Stambord
Læsetid: 5 min.

Vin fra vulkanen Etna er det nye sort-som-lava

Nogle af Italiens ældste vinstokke befinder sig på Etna, hvor de trækker næring fra mineralerne i den vulkanske undergrund. Resultatet er overvældende og har på rekordtid gjort Siciliens vinscene til en af verdens mest beundrede
Nogle af Italiens ældste vinstokke befinder sig på Etna, hvor de trækker næring fra mineralerne i den vulkanske undergrund. Resultatet er overvældende og har på rekordtid gjort Siciliens vinscene til en af verdens mest beundrede

Thit Bitsch

Moderne Tider
8. maj 2021

Skete det, eller var det en drøm? Det spiller egentlig ingen rolle, for jeg husker det. Husker, at min rejse og dragelse mod den ulmende vulkans vine startede der. Den aften, jeg på en charmerende og lettere uhumsk vinbar satte næsen i et glas æterisk udseende rødvin, løftede øjenbrynene og spurgte: »Hvad er det her?«

Duften var intens, men flygtig. Parfumeret og helt naturlig. Og da jeg smagte vinen, fyldte smagen af sommerfuglestøv, blomster, jordens indre og et mystisk krydderi fra ’Tusind og én nat’ min mund.

»Det er nerello mascalese,« svarede ham, jeg skulle drikke med. »Fra Etna, naturligvis.«

Engang tænkte jeg på Siciliens vine som nogle meget mørkerøde vine – så mørke, at de kunne være et blend af sorte, solmodne druer og blod fra en mafioso. Stærke, varme vine med tegninger af en snu, bestøvlet kat på etiketten og en bagetikette, der indikerer 15 procent alkohol.

Klassikeren

De gamle vinfamilier på Etna tæller blandt andet hæderkronede Benanti. Deres vine har våbenskjold på etiketterne og en stil, der vækker mindelser om den ordentlighed, man finder i store cru-vine fra Bourgogne. Vildere og mere ungdommelige vine finder man hos huset Pietra Dolce, som understreger den mere utæmmede stil og smag med kunstneriske etiketter af en smuk siciliansk kvinde.

Dengang tænkte jeg vel også, at skulle jeg have klassisk, elegant og let rødvin, måtte jeg dreje flaskehalsen mod Bourgognes fine pinot noir-vine, i en billigere version måske mod Loiredalen. Jeg havde i hvert fald ikke tænkt, at jeg skulle finde fortryllende let prinsessevin på den mytiske italienske ø tæt på Afrika.

Sicilien har fået stjernestatus

Etnas aktive vulkan rejser sig mere end 3.000 meter over havets overflade på Siciliens østside, og set fra oven ligger vinmarkerne som et spindelvæv. Vinene fra Etna adskiller sig betydeligt fra den vinstil, man ellers associerer med det sydlige Italien.

På Etna står vinstokkene med dybe rødder i den størknede, sorte lava og trækker næring fra de helt særegne mineraler, som en vulkansk undergrund indeholder. Og det er her, den ældgamle drue nerello mascalese frembringer rødvine, der vil vende alt på hovedet for den, der tror, at siciliansk vin er ensbetydende med mørke, frugt- og alkoholtunge vine.

Det er Etnas nerello mascalese-vine, der har gjort Siciliens vinscene til en af verdens mest beundrede på rekordtid. De har forvandlet Siciliens vinomdømme fra et sted med prisvenlige og drikkevenlige konsumvine til et område med en stjernestatus, der er at sammenligne med den beundring, der har omgærdet Bourgogne i flere hundrede år.

Der går mode i vin som i alt andet, og vinscenen forandres hele tiden af tendenser, der ofte vil stå i kontrast til en tidligere fremherskende tendens. Ser vi os over skulderen, har vinmode været domineret af de såkaldte internationale druesorter, som egentlig er franske, men som står plantet i alle de oversøiske vinlande. Bevidst ensretning af smagsprofil ved at anvende druer som cabernet sauvignon, merlot og syrah er nu afløst af heftig flirt og beundring for det regionale og oprindelige. Særligt druer, der aldrig har ladet sig adoptere, er mere in end nogensinde. Vin skal smage af stedet, den kommer fra.

Opkomlingen

Er du frisk på systematisk sansetræning med vulkansk vin, er det bare om at komme i gang. Vidste du, at den gamle klassiker Soave fra området ved Gardasøen er vulkansk vin? Soave oplever nu en spændende renæssance med en ny generation af vinmagere, der arbejder bevidst med det vulkanske udtryk. Nogle læsere tilhører nok den generation, som husker Soave, der endte som småkedelige supermarkedsvine. Den tid er forbi – det er tid til at drikke Soave igen.

Også i den sammenhæng har nerello mascalese og Etna dannet mode. Det er det med vulkanen. Vulkansk jordbund kan åbenbare og fremelske nogle særlige strukturer i vin, som mange finder stærkt tiltalende.

Det geologiske miljø i en vulkan som Etna er uhyre fertilt og spækket med nærende mineraler, og det er det vigtigste for vinenes særkende. Ydermere er Etnas vinhistorie bemærkelsesværdig, da nogle af Italiens ældste vinstokke står her: I 1800-tallet var Europa hærget af en modbydelig vinlus, der udslettede millioner af vinstokke. Men den lille lus bukkede under på Etna, hvor den ikke kunne klare sig i den størknede lava.

Smag eller fornemmelse?

Er man så heldig at have et par vinranker på vulkansk jord, vil man som opmærksom vinmager gøre alt for, at det vulkanske skal kunne smages i vinen. Vulkaner giver en fornemmelse af noget rent og naturligt. Noget levende og let, men intenst.

Druens egen smag spiller naturligvis en rolle, men fælles for vulkanske vine er, at de for Guds skyld ikke må sminkes med for meget behandling i vinkælderen. For eksempel er man varsom med brug af dominerende fadlagring, som har en tendens til at camouflere som Botox og lægge en til tider fedladen hinde om vinen.

Det er omdiskuteret, om man egentlig kan smage mineraler. Sæt tungen på en sten af granit. Er det en smag eller en fornemmelse? Det ved vi vist ikke rigtig, men vi ved, at en mineralsk jordbund som Etnas gør et eller andet ved vinene, så de hæver sig op over det banale og resulterer i noget, vi som vinelskere bliver betagede af. Lidt som en smuk klang fra et instrument.

Vinene bliver særligt fokuserede, funklende, energiske og klare. Syren bliver mere frisk, frugten saftig og ren. Finishen synes forlænget, og vinen samles i forbløffende præcision.

Elegance med bællepotentiale

I perioden efter den sælsomme oplevelse på vinbaren, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med Etnas nerello mascalese i glasset, kunne jeg ikke tænke på anden vin længe. Jeg følte mig forført, og jeg strøg baglæns gennem livet tilbage til min barndom, hvor min fantasi var fuld af dragedyr, cirkusprinsesser og fisk med vinger, som min far tegnede til mig.

Der findes naturligvis forskellige kvalitetsniveauer af nerello mascalese, men personligt har jeg aldrig smagt en kedelig af slagsen, og jeg har smagt omkring hundrede forskellige flasker fra forskellige vinhuse og områder på vulkanen.

Vinens smagskomponenter kan beskrives som en energisk eksplosion af røde bærfrugter og krydderier som timian, kanel, hibiscus og så denne særlige vulkanske mineralitet, der kan give en underliggende svagt røget note. Druen er sjælden og findes stort set kun på Sicilien og en smule i Calabrien, regionen på den anden side af Messinastrædet. Rødvin udgør langt størstedelen, men gode producenter laver også flotte, mousserende rosévine på nerello mascalese.

Druen er måske et af de bedste eksempler på vin, der kombinerer det virkelig elegante og komplekse med forbløffende drinkability – det er svært ikke at slubre i store slurke med nerello mascalese i glasset.

Serie

Stambord

Stambord er stedet, hvor du kan du læse om tidens mest interessante, inspirerende og irriterende gastronomiske tendenser.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

... et glas æterisk udseende rødvin ...

Min fantasi rækker ikke til denne beskrivelse.

Klaus Lundahl Engelholt og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Carlo Merolli

Vin er en værdifuld og konkret værdi fordi den er i stand til at tale til vor fantasi. Så en æterisk udseende vin er blot en association: det referer til nerellos farve som er veldfineret som æterisk, med et billedsprog lånt fra duftsproget. En kontamination om man vil . Lige som alle fag, har vin også et fagsprog, som bruges vinhandlerne imellem for at forstå hinanden. Det udelukker ikke de associationer en vinskribent kan finde eller "opfinde". Æterisk udseende er måske på grænselinjen men stadigvæk velrammende og brugbart. Kan "æterisk" bruges i anden sammenhæng ? Ja: er man til kvinder tænk på Audrey Hepburn , er man til mænd tænk på David Bowie, er man til vin tænk på en vins sarte farve og delikate smag og nyd.