Forskning & frihed
Læsetid: 11 min.

Universitetsverdenen er i oprør over politisk indblanding. Men har Henrik Dahl og Morten Messerschmidt en pointe?

Folketingets henstilling til universiteterne om, at politik ikke må forklædes som videnskab, er problematisk, mener en række forskere. Men i spørgsmålet om, hvorvidt universiteterne reelt har et problem med aktivisme og identitetspolitik, er de noget mere splittede
Professor Frederik Stjernfelt er enig i, at universiteterne har et problem, men Folketingets erklæring er ikke løsningen, siger han.

Professor Frederik Stjernfelt er enig i, at universiteterne har et problem, men Folketingets erklæring er ikke løsningen, siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
12. juni 2021

Henrik Dahl og Morten Messerschmidt ville starte en debat om aktivistisk forskning på universiteterne, men det gik ikke helt efter planen: For tiden handler debatten i stedet primært om politisk indblanding i forskningen. Og paradoksalt nok er det lykkedes dem at få nogle af de forskere, som ellers er uenige om, hvorvidt der er problemer med politisk farvet forskning, til at stå samlet i deres kritik af politikerne.

Særligt Folketingets vedtagelse af en erklæring om, at universitetsledelserne skal sikre, at »politik ikke forklædes som videnskab«, har skabt røre, og flere end 3.000 danske forskere har skrevet under på, at regeringen bør trække sin støtte til erklæringen tilbage.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Det er lidt morsomt, at Mikkel Bolt beskylder sine modstandere for at være konspirationsteoretikere, når han selv slynger om sig med den slags, ikke mindst den om de gamle hvide mænd, der ikke vil se deres magt udfordret.

Jørn Christensen, Georg Christiansen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Her er den første artikel i dagbladene, der mere præcist kommer ind til det centrale i forbindelse med de problemstillinger, som det må dreje sig om, set ud fra et akademisk perspektiv.

De egentlige forskningsmæssige uenigheder om grundlaget for forskningen, inden for bestemte forskningsområder, hører jo trods alt ikke hjemme i dagbladsartikler. Det kan ikke undgå andet end at blive alt for unuanceret. Heller ikke selv om Henrik Dahl måtte mene noget andet.

Parallellerne til de især marxistisk dominerede forskningsområder på humaniora i midten af 1970erne er velvalgte, og godt at få præciseret fra flere, at det, i et dansk perspektiv, på væsentlige punkter var langt værre dengang, end det er i dag.

Ikke at der er noget galt ved marxistisk orienterede studier, men konsekvensen må ikke blive, at forskningen (samt undervisningen og studiemiljøet) er præget af intolerance, mobning og forsøg på udgrænsning af anderledes tænkende, ikke mindst i forbindelse med ansættelser. Eller at dårlig forskning bedømmes positivt, alene på sine marxistisk orienterede holdninger.

En kommentar til Hanne Leth Andersen: Fagfællebedømmelse af forskningsartikler og andre publikationer og "systematisk kvalitetskontrol" ved ansættelse af forskere forudsætter jo netop det, som de også skal være en sikring imod: At bestemte områder (også internationalt set) ikke ALLEREDE på forhånd er domineret (og "udgrænset") af forskere med bestemte teoretiske præferencer og holdninger.

jens peter hansen, David Zennaro, Mihail Larsen, ulrik mortensen, Peter Beck-Lauritzen, Emil Davidsen og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os ikke glemme, hvordan universitetet over et par årtier er blevet omformet til det billede på klassesamfundet, som man i de foregående 25 år havde bekæmpet ved hjælp af styrelsesloven.
Man har købt det gamle kleresi af velmeriterede lektorer ved at sparke dem opad i et helt uhørt antal professorater, hvoraf nogle dog er 'mso' ('med særligt område', hvilket også betyder på åremål).
En hær af løstansatte eksterne lektorer på daglejervilkår betaler prisen.

Anna Regine Irgens Bromann, Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Jette Steensen, Mads Kjærgård, David Zennaro og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Alle mennesker har en "farve"(politisk). Og det er OK og skal respekteres. At "farven" farver resultatet af forskningen, er uheldig, ligeså når "kapitalen" betaler for forskningen med fast konklussion. Så tabes troværdigheden og her står Århus Universitet tydeligvis tilbage, lidt flosset i kanten. Andre læreanstalter og forskningsinstitutioner, ja også vore styrelser (blåstempling af FDA godkendelser) kan have tilsvarende problemer i deres daglige arbejde.
Så en debat herom, er påkrævet.

Alvin Jensen, Daniel Joelsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Skal der ikke være debat og uenighed på universiteterne? Var det ikke en fejl hvis der var enighed om det og det - forskningen udvikles vel ved at ting og sager afprøves - herved kan der ske fejl og er det ikke det der udvikler forskningen.

Den største fare er, at politikerne vil blande sig og bestemme i hvad og hvordan der skal forskes.

Hvad med at komme væk fra Helge Sanders og Fogh Rasmussens motto "fra forskning til faktura", Det var en ødelæggende ordning og det må være den der skal ophæves så "vi" kan få en fri forskning.

Lone Hansen, Lillian Larsen, Maria K., Lars Løfgren, Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Daniel Joelsen, Pietro Cini, Niels Jakobs, Jette Steensen, erik pedersen, Mads Kjærgård, Peter Beck-Lauritzen, Mihail Larsen, Eva Schwanenflügel og Jesper Andersson anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Betrykkende at der er nogen der tør sige at de ser konturene af et problem, det er en begyndelse.

Hans-jørgen har vidst ikke fulgt helt med ...
»Det vil aldrig brede sig til jura eller naturvidenskaberne og sundhedsvidenskaberne. Det er umuligt at forestille sig,« siger Hans-Jørgen Schanz.

Intersektionalitet, (applied critical theory), begyndte med en artikel i Standford Law Review i 1991, Mapping the margins af Kimberle Crenshaw (Jurist). Så ... ikke i Jura ?

At det ikke vil brede sig til naturvidenskaberne og sundhedsvidenskaben ... det er jo allerede igang, med ideen om equity, kvantitativ enshed, som søger at erstattet ligestilling (equality), ved at omskrive betydningen af ordet. Så meritokratiet kan skubbes til side, og enhver kvantitativ forskel imellem grupper, kan bruges som "bevis" (ideologisk postulat) og legitimere udskamning via beskyldninger om strukturel sexisme, strukturel racisme etc, uanset om det statistisk kan findes belæg for den ideologiske påstand eller ej.

I sundhedsvæsnet finder det samme sted via begrebet "health equity", som dog mig bekendt ikke er nået til DK endnu.

Nicolaj Ottsen

Ups - "bevis" for uretfærdighed - skulle der have stået

Nils Bøjden

"Men i spørgsmålet om, hvorvidt universiteterne reelt har et problem med aktivisme og identitetspolitik, er de noget mere splittede"

Og sådan er det når man sætter en dagsorden. Man kan få nogle knubs, uanset om man har ret eller ej.

I dette tilfælde tror jeg at Stjernnholm og de'herrer politikere har ret

Niels Jakobs

Hidtil har videnskabsfolk blot beskrevet verden, nu fremover vil de ændre den..
Er det ikke yndigt?

Susanne Ekman

Jeg kan godt følge argumentet om, at visse forskningsretninger har meget lav tolerance for at acceptere eller opsøge empiri, der modsiger deres ideologi. Sagen er bare, at det ikke kun findes i venstredrejede forskningsmiljøer, men i mindst lige så høj grad centrum- og højreorienterede miljøer, herunder fx. væsentlige dele af finansforskning og økonomi, der end ikke er nået dertil at snakke videnskabsteori endnu, og som derfor endnu mindre står på mål for deres politiske orientering.

Anna Regine Irgens Bromann, erik pedersen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen og Majken Munch anbefalede denne kommentar

Om de herrer Dahl og Messerschmidt har en pointe, - javist, men det er ikke om forsknings-frihed, men derimod om dårlige meningsmålinger i længere tid, og med risiko for et muligt snarligt valg, skal man jo profilere sig selv og partiet.

Nogle gange bruges etniske folk som prügelknabe, og andre gange trækker populistiske politikere en "hvid kanin op af hattten", for at benove alle omkring sig, men det er blot demagogisk retorik for at sælge "varen"(sit politiske budskab) for at samle vælgere.

Den gang gjaldt det "de røde lejesvende" i DR tv og strak kom ligusterfacisterne frem i hobetal, og tilmeldte sig "aktive lyttere og seere", som blev stiftet til lejligheden.

Henrik Plaschke

Nikolaj Ottsen

Det er vist ikke spørgsmålet, om intersektionalitet ”ikke vil brede sig til naturvidenskaberne og sundhedsvidenskaben”.

Selve begrebet intersektionalitet genfindes allerede i matematiskken. Det handler om mængdelære – introduceret af matematikeren George Cantor omkring det forrige århundredeskifte. Intersektionalitet svarer til eksistensen af fællesmængder, dvs. et sæt af objekter, der er delvist fælles for flere ellers adskilte mængder. Et simpelt eksempel: nogle kvinder er rødhårede, men ikke alle kvinder (én mængde) er rødhårede (en anden mængde), ligesom alle rødhårede ikke er kvinder. Rødhårede kvinder er således fællesmængden i dette eksempel.

En simpel grafisk fremstilling kunne vise to adskilte cirkler, der har et vist fælles område.

En analyse der eksempelvis fokuserer på sexisme, racisme og klassedeling kan på det formelle plan formuleres i termer af fællesmængder: nogle kvinder eller mænd er måske udsat for alle tre, men der er ikke nødvendigvis tilfældet for alle. Samfundsforskeren må nødvendigvis tilføje en teori om, hvorledes de forskellige mængder, som i nogle sammenhænge måske snarere skulle betegnes undertrykkelsesformer, spiller sammen. Det må antages at være betinget af kontekst, og analysen af samspillet mellem forskellige undertrykkelsesformer kan naturligvis gennemføres på mere eller mindre kvalificeret vis.

Nicolaj Ottsen

@Henrik Plaschke. Jeg er godt klar over at intersektionalitet betyder fællesmængde, og det er indlysende klart at jo flere kategorier du potentielt kan diskrimineres på, køn, race, sexualitet, handikap, BMI, alder, uddannelse, økonomi etc forstærker situationen og det skal der selvfølgelig forskes i. Udfordringen med intersektionalitet som bevægelse, de såkaldte Woke, er at de/den taler om disse problemer, som jeg formoder alle er interesseret i at blotlægge og løse hvor de finder sted, som systemiske og strukturelt deterministiske. Inspireret af Antonio Gramchi's ide om det kulturelle hegemoni, påstås det det er strukturelt og derfor ubeviseligt, kun dem der er trænet i den kritiske teori kan se det. Et perspektiv, som i mine øjne udrydder individ, ansvar og natur og forudsætter at problemet ikke kan løses via gradvis udvikling og forbedringer. I stedet må systemet brydes ned da problemet er bagt ind i det kulturelle hegemoni. Ideen om strukturel determinisme, finder jeg personligt fornærmende, jeg kan f.eks, som hvid mand, ikke være ikke racistisk, ikke sexistisk eller ikke priviligeret, for den kultur jeg er en del af er racistisk og sexistisk og privilegere mænd (patriakatet) og derfor, for at råde bod på denne uretfærdighed, må vi erstatte equality med equity, ligestilling med kvantitativ enshed, som universel rettesnor. Hvilket man, efter min mening, skal være pænt historieløs, hvis man forestiller sig er uproblematisk.

Kulturen, den liberale (u)orden og ideen om individet og ligemuligheder og lighed for loven, må i det intersektionelle perspektivs forestilling om strukturel determinisme nedbrydes, fordi det er en del af den struktur som reproducere diskriminationen, om medlemmerne af kulturen vil det eller ej, så en mere "retfærdig" kultur kan blive indført. Og alle som er for den eksisterende kultur, lider enten af falsk bevidsthed eller søger at bevare den for at bevare deres privilegier. Alt sammen i den kontekst at vi formentlig lever i en af de mest velstående, fredelige og lige kulturer historien nogensinde har set, skabt af den kultur og de ideer som udskældes for at ligge bag alle uretfærdighederne. Alt, selv en ubegribelig success, fremstår fejlbehæftet, hvis det sammenlignes med et utopia og man forestiller sig mennesket, som en klump modellervoks, som "the new Sovjet man", kan formes efter for godt befindende.

De post modernistiske dele af den intersektionelle bevægelse går videre end det og afviser ideen om det objektive, som i deres øjne også er en del af det kulturelle hegemoni, hvilket i USA har ført til angreb på matematik, som udråbes som et redskab i det hvideoverherredømmes arsenal. Der er vi ikke nået til endnu DK mig bekendt.

Jeg syntes det er trist at denne debat, her på information og andre steder er blevet mere eller mindre reduceret til, for eller imod MMS eller HD, højreorienteret vs venstreorienteret, frem for en reel interesse i at forstå hvad det driver interessen for og fokus på hvad vi stiller op med, disse ideer, som informations debat sektion uge efter uge viser har godt fat i ungdommen. Det gør mig trist at se talentfulde, begavede unge mennesker, for hvem verden ligger åben, udtrykke en "uretfærdigheds" båret lidelse, tilsyneladende uden blik for deres fuldstændigt ubegribeligt priviligerede situation.

Respekt Nicolaj Ottsen

Henrik Plaschke

Nikolaj Ottsen

Jeg er enig i, at der er god grund til at forholde sig kritisk til visse dele af den intersektionelle bevægelse, men jeg synes, din kritik er alt for upræcis.

Ideer om strukturel determinisme udspringer på ingen måde af Gramscis tanker om kulturelt hegemoni – jeg vil faktisk snarere sige det modsatte: Gramscis arbejder er et forsøg på at bryde med enhver form for determinisme. Tilsvarende er din kritik af begrebet intersektionalisme upræcis. Der er ingen grund til at antage at tilstedeværet af forskellige former for undertykkelsesmekanismer i sig selv indebærer determinisme. Tværtimod.

Jeg er heller ikke enig i din påstand om, at equality skal erstattes med equity. Det er to forskellige begreber, der hver for sig er relevante på forskellige måder.

Bjarne Toft Sørensen

Det undrer mig, at "armslængdeprincippet" stadig kan have så stor, nærmest "enevældig" vægt i debatten, når "forskersamfundets" magt til selvregulering i stigende grad undermineres af overvejende økonomiske hensyn hos universitetsledelserne, hos de fonde, der "investerer" i forskningen, økonomiske interesser hos ledende internationale tidsskrifter inden for forskellige forskningsområder m.m.?

Spørgsmålet er rejst i forhold til techindustrien: Den såkaldt "frie debat" er afgørende for demokratiet, og derfor bliver politikere og regeringer på internationalt niveau nødt til at regulere techindustrien, så det ikke overvejende bliver økonomiske interesser, der bliver styrende for informationsstrømmene og forløbet af den "frie debat".

Der er vel mange paralleller til problemstillinger i tilknytning til "forskningsindustrien"?

Som eksempel: Hvad nu, hvis "intersektionelle bevægelsers" indflydelse på forskningen på universiteterne i fremtiden i høj grad afgøres ud fra management og økonomiske interesser, set ud fra et ledelsesperspektiv, med vægt på, hvad der sker internationalt, og i mindre grad ud fra lokale og saglige forskningsmæssige interesser og prioriteringer?

Nicolaj Ottsen

@Henrik Plaschke. Måske taler vi forbi hinanden, måske formulere jeg mig uklart

»Ideer om strukturel determinisme udspringer på ingen måde af Gramscis tanker om kulturelt hegemoni – jeg vil faktisk snarere sige det modsatte: Gramscis arbejder er et forsøg på at bryde med enhver form for determinisme. « Ja, men I konteksten af, "hvorfor gik Marx's forudsigelser om verdens revolution ikke i opfyldelse ?" Altså samfundet slut tilstand er forudsat, svaret er givet på forhånd og spørgsmålet bliver derfor hvilke "falske" deterministiske strukturer var det som forhindrede den sande retfærdige verdens orden i at manifestere sig.

Hvilket er præcis det som anken imod forsker miljøerne retter sig imod. De forudsætter et bestemt resultat og arbejder sig baglæns derfra. Hvilket ikke er forskning, men politik eller aktivisme. Det er den samme apriori logik som ligger bag Woke slogans som "forskellighed er lig med uretfærdighed". Hvorfor noget er uretfærdigt kan der ikke argumenteres for, det antages bare at være sandt. Som idag, i debatindlægget (https://www.information.dk/debat/2021/06/skaevt-sundhedssystem-maa-behan...) , hvor Health Equity lanceres.

»Jeg er heller ikke enig i din påstand om, at equality skal erstattes med equity. Det er to forskellige begreber, der hver for sig er relevante på forskellige måder.« Igen, læs dagen indlæg i Information, hvis du er i tvivl om at målet, for den intersektionelle bevægelse, er at erstatte equality med equity. Og at individet ikke anses som en del af ligningen, men reduceres til et kausalt produkt af omstændighedder uden for deres kontrol.

Henrik Plaschke

Nicolaj Ottsen

Om vi måske taler forbi hinanden, eller om du måske formulerer dig uklart, er ikke klart for mig.

Men i alle tilfælde synes jeg ikke, du bringer klarhed med dit citat: Ja, men I konteksten af, "hvorfor gik Marx’s forudsigelser om verdens revolution ikke i opfyldelse?"

Eftersom du har sat det i citationstegn, må jeg antage, at det drejer sig om et citat. Men du angiver ingen kilde, som man jo ellers plejer at gøre i forbindelse med citater. Jeg har forsøgt, at google citatet, men finder kun én kilde: din tekst! Det kan jeg naturligvis ikke bruge til noget.

I alle tilfælde kan jeg da tilføje, at såkaldt teleologiske teorier, dvs. teorier der antager, at verden på en eller måde bevæger sig mod et kendt slutpunkt, på ingen måde er ukendt i samfundsvidenskaberne. Ligesom sådanne teorier absolut ikke er forbeholdt marxistisk teori. Og ligesom der måske kan siges at finde teleogiske elementer i nogle former for marxistisk tænkning, er der masser af marxistisk tænkning, der ikke er teleologisk. For mig at se er sådanne teorier problematiske – uanset om de er marxistiske eller ej.

Jeg kan heller ikke bruge din henvisning til dagens indlæg i Information. Du kan da ikke ud fra et tilfældigt indlæg udtale dig om målet ”for den intersektionelle bevægelse”. Ligesom du naturligvis ikke ud fra en enkelt artikel kan udtale dig generelt om anvendelsen af begreberne equality og equity.

Jeg beklager meget, men jeg synes ikke, din argumentationsform er seriøs. Slut herfra.