Tupperware vækker mindelser om farmor og firserne. Men opgøret med madspild har givet skålene ny relevans

Jeg var tupperwarejomfru indtil i sidste uge. Sådan hedder det i jargonen, når man ikke har deltaget i et såkaldt tupperwareparty før. Nu har jeg prøvet det. Endda som vært, for som så meget andet er det Florida-baserede plastikfirmas koncept også rykket online. At være vært for et tupperwareparty kræver i skrivende stund ikke andet end en netforbindelse samt, hvis man er til den slags, et glas vin inden for rækkevidde.

Til gengæld for den minimale anstrengelse får man et deep dive ind i en fortælling om otte årtiers amerikansk kulturhistorie – og en fornemmelse af, hvordan de oprindelige mantraer om råvareøkonomi, bæredygtighed og holdbarhed har fået ny aktualitet.

Tupperware var farverig og materialerevolutionær og dermed adskilt fra europæisk designtradition af mere end bare et Atlanterhav. Det var produktet, der på perfekt vis inkarnerede efterkrigstidens økonomiske opsving og USA’s kulturelle dominans. Soft power direkte ind i hjemmets arne. Technicolor til køkkenet i fremtidens materiale.