Reportage
Læsetid: 12 min.

Vi skal dyrke salat i højden, hvis vi vil bekæmpe klimakrisen, mener ny landmand

I Taastrup finder man en ny type landmand, som snart kan kalde sig indehaver af Europas største vertikale farm, hvor planterne vokser i etager om natten. Der er tale om et marked i kraftig vækst – og nogle mener, den alternative dyrkningsform kan være fremtidens klimavenlige landbrug

Temperaturen i produktionshallen ligger konstant på 26 grader, mens luftfugtigheden varierer mellem 75 og 85 procent.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
19. juni 2021

I disse uger springer Danmark ud. Markerne svulmer, og supermarkederne bugner med danske jordbær, hvis sødme stikker på tungen. Endnu en gang overvældes man af det sprudlende liv, der med et simpelt sæsonskifte indtager landskabet, så alt med ét stråler grønt.

Sådan ser virkeligheden ikke ud i Taastrups industrikvarter. Her tårner et kvadratisk betonmekka sig op, indkapslet af Holbækmotorvejens Ring 5 og storcenteret City 2. Det føles tomt og stille, men inde bag de cementgrå mure er der liv. Her ligger nemlig Danmarks nyeste farm, Nordic Harvest, der siden slutningen af april har distribueret salat og krydderurter til danske supermarkeder.

Nordic Harvest er ikke et landbrug i klassisk forstand. Der gemmer sig ingen marker i de monstrøse lagerhaller. Men kigger man opad, får man hurtigt svar på, hvad det hele drejer sig om: et vertikalt landbrug.

Det handler dybest set bare om dyrkning af planter i højden, forklarer Kristian Holst Laursen, der er adjunkt ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

for fanden, altså:

Det hedder AT DYRKE planter og FREMDYRKE sarte arter.
Og PLANTER GROR i jord, og planter VOKSER AF GØDNING.

jeg bliver vanvittig af de der uhæmmede importeringer, som avisens korrekturlæsere ikke gør noget ved.

Inge Lehmann, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Maia Aarskov, Klaus Lundahl Engelholt og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Uanset om man kan lide det eller ikke, er har denne dyrkningsmetode i hvert fald været på vej gennem nogle år. Og den findes faktisk i utroligt mange varianter.

Blot i forbundsrepublikken findes der del projekter på beboelsesejendomme, hvor denne dyrkningsmetode indgår i husenes isolering, men også sparer et klimaanlæg.

Og det mest interessante er, at et par byggekonsortier, hvoraf et er fra Sverige, opkøber gamle plattenbau-ejendomme, moderniserer dem. og efterlader dem i denne tilstand. Og de kan åbenbart gøre det på en økonomisk rigtig måde.

Maia Aarskov

Hvis vi gi'r os til at leve af dén slags afgrøder, er jeg temmelig sikker på, at vi kommer til at lide af div. mangelsygdomme. Der skal rigtig gødning til - se, hvad Bonderøven gør med sit heste/ko/hønse-møg. Foruden at selve solen kan noget, ingen LED-pære kan efterligne.

Jan Fritsbøger

hvis man gav sig til at fodre husdyr med vertikalt dyrket foder ville det helt sikkert gøre ondt værre på klimaområdet at producere kød,
jeg tror ikke på at kunstlys er mere miljøvenligt end sollys eller at mekanisk vanding er mere miljøvenligt end regn, men produktionen ville selvfølgelig være mere stabil, og der vil kunne dyrkes mere pr kvadratmeter, men vertikal dyrkning er super til at forsyne udenjordiske kolonier med mad og ilt, så hvis mennesket emigrerer til andre planeter er der helt klart fremtid i metoden, og den dag jorden er en stor by uden plads til natur/landbrug vil metoden være nødvendig, men jeg håber ikke det sker.

@ Maia Aarskov,

Nu er jeg nok ikke direkte ekspert på området.

Men hvis du spiser tomater, paprika, agurker og andre af denne type grønsager fra supermarkedet, spider du faktisk produkter, der er dyrket på en helt tilsvarende måde.

Selv i Spanien og Marokko dyrkes disse produkter i store glasbeklædte væksthuse. Og i væksthuse anvender man ikke mere jord. Jorden skal simpelt hen koges efter hver brug.

Alt foregår i en gro-medie, der kan sammenlignes med isoleringsmateriale til huse. Og gødningsstoffer tilsættes sammen med vand i dryp direkte på plantens rødder, hvor de tages op, - altså intet spild.

Det er selvfølgelig helt indlysende, at der er en smagsforskel. Alle disse syntetisk fremdrevne produkter mangler totalt smag. Og mange konsumentr kender slet ikke mere smagen af rigtige grønsager.

Jeg bor delvis i et land, hvor vi dyrker på friland i 8 måneder af året. Og vores tomater smager sødt og krydret. Agurkerne er ikke våde med faste med nøddeagtig smag. Og smagen af paprika varierer fra ganske mild krydret til stærk og chiliagtig. Det samme kan siges om andre tilsvarende grønsager samt salat og krydderurter.

Tove Kühl, Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan godt se potentialet i den vertikale dyrkning. Plads-besparende og vandbesparende. Masser af mad også.

Mine forbehold er den bakteriebegrænsning, der ligger i denne dyrkningsmetode. Mennesker og dyr, og såmænd også planterne selv, har brug for bakterier for at bevare et robust immunforsvar.
Hvilken form for frø-formering foregår der i det lukkede, mono-kulturelle kredsløb? Får man frø udefra systemet.. eller dyrker man dem selv? Hvordan bestøves frøene?

Og nej, man er ikke 'landmand' i sådan en forretning. Det hedder fødevareproducent.

Carl Chr Søndergård, Per Torbensen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar

Burmad

Peter Hansen

Måske som supplement, men ligefrem fremtidens landbrug?

Jeg er ingen ekspert, men logikken tilsiger, at man ikke helt vil få samme variation af sporstoffer, mineraler osv. hvis alt dyrkes på denne måde. Alt kan heller ikke måles, og jeg er også sikker på at der er forskel på planter der har fået rigtig sollys og så kunstlys.

Men, jeg er da åben overfor hvad dette kan føre til.

Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Spørgsmåls Tegn

Hvorfor har journalisten ikke undersøgt hvad hr. Riemann betaler/tilbyder sine højtuddannede medarbejdere? Hvor mange praktikanter har han?
“Jeg får så meget energi af at løse opgaver, og jeg lever af god samvittighed”

Jesper Frimann Ljungberg

Det her er jo et spg. om muligheder, kontrol og redundans. Jeg synes med tydelighed, den seneste tids epidemier har vist, hvor skrøbelige vores samfund egentlig er.

Vi lever lidt i vesten i en boble af 'her går det meget godt', hvor vi tror vi er sikre, fordi de primitive rovdyr er væk, vi har masser af mad, og har haft relativ fred den sidste generation.

Fakta er, at vi står over for klimaforandringer, en voksende befolkning. en hel del naturlige hændelses gæld (soludbrud, magnetiske fluktueringer i jordens magnet felt, skidt og lort der falder ned fra oven etc. etc).

Alt sammen high impact ..events, vi kan diskuterer sandsynligheden, men det er alt sammen ting der vil ske på et tidspunkt.

Og lige nu er vi mere interesserede i low impact problemer, som 'forsøges' løst med en NPM værktøjskasse.

Det her er en potentiel løsning på konsekvenserne af nogle af de problemer vi med stor sandsynlighed vil få den kommende årtier.

// Jesper

Inge Lehmann, Per Christensen og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

Hvor pladsbesparende er det egentlig, hvis strømmen til LED-lamperne kommer fra de solcelleparker, der nu dækker god landbrugsjord?

Karse og salat er naturligvis nemt at dyrke.
Men hvor meget strøm kræver det at producere fx et kg kartofler?

Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Kim Houmøller, Gert Romme og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar

@ Niels Elgaard Larsen,

Jeg tror da nok, at grovgrønsager som kartofler mest hensigtsmæssigt dyrkes på anden måde. Men det er da fuld ud muligt at dyrke dem lodret.

Omkring det syntetiske dyrkningsmedie er der vel blot at tilføje, at alm. landbrugsjord i dag er så udpint, at den kun kan dyrkes ved brug af kunstgødning i stadig større og større mængder. Og derfor kan sammenlignes med syntetisk medie.

Nogle af de mest succesrige eksempler på alternative dyrkningsmetoder er at kombinere det med damme eller akvarier med planteædende fisk (bl.a karper). Disse æder planterester fra produktionen, og afgiver gødning til vandet. Dette gødningsvand anvendes til at vande planterne. Og fiskene kan aflives efter en periode (normalt 2 år) og anvendes som menneskeføde.

Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Per Christensen og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar