EM i fodbold
Læsetid: 7 min.

EM er muligvis den parterapeut, der kan give danskerne begejstringen over landsholdet tilbage

Vejen tilbage til danskernes fodboldhjerter starter lørdag aften for et landshold, der i de seneste år har været reduceret til en parentes hos store dele af befolkningen
Fodboldlandsholdet spillede 1-1 mod Irland tilbage i november 2019 og kvalificerede sig dermed til sommerens EM.

Fodboldlandsholdet spillede 1-1 mod Irland tilbage i november 2019 og kvalificerede sig dermed til sommerens EM.

Lars Poulsen

Moderne Tider
12. juni 2021

Fundamentet for det landshold, der lørdag aften træder an i Parken mod Finland, blev lagt tilbage i vinteren 2004, da daværende landstræner Morten Olsen uddelte det, som blev kaldt »den vigtigste skideballe i dansk fodbolds historie«.

Scenen var området uden for stadionet Home Depot Center i Carson i Californien, og det danske ligalandshold havde lige tabt 3-1 til USA’s U23-landshold, der var i gang med at forberede sig til OL.

Det var dog ikke så meget resultatet som selve præstationen, der bragte Morten Olsen op i det røde felt. Han havde lige set et hold af de bedste aktører fra Superligaen blive udspillet både teknisk og taktisk af et amerikansk ungdomslandshold.

Og det fik landstræneren fra Vordingborg til at rette et frontalangreb på hele den måde, som man trænede og udviklede fodboldspillere på i Danmark:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

Nah. For slutrunden hænger i et vakuum, i jagten på kortsigtet profit har man sørget for at størstedelen af den danske befolkning ikke har kunne se kvalifikationen... og så er det jo lidt lige meget. Man kender jo ikke holdet.

Jeg vil se det ... hvis jeg tilfældigvis har tid.. ellers så ja...

// Jesper

Peter Jensen

Selvom situationen omkring Eriksens helbred er det væsentligste, blev kampen jo spillet færdig alligevel. Og her vil jeg hævde, at det er en skandale, at den ikke bare konsekvent blev aflyst med det samme.

Ganske vist fik spillerne lov til selv at træffe beslutningen, men de var jo både under et stærkt følelsesmæssigt og tidsmæssigt pres, og kan ikke forventes at have vurderet situationen rationelt. Selvfølgelig kunne de derefter ikke mobilisere en tilstrækkelig koncentration omkring selve spillet, og derfor blev de, udover bekymringerne over kammeraten, skubbet ud i et ufortjent nederlag.

Uefa burde have brugt sin autoritet, og konsekvent have afgjort, at der ikke skulle spilles mere denne aften, i stedet for at tørre ansvaret af på spillerne. Hvad skal man ellers have en overordnet myndighed for, hvis den ikke kan træde i karakter, under sådanne omstændigheder. Og deraf følger vel også, at hvis de kyniske kapitalinteresser skal i fokus, bør det nok nærmere handle om Uefa end om Landsholdet.