Stambord
Læsetid: 6 min.

En jurist med hang til marmeladevin forandrede vinverdenen for altid

Den magtfulde kritiker Robert Parker gjorde op med den etablerede vinpresses forkærlighed for slanke vine. Ifølge modstanderne ensrettede han også vinverdenen og populariserede en tvivlsom ’marmeladevin’. Selv efter sin pensionering er juristen fra Baltimore en omstridt skikkelse
Den magtfulde kritiker Robert Parker gjorde op med den etablerede vinpresses forkærlighed for slanke vine. Ifølge modstanderne ensrettede han også vinverdenen og populariserede en tvivlsom ’marmeladevin’. Selv efter sin pensionering er juristen fra Baltimore en omstridt skikkelse

Katrine Bælum

Moderne Tider
19. juni 2021

I slutningen af 1967 rejser den 20-årige jurastuderende Robert McDowell Parker Jr. til Paris for at blive genforenet med sin store kærlighed, Patricia, der er på udveksling i Frankrig. Denne rejse kommer til at ændre vinverdenen for altid, selv om det først er små ti år senere, at Parkers franske eventyr manifesterer sig i det første nummer af tidsskriftet The Wine Advocate.

Robert Parker vokser op i en middelklassefamilie nord for Baltimore. Ingen fine fornemmelser dér. Og slet ingen vin på bordet. Faktisk finder Robert Parkers eneste vinoplevelse inden rejsen til Frankrig sted i forbindelse med hans 18-års fødselsdag, hvor han drikker en sød og mousserende vin med navnet Cold Duck og efterfølgende kaster op.

Men da Parker pludselig sidder og drikker bordvin og spiser snegle på en fortovscafé i Paris med Patricia, sker der noget. Han elsker vinen. Han elsker maden. Han har fundet sit kald. Og han bruger de efterfølgende seks uger i landet på at spise og drikke alt, hvad der er godt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her