Bryllup
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvad stiller man op med et hemmeligt bryllup?

Hver uge svarer brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille og intet for stort
Hver uge svarer brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille og intet for stort

Mia Mottelson

Moderne Tider
26. juni 2021

Min datter har helt diskret giftet sig med sin kæreste og sådan lidt en passant ladet nyheden sive til venner og familie. De gider ikke det store bryllupstjuhej og siger, at giftermålet ikke betyder andet, end at de nu hænger juridisk bedre sammen i forhold til børn, bolig, gæld osv.

Et par familiemedlemmer mener imidlertid, at det er »for galt«. Det er at »pisse på andres bryllupper« og på »kærlighedens alvor«, som en af dem siger. En anden er »fortvivlet« over ikke at kunne fejre »de unges lykke«. Osv.

Jeg siger til dem, at det må være en sag mellem min datter og hendes mand, og at de skal klappe i. Men det vil de ikke. De er oprevede med stort ’O’.

Og nu kommer det: Min kone og jeg er også gift i dølgsmål. Det blev vi for 31 år siden, men sagde det ikke til nogen, så alle tror, vi stadig er familiens hippier. Spørgsmålet er: Skal vi lade sandheden om os sive og således både støtte vores datter og puste til balladen? Eller skal vi bare vente på, at det går over? Jeg er mest til ballade.

— Den falske hippie, 62

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jonas Sprogøe

Anna von Sperling. ALT i dit svar er spot on.

Morten Balling

»kærlighedens alvor«

De kan jo starte med at forklare, hvad kærlighed egentlig er for en dims, og når de har gjort det (det kan de næppe), så kan i begynde at overveje om kærlighed er koblet til alvor.

I andre må også gerne byde ind: Hvad er kærlighed? :)

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, hvad er kærlighed? Da ikke nødvendigvis noget, der har med bryllup at gøre, medmindre man er romantisk anlagt, og det er måske de "snydte" gæster, der er allermest romantiske.

Det eneste bryllup, jeg selv har været hovedperson i, kom i stand på rådhuset for at få praktiske og juridiske ting på plads ift. fremtiden.

Vel var der følelser. Måske også kærlighed, men det var nok tydeligst, hvad kærligheden ikke var/ikke tålte ved en senere skilsmisse.

Mikael Velschow-Rasmussen

Haha ....

Super sjovt spørgsmål ! - Og super sjovt svar fra Anna !

Og Morten B. har nok fat i noget, når han stiller spørgsmålstegn ved koncepterne alvor og kærlighed, og om disse er indbyrdes forbundne - Hvad de jo soleklart IKKE er :)

Jeg tillader mig at antage, at spørgsmålet er konstrueret - lis'som formodentlig de fleste af spørgsmålene til Brevkassen - hvilket i mine øjne ikke nedgør Brevkassens underholdningsværdi.

Det er simpelthen - for mig - for utåleligt at tænke, at der kan findes mennesker, der 'føler' sig 'snydt' i forhold til andre menneskers valg af handlinger. Mage til egoisme skal man sgu da lede længe efter !
Men det er vel desværre blot et udtryk for en tilbagevenden til ensretningen i samfundet, hvor vi alle forventes at skulle danne par; mand, kone, 2 børn, villa, vovse og Volvo, og efterleve den samme norm og kultur; Ægteskab, Kirke, Kongehus og Fædreland, i forhold til de åbninger som 60'erne og 70'erne forsøgte sig med.

Selv i dagens; Wokeness, Identitets Politlk, Cancel Culture og MeToo, er der sådan en forstemmende nypuritansk holdning over det hele, og en enorm atmosfære af mig, mig, mig, mig, se-mig-egoisme.

Maj-Britt Kent Hansen

Normalitetstrangen er stor og svær at få bugt med.