Portræt
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Michael Wellings var ikke for fastholdere

Michael Wellings var besat af en rastløshed, der førte ham fra krigstidens England til den andalusiske kystby Estepona med afstikkere til Danmark og Sverige
Michael Wellings og hans danske hustru fik ikke børn sammen. Det gave dem mulighed for at leve som frie fugle.

Michael Wellings og hans danske hustru fik ikke børn sammen. Det gave dem mulighed for at leve som frie fugle.

Sebastian Stanley

Moderne Tider
12. juni 2021

I sine sidste år tænkte Michael Wellings ofte tilbage på sin barndom i den engelske arbejderby Liverpool. Det var år, han ellers ikke talte meget om. Han fik en svær start på livet og blev forældreløs, da han mistede sin mor til brystkræft i en alder af fem, og hans far gik ned med en britisk konvoj under Anden Verdenskrig.

Men han beklagede sig aldrig over det. Når man starter fra et nulpunkt, kan det jo kun gå fremad, mente han.

Han voksede op hos sin bedstemor og hendes mand, der var fyrbøder. Michael Wellings beundrede hans hæderlige livsindstilling grænseløst. Særligt i de sidste år kom den hårdtarbejdende fyrbøder til at stå for ham som en nærmest mytisk skikkelse.

Michael Wellings

  • Født den 9. juni 1941 i Liverpool.
  • Laborant, sproglærer, restauratør, kunstmaler og oversætter.
  • Efterlader sig kone, fem børn og seks børnebørn.
  • Død den 6. januar 2021 i København.

    Ligesom den jævnaldrende John Lennon, som Michael Wellings gik i parallelklasse med på Quarry Bank High School, var han aldrig særlig imponeret over det engelske klassesamfund.

    Han tog en studentereksamen, men mest for bedstemorens skyld. Han var sulten på viden, men skolens kæft, trit og retning var aldrig ham. Efter en kort ansættelse som urinprøvetager på et atomkraftværk stak han af til Spanien, hvor han slog sig ned i Estepona, en søvnig ferieby i det solrige Andalusien.

    Her var han omgivet af hav og bjerge og havde udsigt til Gibraltar. Og selv om byen ikke gjorde det endegyldigt af med hans rastløshed, følte han sig måske mest hjemme her.

    Den frie fugl

    Egentlig var Michael Wellings en enspænder, men folk blev naturligt draget af hans eventyrlyst.

    »Er du aldrig bange for at blive ensom?« spurgte hans fætter og hjerteven, John, ham altid med en bekymret mine, når Michael Wellings var på besøg i fødebyen og fortalte om sine rejser rundt i særligt Spanien og Frankrig.

    Men selv om John og de andre knægte fra Liverpool efterhånden havde fået stablet deres egne liv på benene, var de også altid en smule misundelige på den frie fugl ’Mike’, der tilsyneladende levede uden de store forpligtelser.

    Han fik et barn uden for ægteskab, og den konservative bedstemor slog hånden af ham. Hun døde ikke så længe efter. De blev aldrig forsonet.

    Bedstemorens holdning forhindrede ikke Michael Wellings i at få et nært forhold til de børn, han fik med forskellige kærester. De var det faste holdepunkt i en ellers rodløs tilværelse.

    I Estepona blev løsarbejde som sproglærer afløst af en periode som restaurantejer, og han mødte den danske maler Hanne Brostrøm, der havde et hus i byen. De blev venner, og hun overtalte ham til at komme til København.

    Her klarede han sig ved at gøre rent på skoler og værtshuse, inden han besluttede sig for at dyrke en af de mange passioner, han bevarede livet igennem: maleriet.

    Hanne Brostrøm tvivlede ikke på, at han havde talent. Men pengene rakte ikke til at tage den tid, det kræver at dyrke et kunstnerisk kald, og det blev gennemgående for hans liv, at han aldrig helt fik mulighed for at udfolde sine de evner.

    Et liv som ’luksusvagabond’

    Det var også i København, at Michael Wellings en aften mødte den 19 år yngre Bente, som han straks blev betaget af. Hun var lige fyldt 30 og boede på et kollegieværelse i byen.

    De havde det sjovt sammen. Hun var tiltrukket af hans livslyst, hans sprogkundskaber og blide væsen. De blev gift i oktober 1990. Deres bryllupsrejse gik til Estepona – den varede i knap to år.

    Bente og Michael Wellings fik aldrig børn. Det gjorde det til gengæld muligt for de to spanskkyndige at arbejde som fuldtidsoversættere. Med internettets fremkomst kunne de leve som ’luksusvagabonder’. De var ofte on the road, og når et job tikkede ind, tjekkede de ind på det nærmeste hotel.

    Sådan gik der nogle år, indtil Michael Wellings gradvist begyndte at snuble over dørtrin og køre ind i kantsten. I 2010 blev han indlagt på et hospital i Malaga. De spanske læger opererede en tumor ud af hans hjerne blot for at finde ud af, at det var en metastase fra lungen.

    De følgende år var hårde. Han var på forsøgsmedicin og mistede sit ene øje. Men selv da han fik stråler i hjernen, sad han ret op i sofaen og oversatte, fordi han ikke kunne holde ud at sidde stille.

    På et tidspunkt kunne kroppen ikke holde til mere. De sidste år måtte Bente sørge for, at han havde det bare nogenlunde. Da hun selv kom ud for en ulykke, måtte Michael Wellings overføres til plejecenteret Sølund.

    Det endte den 6. januar i år, da Michael Wellings døde. En underligt immobil afslutning på et liv, der netop var karakteriseret ved sin rastløse eventyrlyst.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk,
    seriøs og troværdig.

    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Birgitte Junø

    En smuk livshistorie at læse og hvor er det dejligt at kunne læse om menneskers liv uden at de skal være kendte og berømte. Bliv ved med denne serie
    Mvh Peter Junø

    Helle Lodberg Christensen, Jimmy Hansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar