Idédebat
Læsetid: 3 min.

Ny historikerstrid om Tysklands fortid: Hvor enestående var Holocaust?

Postkoloniale historikere kræver opgør med Tysklands dyrkelse af Holocausts ’singularitet’, som de hellere ser indskrevet i en større undertrykkelsesfortælling – spørgsmålet er: Drives de selv af religiøs ildhu?
Britiske soldater uddeler mad til befriede fanger i Bergen-Belsen i 1945. Var Holocaust en unik tysk begivenhed – eller en del af et større civilisatorisk udryddelseforløb? Det handler den nye tyske historikerstrid om.

Britiske soldater uddeler mad til befriede fanger i Bergen-Belsen i 1945. Var Holocaust en unik tysk begivenhed – eller en del af et større civilisatorisk udryddelseforløb? Det handler den nye tyske historikerstrid om.

Granger/Shutterstock

Moderne Tider
12. juni 2021

I Tyskland er der igen udbrudt en Historikerstreit – sådan kaldtes den berømte debat, som frankfurterfilosoffen Jürgen Habermas udløste, da han i 1986 gik i rette med de nationalkonservative historikere Ernst Nolte og Andreas Hillgruber: Ifølge Habermas relativerede de nazismen ved at jævnføre dens forbrydelser med andre folkemord. Debatten inddrog stadig flere historikere og filosoffer, blev lang og indædt og ebbede først ud tre år senere oven på Murens fald.

Noltes og Hillgrubers kritik af Tysklands officielle ’fortidsforvaltning’ var højreorienteret og ville redde en tabt national ære. Nu kommer udfordringen fra venstreorienterede historikere, hvis verdensbillede er formet af ’postkoloniale’ studiers optik og begrebsverden.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Christian De Thurah

Og så kunne man jo også løfte blikket lidt og se ud over det kolonialistiske. Hvad med Ukraine først i 1930’erne f.eks.?

Mads Kjærgård

Man kunne også kigge på, hvor al jødehadet kommer fra og hvorfor det er legitimt idag? Sandheden er jo den, at Hitler intet har opfundet selv. Men blot brugte, det, der var. Men når man ikke kan/må italesætte noget, så bliver det unikt! Tyskernes forsøg på at slippe af med historien på. Gør, at den vedbliver med at eksistere i et uforløst vacum.

Steffen Gliese

Det særlige ved den nazistiske antisemitisme var, at den rettede sig imod en befolkningsgruppe, der først og fremmest havde en religiøs baggrund til fælles, ved at hævde, at den udgjorde en særlig 'race'. Denne sammenblanding af kategorier, hvad enten de så oven i købet er falske eller ej, er unik, og dertil kommer, at den var rettet imod en kulturel formation indenfor egne grænser, hvor de øvrige med vestlig baggrund udspillede sig i kolonierne. Indtil staten Israels grundlæggelse var det unik for jøder og roma/sinti at være uden hjemland.

Det virker på mig, som om de senere generationer først opnår historisk faglig forståelse og erkendelse på deres videregående uddannelser, og at de derfor reagerer følelsesmæssigt uproportionelt på tidligere tiders børnelærdom.

Jeg syntes, at dette er en uinteressant akademisk diskussion i forhold til så meget andet.

Jeg syntes, at tyskerne i meget stor grad har tilpasset sig og accepteret deres ansvar fra denne brutale periode. Til gengæld syntes jeg nok, at en række andre lande lige netop mangler denne selvforståelse:

- Østrig, her lever opfattelsen af, at nazismen egentlig havde et positivt formål blandet en stor del af befolkninger.

- Ungarn, Serbien og delvis Tjekkiet, Slovakiet, Poland og nogle baltiske lande mangler også et reelt opgør med fortiden. Og i Poland er det nu strafbart, blot at antyde, at nogen i Poland har skyld.

- Kroatien, -Her dyrker mange ligefrem fascismen, og fejrer fascisterne som folkehelte. Og landets højesteret har ligefrem accepteret, at den gamle facist-hilsen blot kan anvendes igen. Det ville jo ikke ligefrem kunne accepteres i Tyskland, at man begynder at bruge "Sieg Heil"-hilsen.

Og så har jeg i øvrigt ikke medtaget alle lande.

Milos Lecic, Inge Lehmann, Søren Fosberg, Claus Nielsen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Af den simple grund at nye generationer starter forfra, er der altid en trussel om et videnstab. Det gælder i individuelle tilfælde, men ikke i samme omfang for stater, og der er rigeligt med fremstillinger af Tysklands efterkrigshistorie både på dansk og på mange andre sprog.

Forbundsrepublikken forsøger nu at ændre på konklusionen om tysk kolonipolitik. Det har foreløbigt ikke været helt fejlfrit, men afledt heraf kan det måske føre til, at man i Tyskland begynder at acceptere en relativering af Holocaust: Der har været andre forbrydelser mod menneskeheden i den klasse.

Det særlige i Tyskland har været, at det var tabu at sige det, men ikke mindst en diskussion af kolonipolitikken kan føre til en ny og bedre betragtning af fortiden.

Daniel Joelsen

@Gert Romme Du bliver ved med at køre i samme rille, hver gang du omtaler Østeuropa.

Jeg går ud fra at du ved hvor mange Østeuropæer der døde i lejre, tvangsarbejde, mord, kollektiv afstraffelse, henrettelserr, nedbrænding og bombning, så hvorfor denne ensidige kritik? Her var ingen samarbejdspolitik. Fri gennemrejse. Aftale om afgrøder til krigsindustrien. Ferie for soldater. Jeg taler her om befolkningen som helhed, og ikke hvilke enkelte lande eller politikere der havde samarbejde med tyskerne.
Og på denne baggrund og med der kæmpe store ødelæggelser og tab, ville jeg heller ikke acceptere nogen form for skyld. I dette perspektiv, burde Danmark, Sverige og Finland i stedet tvinges til at betale krigserstatning for deres bidrag til forlængelse af krigen. Men hvor meget skyld kan man påtage sig under en besættelse?
Der er også i Danmark, Sverige og Finland en højrenational bevægelse, men den er ikke officiel støttet.

Marie-Christine Poncelet

Jeg synes at man i Danmark burde have et opgør med den samarbejde politik der fandtes sted under anden verdenskrig.
Der var et tvetydighed fra politiker der regerede s siden som er værd at gå i dybt i.
Det tvetydighed og derefter bortforklaringen har former de " 4 store demokratiske partier" som Bo Lidegaard kalder V, S, RV, K, s selvopffatelsen og videre handlemådet.
Der skal den 21/6 være en høring i folketinget om " kommunistloven" som sendt 400 danske kommunister og sympatisør i KZ lejrer.
Det er spændende at høre hvad de 4 store demokratiske partier som regerede på det tidspunkt har at sige om deres lovbrud og om de synes at de danske kommunister er stadigvæk utilgivelig i modsætning til dem selv!

@ Daniel Joelsen,

Tak for din interessante kommentar. Måske burde du læse mit indlæg endnu engang, for du kommenterer faktisk noget, den østeuropæiske kommunisttid, som jeg ikke har kommenteret.

Mit indlæg drejede sig udelukkende nazi-tiden, der for nogle nationer faktisk trækkes helt op i nutiden, hvor den visse steder ligefrem får helt åbenlys heltestatus.

Til dit spørgsmål om mit kendskab til Østeuropa, kan jeg da oplyse, at et af de 2 lande jeg for tiden bor i, faktisk er et forhenværende kommunistisk Østeuropæisk land. Og jeg kan yderligere oplyse, at jeg i øvrigt både har kendt og studeret denne region ganske godt siden min officerstid, hvor det det var "min region".

I øvrigt bor jeg kun få kilometer fra en berygtet koncentrationslejr, hvor fascisternes behandlingen af fangerne var så grusom, at de nazi-officerer der havde der overordnede opsyn, mange gange klagede over det til den militære ledelse i Tyskland, og i øvrigt søgte væk.

Faktisk var dette sted et igangværende teglværk, hvor fangerne var arbejdskraften. Og små børn på op til 4 år blev frataget mødrene ved ankomsten, og kastet levende direkte ind i ovnene, medens mødrene så på. Andre fanger tog man øjnene fra ved hjælp af glødende spiseskeer, og sendte til folk i hovedstaden i spande, der "klagede over" at det var svært at skaffe friske muslinger i krigstiden.

Og det er denne form for makabre hændelser, hvor jeg ikke syntes, man skal acceptere, at en del af landets politikere ligefrem giver disse krigsforbrydelser heltestatus.

Hvilken personlig erfaring har du i øvrigt med disse hændelser, Daniel Joelsen?

Inge Lehmann, Steffen Gliese, Bjarne Hosbo Poulsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Hans Schjørmann

Forståeligt at prøve at "forstå holocaust"!

Men hvorfor søge så langt væk? Der er vel kun tale om en outeret form af syndebukning. Og den oplever jeg da overalt omkring mig!

jan henrik wegener

Det der vedrører 2. Verdenskrig, udryddelseskampagnerne, nazismen i Tyskland lader til stadig at være favoritemnet for historiske diskussioner.
Måske der dog også kunne være andre facetter og historier der var værd at beskæftige sig med? Me det er vel emner som næsten inviterer til politisk brug og misbrug.

@Gert Romme
Hvorfor skriver du ikke direkte at du taler om Jasenovac-lejren?

Set i lyset af denne artikel og debat vil det nok ikke skade den bredere offentlighed at lære lidt mere om andre, ligeså grusomme og massive, folkemord.