Fra vor helt egen verden
Læsetid: 9 min.

Skal medarbejderne tage magten over Information tilbage?

Information har tidligere været ejet af medarbejderne – og måske er tiden moden til at forsøge at overtage virksomheden igen. Der er brug for virksomhedsformer med fokus på andet end profit, og Information ville kunne gå forrest og inspirere andre, lyder det fra nogle ansatte. Det, som i årtier har virket som en tåget idé, er måske ikke længere urealistisk
Journalist Ulrik Dahlin har i mange år talt for at genrejse medarbejderejet. Muligheden for at skille sig af med dårlige chefer og mere engagerede medarbejdere er hans hovedargument.

Journalist Ulrik Dahlin har i mange år talt for at genrejse medarbejderejet. Muligheden for at skille sig af med dårlige chefer og mere engagerede medarbejdere er hans hovedargument.

Moderne Tider
19. juni 2021

Der bliver talt om det på gangene, til fredagsbaren og på møder i medarbejderforeningerne.

Skal vi forsøge at gøre det? Skal vi medarbejdere tage ejerskabet over Information tilbage? Tiden er med os: Medarbejderejede virksomheder skyder op flere steder i verden, og herhjemme er der afsat penge på finansloven til en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan oprette nye demokratiske virksomheder og overdrage eksisterende til medarbejderne.

Forudsætningerne er også med os, for Informations medarbejdere har tidligere ejet virksomheden, helt præcist fra 1970 til 1990. Jeg skrev om den del af avisens historie i Moderne Tider for to uger siden, men artiklen manglede noget, har jeg siden fået at vide – nemlig en tråd til nutiden og en debat om, hvorvidt vi skal gøre det igen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Der er spændende, at denne ide kommer op igen. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev et principielt spørgsmål om, hvordan en virksomhed skal fungere, og ikke om det kan betale sig. Man kan sige, at det er virksomhedskulturen, der skal tages op til genovervejelse og karakteren af lønarbejde. Jeg vil tro, at Inf. er den eneste avis, der kan tage det her op.
Forskellen fra før og nu er nok, at dengang lå det mere i luften, at der skulle ske noget. Der bliver sagt noget om i artiklen, at det er tidskrævende. Det er altid tidskrævende at omsætte ideelle tanker til virkelighed, men det er da også spændende. Tænk hvordan Amazon, Facebook m.fl. ville se ud, hvis medarbejderne havde noget at sige. Så er vi selvfølgelig tilbage til den store diskussion om, at arbejdet skal være en del af det humane menneskeliv og ikke en slaveanstalt, og at vi skal have et liv, der hænger sammen. Det er mærkeligt, hvis disse store spørgsmål ikke skulle kunne tiltrække nogle og resultere i noget.

Birte Pedersen, Alexander Luzgarev, Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Hanne Utoft, Steen Sohn, Maj-Britt Kent Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Jeg ved at mit abonnement på Information betyder, at jeg er del af koret. Koret. Det er ikke dem, der stemmer den DF-ramte S-regering ind. Folk her stemmer på tilliden til demokratiet, og det er også, hvad nærværende artikel taler om. Men demokratiet kan efterhånden ligge på et meget lille sted. Folket er blevet til folk, folkeånd til facebook. Det er ikke dér, demokratiet sker. Demokratiet er en tanke, der bekræftes - synligt eller usynligt, men at Information ligefrem skulle behøver at vende tilbage til en "ren" form giver ingen mening. Det er virkelig tanken, der tæller.

Carl Chr Søndergård og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Maud Margrethe

Ja tak; og abonnenterne med..
som uddannet lærer i 80’erne; oplevede jeg lærerrådsmøderne. Den gang var det urkraften i skolen. Her blev alle beslutninger vendt, godkendt eller afvist; der havde relevans for det samlede virke. Og naturligvis også beslutninger der ikke havde :)
Det tog tid; men det forpligtede.

I dag har skolelederen og over hende, en forvaltning og deroversvævende kommunalbestyrelsen; magten. OD det uden at ane en hujende fis om hvad der faktisk virker, og uden at bruge magten til andet end at lave strammere styring og indkaste benspænd; som lyder begavede, men sjældent er det.

Klart at magten skal tilbage til fagligheden.
Ellers behøver vi jo ikke at gå i skole overhovedet. Hvis holdninger er nok.

Go Informeren Go

Dan D. Jensen, Jan August, jørgen djørup, Birte Pedersen, Inge Lehmann, Jørgen Larsen, Carl Chr Søndergård, Christian Mondrup, David Zennaro, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Carsten Munk, Maj-Britt Kent Hansen, Søren Kristensen, Steffen Gliese og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er fornylig blevet mig chokerende bevidst om, at Informations medarbejdereje afgik ved døden i 1990. Aldrig har jeg været tættere på at opsige mit abonnement! Det føltes som et snigløb, men var reelt mig, der på dette ene område ikke havde fulgt tilstrækkelig godt med.

Annette Knudsen

Da jeg læste Villesens første artikel om medarbejdernes første selvejeperiode, tænkte jeg : fint, hvornår hører vi fra Ejvind Larsen at han vil anbefale at tage en ny iscenesættelse af mearbejderejet op. Jeg husker bedst fra den tid, at der blev refereret fra uenigheder. Som almindelig abonnent og læser fulgte jeg med og husker skuffelsen over at virkeliggørelsen af visionen ikke lykkedes. Fortæl os nu, hvordan I kan komme videre med tanken og bygge på ledelseserfaringerne og det fælles engagement om INFORMATION, som de ansatte deler med alle os trofaste abonnenter og INFORMATIONS VENNER og Ulrik Dahlin og andre, ingen nævnt, ingen glemt.

Birte Pedersen, David Zennaro, Torben Siersbæk, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen Obel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lad os kaste blikket et halvt århundrede tilbage. Overordnet ser jeg sådan på det, at politisk set var der noget at tro på. Socialismen tog opmærksomheden. Frihed blev ikke betvivlet. Den frigørende pædagogik gik alle ind for, der ville have noget med børn at gøre. Rusmidlerne om end ikke afprøvet åbnede perspektiver og lovede noget mere. Make love not war. Ud af Vietnam.
I dag er billedet mere forvirrende, og hvad kan man tro på? Der er ikke rigtigt noget, der samler.
Klimaet burde kunne samle. At isen smelter, og at man sejler nord om Sibirien burde kunne samle alle til forsvar for vores egen overlevelse. Alle burde i egen interesse være extinction rebellions. Det er langt fra tilfældet. Ligegyldigheden hersker. Underholdning og reklamer præger os, ligesom denne Coca Cola giftighed: Lad os aldrig mere glemme, hvor stærke vi er når vi står sammen.

Medarbejdereje og ligeløn er udmærket, men hvad med at tage kampen op mod ‘udryddelsen’? Der har altid været diskussion, om Inf. skulle være et menighedsblad. Den skal selvfølgelig være et grønt menighedsblad, når vi står foran udryddelse. Hvad skulle avisen ellers være?
Der er unge ude på Amager fælled, der har sat sig fast oppe i nogle høje træer. På Klimapåmindelsen i torsdags samlede vi penge ind til dem til tovværk.
Fre. d.2/7 kl. 11 møder flere af os op foran Hillerød Ret og støtter Stiig Markager over for Bæredygtigt Landbrug.
Er inf. læserne ikke for denne linje? Jeg håber det. Er personalet? Jeg håber det.
Jørgen Steen Nielsens artikler er sande, og det er dem, vi skal handle ud fra. Hvad ellers?

Birte Pedersen, Inge Lehmann, Elisabeth From, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Se bare at komme igang.

Birte Pedersen, Flemming Berger, Elisabeth From, Carsten Nørgaard, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Ja, det er tidskrævende og bøvlet med demokrati; men den slags 'besvær' påtager myndige og ansvarsfulde borgere sig.

PS. "Vi lærer en masse om demokrati i skolen ...." citeres Ejvind Larsen for at sige; men jeg er uenig. Dels er skolen ikke en demokratisk organisation og praktiserer derfor ikke demokrati, dels lærer vi ikke børnene den mest grundlæggende dygtighed ift. demokrati, nemlig samtalen - som Hal Koch sagde: demokrati er samtale. (Og samtalens 'moder' er uenigheden). Jeg har endnu ikke mødt nogen, som har lært at samtale i skolen - hvilket også viser sig med al uønskelig tydelighed i bl.a. folketingssalen .

Dan D. Jensen, Birte Pedersen, Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård, Karsten Nielsen, Christian Larsen, Torben Siersbæk, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Medarbejdereje på en avis er ikke det samme som på en fabrik, og så er Inf. endda noget særligt. Kunne et fællesskabseje bestå mellem læsere og ansatte? Det er jo det, mange af os tænker på. Ideelt set kunne det blive et fantastisk projekt.
Læserne, abonnenterne, skulle så også være andelshavere, og så ville vi blive en slags aktieejere. Vi skulle være besjælede af den samme opfattelse eller ideologi.
De gamle egnsaviser fungerede ved, at en interessegruppe drev en avis. Hvis en grøn avis skulle opstå, behøvede den en stor, solid læsergruppe. Den skulle være et samlingspunkt langt ud over, hvad Inf. er i dag. Den skulle kun være en lille del af en stor bevægelse, der havde en helhedsforståelse eller ideologi.

Vi kunne begynde ud fra dette behov: Hvad er der brug for i dag? Det, der skulle kunne bringe os sammen, var klimasituationen, en omstilling af vores livsførelse, så livet ikke bliver helt umuligt for vores efterkommere. Kunne Inf. få 100.000 abonnenter på det? Jeg tror ikke, vi er der endnu. Bevidstheden er der ikke desværre. Der skal mange hede dage og tropenætter til, før vi er der. 10 øren skal først falde, og Mette, Dan og Ida får den ikke til det.

William Mannicke

Et medarbejder ejet Information?, tanken er jo besnærende.
Måske er det oppe i tiden, men er det begrundelse nok?

Bliver Information automatisk en bedre avis, hvis den er ejet af medarbejderne?
Og hvor står medarbejderne ideologisk?

For den objektive, fri af alle interesser, avis er vel en saga blot?
Et hvert valg, også at være fri af alle interesser, er jo et fravalg af andre interesser?

For hvad er medarbejder ejets succes kriterier: flere læsere, større oplag, flere clicks, profit?;
eller er det ønsket om klare holdninger til samfund og politik mm., der driver lysten til medeje.

Jeg ønske medarbejderne held og lykke med projektet, håber Information bliver bedre for læserne,
og ikke bare et nyt projekt for selvrealiserende karriere personager.

Jørgen Larsen

Information skal være medarbejderejet fordi det er dem, som skaber værdierne og dem som skal have kontrol over resultatet af deres arbejde - ikke aktionærer eller en gruppe af andelshavere. Sidstnævnte kan låne dem penge eller på anden måde støtte Informations medarbejdere, men skal absolut ikke have nogen direkte kontrol over avisen.

Alt-andet-lige, syntes jeg, at medarbejderne skal tage magten i alle former for virksomheder. Men med magten hører også ansvaret.

Selvfølgelig skal det ske med reelle og fuld lovlige midler. Og hvis aktionærerne ikke vil det sammen, bør virksomhedens medarbejdere gå sammen og etablere deres egen virksomhed i samme branche, med samme prissætning og til samme kundekreds.

Organisationsformerne hedder vmba (amba og fmba).

Kravene til et af disse selskaber er:
- Flere deltagere og vekslende deltagerantal – d.v.s. fri ud- og indtræden.
- Der er ingen kapitalkrav
- Reguleres af LEV og af virksomhedens egne vedtægter
- Deltagerne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser. Man hæfer kun for sit eget indskud.
- Der er lige stemmeret uanset evt. kapitalindskud
- Selskabet eller foreningen skal udøve erhvervsdrift
- Erhvervsdriften skal have til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser
- Skal som indsende årsrapport

Jørgen Larsen

@Gert Romme - Nu er der en grund til, at man undersøger det lovgivningsmæssige område omkring medarbejderejede virksomheder. De eksisterende modeller er tilsyneladende ikke gode nok. Som medarbejdere er der ikke noget kapitalindskud - man er ikke aktionær eller andelshaver.

Personligt har jeg ingen problemer med private børnehaver, skoler, hospitaler m.m. hvis de er baseret på medarbejdereje. Jeg klart foretrækker en model, hvor det er pædagoger, lærer, sygeplejerske m.fl. der har den direkte kontrol og selv De høste udbyttet af deres egen indsats. Uddannelse og sundhed er finansieret af det store fællesskab (kommuner / stat), men bør følge barnet / patienten.

Generelt bør vi tilstræbe en økonomi på medarbejderejede virksomheder - også indenfor områder vi traditionelt betragter som offentlige opgaver. Der er i min optik ingen grundlæggende forskel på om man fremstiller droner eller uddannelse. Begge aktiviteter producerer værdi, hvor overskuddet bør tilfalde producenterne. De har jo skabt den.

Skal medarbejderne tage magten over information tilbage? Ja.

Jens Christian Jensen

Er de nye ejere så også klar til at dække eventuelle tab ? Det er jo ikke altid overskudsgivende at drive virksomhed.

@ Jørgen Larsen,

Selvfølgelig skal du undersøge sagen ganske godt, før de starter en virksomhed.

Men altså - det jeg foreslog, er faktisk "lige efter loven". Ellers havde jeg ikke foreslået det. Og kooperative virksomheder har været her i mange år. Det er ikke min opfindelse.

I modsætning til dig, mener jeg ikke, at private skal kunne tilbyde at udføre job, der er en del af infrastrukturen - altså offentlige tjenester. Til gengæld mener jeg, at man som borger skal stille ret store krav til det offentlige omkring disse tjenester.

Jørgen Larsen

@Gert Rommer - Jeg skrev nu ikke, at det var ulovligt, men at den eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig god. Der er afsat penge på finansloven til en arbejdsgruppe, der skal undersøge spørgsmålet, så nogle må altså mene det samme.

Jørgen Larsen

@Jens Christian Jensen - De fleste kapitalistiske virksomheder lukkes faktisk uden der er nogle til at dække eventuelle tab. Det er efterhånden adskillige årtier siden man hæftet personligt og kom i gældsfængsel, hvis man ikke kunne svare enhver sit.

@ Jørgen Larsen,

Faktisk ved jeg ikke, hvad du mener med, "at den eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig god".

- God for hvem?

Disse selskaber med begrænset ansvar her været placeret i selskabslovgivningen gennem mange år. Men måske tænker du på smba, der ikke har kunnet etableres efter 2014.

Martin Sommer

Feel free to try it - de har jo prøvet det før og har dermed erfaringer at trække på. Så er det bare at lære af de erfaringer og holde det op mod nutidens "nyhedsmarked".

Måske køre nogle midler ud i en fond eller lave støtte- "aktier" som Christiania, så de har noget at falde tilbage på. Eller søge fonde.

Eller få EU-støtte til eksperimentet eller en enkelt ekstra-ordinær bevilling på finansloven til den tid?

Af og til kommer der jo også en champagne-socialist forbi og deler ud af formuen, fordi der ikke er arvinger og vedkommende måske ikke kan lide at betænke Kattens Værn?

Det vil i hvert fald være et spændende eksperiment at følge.