Klumme
Læsetid: 4 min.

Den succesfulde sociopat findes måske ikke i virkeligheden, men vi længes efter ham

Har du talt med din sociopat i dag?
Don Draper, Mad Men. Selv om de succesfulde sociopater måske kun findes i fantasien, har de alligevel en ganske stor indvirkning på det sociale, skriver Center for Vild Analyse.

Don Draper, Mad Men. Selv om de succesfulde sociopater måske kun findes i fantasien, har de alligevel en ganske stor indvirkning på det sociale, skriver Center for Vild Analyse.

Amc/SIPA/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
12. juni 2021

I bogen Why We Love Sociopaths har Adam Kotsko en slående observation af en række moderne sitcoms og tv-serier. Kotsko peger på det mønster, at nogle af de mest populære shows og serier har sociopater i hovedrollen.

Fra de vulgære sociopater såsom Homer Simpson og Eric Cartman fra The Simpsons og South Park til de mere raffinerede som Tony Soprano fra Sopranos, Don Draper fra Mad Men, Walter White fra Breaking Bad, og op til de utallige politihelte, med Jack Bauer fra 24 som model, der træder ud over loven for at redde loven. Kotskos bog er fra 2012, men man genkender straks mønsteret også i dag. Vi ser meget sjældent tv-serier, der ikke indeholder et pift af sociopati.

Kotsko analyserer fænomenet på en ganske overbevisende måde. Det, der kendetegner tv-sociopaterne, er nemlig noget, som ikke er ’normale’ sociopater forundt. Normale sociopater klarer sig, surprise surprise, sjældent særlig godt socialt og ender ofte som udstødte på den ene eller den anden måde. Tv-sociopater er derimod ofte meget succesfulde eller fremstår i hvert fald som slagkraftige.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her