selv:

»Mindst 300 børn er døde af COVID-19 i USA. Det er sammenligneligt med andre virusser, som vi vaccinerer imod. Så alene for at forhindre dødsfald er det værd at vaccinere børn.«

Han peger også på faren for følgevirkninger ved sygdommen, blandt andet en betændelse i vitale organer, som flere børn, der har været smittet med corona, har oplevet. En tilstand, som kaldes Multisystem Inflammatory Syndrome.

De andre vacciner, som Paul Offit henviser til, er blandt andet vacciner imod skoldkopper og sæsoninfluenza, som man i USA – i modsætning til i Danmark – anbefaler til alle børn.

En 13-årig dreng bliver vaccineret i New York.

En 13-årig dreng bliver vaccineret i New York.

Anthony Behar

En anden tilgang

Paul Offit understreger, at han kommenterer sagen »set fra mit lands synspunkt«. Og måske er det en vigtig tilføjelse, for tilgangen til vacciner er forskellig rundt om i verden. I Danmark har vi en mere konservativ tilgang og et princip om, at en sygdom skal være af en vis alvor, før man tilbyder en vaccine.

Og det kriterium lever COVID-19 ganske enkelt ikke op til, når det kommer til børn, mener Christine Stabell Benn, som er epidemiolog og professor på Syddansk Universitet.

»Jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer til at vaccinere børn i Danmark, for COVID-19 er ikke en alvorlig sygdom for børn. Der skal være en rimelig balance på individplan mellem gevinsten ved vaccinen og den risiko, man løber, og den har man ikke i det her tilfælde,« siger Christine Stabell Benn.

Hun understreger også, at selv om Pfizer-vaccinen endnu ikke har vist sig at have uforudsete langtidsbivirkninger, så er det stadig en »ny vaccinetype, som er udviklet og godkendt hurtigt, og som vi ikke kender til bunds«.

Ifølge Paul Offit er der imidlertid flere forhold, som taler for at vaccinere børn – blandt andet deres mentale helbred:

»Børnene har lidt psykisk. De har ikke kunnet gå i skole, lege med deres venner, gå til sport og så videre. Det kan ikke undgå at få konsekvenser. Vaccinen er deres ’get out of jail free card’,« siger han med henvisning til Monopoly-spillet.

Og selv om skolerne nu er genåbnet i Danmark – modsat en betydelig andel af de amerikanske – ville man altså kunne undgå fremtidige nedlukninger, hvis eleverne var vaccinerede.

Christine Stabell Benn er enig i, at det er dårligt for børn og unge ikke at kunne komme i skole, men hun anerkender ikke sammenhængen mellem at vaccinere børn og holde skolerne åbne.

»Det er kunstig dikotomi: Enten lukker vi ned, eller også vaccinerer vi børn. Vi kommer aldrig til at udrydde corona fuldstændig. Målet må være at komme frem til en situation, hvor virus cirkulerer, men der er en vis immunitet i befolkningen, som gør, at der ikke kommer ukontrollable udbrud,« siger hun.

Hensynet til andre

Når Paul Offit argumenterer for, at amerikanske børn bør vaccineres, hænger det også sammen med et mål om at opnå flokimmunitet i samfundet.

»26 procent af den amerikanske befolkning er under 21 år. Hvis vi skal opnå flokimmunitet, mener jeg, at vi er nødt til at vaccinere børn,« siger han.

Dermed åbner han også for en diskussion om, hvorvidt hensynet til andre menneskers sundhed kan være med til at begrunde, at man anbefaler en vaccine til et barn.

Det mener Thomas Benfield, som er professor i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, og som ligeledes er positiv over for ideen om at vaccinere børn.

Han understreger, at det kun sker »uhyre sjældent«, at børn dør af COVID-19 – foreløbig er ingen under 30 år døde af sygdommen i Danmark. Og de børn, som er i risiko for at dø eller få alvorlige forløb, lider typisk også af andre sygdomme.

Når Benfield alligevel mener, at det er en god idé at vaccinere alle børn, skyldes det netop hensynet til andre borgere. For selv om alle de ældre og sårbare er blevet tilbudt en vaccine, vil der stadig være en del mennesker i den sårbare gruppe, som vaccinen ikke virker på, eller som ikke er blevet vaccineret.

Han vurderer, at mindst 300.000 borgere med risiko for at udvikle alvorlig sygdom stadig vil være modtagelige over for virussen.

»Hvis vi får en epidemi, som hele tiden kører blandt børn og unge, er der stadig en stor gruppe, som er i risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet. Hvis man virkelig vil sygdommen til livs, så er man nødt til også at overveje at vaccinere dem, hvor risikoen for at dø af sygdommen er lille,« siger han.

Ligesom røde hunde

Christine Stabell Benn fra SDU mener derimod ikke, at man bør bruge flokimmunitet som et argument for at give en vaccine.

»Det ville være nyt, hvis vi i en dansk kontekst bruger en vaccine som noget, der ikke er til gavn for den enkelte, men som noget, det er en samfundspligt at tage af hensyn til andre mennesker,« siger hun.

Og det er ganske rigtigt en diskussion, som vi ikke er vant til at have i Danmark, medgiver Thomas Benfield. Men faktisk har vi allerede en vaccine i børnevaccinationsprogrammet, som især gavner andre end dem, som får vaccinen, påpeger han. Røde hunde er således en sygdom, som primært er farlig for gravide, siger professoren:

»Røde hunde er ikke farlig for børn, men for ufødte børn. Så det med at vaccinere sig for andres skyld er altså noget, vi allerede gør – uden måske helt at have tænkt over, at det er det, vi gør,« siger han.

Han mener, at der er tale om en »grundlæggende etisk debat«, som vi kommer til at tage snart:

»Argumenterne skal være i orden for en coronavaccine. Man skal vide, hvad det er, ens barn får ud af det her. Men populationsbeskyttelse er også værd at tage med i diskussionen. At en vaccine kan være noget, som først kommer én til gode i andet eller tredje led, hvor man ellers forventer, at det er noget, som kommer én til gode i første led.«

Tager man eksemplet med røde hunde, vil vaccinen således ikke i særlig høj grad komme barnet til gode i første omgang. Men senere i livet kan det være en fordel for både en voksen mand og kvinde, at sygdommen ikke florerer i samfundet.

Hvad er bedst for min dreng?

Morten Dige, som er lektor i filosofi på Aarhus Universitet og blandt andet forsker i medicinsk etik, mener, at det er karakteristisk for Danmark, at vi er »yderst tilbageholdende« med at påføre enkeltindivider risici.

»Andre steder har man et mere kollektivistisk syn på det. Der skal man være parat til at acceptere nogle risici for fællesskabets eller familiens skyld,« siger han.

Det gælder eksempelvis i Sydeuropa og visse dele af Asien, hvor man har en mere kollektiv tilgang til sundhed. Her dominerer den utilitaristiske tilgang, siger han.

»Hvor man ser på den samlede gavnlige effekt af det, man gør. Og det går fint i spænd med at udsætte nogen for højere risiko af hensyn til andres sundhed,« siger han.

Viggo Andreasen, som er lektor og epidemiolog ved RUC, er enig i, at vi i Danmark generelt har en forsigtig tilgang, når det kommer til vacciner. Og det er forståeligt nok:

»Hvis jeg står som mor og skal vælge om, min 12-årige dreng skal vaccineres, så vil jeg til enhver tid sige: Hvad er bedst for min dreng? Han skal ikke ofre sit helbred for ’the greater good’,« siger han.

Men hvis Det Europæiske Lægemiddelagentur godkender vaccinen til børn ned til 12 år, mener Viggo Andreasen godt, at man kan argumentere for at bruge den – for så vil det være en del af vurderingen, at fordelene opvejer ulemperne. Risikoen for skolelukninger og fjernundervisning på grund af nye udbrud i efteråret kan efter hans vurdering også være et argument for, at børn har en interesse i at blive vaccineret:

»I Danmark vil vi normalt sige, at der skal være en stor fordel, før vi indfører vaccinen. Men i den situation, vi befinder os i, vil jeg mene, at man kan være mindre konservativ, end vi hidtil har været,« siger Viggo Andreasen.

Risiko for øget vaccineskepsis

Det store spørgsmål er naturligvis, hvorvidt de danske sundhedsmyndigheder beslutter sig for at anbefale en eller flere coronavacciner – i første omgang Pfizer-vaccinen – til børn.

Christine Stabell Benn har svært ved at forestille sig, at det kommer til at ske på grund af den tilbageholdende danske tradition.

Professor på Hvidovre Hospital Thomas Benfield tror heller ikke, at det ligger lige for, men han forventer, at vi kommer til at vaccinere børn på et tidspunkt.

»Om et par år, når vi har vacciner, som er godkendt til børn, og vi ved, at den samlede gevinst opvejer ulemperne,« siger han.

Den vurdering deler Viggo Andreasen fra RUC. Men han tvivler på, at tilslutningen til vaccinen vil være stor.

»Jo mindre tydeligt argumentet er, desto større vil skepsissen blive. Det er en af grundene til, at vi trækker den længe med at indføre nye vacciner herhjemme,« siger han.

Dermed italesætter han et andet hensyn, nemlig hensynet til at sikre og bevare en stor opbakning til børnevaccinationsprogrammet. I Danmark får mere end 95 procent af alle børn de anbefalede vacciner i de første 12 måneder af deres liv. I USA og Sydeuropa har man langt større problemer med vaccineskepsis og -tøven.

I undersøgelser om borgernes opbakning til coronavaccinerne ligger Danmark også i top – og man kan risikere at sætte den store opbakning til vaccinationsprogrammet over styr, hvis man anbefaler vacciner, hvor gevinsten for den enkelte modtager er svær at få øje på.

I en mail til Information oplyser enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg, at man i øjeblikket er ved at »undersøge grundlaget for generelle anbefalinger om vaccination af børn mod COVID-19«. En endelig beslutning er derfor ikke truffet endnu.

Hun tilføjer dog, at der i arbejdet indgår overvejelser om, at »børn generelt kun bliver begrænset eller slet ikke klinisk påvirket« af COVID-19-infektion. Og det vil have betydning for vurderingen, skriver Bolette Søborg.

»Fordi børn sjældent bliver alvorligt syge af COVID-19, er tærsklen for, hvor mange bivirkninger der kan accepteres som led i vaccination, lav.«

Endelig understreger hun, at børn, som er i særlig risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19, allerede i dag i sjældne tilfælde kan få en vaccine, selv om den endnu ikke er godkendt til børn. Sundhedsstyrelsen ved endnu ikke, hvornår deres kommende anbefalinger bliver præsenteret for offentligheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nicolaj Knudsen

De langsigtede virkninger, positive og/eller negative, er ikke kendt. De kan ikke være kendt, af den simple årsag at mRNA-teknologien kun har forholdsvist få år på bagen, og denne specifikke anvendelse under et år.

Vaccination af børn på 12 år mod covid-19 er 'unknown risk, negligible reward'. På individ-niveau ren gamling for en diffus gevinst. Og hvis der mod forventning skulle vise sig komplikationer på lang sigt er det en langt højere pris at betale for en på 12, end en på 55.

Det er et godt princip vi har i Danmark, kun at medicinere ud fra en individuel lægefaglig vurdering for at opnå en reel gevinst for den enkelte borger. Det er der slet ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved, på trods af tendenser fra den anden side af atlanten.

Det er uantageligt at tage børnene som gidsler i denne sag, ved at lægge ansvaret for skolelukninger over på deres skuldre, bogstavelig talt. Skolelukningerne er et politisk valg vi har truffet for at holde os på den grønne kurve (er der nogen der kan huske den?), og for at beskytte, i første omgang, den del af personalet der tilhører risikogrupperne.

Vi er i den heldige situation, at mRNA-teknologien ser ud til at have en rigtig god primær effekt ved at forhindre alvorlig sygdom hos de borgere der har modtaget den. Når nu de udsatte grupper med risiko for alvorlige forløb ved covid-19 efterhånden er vaccinerede, kan restriktionerne hæves for samfundet generelt.

Allerede fra begyndelsen af pandemien talte forskerne om, at denne sygdom ville blive endemisk, altså komme igen med jævne mellemrum som vi kender det fra sæsoninfluenza, og formentlig over tid mildnes (en af de vira der udløser alm. forkølelse er formentlig en corona-variant som hærgede epidemisk i 1889, se Lone Simonsens arbejde).

Flokimmunitet vil i så tilfælde kun kunne opnås ved gentagen, årlig vaccination (med mindre mRNA viser sig langt bedre til at håndtere mutationer end den klassiske influenza-vaccine). Er det så virkelig meningen, at vi skal lade alle børn og unge voksne vaccinere hvert år? Mod en sygdom de ikke bliver syge af, og som vi på effektiv vis kan beskytte udsatte borgere imod? Hvem skal det gavne, og hvem skal betale?

Lars Hansen, Sören Tolsgaard, Claus Nielsen, Erik Karlsen, Inger Nilsson, Carl Chr Søndergård, Nickolinne Liff Damgård, Jacob Nielsen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Jeg tænker umiddelbart, at man bør starte med at se, om ikke vaccination af voksne mere eller mindre får smitten til at dø ud i løbet af sommeren. Og er det tilfældet, er der jo ingen grund til at begynde at vaccinere de 12-17 årige mod en sygdom, som stort set ikke længere findes, når man er færdig med at vaccinere dem på 18+.

Hvad angår det lægelige dilemma er det dog ikke stort anderledes for en 15-årig end en 35-årig. Den 35-årige har heller ingen klar personlig fordel af at blive vaccineret og går det derfor enten "for samfundets skyld" eller for at få sit coronapas og dermed frihed til eksempelvis at rejse.

Klavs M. Christensen, Claus Nielsen og Nickolinne Liff Damgård anbefalede denne kommentar
Louise Hansen

Lars Hansen, grunden til at vaccinere de mindreårige er vel den helt enkle, at de bærer smitte, og er meget mere sociale end folk i den ældre kategori. Derfor giver det god mening at vaccinere dem.

Inge Lehmann, uffe hellum, Erik Karlsen, Herdis Weins og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Klavs M. Christensen

Jeg er glad for at den forskning som for 15-20år siden iMainz (Biontech), Harvard (Moderna) eller Oxford (Astra-Zenica) kunne laves til brugbare vacciner på 1-1.5 år. Jeg accepterer også argumentet fuld ud ved mæslinger, Polio og lignende hvor det er en vaccination i livet. Men her har vi en vild muterene virus som går efter de gamle og svag og sandsynligvis kræver periodisk opdatering. Et mønster vi kender fra Influenzaen. Vi skal beskytte de sårbare så godt vi kan og sideløbene forbedre behandlingen. Men at pauschalt massevaccinere et bredt flertal som ikke rigtigt bliver påvirket alt for alvorligt og det i periodiske afstande er jo vanvid. At udvide programmet til alle under 20 som stadigt er eller kan være i vækst er en forbrydelse.
Jeg gad også gerne vide hvor probanderne kom fra som lage data til godkendelsen af Pfizer ned 12 år? Sikkert ikke fra Skandinavien.

Inger Nilsson, Carl Chr Søndergård og Nickolinne Liff Damgård anbefalede denne kommentar

En virus der mutere er 0.3% forskellig fra den oprindelige virus d.v.s ingenting.
I 2017 blev 163 millioner amerikanere vaccineret, 85 døde af vaccinen. De første 4 mdr. af corvid vaccinen er 95 - 100 millioner amerikanere vaccineret, 3400 er døde af vaccinen indtil videre. I europa er tallet 7700 døde, 330000 har fået følgevirkninger.
Det tager 12 år at udvikle en vaccine, 2 % af dem bliver godkendt.

Morten Kjeldgaard

Præmissen at det ikke er dansk vaccinetradition er forkert. Hvorfor blev jeg og mine skolekammerater midt i tresserne vaccineret mod tuberkulose hos skolelægen? Ingen af os var i risiko for at få sygdommen, men der et ønske fra samfundets side om at komme sygdommen til livs.

Inge Lehmann, uffe hellum, Erik Karlsen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Emil Groth, du skal lade være med at sprede løgnehistorier og halve sandheder. Sæt dig ind i sagerne, som bl.a. er, at denne form for vaccination har været undervejs i mere end ti år, fordi den bygger på den aldrig færdiggjorte SARS-vaccination. Den blev ikke gjort færdig, fordi sygdommen forsvandt igen.

Sætte mig ind i sagerne??? Goddav du aftenshowet.
Steffen fordi du vil have en kaffeklub som passer dig, behøver jeg vel ikke at deltage i den, du får vel nogle anbefalinger fra bondeklubben.
Tror du at eks vice president for Pfizer Mike Yeadon vil tage dig alvorligt, hvis du siger, at han ikke sætter sin ind i sagerne og spreder løgne?

William Mannicke

Her er en mulighed for at sætte sig lidt ind i sagerne, for både kommentatorer og forældre, store børn, journalister og andet godt folk.

Nu er det overhovedet jo ikke nyt i at vaccinerer børn, eller at diskuterer nytten af disse vaccinationer.
Her er først en liste over tilbudte vaccinere i de sidste 70 år.
Der er nok en del ældre forældre der kan nikke ja til nytten af eksvis kighoste vaccine, og dem der slap for polio er vel også glade...

Og så er der lige et link til et indlæg fra før corona tiden, men stadig aktuelt, åbenbart...

Historisk oversigt over anvendte vacciner
Senest redigeret den 28. november 2018

Difteri-tetanus fra 1/1 1950 til 31/3 1961

Difteri-tetanus-kighoste (helcelle) fra 1/4 1961 til 31/7 1969

Enkeltkomponent inaktiveret polio fra 1955 til 31/7 1969

Enkeltkomponent kighoste (helcelle) fra 1/8 1969 til 31/12 1996

Difteri-tetanus-polio fra 1/8 1969 til 31/12 1996

OPV (oral polio vaccine) fra begyndelsen af 1960'erne til 31/8 2003

MFR-vaccine siden 1/1 1987

Enkeltkomponent Hib fra 1/6 1993 til 30/6 2002

Difteri-tetanus revaccination af 5-årige fra 1/1 1996 til 31/8 2003

Difteri-tetanus-kighoste-polio fra 1/1 1997 til 30/6 2002

Difteri-tetanus-kighoste-polio/Hib siden 1/7 2002
Difteri-tetanus-kighoste-polio-hepatitis B/Hib fra 15/1 2014 til 31/12 2015 og fra 20/2 2016 til 3/4 2017

Difteri-tetanus-kighoste-revaccination fra 1/9 2003 til 30/6 2004

Difteri-tetanus-kighoste-polio-revaccination fra 1/7 2004

Pneumokokvaccine (7-valent) fra 1/10 2007

HPV-vaccine mod type 6, 11, 16 og 18 fra 1/1 2009 (opstart 1/10 2008) til 31/12 2017
HPV-vaccine mod type 16 og 18 fra 1/2 2016

Pneumokokvaccine 13-valent erstatter 7-valent fra 15/4 2010
Difteri-tetanus-kighoste-polio-hepatitis B/Hib fra 15/1 2014 til 31/12 2015 og fra 20.2 2016 til 3/4 2017
HPV vaccine mod type 6, 11, 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58 fra 1/11 2017
https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination/vaccinationsdaekning-...

Frej Klem Thomsen Vaccineskepsis, forældreautonomi og ytringsfrihed :

Denne artikel skitserer en alvorlig udfordring for folkesundheden: utilstrækkelig vaccinationsdækning på grund af vaccineskepsis. Den argumenterer for, at liberale stater kan tillade sig og bør indføre juridiske begrænsninger for at løse problemet. Den præsenterer først et argument for at gøre det til et krav, at børn følger det anbefalede vaccinationsprogram for at kunne indskrives i skoler og institutioner, begrundet ved at denne politik med stor sandsynlighed vil øge vaccinationsdækningen og derved forhindre, at børn lider skade. Artiklen undersøger de to mest indlysende indvendinger mod dette argument – at en sådan politik vil være urimeligt paternalistisk, og at den på problematisk vis vil gribe ind i forældres ret til at bestemme over deres børn – og konkluderer, at indvendingerne ikke er overbevisende. Artiklen præsenterer dernæst et ækvivalensargument for, at vaccineskeptisk misinformation ikke bør beskyttes af ytringsfriheden, eftersom den gør skade på samme måde som konventionelt forbudte former for ytringer. Den undersøger fem potentielt moralsk relevante forskelle mellem vaccineskeptisk misinformation og sammenlignelige former for konventionelt forbudte ytringer og argumenterer for, at ingen af dem udgør en egentlig relevant forskel. Artiklen konkluderer, at såfremt der ikke dukker overbevisende indvendinger op, så er begge restriktioner både tilladelige og ønskelige.

https://politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/politica_50_2/frej_tho...

Peter Høivang

@ Emil

En hurtig søgning på Mike Yeadon viser, at han er blevet fakta tjekket flere gange af blandt andet Reuters investigates.

Hans forudsigelser holder ikke stik og han lyver om at vaccinen gør kvinder sterile. Han bliver brugt af kendte anti vax'ere og hans tidligere kollegaer beskriver noget der mest af alt kan beskrives som en mand i krise og med et forvrænget virkelighedsbillede.

Hvor har du dine tal fra, at folk dør af vaccinen?

Lars Hansen

@ Louise Hansen

Det afgørende er det samlede reproduktionstal. Så længe det er under 1,0, vil smitten dø ud, også selvom en vis del af befolkningen ikke er vaccineret. Om de ikke-vaccinerede består af bestemte aldersgrupper, personer, der ikke tåler vaccine, eller personer, der blot ikke ønsker vaccine, har næppe den store betydning.

Hvis vaccination bliver en årligt tilbagevendende ting, kan man bestemt overveje, om ikke det bør være som med influenza, hvor vaccinen kun anbefales til personer over en vis alder eller i særlige risikogrupper. Kan så være alderen for COVID-19 skal sættes lidt lavere til f.eks. 50 eller 40 år. At vaccinere raske unge giver i princippet ingen mening, da der ingen sundhedsmæssige fordele er herved.

Anders Reinholdt, Klavs M. Christensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Emil Groth, cystisk fibrose skyldes (oftest) en mutation der påvirker 0,07% af proteinet (1/1480 aminosyrer). Synes du også det er ingenting? Tænker, at den del af dit argument behøver du ikke gentage mere. Mvh Jakob

Jeg er udemærket godt klar over, at folk er blevet hjernevasket til corvid vaccination, og til syvende og sidst klæber sig og ad eliten for tryghedens skyld, selvfølgelig jeg taler for døve øre, desuden coronapas er overskridelse af Nurnberg aftalen 1947.

Læger videnskabsfolk verden over mister deres job hvis de er kritiske overfor vaccinen.

Hvad var det for et 201 møde oktober 2019???Med repræsentative fra verdens banken, verden økonomisk forum, kinesisk regering, center for sygdom prævention, Johnson&Johnson hvor der blev talt om en eventuel pandemi, organiseret af Bill Gates. Var det Tilfældigt?
Tilbage til aftenshowet.

Inge Lehmann

Mmh læser folk ikke nyheder fra udlandet?

I Brasilien dør flere spædbørn og gravide af Corona, samt flere børn bliver ramt hårdt af corona.
I Indien bliver flere børn ramt hårdt i denne bølge.
Ligeledes var der også flere børn i UK, der blev ramt, især af senfølger.

Der er godt gang i Corona over hele verden, hvilket resulterer i flere mutationer. Mange af de nye mutationer ser ud til at ramme børn hårdere. Corona er ikke overstået.

Dvs. det giver mening, at vaccinere så mange som muligt, både for at beskytte børn mod langtidsvirkningerne og at beskytte børn og voksne bedst muligt mod nye mutationer.

Derudover vil en høj vaccinationsrate beskytte de børn og voksne, der ikke kan vaccineres eller vor vaccinen ikke virker. Derfor gælder det om at vaccinere så mange som muligt, for at opnå flokimmunitet.

Mæslinger er så smitsomt, at det kræver at 95 % skal være vaccineret for at opnå flokimmunitet.

Hvor tror i snittet ligger for de mere smitsomme varianter.

I vaccinationsoversigten mangler en vigtig vaccine, nemlig koppevaccinen. Den var ikke frivillig!!

Hvad angår vaccinationen i 2017 i USA, det er da imponerende, at ud af 163 millioner personer døde kun 85 mennesker.
Det svarer til, at kun 3 personer ville dø på et år i Danmark. Godt gået for en vaccine, sikke mange gamle mennesker vi ville få.
Hvad var det for en vaccine, der er så livsforlængende, at den forhindrer de helt almindelige dødsfald man kan forvente hver dag?

Lars Hansen

@ Inge Lehmann

Selvfølgelig kan man altid finde undtagelser og enkeltstående tilfælde især i et land som Indien med 1,4 milliarder indbyggere. Og selvfølgelig er disse interessante for medierne at skrive om. Nyheden "mand bider hund" trækker nu engang flere læsere end nyheden "hund bider mand".

Men enkeltstående tilfælde ændrer ikke på, at vi efter 15 måneders pandemi i Europa har ganske klar viden om, at børn og unge kun sjældent bliver alvorligt syge af COVID-19. Faktisk så sjældent, at COVID-19 for dem må siges at være mindre farlig end influenza, som vi jo heller ikke vaccinerer børn og unge imod.

I Sverige er der i aldersgruppen 10-19 år 27 mænd og 17 kvinder, der har været så syge af COVID-19, at de har været indlagt på intensivafdelinger. I aldersgruppen 60-69 år har 1.610 mænd og 593 kvinder været indlagt. Altså cirka 50 gange så mange. Det er også årsagen til, at man i både Danmark og Sverige allerede begynder at se en markant effekt af vaccinationer på antallet af hospitalsindlæggelser, da man jo er startet med at vaccinere de ældste.

Alt fra USA er relevant i denne avis. Næste gang skal vi trækkes med en historie om at der på en skole i Tennessee da får børnene ingen mælk til morgenmaden, men kun colaer.
Spøg til side...for nogle årtier siden - dengang Rune Lykkeberg var en bet' knejt, så derfor skal han være undskyldt - da var der hidsige deabtter i danske medier om afhængigheden af amerikanske nyhedsbureauer, og at den slags naturligt nok prægede nyhedsformidlingen og den måde vi - læserne - kom til at verden på.
Den diskussion er i dag helt død, og da danske medier styres af de 35-55 årige - mere eller mindre uden en fornemmelse for - viden? - hvad der er sket tidligere.....
Hold da op - hvor er jeg trær af yankeficeringen af danske medier, Information medregnet. Og hvor er jeg pas på, at avisen nægter at forholde sig til det, emn bare alder som om alt er godt.
Det er det IKKE!

Inge Lehmann

Tak for at jeg kan drage et lettelsens suk Lars Hansen.

Det er godt, at vide at den brasilianske og indiske variant i fri dressur kun har ført til 44 unge, der blev så syge, at de skulle indlægges.

Det tyder på, at vi her i Skandinavien er bedre rustet end både UK, Brasilien og Indien.

De læger der står med patienterne i de lande, er jo aldeles utroværdige, når de blæser nogle få enkelttilfælde op.

Og selvfølgelig er det fuldstændig usandsynligt, at vi med rigtig mange smittede, skulle kunne få nye virusvarianter, der er endnu mere problematiske.

God sommer

Lars Hansen

@ Inge Lehmann

Det ville glæde mig, hvis jeg havde beroliget dig. Men jeg fornemmer nu en vis sarkasme, så mon ikke du kan finde en grund eller to til fortsat at bekymre dig. Angiveligt er cirka 800 børn i Brasilien døde af COVID-19. Men det er i et land med mere end 200 millioner indbyggere og 400.000 registrerede COVID-19 dødsfald. Så det drejer sig stadig kun om 1 ud af 500 dødsfald, der er sket blandt børn. Det er altid trist, når børn dør, men børn kan også dø af mange andre årsager, og COVID-19 er ikke særlig farlig for børn i hverken Norden eller Brasilien.

Inge Lehmann

Jep det var til dels sarkastisk.

Jeg stoler mere på udtalelserne fra dem, der står med fingrene i dejen end officielle tal fra typer som Modi og Bolsonaro.

Og jeg snakker ikke om antal døde, men om børn og unge, der er så alvorligt syge, at de kræves indlagt. Til hvert dødsfald hører altid et meget større antal syge.

I UK er de stadig igang med, at opgøre tallene. Men flere børn blev ramt, da den nye variant huserede bl.a. af det Kawasaki lignende syndrom. Den gode nyhed for denne gruppe er at de bedres efter seks måneder. Dog er der flere, som har lidt et psykisk knæk af at være så alvorlig syg ud over den tid de har mistet.

I Indien har de vist ikke overskud og i Brasilien har de næppe hverken overskud eller opbakning, til at opgøre tallene. Men mon man ikke kan stole på det fortvivlede sundhedspersonalets observationer?

Derudover viser tal fra Tyskland (Tagesschau), at den britiske variant rammer gravide hårdere og gør dem og deres ufødte foster til risikogruppe. Noget der er observeret af sundhedspersonalet i Brasilien

Og ud af hvor mange indlagte unge i Sverige endte på intensiv? Er det en forskrivelsesfejl at du sammenligner unge på intensiv med antal indlagte i de ældre aldersgrupper?

Så sammenlagt corona er ikke et overstået kapitel og det ville være overoptimistisk at tro, at alle er udenfor risikogrupperne. Især med de nye varianter og dem der må formodes, at opstå ved den udbredte smitte.

Inge Lehmann

Ps rettelse: jeg snakker ikke kun om antal døde børn og unge.

Lars Hansen

@ Inge Lehmann

Tallene for indlagte i aldersgruppen 60-69 år i Sverige var også for intensivafdelinger, da det er de eneste tal, der findes opgjort på aldersgrupper. Beklager unøjagtigheden. Og nej corona er ikke et overstået kapital på globalt plan. Men her i Europa rasler smittetallene ned, og om få måneder er de fleste voksne vaccinerede.

Så jeg tillader mig at mene, at der ikke længere er nogen sundhedsmæssig krise i Europa, og at vi nu primært mangler at lægge den bag os rent mentalt. Selvfølgelig skal vi "hænge i" lidt endnu med at følge de generelle råd, men vi er forbi det punkt, hvor der er nogen form for risiko for overbelastede sundhedssystemer. Selvfølgelig kan der ske noget nyt og uventet, men vi kan også blive ramt af en meteor i morgen, så den tid den eventuelle sorg.

Inge Lehmann

Lars Hansen tak for uddybelse af tallene.

Enig i at det ikke er sandsynligt mere, at vores sundhedssystem bliver overbelastet.
Medmindre at den indiske variant 1617.2 har nogle grimme overraskelser i ærmet.
Det gælder om at holde nærmere øje med UK i de næste par uger. Skidt for dem men godt for os, at de kan fungere som forsøgslaboratorium.

Men vi vaccinerer jo ikke kun for, at forhindre dødsfald eller at sundhedsystemet bryder sammen.

Vi vaccinerer også for at forhindre invaliderende sygdom og indlæggelser generelt.
Og varianterne rammer børnene hårdere end den originale variant.

Folk tripper allerede utålmodigt for at rejse, hvilket med sikkerhed igen giver import af varianterne.

Som nævnt før, mæslinger kræver en rate på 95 % vaccinerede, det kommer vi nok også til at have behov for med corona og derfor giver det også mening at vaccinere de 12 til 15 årige.

Erfaringerne fra Seychellerne, Chile og Maldiverne viser, at have en stor andel vaccineret en gang er ikke nok. Så vi skal bare lige hænge lidt længere i indtil nok er vaccineret to gange.
Men indtil da, er mange der hører til den gamle risikogruppe 10, gravide, kræftpatienter og autoimmunpatienter hvor vaccinerne ikke virker, ikke beskyttet før det er opnået. Og de er tvunget til stadigt at forblive i isolation., hvor hver kontakt med sundhedsystemet og hjemmehjælpene øger risikoen, mens vi øger smitten i samfundet og ikke har vaccineret nær nok.

Så vidt jeg kan huske, havde den britiske, brasilianske og sydafrikanske variant alle en enkelt mutation tilfælles.
Derfor håber jeg, at det viser sig, at de fleste mutationer, der er stabile, sker de samme steder i spikeproteinet, så vi kan få en relevant booster, samt at der kommer fart på, med at vaccinere resten af verden.

Indtil da er det, som Lars H nævner, en god ide at holde afstand, hygiejne, lavt antal kontakter og bruge mundbind.