Børn
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Kan en 16-årig tåle sandheden om den døde kat?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne – alle spørgsmål får to svar
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne – alle spørgsmål får to svar

Mia Mottelson

Moderne Tider
5. juni 2021

For ti år siden måtte vi aflive familiens kat, fordi vores treårige pige udviklede en voldsom allergi. Vores dreng på dengang seks fik at vide, at katten kom til en ny familie på en gård i den anden ende af landet hvor den havde det godt. Punktum. Det var han selvfølgelig ikke tilfreds med, men accepterede, at den måtte et andet sted hen.

Forleden spurgte han så pludselig om, hvor gammel katten var, da den flyttede, om den mon lever endnu, og hvor den egentlig kom hen.

Jeg er rasende dårlig til at lyve, så jeg slog det hen. Men hvad gør jeg? Er det OK, at fortælle ham sandheden – og dermed vores teenagere – at far og mor har løjet for ham om noget, der betød meget for ham? Eller er det bedst at følge hans mors råd og lyve videre?

— Kattemorderen

Svar I:

Det er ofte en god fremgangsmåde at lyve. Især i følsomme sager. Den om den bortskaffede kat er en klassiker. Her så meget mere på sin plads, når lillesøsters allergi var årsagen, og hun nemt kunne have fået skylden af den seksårige bror med eventuelt mere komplekse følger.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Runa Bejstrup

At han nu er begyndt at stille spørgsmål om katten kan godt tyde på at han allerede har lugtet lunten. Så du kan lige så godt fortælle ham det nu. Han vil føle det som et tillidsbrud under alle omstændigheder.
Jeg var selv ude for noget lignende som barn, min mor fortalte mig at min hund var blevet kørt ned.
Da jeg genfortalte historien for min lille datter gik det op for mig at der var nogle ting i hele historien som ikke stemte og at den måtte være blevet aflivet.
Jeg må så indrømme at ligegyldig hvad min mors undskyldninger var, så har jeg aldrig tilgivet hende, selvom hun nu har været død længe.
Så du er bogstavelig talt i noget af en kattepine, og at du vil opretholde familiefreden ved at fortsætte med at lyve, den holder ikke i længden.
Som sagt jeg tror han har regnet det ud og på et tidspunkt vil han konfrontere jer med sin mistanke og hvis I først indrømmer der eller benægter hårdnakket, så bliver der for alvor ballade.

John Scheibelein, Michael Friis, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vil det sige, at julemanden, tandfeen, de undulater min mor sagde var fløjet væk, storkens levering af børn, og at øjnene sætter sig fast når man gør sig skeløjet også var store fede løgne???

Jeg er grædefærdig.

John Scheibelein, Ruth Sørensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Ib Christensen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Katrine Damm, Thomas Tanghus og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Min mand og jeg måtte i sin tid få aflivet vores kat, fordi vores yngste var blevet allergisk over for katte. Vi fortalte sandheden til vores ældste, som blev rasende, men det var det rigtige at gøre. Ærlighed varer længst.

John Scheibelein, Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Lisbeth Andersen og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Artiklen får mig til at tænke på de politikere der mente vi skulle ha alderen for stemmeret sat ned til 16. :)

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Runa Bejstrup og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg underviser i historie og der har været mange historie om børn som bliver dræbt mod træer og godsvogne. Hunde som skambider særligt homoseksuelle i lejre. Undermennesker som bliver gasset. Sinti-ledere som blev tvunget til at drukne deres egne. Fanger som fik fjernet deres livmoder hvor de troede de fik en abort. Bistand klienter og ny-danskere som går til grunde. Ja. Den ærlighed holder længst.