Center for Vild Analyse
Læsetid: 3 min.

I sit forsvar for objektivitet fremstår Henrik Dahl som en dømmesyg ideolog

Budskabet fra Dahl og kompagni til universitetsmiljøerne: »Det er nogle fine betingelser for forskning, I har. Det ville være en skam, hvis der skete noget med dem«
Som en old school mafioso, der sidder med ryggen til, drejer Henrik Dahl pludselig rundt i stolen og dømmer folk ude eller inde. Men selv en hårdkogt mafiaboss som Tony Soprano har en terapeut, han taler om sine mærkelige drømme med.

Som en old school mafioso, der sidder med ryggen til, drejer Henrik Dahl pludselig rundt i stolen og dømmer folk ude eller inde. Men selv en hårdkogt mafiaboss som Tony Soprano har en terapeut, han taler om sine mærkelige drømme med.

Pressefoto

Moderne Tider
19. juni 2021

Folketingets vedtagelse nr. V237 fra den 28. maj om »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer« er en løjerlig tekst. Den store ballade, der har været omkring vedtagelsen, kan virke »overdreven« i sig selv, eftersom vedtagelsesteksten stort set ikke siger andet end det, der i forvejen er både den officielle og den bredt støttede forskningspolitik.

Men hvorfor overhovedet vedtage en tekst i Folketinget, der henstiller til, at universiteterne gør det, de allerede er forpligtet på at gøre? Det giver naturligvis kun mening, hvis der er grund til at antage, at de rent faktisk ikke lever op til denne forpligtelse – måske endda uden selv helt at have opdaget det. Man kan derfor ikke forstå vedtagelsen uden at inddrage dens kontekst eller forslagsstillernes motivation for at fremsætte forslaget.

Det gik for eksempel op for Jens Rohde fra Kristendemokraterne nogle dage efter vedtagelsen. Han og partiet trak sig fra den, da de opdagede, at de var blevet del af en kampagne imod hele forskningsmiljøer.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Politik er blot en maskeret form for en sekt, - der hævder den arbejder for og i demokratiets interesse, - og intet andet.

Bag denne tese gemmer sig magten drømme for enhver politiker, der med magten vil opfylde sine drømme/tanker/ideer og ideologi, ganske som vi har set det i forskellige sekter rundt omkring, hvor den ophøjede guds-dyrkelse af lederen.

Nå magten er nået i dette "demokrati" skal den også bruges til ud- og gennemførelse af ideologien, og vi behøver ikke rejse udenlands for at se dette som noget der kan ske, - for vi har set det ske her til lands.

Vanvids-love om danskhed og ret til dansk statsborgerskab, selv en påstået uret til at være danske begrundet i helt fanatiske forhold, "om ikke at være dansk nok", enten sprogligt eller på anden vis.

Denne besættelse af magten og for at fastholde magten, har ført til ovennævnte vanvid, med tilhørende loves tilblivelse i demokratiet navn, - intet kan være mere forfalsket i politisk demokratisk ånd.

Det sidste sekteriske udspil om magtens rettighed for at bestemme politisk i sekten ånd, er udspillet om; "overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer" - det er sekterisk politisk meningstyrani under demokratiet beskyttende vinger, som vi også tidligere har set det med "De røde lejesvende" - en politisk kanin hevet op af den høje hat, - for at tjene en enkelt politikers karriere som løsgænger indtil stiftens af et nyt politisk parti - "Centrums Demokraterne".

På den anden side af dammen, skal vi tilbage til 1950erne for at finde ligenede misbrug af demokratiet og dets spilleregler, det var den amerikanske politikere McCharthy der igangsatte en heksejagt på anderledes tænkende, indledningsvis udstukket som "kommunister i de offentlige kontorer i tudsinvis".

Intet var for lavt til at blive brugt, det gik således ud over alle grupper der udskildte sig fra normale, - herunder intellektuelle, videnskabsfolk og så inddrog man også homoseksuelle, og alskens andre i kampagnerne for kampen mod kommunismen i de statlige institutioner.

Det hele var et stort fupnummer som store dele af det amerikanske establishment deltog i alle de år det stod på, - inden det hele blev oprullet som det politiske fup og svindelnummer det reelt var, og som alene tjente McCharthys karrieredrømme, - men også blev hans politiske karrieres ende, for det bedrag som det var.

En svindelanklaget Morten Messerschmidt og lidt åndelig forvirret politiker forsøger at indskrive sig som nutiden undertrykkere af retten til den frie mening, - og herunder også den frie forskning, og de resultater de ikke bryder sig om, og som modsiger deres egne og selvopfundne teser.

Den form for politisk totalitarisme skal vi ikke have ind som legitim demokratisk politisk tilstand, - Nu er vi sluppet af med de religiøse rammer for "jorden er flad" og ligeledes "jorden er midtpunkt i planeterne", som dengang var religiøs politisk magt for "Guds vogtere" - disse selvbestaltede magtsyge i sektens centrum, som ikke ville lade oplysning blive almen, og slet ikke på klar videnskabelig forståelses grundlag.

Susanne Kaspersen, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Jan Guldager og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Bravo, pragtfuld analyse fra CVA ;-)

Olaf Tehrani, Maiken Guttorm, hannah bro, Hanne Ribens, uffe hellum, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Hans Jørgen G. Ravn, Annette Munch, Torben Siersbæk, Søren Fosberg, Gert Romme, Alvin Jensen, erik pedersen, Steffen Gliese, Vibeke Olsen, Pietro Cini, Mads Greve Haaning, Annette Chronstedt, Jan Guldager og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Sådanne kvababbelser er Dahl selv til gengæld lykkeligt fri for. Han taler om objektivitet og kendsgerninger uden en eneste indsigt i egen position overhovedet”.

Det er rigtigt, men det er også rigtigt, at ”Center for vild analyse” i deres argumentation gør sig dummere, end de burde være. De har på forhånd lagt sig fast på en polariseret "sort - hvid" - tænkning, ligesom for øvrigt Espen Bøgh har gjort det i sin ovenstående kommentar.

Dahl bryder sig først og fremmest ikke om forskningsresultater, der strider mod hans ”common sense” i forhold til, hvordan verden hænger sammen på bestemte områder, og desuden har han noget mod bestemte fremgangsmåder inden for forskningen, hvilket artiklen har godt fat i, f.eks. de poststrukturalistiske analysestrategier.

Dahl har nogle meget traditionelle opfattelser af videnskab, specielt på de områder, der typiske betegnes som humanistiske og samfundsvidenskabelige.

Han har ikke indset, at kampen om at definere, hvad virkelighed er, er aflyst. Baggrunden herfor er en hos de fleste forskere voksende erkendelse af de meget forskellige forudsætninger, som f.eks. videnskab og filosofi undersøger verden ud fra.

Videnskab bygger på nogle forudsætninger, der giver et begrænset virkelighedsperspektiv, i kraft af bl.a. krav om metodisk reduktion og operationalisering. At antage, at det er muligt at skelne mellem subjekt og objekt er et funktionelt valg og ikke en filosofisk påstand om virkeligheden. At et sådant valg svarer til nogle bestemte filosofiske antagelser om verdens indretning er sådan set ligegyldigt, videnskabeligt set, men ikke filosofisk set.

På nogle områder har den poststrukturalistiske filosofi sejret og med god grund, og udviklingen af poststrukturalistiske analysestrategier er velkomne, hvis de ikke blot bliver et påskud til at erstatte humanistisk videnskab med poststrukturalistisk filosofi.

Det væsentlige problem er for mig at se, at forskellige former for manglende selvbevidsthed om nødvendigheden af at leve op til elementære krav til egen videnskabelighed, hos forskere inden for bestemte områder, især i forbindelse med mere ekstreme former for politiserende forskning, risikerer at falde tilbage på store dele af den humanistiske forskning på en destruktiv måde.

Indtil videre er der tale om et forholdsvis afgrænset problem, men det er oplagt, hvad vej vinden blæser, ikke mindst på baggrund af inspiration fra forskning i USA og i tidligere store kolonimagter, hvor ledende tidsskrifter også bakker op om sådanne former for forskning, primært af kommercielle årsager.

Der er tale om væsentlige forskningsområder, men netop derfor bør forskningen på områderne også være væsentlig og leve op til elementære krav til videnskabelighed.

I udgangspunktet må gælde, at også humanistisk forskning må overholde det videnskabelige systems almindelige regler for betydningsfrembringelse. Man foretager sine undersøgelser under den forudsætning, at man så vidt muligt forsøger at foretage dem i relativ uafhængighed af den position, som de foretages ud fra, at man forsøger at undgå enhver konstateret bias.

At man samtidig præcist redegør for de teoretiske og metodiske forudsætninger, man har valgt at arbejde ud fra i undersøgelsen som proces.

F.eks. er det uacceptabelt, at kunst forklædes som videnskab, og omvendt, at filosofi forklædes som videnskab, og omvendt, og at kunst forklædes som filosofi, og omvendt.

Det udelukker dog ikke muligheden for, at en forskning sådan set godt kan leve op til krav til både kunst, videnskab og filosofi, men problemet opstår, hvis den ikke kan leve op til krav til det, som den foregiver at være.

Olaf Tehrani, William Mannicke, Emil Davidsen, ulrik mortensen, Mikael Aktor og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

I stedet for at lede efter synlige og usynlige hår suppen, burde man indse, at selve suppen er uspiselig.
Sagt på en anden måde: Verden af i dag gennemgår en revolution, der kan sammenlignes med den, der ramte Europa efter den Franske Revolution, hvor de gamle imperier begyndte at krakelere og det pludselig vrimlede med nationalstater.
I samme ombæring blev Kants filosofi afløst af den tyske idealisme og (med modifikationer) af Karl Marx.
I dag er verden atter forandret ved, at den bliver anskuet af det postkoloniale blik.
Black lives matter, you know.
Israel - alias Mellemøstens eneste demokrati - anses pludselig for et kolonialistisk land. Det er kun begyndelsen. Alverdens sofister kan vedtage hvad som helst. Det vil ikke hjælpe.

Finn Bendixen, Jens Ole Mortensen, Torben Nielsen, Gert Romme, Alvin Jensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Søren Ferling anbefalede denne kommentar

Synlige og usynlige hår i suppen - skal der stå. Diskussionen om dem er spild af tid. Snak om den uspiselige suppe i stedet for.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Snak om den uspiselige suppe i stedet for".

Hvor vil du egentlig hen med din kommentar Pietro Cini?

Du påpeger nogle begåede uretfærdigheder og undertrykkelse i form af fremhævelsen af bl.a. "det postkoloniale blik"og Black lives matter.

Er det en voldelig revolution i USA, du forudser, eller måske ligefrem opfordrer til? Er du ligeglad med, hvordan en sådan revolution kommer til at forløbe?

Er vold, anarki og nedbrydning af samfundets institutioner i USA noget, som du betragter som et mål i sig selv (som en retfærdig kompensation oven på mange års undertrykkelse af bestemte grupper i befolkningen)? F.eks. vold og drab på hvide betjente, både fordi de repræsenterer en uretfærdig ordensmagt, og fordi de er hvide?

Eller er du mere tilbøjelig til at anbefale en udvikling af samfundets institutioner, der kan sikre en højere grad af retfærdighed for grupper, der tidligere har været og stadig væk er undertrykt?

Med sin "Kammerat Napoleon" har George Orwell et fint blik for mange af de tendenser, der kendetegner en voldelig revolution.
https://forfatterweb.dk/oversigt/orwell-george/kammerat-napoleon

Alvin Jensen

Ikke alle revolutioner er voldlige, Bjarne og Orwell var socialist hele sigt liv. Og bare bor at ødelægge din kommentar helt kan jeg tilføje at borgen blev udgivet af en anarkist da ingen andre tore gå mod russerne.

Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Toft Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Stavning eller kaos!

Beklager, men jeg kan simpelthen ikke fatte, hvad du skriver, Alvin.

Sport dog denne ligegyldige diskussion om en såkaldt "politikers" opfattelse.

Manden er simpelt hen politisk. Han har jo præcis det standpunkt og den opfattelse, som hans parti forventer af han - og ikke andet.

Hvad han personligt selv mener, hvis han da her en mening om dette, er helt ligegyldigt. Og det er hans parti i øvrigt også. Det har kun indflydelse, når det stemmer sammen med andre partier. For alene kan de ikke gøre nogen forskel, der har betydning i det danske samfund.

Derfor endnu en gang. Stop dog denne ligegyldige diskussion.

Bjarne Toft Simonsen.
Tak for din kommentar. Vi er fuldstændig enige i, at forskning skal være fri samt båret af intellektuel hæderlighed.
Men når Henrik Dahl fra Folketingets talerstol kan få sig selv til at karakterisere prof. Jakob Skovgaard-Petersen som "notorisk enøjet" og som følge af det får 71 skulderklap fra de øvrige underskrivere af K 237, har jeg svært ved at få øje på hæderligheden.
Jeg ser derimod konturerne af endnu en "proxy war" mod humaniora og humanismen, og dem har jeg som gammel humanist oplevet for mange af.
Til sidst: Som Alvin Jensen så rigtigt siger - ikke alle revolutioner behøver at være voldelige.

Steffen Gliese, Christian Mondrup, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Bjarne Toft Sørensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Uduelig ideolog, skulle der stå. Henrik Dahl er dybt ignorant mht videnskab of han foragter det fordi det afslører hans "politik" som manipulerende bras fra en af de nederste Orwell skuffer.

Manden lever af at trække opinion ud af røven og det er der ingen regularing af her i landet længere. Se bare det fis han skriber i Berlingske Opinion.

Danske ultra liberalister er ergoister, som opfører sig decideret anti-humanistisk men det kan de ikke tåle, spå derfor angriber de humanoira på alle tænkelige og utænkelige måder.....når de altså ikke kan finde tid til det. Som gruppefænomen terroriserer de nordsjælland (især Tidsvilde) med deres fucking kokain fester, dødsyge McMansions og kæmpestore SUVer.

Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Niels G Madsen, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

...kan finde tid til...skulle der stå.

jeg rammer ikke rigig tasterne i dag.

Alvin Jensen

@Toben. Hvis man ikke vil forstå kan intet få en til det. Og alle andre ser fint ud til at kunde klare den...

Niels G Madsen

En lille anekdote:
Man kunne for få år tilbage her og der læse Henrik Dahl proklamere at han indtil for nyligt havde været venstreorienteret, men nu var blevet klogere, underforstået at han altså kendte "de røde" indefra og derfor var et sandhedsvidne vedr. deres verdends(mis)forståelse.

Jeg kunne derfor ikke lade være med at bringe emnet om Dahl's angiveligt sene politiske genfødsel op da jeg engang besøgte min moster i Ribe, som i sin tid underviste ham på Ribe Katedralskole.

Hun bemærkede tørt at hvis Henrik Dahl nogensinde havde lænet sig mod venstre side politisk, så må det have været for en meget kort bemærkning, som hun ikke havde nået at opfange mens han var elev på hendes skole.

Steffen Gliese, Jens Ole Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Når jeg i en tidligere kommentar i dette spor henviser til ”Kammerat Napoleon”, er det fordi, jeg ser en række autoritære og anti – demokratiske tendenser vinde frem på den såkaldte venstrefløj, ikke mindst i USA, hvor de ikke orienterer sig mod socialisme og klassekamp i bred forstand, men i langt højere grad forsøger på udemokratisk vis at sikre særrettigheder til bestemte grupper af mennesker. Set i et demokratisk socialistisk perspektiv må det være et faresignal.

Desuden at man i medierne, for øvrigt som i 1970erne, i stigende grad hører organisatorer på ”venstrefløjen”, i forbindelse med den politiske kamp, retfærdiggøre hærværk, plyndringer og vold mod f.eks. betjente i forbindelse med demonstrationer, hvis man tilhører grupper, der er undertrykt i deres eget land.

Samlet set: At særlige grupper skal have særlige rettigheder, der samtidig (mere generelt) begrænser demokratisk sikrede rettigheder for andre grupper i samfundet, er udtryk for autoritære og u – demokratiske tendenser.

Det vinder også frem på det akademiske område (hvad der vel må være særlig relevant i forbindelse med denne artikel), som på kunstens område, og som sådan er det et udtryk for et angreb på ytrings – og forskningsfriheden. Da specielt, hvis det også breder sig til tidsskrifter, der har høj international status inden for visse forskningsområder.

Det, jeg her henviser til, er f.eks. mere ekstreme krav og aktivisme (og ikke det at kunne diskutere, problematisere og krav om at vise hensyn) i forbindelse med modstanden mod ”appropriation” og kravene om ”safe spaces” og ”cancel culture”.

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2020/12/generation-kraenket...

https://www.information.dk/debat/2021/05/kontroversielle-ideer-offentlig...

Niels G Madsen

I Danmark lader det nu især til at være centrum-højre (hvis højre-venstre skalaen stadig er meningsfuldt), som vil fratage visse befolkningsgrupper de almindelige borgerrettigheder som alle andre nyder. De ved alle vi som er i familie med indvandrere, få vi har oplevet det helt konkret, på egne livsmuligheder, over de sidste to årtier.

I øvrigt ser jeg ikke noget forkert i at grupper som igennem længere tid er blevet undertrykt, og hvor almindelige demokratiske metoder har spillet fallit, på et tidspunkt tyer til håndgribelige der over for staten. -Men det betyder dog ikke at jeg mener at "anything goes". Men så længe der er proportionalitet i modstanden, så er det legitimt.

Bjarne Toft Sørensen

@ Niels G Madsen

Det må være vigtigt at skelne mellem, på den ene side, demonstrationer og aktivisme, hvor situationen løber ud af kontrol, og hvor der forekommer hærværk, plyndringer og vold, og på den anden side aktivisme, hvor hærværk, plyndringer og vold er planlagte aktiviteter, bl.a. for at opnå medieopmærksomhed.

Et eksempel på sidstnævnte situation er stormen på United States Capitol 2021.

I førstnævnte situation kan det være forståeligt, at det sker, ikke mindst på baggrund af folks pressede situation, frustrationer og magtesløshed, men det bør ikke føre til en politisk retfærdiggørelse.

I hvert fald ikke i forholdsvis velfungerende demokratier.

Jesper Frimann Ljungberg

Det er bare så hamrende useriøst, at politikerne brokker sig over universiteterne i deres øjne, driver politik, når man nu har bestræbt sig fra politisk side at gøre universiteterne til netop noget, der kunne bruges politisk, med f.eks. universitetsreformen fra starten af årtusindet.

Man kan kun tage sig til hovedet og sige 'DUH'.

// Jesper

Steffen Gliese, Niels G Madsen, Eva Schwanenflügel, William Mannicke og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

@Bjarne Toft Sørensen,
Jeg bifalder heller ikke hærværk, plyndringer og vold som en velegnet løsningsmodel.

Men jeg ville dog nok alligevel mene f.eks at både slaver og kvinder (og de "frie mænd") i antikken ville være i deres gode ret til at bruge visse af ovenstående midler til at opnå demokratiske rettigheder som borgere, hvis mere dialog-baserede metoder slår fejl.

Jeg mener somen også at kvinderne og fattiglemmerne i sin tid i Danmark ville være i deres gode ret til at bruge nogle af ovenstående midler for at opnå demokratiske rettigheder, hvis der ikke skete nogen fremskridt af mere fredelig vej.

Man lever jo reelt kun i et demokrati hvis man selv har (eller har udsigt til) demokratisk medindflydelse der hvor man bor. Og det er der en del som ikke har.

Steffen Gliese, Pietro Cini, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar