Fra vor helt egen verden
Læsetid: 9 min.

Skal medarbejderne tage magten over Information tilbage?

Information har tidligere været ejet af medarbejderne – og måske er tiden moden til at forsøge at overtage virksomheden igen. Der er brug for virksomhedsformer med fokus på andet end profit, og Information ville kunne gå forrest og inspirere andre, lyder det fra nogle ansatte. Det, som i årtier har virket som en tåget idé, er måske ikke længere urealistisk
Journalist Ulrik Dahlin har i mange år talt for at genrejse medarbejderejet. Muligheden for at skille sig af med dårlige chefer og mere engagerede medarbejdere er hans hovedargument.

Journalist Ulrik Dahlin har i mange år talt for at genrejse medarbejderejet. Muligheden for at skille sig af med dårlige chefer og mere engagerede medarbejdere er hans hovedargument.

Moderne Tider
19. juni 2021

Der bliver talt om det på gangene, til fredagsbaren og på møder i medarbejderforeningerne.

Skal vi forsøge at gøre det? Skal vi medarbejdere tage ejerskabet over Information tilbage? Tiden er med os: Medarbejderejede virksomheder skyder op flere steder i verden, og herhjemme er der afsat penge på finansloven til en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan oprette nye demokratiske virksomheder og overdrage eksisterende til medarbejderne.

Forudsætningerne er også med os, for Informations medarbejdere har tidligere ejet virksomheden, helt præcist fra 1970 til 1990. Jeg skrev om den del af avisens historie i Moderne Tider for to uger siden, men artiklen manglede noget, har jeg siden fået at vide – nemlig en tråd til nutiden og en debat om, hvorvidt vi skal gøre det igen.

Egentlig havde jeg valgt den del fra, fordi jeg syntes, det blev for navlebeskuende. Men i dag, hvor det er helt naturligt at tage billeder af sig selv i speedos og lægge dem på Instagram, kan vi nok fortælle en lille historie, som primært handler om os selv. Måske har den også nogle perspektiver, som peger ud i samfundet.

Tidlig opvågnen

Jeg var dårligt stået op den lørdag morgen, artiklen blev bragt, før Informations tidligere chefredaktør Ejvind Larsen ringede.

»Jeg opfatter det som det største nederlag, jeg har lidt i mit liv, at vi måtte droppe medarbejderdemokratiet igen,« sagde han.

Derfor er han også blandt dem, som mener, at vi skal forsøge at genindføre det, fortæller han et par dage senere. Ikke bare for vores egen skyld, men fordi der er brug for den slags initiativer i samfundet:

»Vi lærer en masse om demokrati i skolen, men når vi skal arbejde, glemmer vi det igen. Så er det under ledelse af en eller anden fidus. Det er uhensigtsmæssigt,« siger han.

Alt for mange virksomheder har i de seneste årtier haft et for snævert fokus på økonomisk vækst, mener han.

»Vi står over for den største omstilling i historien. Vi skal omstille os, som vi aldrig har prøvet det før. Vi kan konstatere, at fremskridtet og det evige fokus på vækst har haft konsekvenser. Derfor søger vi nu efter noget nyt, vi skal videre. Og det, vi prøvede dengang, kunne I godt prøve igen.«

Ejvind Larsen er i hopla og citerer Grundtvig fire-fem gange i løbet af vores samtale:

»Solen står med bonden op, slet ikke med de lærde,« siger han til at starte med, og inden han lægger på, omformulerer han det: »Solen står med medarbejderne op, slet ikke med chefredaktørerne og direktørerne.«

Mindre lønarbejdermentalitet

Så er vi ligesom i gang.

Da medarbejderejet blev droppet i 1990, fik avisen en mere klassisk virksomhedsstruktur. I dag er der en ejerkreds, som blandt andet består af medarbejderforeningen, Information selv, støtteforeningen Informations Venner, nogle pensionskasser samt en stor gruppe småaktionærer.

Ejerne nedsætter årligt bestyrelsen på generalforsamlingen, og bestyrelsen ansætter chefredaktøren og direktøren. På papiret ser det meget normalt ud, men der er stadig nogle tydelige reminiscenser af medarbejderdemokratiet.

Blandt andet kan medarbejderrepræsentanterne, som udgør tre ud af otte bestyrelsesmedlemmer, nedlægge veto imod en kandidat til posten som chefredaktør eller direktør – en mulighed, vi flere gange har benyttet os af. Information har i den nuværende ejerkonstruktion aldrig betalt udbytte til aktionærerne, og overskud bliver investeret i virksomheden eller overført til egenkapitalen.

Med andre ord: Virksomheden er ikke videre kapitalistisk i sin ånd, og der er relativt stor medbestemmelse.

Men derfor kan man jo godt ønske sig endnu mere indflydelse.

Journalist Ulrik Dahlin har gennem alle sine år på avisen haft det som en slet skjult agenda, at medarbejderne igen skulle overtage ejerskabet. Da jeg kom til Information som ung journalist i 00’erne – jeg er født i 1978 – kan jeg huske, hvordan Ulrik Dahlin nærmest rutinemæssigt på møderne i den redaktionelle medarbejderforening foreslog, at vi skulle opkøbe flere aktier.

Dengang syntes jeg mest af alt, at det var lidt eksotisk – tiden med medarbejderdemokrati var noget, vi unge lavede sjov med, og grundlæggende forstod jeg ikke, hvorfor vi skulle købe de aktier. Jeg ville hellere bruge pengene på en espressomaskine.

Men Ulrik Dahlin, som er født i 1955, har i mange år haft en langsigtet plan:

»Når man ejer en virksomhed, er man også mere tilbøjelig til at være grundig. Og man går mindre op i, om der er frokostordning, og hvornår det er fyraften. Der bliver mindre lønarbejderbevidsthed og mere ejerfornemmelse,« siger Ulrik Dahlin, som også er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

Ingen Mao-uniform

I 70’erne og 80’erne havde man berygtede og undertiden ret kaotiske plenummøder på Information, hvor de vigtigste beslutninger reelt blev truffet, herunder godkendelse af budgetter og ansættelse af nye direktører og chefredaktører.

Ulrik Dahlin forestiller sig ikke, at vi skal genindføre strukturen fra dengang, hvis det lykkes at få aktier nok til at bestemme.

»Det er ikke, fordi jeg forestiller mig, at vi skal gå rundt i Mao-uniformer eller med Che Guevara-baretter. Information vil ligne sig selv, men vi ville vide, at det var vores virksomhed,« siger han. Især muligheden for at skille sig af med en dårlig chef tiltaler Ulrik Dahlin:

»Forskellen fra i dag er, at hvis vi fik en direktør eller en chefredaktør, som ikke lever op til de høje standarder, vi har ret til at kræve, så ville vi kunne fyre dem. Det er ikke tilfældet i dag. Lige nu har vi gode chefer, men jeg har tidligere oplevet chefredaktører, som jeg ikke har været tilfreds med, og som skulle have været afskediget langt tidligere,« siger Ulrik Dahlin.

Han forestiller sig en struktur som i dag, hvor bestyrelsen ansætter og afskediger cheferne – men hvis medarbejderne kan sammensætte bestyrelsen, vil magten reelt ligge hos dem. Lige nu ejer medarbejderne lidt over ti procent af aktierne, og Ulrik Dahlin vurderer, at det vil kræve omkring 33 procent af aktierne, hvis man skal være sikker på ikke at få et flertal imod sig. Planen er derfor at opkøbe flere:

»Det kan lyde konspiratorisk. Men for mig er det en logisk tanke at de, som laver produktet, også skal eje virksomheden.«

Hvad siger de unge?

Hvis det passer, at tidsånden er vendt i medarbejderdemokratiets favør, er det oplagt at høre, hvad nogle af de unge medarbejdere synes om ideen. En af dem er Elisabeth Larsen, som er direktionsassistent og fungerende tillidsrepræsentant for de HK-ansatte:

»Jeg kunne godt tænke mig, at medarbejderne fik endnu mere ejerskab, og jeg synes, der er meget inspiration at hente fra dengang. Men jeg er nervøs for at gå linen ud og gøre det 100 procent som dengang. Det ville blive en voldsom opgave, som vi ville skulle bruge for meget tid på,« siger hun og fortæller, at de faktisk er i gang med at diskutere ideen om at opkøbe aktier i de HK-ansattes medarbejderforening.

For hende er det vigtigt, at det i givet fald bliver medarbejdereje i en fornyet form – for eksempel inspireret af startupvirksomheder i USA:

»Jeg tror, at medarbejdereje har haft et lidt støvet, nærmest kommunistisk image. For mig er det blevet meget mere nutidigt og noget, som også kan bruges af moderne virksomheder i et moderne samfund. Det betyder noget, at virksomheder, som man kan spejle sig i, kan få noget ud af det. At det kan føre innovation, gode ideer og engagement med sig,« siger hun.

En anden af husets unge medarbejdere er indlandsjournalist Laura Friis Wang. Hun er moderat positiv over for ideen – dog er hun bekymret, hvis modellen får en form, hvor medarbejderne selv skal bruge for meget tid på at styre virksomheden:

»Grunden til, at jeg er på Information, er, at jeg elsker at lave journalistik, og det vil jeg gerne have tid til. Man får lidt en fornemmelse af, at det krævede ret meget af medarbejderne at eje avisen dengang,« siger hun.

»Det vil være for slidsomt kollegialt, og jeg ville være bange for, at vi ikke ville træffe de rigtige beslutninger – det er andre bedre til.«

På plenummøderne fra 1970 til 1990 var der direkte demokrati, så alle ansatte kunne møde op og stemme. Hvis vi igen skal have medarbejdereje og en demokratisk styring af virksomheden, vil Laura Friis Wang foretrække et mere repræsentativt demokrati.

Når hun er tøvende i sin opbakning, skyldes det, at der allerede er en flad struktur på Information, og at hun føler, hun har stor indflydelse på sit arbejde. Generelt mener hun dog, at medarbejdereje kan være en god løsning – især på mere hierarkisk opbyggede virksomheder.

»En grund til, at jeg ikke er afvisende over for ideen, er, at vi måske kan være med til at vise vejen for andre virksomheder, som så kan forbedre medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår,« siger hun.

Hvis medarbejdereje skal blive en realitet, vil det kræve, at vi medarbejdere opkøber aktier. Ulrik Dahlin har i første omgang øje på de cirka ti procent af aktierne, som virksomheden selv ejer. Dem kunne man eksempelvis forsøge at få ved at takke nej til lønstigninger ved næste overenskomst og i stedet få aktier i medarbejderforeningerne.

Men ville de unge være interesseret i det? Umiddelbart svarer både Elisabeth Larsen og Laura Friis Wang ja:

»Det ville ikke være det, der skulle stå i vejen,« siger Laura Friis Wang.

Det går meget godt

Det var ikke specielt nemt at være leder under medarbejderejet på Information, og i løbet af de 20 år var der ti direktører i virksomheden. Så hvad tænker den nuværende bestyrelsesformand og ledelse om ideen?

Bestyrelsesformand Lasse Bolander fortæller, at han ikke ser noget problem i at være formand under et medarbejdereje. Dog skal der være en klar struktur, hvor medarbejderne ikke hele tiden blander sig:

»Det vil stadig kræve en årlig generalforsamling, som vælger bestyrelsen, og en bestyrelse, som vælger ledelsen. Jeg kan ikke se en verden for mig, hvor man sætter et budget til urafstemning blandt medarbejderne. Det kan ikke lade sig gøre i virkeligheden, kun i teorien,« siger Lasse Bolander.

Han er også formand for Coop, som er ejet af kunderne. Og generelt oplever han en øget interesse for nye ejerformer:

»Jeg ser klart en genoplivning af andelstanken og medarbejderejetanken,« siger Lasse Bolander.

Ligesom Ulrik Dahlin mener han, at det er en fordel, hvis medarbejderne ikke kun ser sig selv som lønmodtagere. Men han understreger også det vigtige i, at man ved, hvornår man er medarbejder, og hvornår man er ejer:

»Som medarbejder får man to kasketter. En ejerkasket, som man kun tager på en gang imellem, og en medarbejderkasket, som er den kasket, man arbejder med i hverdagen.«

Lasse Bolander tilføjer, at han ikke ser noget problem i den nuværende ejerstruktur:

»I 1990 var man kørt fast i strukturen – det er ikke der, vi står i dag.«

Samme budskab lyder fra Informations direktør, Stine Carsten Kendal:

»Jeg synes, at medarbejdereje er en god ting. Medarbejdere, der gerne vil være med til at tage ansvar, har altid været en god ting for avisen.«

Hun kan godt se sig selv som direktør i en medarbejderejet virksomhed, men omvendt er hun også godt tilfreds med den nuværende ejerstruktur:

»Jeg kan godt lide, at den bestyrelse, vi har, føler sig forpligtet på det lange sigt. På Informations overlevelse og vores arv: at vi kommer fra modstandsbevægelsen, ungdomsoprøret og klimabevægelsen. At de ikke har nogle kortsigtede hensyn. Det siger jeg ikke, at medarbejderne ville have, hvis de var ejere – det kan sagtens være, at de ville føle sig lige så forpligtede over for fremtiden – men det er svært at forestille sig præcis, hvordan det ville være.«

Rock’n’roll-ejerform

Der står vi altså i dag. Med en tidsånd, som går i retning af medarbejdereje, og med en lidt svær, men ikke umulig opgave med at opkøbe aktier nok til igen at kunne bestemme over Information. Og med især de ældste og de yngste medarbejdere som drivkræfter – og os andre halsende lidt bagefter. Jeg spørger også Laura Friis Wang til det med generationerne:

»Der kan nok være en tendens til, at de, som er børn af 68-generationen, er mere forskrækkede og har behov for at distancere sig fra deres forældres generation. Jo tættere på det var, jo mere husker man måske også ulemperne,« siger hun.

»Jo længere tid, der går, jo større tendens er der nok til at romantisere tiden. Og de dårlige erfaringer ryger lidt i baggrunden for det, som virker rock’n’roll-agtigt. Man har lyst til at prøve noget nyt i forhold til det, som kom lige før. Og for min generation kan det godt være at gå tilbage til noget, der var for to generationer siden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Der er spændende, at denne ide kommer op igen. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev et principielt spørgsmål om, hvordan en virksomhed skal fungere, og ikke om det kan betale sig. Man kan sige, at det er virksomhedskulturen, der skal tages op til genovervejelse og karakteren af lønarbejde. Jeg vil tro, at Inf. er den eneste avis, der kan tage det her op.
Forskellen fra før og nu er nok, at dengang lå det mere i luften, at der skulle ske noget. Der bliver sagt noget om i artiklen, at det er tidskrævende. Det er altid tidskrævende at omsætte ideelle tanker til virkelighed, men det er da også spændende. Tænk hvordan Amazon, Facebook m.fl. ville se ud, hvis medarbejderne havde noget at sige. Så er vi selvfølgelig tilbage til den store diskussion om, at arbejdet skal være en del af det humane menneskeliv og ikke en slaveanstalt, og at vi skal have et liv, der hænger sammen. Det er mærkeligt, hvis disse store spørgsmål ikke skulle kunne tiltrække nogle og resultere i noget.

Birte Pedersen, Alexander Luzgarev, Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Hanne Utoft, Steen Sohn, Maj-Britt Kent Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Jeg ved at mit abonnement på Information betyder, at jeg er del af koret. Koret. Det er ikke dem, der stemmer den DF-ramte S-regering ind. Folk her stemmer på tilliden til demokratiet, og det er også, hvad nærværende artikel taler om. Men demokratiet kan efterhånden ligge på et meget lille sted. Folket er blevet til folk, folkeånd til facebook. Det er ikke dér, demokratiet sker. Demokratiet er en tanke, der bekræftes - synligt eller usynligt, men at Information ligefrem skulle behøver at vende tilbage til en "ren" form giver ingen mening. Det er virkelig tanken, der tæller.

Carl Chr Søndergård og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Maud Margrethe

Ja tak; og abonnenterne med..
som uddannet lærer i 80’erne; oplevede jeg lærerrådsmøderne. Den gang var det urkraften i skolen. Her blev alle beslutninger vendt, godkendt eller afvist; der havde relevans for det samlede virke. Og naturligvis også beslutninger der ikke havde :)
Det tog tid; men det forpligtede.

I dag har skolelederen og over hende, en forvaltning og deroversvævende kommunalbestyrelsen; magten. OD det uden at ane en hujende fis om hvad der faktisk virker, og uden at bruge magten til andet end at lave strammere styring og indkaste benspænd; som lyder begavede, men sjældent er det.

Klart at magten skal tilbage til fagligheden.
Ellers behøver vi jo ikke at gå i skole overhovedet. Hvis holdninger er nok.

Go Informeren Go

Dan Jensen, Jan August, jørgen djørup, Birte Pedersen, Inge Lehmann, Jørgen Larsen, Carl Chr Søndergård, Christian Mondrup, David Zennaro, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Carsten Munk, Maj-Britt Kent Hansen, Søren Kristensen, Steffen Gliese og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er fornylig blevet mig chokerende bevidst om, at Informations medarbejdereje afgik ved døden i 1990. Aldrig har jeg været tættere på at opsige mit abonnement! Det føltes som et snigløb, men var reelt mig, der på dette ene område ikke havde fulgt tilstrækkelig godt med.

Annette Knudsen

Da jeg læste Villesens første artikel om medarbejdernes første selvejeperiode, tænkte jeg : fint, hvornår hører vi fra Ejvind Larsen at han vil anbefale at tage en ny iscenesættelse af mearbejderejet op. Jeg husker bedst fra den tid, at der blev refereret fra uenigheder. Som almindelig abonnent og læser fulgte jeg med og husker skuffelsen over at virkeliggørelsen af visionen ikke lykkedes. Fortæl os nu, hvordan I kan komme videre med tanken og bygge på ledelseserfaringerne og det fælles engagement om INFORMATION, som de ansatte deler med alle os trofaste abonnenter og INFORMATIONS VENNER og Ulrik Dahlin og andre, ingen nævnt, ingen glemt.

Birte Pedersen, David Zennaro, Torben Siersbæk, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen Obel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lad os kaste blikket et halvt århundrede tilbage. Overordnet ser jeg sådan på det, at politisk set var der noget at tro på. Socialismen tog opmærksomheden. Frihed blev ikke betvivlet. Den frigørende pædagogik gik alle ind for, der ville have noget med børn at gøre. Rusmidlerne om end ikke afprøvet åbnede perspektiver og lovede noget mere. Make love not war. Ud af Vietnam.
I dag er billedet mere forvirrende, og hvad kan man tro på? Der er ikke rigtigt noget, der samler.
Klimaet burde kunne samle. At isen smelter, og at man sejler nord om Sibirien burde kunne samle alle til forsvar for vores egen overlevelse. Alle burde i egen interesse være extinction rebellions. Det er langt fra tilfældet. Ligegyldigheden hersker. Underholdning og reklamer præger os, ligesom denne Coca Cola giftighed: Lad os aldrig mere glemme, hvor stærke vi er når vi står sammen.

Medarbejdereje og ligeløn er udmærket, men hvad med at tage kampen op mod ‘udryddelsen’? Der har altid været diskussion, om Inf. skulle være et menighedsblad. Den skal selvfølgelig være et grønt menighedsblad, når vi står foran udryddelse. Hvad skulle avisen ellers være?
Der er unge ude på Amager fælled, der har sat sig fast oppe i nogle høje træer. På Klimapåmindelsen i torsdags samlede vi penge ind til dem til tovværk.
Fre. d.2/7 kl. 11 møder flere af os op foran Hillerød Ret og støtter Stiig Markager over for Bæredygtigt Landbrug.
Er inf. læserne ikke for denne linje? Jeg håber det. Er personalet? Jeg håber det.
Jørgen Steen Nielsens artikler er sande, og det er dem, vi skal handle ud fra. Hvad ellers?

Birte Pedersen, Inge Lehmann, Elisabeth From, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Se bare at komme igang.

Birte Pedersen, Flemming Berger, Elisabeth From, Carsten Nørgaard, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Ja, det er tidskrævende og bøvlet med demokrati; men den slags 'besvær' påtager myndige og ansvarsfulde borgere sig.

PS. "Vi lærer en masse om demokrati i skolen ...." citeres Ejvind Larsen for at sige; men jeg er uenig. Dels er skolen ikke en demokratisk organisation og praktiserer derfor ikke demokrati, dels lærer vi ikke børnene den mest grundlæggende dygtighed ift. demokrati, nemlig samtalen - som Hal Koch sagde: demokrati er samtale. (Og samtalens 'moder' er uenigheden). Jeg har endnu ikke mødt nogen, som har lært at samtale i skolen - hvilket også viser sig med al uønskelig tydelighed i bl.a. folketingssalen .

Dan Jensen, Birte Pedersen, Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård, Karsten Nielsen, Christian Larsen, Torben Siersbæk, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Medarbejdereje på en avis er ikke det samme som på en fabrik, og så er Inf. endda noget særligt. Kunne et fællesskabseje bestå mellem læsere og ansatte? Det er jo det, mange af os tænker på. Ideelt set kunne det blive et fantastisk projekt.
Læserne, abonnenterne, skulle så også være andelshavere, og så ville vi blive en slags aktieejere. Vi skulle være besjælede af den samme opfattelse eller ideologi.
De gamle egnsaviser fungerede ved, at en interessegruppe drev en avis. Hvis en grøn avis skulle opstå, behøvede den en stor, solid læsergruppe. Den skulle være et samlingspunkt langt ud over, hvad Inf. er i dag. Den skulle kun være en lille del af en stor bevægelse, der havde en helhedsforståelse eller ideologi.

Vi kunne begynde ud fra dette behov: Hvad er der brug for i dag? Det, der skulle kunne bringe os sammen, var klimasituationen, en omstilling af vores livsførelse, så livet ikke bliver helt umuligt for vores efterkommere. Kunne Inf. få 100.000 abonnenter på det? Jeg tror ikke, vi er der endnu. Bevidstheden er der ikke desværre. Der skal mange hede dage og tropenætter til, før vi er der. 10 øren skal først falde, og Mette, Dan og Ida får den ikke til det.

William Mannicke

Et medarbejder ejet Information?, tanken er jo besnærende.
Måske er det oppe i tiden, men er det begrundelse nok?

Bliver Information automatisk en bedre avis, hvis den er ejet af medarbejderne?
Og hvor står medarbejderne ideologisk?

For den objektive, fri af alle interesser, avis er vel en saga blot?
Et hvert valg, også at være fri af alle interesser, er jo et fravalg af andre interesser?

For hvad er medarbejder ejets succes kriterier: flere læsere, større oplag, flere clicks, profit?;
eller er det ønsket om klare holdninger til samfund og politik mm., der driver lysten til medeje.

Jeg ønske medarbejderne held og lykke med projektet, håber Information bliver bedre for læserne,
og ikke bare et nyt projekt for selvrealiserende karriere personager.

Jørgen Larsen

Information skal være medarbejderejet fordi det er dem, som skaber værdierne og dem som skal have kontrol over resultatet af deres arbejde - ikke aktionærer eller en gruppe af andelshavere. Sidstnævnte kan låne dem penge eller på anden måde støtte Informations medarbejdere, men skal absolut ikke have nogen direkte kontrol over avisen.

Jørgen Larsen

@Gert Romme - Nu er der en grund til, at man undersøger det lovgivningsmæssige område omkring medarbejderejede virksomheder. De eksisterende modeller er tilsyneladende ikke gode nok. Som medarbejdere er der ikke noget kapitalindskud - man er ikke aktionær eller andelshaver.

Personligt har jeg ingen problemer med private børnehaver, skoler, hospitaler m.m. hvis de er baseret på medarbejdereje. Jeg klart foretrækker en model, hvor det er pædagoger, lærer, sygeplejerske m.fl. der har den direkte kontrol og selv De høste udbyttet af deres egen indsats. Uddannelse og sundhed er finansieret af det store fællesskab (kommuner / stat), men bør følge barnet / patienten.

Generelt bør vi tilstræbe en økonomi på medarbejderejede virksomheder - også indenfor områder vi traditionelt betragter som offentlige opgaver. Der er i min optik ingen grundlæggende forskel på om man fremstiller droner eller uddannelse. Begge aktiviteter producerer værdi, hvor overskuddet bør tilfalde producenterne. De har jo skabt den.

Skal medarbejderne tage magten over information tilbage? Ja.

Jens Christian Jensen

Er de nye ejere så også klar til at dække eventuelle tab ? Det er jo ikke altid overskudsgivende at drive virksomhed.

Jørgen Larsen

@Gert Rommer - Jeg skrev nu ikke, at det var ulovligt, men at den eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig god. Der er afsat penge på finansloven til en arbejdsgruppe, der skal undersøge spørgsmålet, så nogle må altså mene det samme.

Jørgen Larsen

@Jens Christian Jensen - De fleste kapitalistiske virksomheder lukkes faktisk uden der er nogle til at dække eventuelle tab. Det er efterhånden adskillige årtier siden man hæftet personligt og kom i gældsfængsel, hvis man ikke kunne svare enhver sit.

Martin Sommer

Feel free to try it - de har jo prøvet det før og har dermed erfaringer at trække på. Så er det bare at lære af de erfaringer og holde det op mod nutidens "nyhedsmarked".

Måske køre nogle midler ud i en fond eller lave støtte- "aktier" som Christiania, så de har noget at falde tilbage på. Eller søge fonde.

Eller få EU-støtte til eksperimentet eller en enkelt ekstra-ordinær bevilling på finansloven til den tid?

Af og til kommer der jo også en champagne-socialist forbi og deler ud af formuen, fordi der ikke er arvinger og vedkommende måske ikke kan lide at betænke Kattens Værn?

Det vil i hvert fald være et spændende eksperiment at følge.