Gymnasievalg
Læsetid: 14 min.

Gymnasieelever: Det er samfundet – ikke den enkelte – der skal ryste posen og skabe mere blandede gymnasier

Unge i storbyerne klumper sig for meget sammen på gymnasier, hvor de ligner hinanden, mener partierne bag ny politisk aftale. Jeg kæmpede selv for at blive en del af sådan en klump. Var det en fejl? Og er politikernes løsning den rigtige?
Alma Tynell (t.v.) og Rosa Laur­sen har begge tilbragt deres gymnasietid sammen med unge, der ligner dem selv. Men de støtter ideen om at sammensætte gymnasierne mere blandet.

Alma Tynell (t.v.) og Rosa Laur­sen har begge tilbragt deres gymnasietid sammen med unge, der ligner dem selv. Men de støtter ideen om at sammensætte gymnasierne mere blandet.

Thomas Nielsen

Moderne Tider
26. juni 2021

For ti år siden stod jeg ved cykelskuret i skolegården på min gamle folkeskole. Sommeren var lige begyndt, jeg havde næsten afsluttet 9. klasse, og det var et af de øjeblikke, hvor det føles, som om alt kan ske.

Solen bagte, og jeg havde cykelnøglen i hånden, da min telefon ringede. I den anden ende kunne min mor fortælle, at der var kommet brev om gymnasieoptag. Det var ikke godt nyt. Jeg var ikke kommet ind der, hvor jeg drømte om at gå.

Så med en 16-årigs kompromisløse attitude cyklede jeg hjem og fortalte mine forældre, at så ville jeg slet ikke gå i gymnasiet.

Det lyder måske ikke som Jordens undergang. Jeg var kommet ind på et andet gymnasium og på en linje, der mindede om den, jeg havde søgt. Men når man er 16 og for første gang føler, at man helt selv kan vælge sin retning, er det ikke hip som hap, hvor man lander.

Gymnasievalget er blevet en måde at sige til verden på, hvem man er. Og jeg havde besluttet, at jeg var én, der gik på Christianshavns Gymnasium. Her gik dem, jeg gerne ville ligne.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er jo en interessant strømpil - både for en stigende opdeling i samfundet, men også på den måde for en mærkelig stivnen.
Som med rektor på Christianshavn, der kommer fra Falster, havde jeg på Lolland heller ikke mange valgmuligheder - selvom jeg utopisk overvejede Haslev 1½ time væk, fordi de havde musiksproglig som amtets eneste.
Heldigvis blev jeg på Maribo, der altid har haft en dedikeret fastboende lærerkreds, hvilket er reel stor betydning, når det gælder drivkraften i det lokale engagement.

jens peter hansen

I København har langt de fleste gymnasier deres ry og rygte, som er bestemmende for for elevernes valg. Visse, som Christianshavn, gymnasier er næsten fuldstændig etnisk rensede mens andre er mere eller mindre dominerede af elever med anden baggrund end dansk. Det er bemærkelsesværdigt at en gruppe, som skulle høre til de mest tolerante når det kommer til stykket IKKE vil gå sammen de "andre" og gråd og tænders gnidsel sættes i værk hvis man bliver sendt på det "forkerte" gymnasium. De unge vil gå med nogen der ligner dem selv. Det gælder de pæredanske og det gælder"de andre".

Viggo Okholm

Det er et dilemma, men et fantastisk sobert og nøgternt indlæg her.
Men der skal sgu gøres op med klasser og etnicitet- Vi skal lære mangfoldigheden og acceptere den. Det nytter ikke som Krarup og De Nye Borgerlige hyler op.
På den ene side ønsker vi at vore nyere ikke etnisk danske får en uddannelse og ja de strømmer til, men uha ,de skal bare ikke være sammen med os!
Jeg er vidende om at forældre lader sig skille proforma for at deres 0 klasse børn ikke får for mange "fremmede" som klassekammerater. Som om det kunne skade deres viden! He ri Odense har man nu opdaget det og en pige som jeg kender er "smidt" ud fra den folkeskole som hun er startet på og skal starte på den hun tilhører. Men skal hilse og sige pigen kender så flere, hvor hun nu starter fra børnehaven og hun e rok med det. Men årsagen er lige det der her diskuteres.

Man kan ikke redde den store verden og samtidigt undgå konsekvenserne i sin egen lille en af slagsen. De konsekvenser vi ser i dag er for intet at regne...

kjeld hougaard

Fra side linjen får jeg det indtryk at Danmark bliver en mere og mere autoritær stat. Staten bestemmer hvor folk må bo, gå klædt, skal undervises mm. Mennesket er skabt som gruppemenneske, vi befinder os bedst i den gruppe – nationale, etniske, køns, religiøse, geografiske, sociale mm vi føler os tilhøre. EX: Havde en Spansk fodbolds spiller faldet død om – en ganske kort stund – så var ”hele det danske folk”, ikke bukket under i en kollektiv. krampegråd. Men nu er ”Danmark trådt i karakter”, vi kan tørre tårene væk, og juble! Er Danmark – lidt sovjet-ligt? – ved at ville tvangsskabe et ny type menneske: det ”gruppefrie menneske” (så længe det er dansk). Ubehageligt krav på konformisme?

Herude fra provinslinien opfattes staten ikke kun som autoritær. Her er vi på vej ind i et totalitært samfund, hvor vi alle skal være vegetarer og influensere i et sammenhængende skovlandskab med vilde dyr helt uden produktion af fødevarer. Vi skal tilbage til naturen fra længe før Morten Korch og Hjerl Hede, eller også skal vi flytte ind til storbyen og bo i kunstig luksus som burhøns.

kjeld hougaard u are lucky

Sara Andersson

Det var ikke muligt at behandle de indtastede oplysninger. Prøv venligst igen senere.

Igen og igen og igen kan det konstateres at de strukturelle forhold er afgørende for vores samfundstilstand og -udvikling, og at individet ikke er mægtigt - det kan ikke ændre udviklingskursen, men fortaber sig i egne, identitære banaliteter.

Gammel viden, som kontinuerligt forstyrres og afledes af borgerlige, polemiske, ideologiske fingermalerier om at den strukturelle analyse er irrelevant, i bedste fald sekundær.

Hanne Utoft Skal dit ovenstående indlæg tolkes ironisk ? Du taler ganske sort - med fine ord, bevares men indholdsmæssigt et buldrende vacuum :)

Peder Bahne, det er da påfaldende at du kan konkludere indholdet, selvom du ikke forstår kommentaren - og tillykke med de fine ord.