Fattigdom
Læsetid: 13 min.

Tiggerlov og menneskerettigheder støder sammen. Snart skal landsretten tage stilling

En dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol betyder, at den danske tiggerlov kan være i strid med menneskerettighedskonventionen. Den danske regering afviser at ændre loven, som blev lavet på grund af et stigende antal udenlandske hjemløse. Nu er den første prøvesag på vej
En dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol betyder, at den danske tiggerlov kan være i strid med menneskerettighedskonventionen. Den danske regering afviser at ændre loven, som blev lavet på grund af et stigende antal udenlandske hjemløse. Nu er den første prøvesag på vej

Sara Houmann Mortensen, Jesse Jacob, Anna Rich og Katrine Bælum

Moderne Tider
12. juni 2021

Gabriella havde 84 kroner og 50 øre i sit engangskrus.

Den rumænske kvinde sad på Strøget i København, et par meter fra indgangen til legetøjsbutikken Fætter BR og tøjbutikken Saint Tropez med kruset foran sig. Det meste af dagen havde hun gået rundt i byen for at samle flasker, men nu var hun ifølge sin forklaring i retten blevet træt og havde derfor sat sig. Hun sad foroverbøjet og med blikket vendt ned.

I løbet af eftermiddagen lagde flere forbipasserende penge i koppen. Hver gang kiggede hun op og sagde »thank you« eller »tak«. De kunne ifølge to civilklædte betjente, som stod nogle meter fra Gabriella, »ikke undgå at skulle tage stilling til hende og hendes betleri«.

Efter omkring en time blev hun anholdt.

De seneste år er en række udlændinge som Gabriella blevet anholdt og senere dømt for tiggeri i Danmark.

I 2017 vedtog et flertal i Folketinget en stramning af straffelovens bestemmelse om tiggeri, som blandt andet betød, at det er muligt at straffe personer for at tigge i det offentlige rum uden advarsel, og at straffen for tiggeri er blevet fordoblet.

»Vi har at gøre med et akut problem,« sagde daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i forbindelse med vedtagelsen af loven i en pressemeddelelse.

»Derfor har regeringen også handlet resolut.«

Måske lidt for resolut.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsagde i begyndelsen af året en dom, som kan få betydning for både Gabriella og for den danske lovgivning.

Ifølge dommen i sagen Lacatus mod Schweiz kan det i nogle tilfælde være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at straffe tiggeri med fængsel, som det sker i Danmark og flere europæiske lande. Derfor bør Danmark ændre lovgivningen, mener Institut for Menneskerettigheder og flere forsvarsadvokater. Men det mener regeringen ikke.

Nu er den første sag efter domstolens afgørelse på vej. 

14 dages ubetinget fængsel

Med stramningen af loven ønskede man at nedbringe antallet af udenlandske tiggere i Danmark. 

I årene op til vedtagelsen havde man i Danmark og ikke mindst København set et stigende antal udenlandske hjemløse på gaderne. Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, blev antallet mere end tredoblet fra 2015 til 2017, hvor der ifølge den nationale kortlægning var 438 udenlandske hjemløse i Danmark, heraf langt størstedelen i København. Københavns Kommunes Hjemløseenhed opgjorde samme år tallet til omkring 1.000 i hovedstaden.

Tallene er forbundet med en række usikkerheder: usikkerhed om de udenlandske hjemløses status i Danmark, usikkerhed om deres oprindelsesland, usikkerhed om varigheden af og formålet med deres ophold. Men en ting var sikkert i 2017: Antallet af udenlandske hjemløse i Danmark var stigende.

»Europa er hen over en lang periode på mange måder er blevet et åbent område, hvor folk kan rejse på tværs af grænserne, og hvor denne her form for migration er blevet mere udbredt. Vi har ikke tal længere tilbage end begyndelsen af 2010’erne, men det har været en problematik, som voksende gennem 00’erne og 10’erne, hvor EU blev større med østudvidelsen, og verden i det hele taget blev mere global,« siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra VIVE.

Omkring tre ud af fire af de hjemløse migranter i Danmark kommer fra europæiske lande.

Med loven ønskede regeringen at nedbringe antallet af udenlandske hjemløse, som ifølge indledningen til lovforslaget med »deres ophold skaber utryghed og gener for både omkringboende og forbipasserende«. Lovforslaget var både rettet mod tiggeri og såkaldt utryghedsskabende lejre, hvor udenlandske hjemløse samledes om dagen og om natten.

Det »hører på ingen måde hjemme i vores samfund«, skrev regeringen i forslaget.

Inden lovændringen kunne man i Danmark også blive straffet for at tigge på gaden, men kun hvis man havde fået en advarsel af politiet. Med loven blev det muligt at straffe personer for tiggeri uden advarsel i områder med mange mennesker, for eksempel på gågader og omkring stationer.

Samtidig blev straffen fordoblet. Nu er »udgangspunktet« 14 dages ubetinget fængsel.

Rejsen fra Rumænien

Gabriella kom til Danmark to år efter lovændringen.

Hun havde svært ved at forsørge sine fem børn i den rumænske hovedstad Bukarest og havde hørt, at man kunne tjene mere i Danmark. Hun tog bussen til København. Planen var at sende pengene hjem, fortæller hun til Information over en telefon fra Rumænien.

I Danmark begyndte hun at sælge bladet Strada, som kan sammenlignes med Hus Forbi, men ofte sælges af udenlandske hjemløse. Hun købte et blad for ti kroner og solgte for det dobbelte. På en enkelt dag kunne hun tjene mellem 300 og 500 kroner, hvilket var mere end i Rumænien, hvor timelønnen ifølge tal fra Eurostat er omkring en syvendedel af den danske – 28 kroner i timen.

Gabriella havde tidligere levet af at gøre rent hos naboerne og andre småjob. Hun sultede ikke, siger hun.

»For vi kunne altid lave en suppe eller en ret med kartofler.«

Men hun manglede penge til at betale for vand og gas og havde hørt om andre, der var rejst til Danmark for at samle flasker eller leve på gaden.

Så hun tog af sted.

Krænker den »menneskelige værdighed«

På det tidspunkt kendte hverken hun eller ret mange andre sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I sagen Lacatus mod Schweiz havde en rumænsk kvinde klaget til domstolen over en dom for tiggeri på gaden i Schweiz. Hun havde været i landet siden 2011, men havde ikke fundet arbejde og havde derfor ernæret sig ved tiggeri. Lacatus var blevet idømt fem dages fængsel ved de nationale domstole i Schweiz; først ved politiretten i kantonen Genève og senere ved forbundsdomstolen.

Til sidst endte sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og ifølge domstolen var den schweiziske dom i strid med konventionen.

Helt kort: Ved at fratage Lacatus muligheden for at kunne forsørge sig selv havde man ifølge domstolen krænket hendes »menneskelige værdighed« og »selve essensen« af den ret, der er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel otte. Det er hovedkonklusionen i den 48 sider lange dom.

Den blev afsagt tidligere i år og fik de danske myndigheder til at reagere.

Rigsadvokaten indstillede alle sager om tiggeri og utryghedsskabende tiggeri ved de danske domstole. I et brev til »samtlige embeder« skrev Rigsadvokaten, at dommen kunne få betydning for, hvorvidt reglerne i straffelovens bestemmelser om tiggeri er »forenelige« med konventionen.

I løbet af perioden fra lovens vedtagelse frem til årsskiftet er 67 personer blevet dømt for tiggeri, viser en opgørelsen fra Rigsadvokaten lavet for Politiken.

Samtidig påbegyndte embedsmænd i Justitsministeriet at udarbejde en redegørelse om sagen. Om afvejningen af forskellige hensyn i dommen, om de faktiske omstændigheder i sagen, om den schweiziske lovgivning på området og andre landes lovgivning, om den konkrete dom fra domstolen og forskelle og ligheder mellem den danske tiggerbestemmelse og den schweiziske – alt sammen for at finde svar på spørgsmålet:

Hvad betyder dommen for Danmark?

Danmarks forpligtelser

Louise Holck var efter offentliggørelsen af dommen ikke i tvivl.

Hun er direktør ved Institut for Menneskerettigheder og har fulgt sagen, som ifølge hendes umiddelbare vurdering måtte føre til en ændring af dansk lovgivning. Hun peger på, at reglerne om tiggeri i Danmark er forholdsvis restriktive sammenlignet med andre europæiske landes.

»I Danmark får man 14 dages ubetinget fængsel, hvis man sidder med en papkop foran sig ved en station. 14 dage. I sagen fra Schweiz er straffen noget mindre, så min vurdering var, at den danske lovgivning også måtte være i strid med de menneskeretlige forpligtelser, når nu Schweiz blev dømt,« siger Louise Holck.

Som udgangspunkt er Danmark ifølge Louise Holck ikke forpligtet til at følge domme mod andre lande afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men udelukkende til at følge domme mod Danmark. Der er imidlertid tradition for at gøre det, siger hun.

»Dommene er udtryk for, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker bestemmelserne. Danmark har tiltrådt konventionen og har en forpligtelse til at leve op til de internationale forpligtelser. Derfor skal man løbende justere lovgivningen, hvis den på den ene eller den anden måde viser sig ikke at være forenelig med konventionen. Også selv om man ikke i snæver forstand er forpligtet til det,« siger hun.

Hensynet til turisterne

Der kan være legitime begrundelser for at forbyde tiggeri.

Ifølge dommen i sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan en sådan begrundelse for eksempel være, at man vil bekæmpe organiseret kriminalitet eller beskytte borgernes friheder og rettigheder.

Den vurdering er både Louise Holck og professor og leder af Center for Internationale Domstole ved Københavns Universitet, Mikael Rask Madsen, enig i.

»Der kan sagtens være legitime grunde,« siger Mikael Rask Madsen.

»Det kan være sådan, at andre borgeres mulighed for at bevæge sig frit bliver begrænset, hvis de ikke tør gå bestemte steder. Så det er ikke i sig selv et problem at kriminalisere tiggeri. Men problemet er, hvis man gør det uden at afveje forskellige hensyn.« 

I den aktuelle sag fremførte Schweiz udover argumenterne om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og beskyttelse af borgerne, at man med forbuddet ønskede at mindske synligheden af tiggeri og fattigdom for at tiltrække investeringer og turister til byen.

Genève er »værdsat for sin ro og sikkerhed«, står der blandt andet i dommen.

Derfor vil en betydelig stigning i antallet af tiggere sandsynligvis »mindske byens turisterhverv« og have »betydelige økonomiske konsekvenser«.

I Danmark var begrundelsen en anden.

S er ikke bekymret

Det handlede om at skabe tryghed i det offentlige rum, forklarer retsordfører for Socialdemokratiet, Jeppe Bruus.

»Vi har over en årrække set en markant stigning i antallet af udlændinge, som kom til Danmark og levede af at tigge i den offentlige transport og på strøggader og bosatte sig i nærmest permanente lejre i grønne områder. Det skabte en massiv utryghed, men også et massivt pres på danske hjemløse. Derfor var der behov for at skabe et forbud mod utryghedsskabende tiggeri og permanente lejre,« siger han.

I månederne efter vedtagelsen af loven faldt antallet af udenlandske hjemløse i København ifølge Hjemløseenheden i Københavns Kommune.

»Så loven virker,« siger Jeppe Bruus.

Ifølge den såkaldte nationale kortlægning steg tallet dog fra 438 til 519 i perioden fra 2017 til 2019. Jeppe Bruus anerkender, at der har været »debat om tallene«. 

»Men faktum er bare, at de udenlandske grupper er væk. Det kan man konstatere ved selvsyn,« siger han. 

— Ifølge flere eksperter og regeringen risikerer Danmark at tabe en eventuel sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvad tænker du om det?

»Der vil altid være en procesrisiko i en eller anden grad. Når man laver fortolkning, vil der være en risiko for, at andre kan fortolke det anderledes.«

— Så det bekymrer dig ikke, hvis Danmark skulle tage en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

»Nej, i så fald skulle vi selvfølgelig kigge på lovgivningen. Men vi mener, at loven løser et reelt problem.«

— Hvorfor bekymrer det dig ikke at tabe en sag?

»Jamen altså, det er ikke sådan, at jeg går og bekymrer mig om det. Men hvis vi taber en sag i fremtiden, så ville vores opgave være at finde en anden måde at løse problemet på, for vi mener, det er et reelt problem.«

Mere eller mindre restriktiv

Den danske regering vil altså ikke ændre loven.

I et svar til Folketingets retsudvalg skrev justitsminister Nick Hækkerup (S) i slutningen af maj, at dommen i sagen Lacatus mod Schweiz »ikke nødvendiggør« en ændring af straffelovens tiggeribestemmelse, fordi der er »en række forskelle« mellem den schweiziske og den danske lovgivning.

I Danmark straffes tiggeri som udgangspunkt med fængsel, mens det i Schweiz straffes med bøde (hvilket gør den danske lov mere restriktiv). Omvendt straffes tiggeri i det offentlige rum uden foregående advarsel i kantonen Genève i Schweiz, mens det i Danmark som udgangspunkt kun kan straffes, hvis man tidligere har fået en advarsel af politiet (hvilket gør den danske lov mindre restriktiv). Dette gælder dog ikke på for eksempel gågader eller omkring stationer – her straffes tiggeri uden forudgående advarsel ligesom i Schweiz.

Den danske lov er på nogle områder mindre restriktiv og på andre områder mere, skriver ministeriet i et notat om sagen. På den baggrund er der ifølge regeringen ikke grund til at ændre loven, skriver den i sit svar til Folketinget. 

Ifølge professor Mikael Rask er sagen en ud af flere de seneste år, som viser en ændring i Danmarks forhold til de internationale konventioner. 

»Det har været sådan, at man i Danmark indlagde en form for sikkerhedsmargin i sager om menneskerettigheder, da man ikke ønskede at blive dømt, og man samtidig så Danmark som et foregangsland på området. Konventionen var en minimumsstandard. Vi kunne sætte højere standarder og i den forstand overopfylde konventionen. Vi så ikke konventionen som en hindring for at være dem, vi er, men tværtimod reflekterede den det, vi var, og vi kunne hjælpe andre til at blive som os. Den attitude må man sige har ændret sig over de sidste fem eller ti år. Man har i højere grad  søgt at gå til grænsen af menneskerettighederne,« siger han. 

— Men er det ikke fornuftigt nok, sådan som verden har udviklet sig?

»Det kommer an på …«

Mikael Rask Madsen stopper midt i sætningen. Det kan godt være politisk opportunt, siger han så. 

»Men i sig selv er det ikke et særligt rationelt argument kun minimalt at implementere menneskerettigheder. I sidste ende er det grundstenen, hvorpå vores retssamfund beror. Så alt andet lige vil en velfungerende retsstat altid søge at udvide menneskerettighederne.«

I svaret til Folketinget skriver justitsministeren, at det er regeringens »klare ønske« at begrænse utryghedsskabende tiggeri. Den nye tiggeribestemmelse er ifølge ministeren vigtig for at kunne opfylde det ønske og sørge for, at borgere kan færdes trygt i det offentlige rum.

»Det bemærkes dog,« skriver ministeren i svaret, »at det må antages, at der vil være en risiko for, at Danmark vil tabe en eventuel fremtidig sag ved EMD (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.) om konventionsforeneligheden af straffelovens § 197, hvis en sådan sag måtte blive indbragt.«

Og sådan en sag er måske på vej.

Kan ikke straffe folk ud af fattigdom

Sagen handler om rumæneren Strugurel Dian.

Han har opholdt sig i Danmark i flere perioder i løbet af de sidste otte eller ni år, hvor han har tjent penge på at sælge bladet Strada og ved at samle flasker, mens han har overnattet i kirker eller på herberger. Strugurel Dian fik i 2013 en advarsel for betleri og blev i 2015 dømt, men var i 2019 tilbage i Danmark, hvor han en aften i begyndelsen af året blev anholdt af Københavns Politis Udlændingekontrolsektion ud for Burger King på Strøget.

Strugurel Dian blev dømt 20 dages fængsel.

Men den dom er i strid med menneskerettighedskonventionen, mener advokat Asser Gregersen, som er advokat for en række af tiggeridømte udlændinge og som advokat for Strugurel Dian ankede dommen til landsretten.

Den bliver formentlig den første sag ved landsretten efter Lacatus mod Schweiz.

»Og herfra kommer den nok videre til Højesteret,« siger han.

Ifølge Asser Gregersen er den danske lovgivning »helt oplagt« hårdere end den schweiziske. Det sammen mener advokat Mads Pramming, som er forsvarer for Gabriella. De lægger begge vægt på, at man herhjemme giver fængselsstraf for tiggeri, mens udgangspunktet i den schweiziske lovgivning er bøder. Fængsel er »oplagt« en hårdere straf end en bøde, siger Asser Gregersen.

»Og selv hvis man i Danmark begyndte at give bøder som i Schweiz, ville det stadig være i strid med konventionen.« 

Det er et ifølge Asser Gregersen et »legitimt politisk synspunkt«, at man ønsker at begrænse tiggeri i Danmark. Men det skal stadig ske inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Derudover er det vigtigt at sige, at der tale om en social udfordring, som politikerne forsøger at løse som et strafferetligt problem. Det kan man ikke. Man kan ikke straffe folk ud af at være fattige. De vil blive ved med at være fattige, selv om du sætter dem i fængsel. Så hvis man gerne vil forhindre betleri på gaderne, så må man prøve at gøre noget ved de underliggende årsager. Det hjælper ikke med 14 dage i Vestre Fængsel.«

– Så hvad skulle man gøre?

»Man er nødt til at forebygge det på en anden måde end med en fængselsstraf, for eksempel ved at sige at de her mennesker kunne få et livsgrundlag i form af enten arbejde eller understøttelse.«

– Ville der ikke være en risiko for at tiltrække flere udenlandske hjemløse?

»Jo, det vil jeg tro.«

– Men man ønsker netop ikke at tiltrække flere …

»Det kan jeg sagtens forstå. Det er et problem for justitsministeren og regeringen, men den nuværende model svarer til, at man stikker hovedet ned i jorden og så håber på, at problemet går væk. Det gør det ikke. Folketinget bliver nødt til, når Danmark lige om lidt bliver dømt for at have krænket menneskerettighederne, at finde på noget.«

Vil tilbage til Danmark

Den 14. januar sidste år blev der afsagt dom i Gabriellas sag.

Ifølge hendes egen forklaring i retten var der ikke tale om tiggeri. Hun havde sat sig på gaden for at sælge bladet Strada til forbipasserende og ikke for at tigge, men hun kunne ikke forhindre folk i at lægge penge i koppen uden at tage et eksemplar, sagde hun. Hendes forklaring blev modsagt af en kvindelig betjent, som vidnede i sagen.

Gabriella fik 14 dages fængsel og en advarsel om udvisning. Derudover blev de 84 kroner og 50 øre i hendes engangskop konfiskeret. Hun rejste efterfølgende tilbage til Rumænien.

I dag fortæller Gabriella, at hun planlægger at tage til Danmark igen i løbet af de kommende måneder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Tiggeri er ikke noget større problem for de rige, så længe de holder sig i deres reservater - og hvorfor skulle de ikke gøre det.

Bjørn Pedersen, Marianne Jespersen, Alvin Jensen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Erik Karlsen, Susanne Kaspersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

I Danmark har vi et velfærdssamfund og et socialt sikkerhedsnet der betyder at folk ikke skal tigge. Bl.a. derfor betaler vi en høj skat. Og det er heller ikke noget problem med danskerne. Men pga. den frie bevægelighed i EU har mange fundet vej fra især syd- og østeuropa til nord, hvor man har en meget stor forskel mellem rig og fattig, fordi de lave skatter ikke giver den samme omfordeling som vi har her i Norden. Derfor er det også rimeligt at stille krav om at man skal have et anerkendelsesværdigt foremål med sit ophold, for at vi ikke skal døje med de sociale uligheder som giver problemer og er utryghedsskabende. I den sammenhæng er det derfor rimeligt at straffe tiggeri.

Dorte Sørensen

Hvad så med dem der beder om hjælp over nettet og få den - Der er desværre ikke så gode kår for alle borgerne i Danmark så tiggeri ikke kan forekomme.
Folk kan da selv bestemme om de vil lægge noget i "koppen" eller gå uden om - hvad utryghedsskabende er der ved det?

I mine øjne virker fx. politikkers påtrængenhed ved valgkampe osv. da meget mere utryghedsskabende . Skal det så ikke også forbydes udenfor stationer og gågader og give 20 dages ubetinget fængsel ?

Bjørn Pedersen, Troels Ken Pedersen, Alvin Jensen, Viggo Okholm, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Erik Karlsen, Birte Pedersen, Søren Cramer Nielsen, John Andersen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Der er ellers et stort problem med overfyldte fængsler - var opgivelsen af denne tåbelige lov ikke et skridt til mindre overfyldte fængsler?

Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Inge Lehmann og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Vi kan vel se frem til at EU indfører en fælles mindsteløn og krav om ordentlige arbejdsbetingelser, for beskyttelse af udsatte mennesker. Som kan tjene mere ved at tigge end arbejde i deres hjemlande. Folk skal have noget at leve af. Og er ve medlem af EU er Østeuropa også vores problem.

Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Alvin Jensen, Erik Karlsen, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Man må tage det sure med det søde.

Politikerne ville partout have hele østblokken med i EU, velvidende hvad den økonomiske forskel ville give af problemer.

Men som Lars Løkke Rasmussen sagde folk skal være sultne og desperate nok. Det skal betale sig at arbejde.

Så politikerne fik det de ville. Dvs ung, sund, veluddannet og desperat arbejdskraft til ved social dumping, at underminere de ordentlige forhold vi engang tilkæmpet os.

De instanser der skulle kontrollere forholdene er så år efter år blevet sparet ned til sokkeholderne.

Det efterlader fagforeningerne, som folk får bildt ind ikke er i deres interesse, at være medlem af.

Politikerne vil gerne have det søde, men ikke have ansvar for det sure og forfalder til victimblaming.

Andet kan man ikke kalde det, at lave tiggeri strafbart og kalde noget, der er ubehageligt at blive mindet om og se, for utryghedsskabende.

Det er at beskytte sig selv mod den ubehagelige virkelighed, at tro det kun rammer udlændinge.

Bjørn Pedersen, Marianne Jespersen, Per Torbensen, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Jens Ole Mortensen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

@ Jacob Nielsen. jeg vil røbe en lille hemmelighed for di - jo der findes fattigdom i DK og der findes tiggende danskere. Og ja - de bliver både ramt af loven og får zoneforbud.

Bjørn Pedersen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Per Torbensen, Carsten Munk, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Viggo Okholm og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg vl forsigtigt påstå at de tikke er andre menneskers skyld nogen føler sig utrygge,
Hvis ingen truer dig eller vil tvinge dig er det helt dit eget ansvar at blive utryg fordi du ser en pjaltet person med en kop som faktisk oftest bare sidder.
Turister? Der er tiggeri i adskillige byer bl. a. Rom og det er skam mere tydelig end her
Er det den dårlige samvittighed eller den skjulte medfølelse der gør os utrygge?.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg vl forsigtigt påstå at de tikke er andre menneskers skyld nogen føler sig utrygge,
Hvis ingen truer dig eller vil tvinge dig er det helt dit eget ansvar at blive utryg fordi du ser en pjaltet person med en kop som faktisk oftest bare sidder.
Turister? Der er tiggeri i adskillige byer bl. a. Rom og det er skam mere tydelig end her
Er det den dårlige samvittighed eller den skjulte medfølelse der gør os utrygge?.

Ole Chemnitz Larsen

Hvorfor tiggere overholde loven?

Når Københavns Politi igen og igen bryder loven.