Mens vi herhjemme flittigt diskuterer forskere, der udøver overdreven aktivisme, har en anden aktivistisk karakter over en årrække vundet næsten ubehersket ideologisk kontrol. Nemlig iværksætteren. Findes der i vores tid nogen mere hyldet end iværksætteren? Fyren med snurbarten, der starter noget op og sætter ting i gang. Eller hende med de skøre ideer, der ser muligheder og skaber vækst.
I de senere år er vi endda begyndt at dyrke en slags myte, en fantasi om ’den geniale iværksætter’. Steve Jobs fra Apple var måske en af de første og største. Det fortælles, at Jobs havde en helt særlig aura, en smittende energi, som kunne få selv den mest ordinære idé til at funkle og motivere folk ud over det sædvanlige. Iværksætteren er den moderne alkymist, der skaber guld ud af ingenting. Men hvad er det, der er på spil? Hvorfor er der reserveret en plads til iværksætterguruen i vores fantasi?
Fin analyse.
Jeg håber jeg lever længe nok til at se hvordan overklassen vil klare sig på Mars, mens vi andre lukker butikken på Jorden i klimakrisen.
Jeg er bange for de skal have hænderne op af lommen når de skal ud at grave kartofler op - og det, der er værre.