Historie
Læsetid: 8 min.

I 1777 flygtede en kvinde fra sin slaveejer i Dansk Vestindien. Her er et bud på, hvordan det gik hende

De slavegjortes egne erfaringer er i høj grad fraværende i kildematerialet fra Danmarks kolonitid. Hvis vi ikke vil stå tilbage med et ufuldstændigt billede af vores historie, bliver vi nødt til at skrive deres perspektiv frem. Her er et bud på, hvordan det kan gøres
Gengivelse fra 1815 af byen Christiansted og fortet Christiansværn på Sankt Croix.

Gengivelse fra 1815 af byen Christiansted og fortet Christiansværn på Sankt Croix.

Rigsarkivet

Moderne Tider
26. juni 2021

Omkring den 10. september 1777 løb den slavegjorte kvinde Sarah væk fra Nathan Durant og hans plantage på øen Sankt Croix i den danske koloni Dansk Vestindien. Som det var kutyme, fik Durant trykt en notits i den lokale avis med beskrivelser af Sarah i et forsøg på at få hende bragt tilbage i sin varetægt. Ifølge notitsen var Sarah midaldrende, hun tilhørte Igbo-nationen, hun havde en talefejl, og hun var vant til at sælge varer i og omkring Christiansted.

Vi ved ikke meget mere om Sarah end de oplysninger, Durants notits giver os. Det er altså gennem ordene fra den person, der købte hende og tvang hende til at arbejde på sin plantage, at vi kommer tættest på, hvem hun var.

Det er ikke usædvanligt. Slavegjorte kvinder har sjældent haft mulighed for at sætte ord på deres oplevelser. De koloniale arkiver begrænser vores muligheder for at undersøge alle slavegjorte menneskers oplevelser, men særligt slavegjorte kvinders, fordi de var underlagt patriarkalske strukturer og ikke fik betroede stillinger i samme grad som slavegjorte mænd.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Et fint initiativ. Der er også slaver idag, her er der mulighed for at dykke nærmere ned i deres vilkår og forhold.

uffe hellum, ingemaje lange og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

For den interesserede: for et par år siden havde 173? amerikanske efterkommere af en dansk slave en historie i New York Times, eller var det WP: han, slaven, var flygtet fra København og lykkedes ta sig til Island. Og efterlod blandt andre? Disse amerikanske efterkommere. Slaven blevet, in absentia, dømt til døden i København. Efterkommerne i USA skrev til statsminister Lars Lykke Rasmussen, og anmodede om ophævelse af dommen posthumt. SVAR: NEJ!

Kjeld Pedersen

Har set det før og undres.
Hvorfor skriver mange nu “slavegjorte” om slaver?
Hedder det så også en “koncentrationslejergjort fange”…hvad er forklaringen?

Dan D. Jensen

Kjeld hougaard, jeg tror ikke danske statsministere kan blande sig i domme og omgøre dem - det kræver en lidt anden grundlov :-)