Reportage
Læsetid: 13 min.

I 50 år har Femølejren afspejlet drømmene og debatterne i den danske kvindebevægelse

Kvindelejren på Femø fejrer i disse dage 50-års jubilæum som en institution i dansk feminisme. Lejren, der blev skabt med støtte fra Kulturministeriet, har både været et utopisk tilflugtssted og et ophedet diskussionsforum, der afspejlede kvindebevægelsens brydninger. Men hvad skal og kan kvindelejren i dag?

Det var egentlig ganske tilfældigt, at netop Femø blev hjemsted for kvindelejren. Her havde en stort anlagt æbleplantage ikke givet det forventede afkast, og derfor rettede øens kontaktudvalg henvendelse til Kulturministeriet og tilbød sig som sted til en ny ølejr, fordi man gerne ville tiltrække flere turister, fortæller Anne Brædder.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
10. juli 2021

Det er umiddelbart svært at forestille sig kvindelejren på Femø i farver. Tankerne springer hurtigt til de ikoniske sort-hvid-fotografier af unge, barbrystede rødstrømper, der tilbage i 1971 etablerede verdens første feministiske kvindelejr i det bakkede morænelandskab i Smålandsfarvandet nord for Lolland.

Der skal imidlertid ikke mange minutter til ved færgelejet i Kragenæs, hvorfra færgen til Femø sejler, før man kommer på andre tanker. Her flokkes solbrune kvinder ombord på færgen. De fleste med kort strithår i sølvgrå nuancer.

Der vinkes i alle retninger på det tætpakkede færgedæk. Albuer og krammere uddeles. 59-årige Ida Marie Nielsen hænger ud ad vinduet på en minilastbil med en softice i munden. Det er hende, der er arrangør på forlejren, som udgør den første af otte ugers kvindelejre på Femø. Det er den uge, hvor lejren bygges op, og alt indtager sin retmæssige plads, fortæller hun, idet færgen med et ryk forlader kajen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

David Zennaro

Tillykke!!!
Jeg var med til jubilæet for 25, både på forlejr og jubilæumsugen. Det var rigtig hyggeligt, og første gang mændene på øen blev inviteret indenfor. Det var til en reception i nogle timer. Det gav anledning til en vis diskussion, hvor en af de lesbiske feminister valgte at forlade lejren. En af de fastboende fortalte mig senere, at da det gik op for dem, at hun var taget afsted, at så betød det, at mændene var velkomne i følge den invitation, jeg havde sat op over hele øen. Jeg synes, det var rigtigt for kvinder at skabe lejren, for mange - både mænd og kvinder - troede ikke, at kvinder kunne klare sig alene. Det fik rødstrømpebevægelsen grundigt gjort op med. Og jeg syntes efter 25 år, at det var fint at invitere mændene ind i et par timer. Der har altid været en reception for øens kvinder, men denne gang kom mændene altså med. Og det var de virkelig glade for.

Eva Schwanenflügel

Lesbisk Bevægelse eksisterer stadigvæk, og bevægelsens indflydelse på Kvindebevægelsen er ret så undervurderet, i og med at Rødstrømperne forsvandt efter 1985, hvor de opløste deres egen berettigelse og organisation.

"Lesbisk Bevægelse, LB, kønspolitisk bevægelse, stiftet 1974 pga. utilfredshed med den placering, som lesbiske kvinder havde såvel i rødstrømpebevægelsen som i Forbundet af 1948, den senere Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

LB's formål var at synliggøre og udvikle en kvindepolitik, der inkluderede lesbiskes liv og erfaringer, herunder fx deres teorier om samfundets tvangsmæssige heteroseksualisering og om lesbiske kvinders mulighed for at identificere sig med kvinder og ikke med mænd.

LB arbejdede tæt sammen med rødstrømpebevægelsen, der i modsætning til andre kvindegrupper accepterede lesbiske paroler.

Tidsskrifterne Kvinder-Kvinder (1972-78) og Hvidløgspressen (1982-96) blev Lesbisk Bevægelses talerør.

Det internationale netværk opbyggedes især på ølejre, fra 1975 ved lesbiske uger i Femølejren, 1977-78 desuden på Sejerø. Fra ca. 1980 blev der sat fokus på enkeltprojekter, fx Kvindehøjskolen."

https://denstoredanske.lex.dk/Lesbisk_Bev%C3%A6gelse

Birte Pedersen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Eva Schwanenflugel
+ Avernakø -79

Morten Balling

Ø-lejr. Ja, man bliver sgu helt nostalgisk. Jeg kan f.eks. huske dengang, hvor os unger hejste en af de unge mænds underhylere op i flagstangen. Det var sjovt. Mest fordi det var det eneste par han havde og fordi snoren satte sig fast i toppen af flagstangen, så han måtte kravle nøgen hele vejen op for at hente hylerne.

Der var også de der flinke mænd som kom forbi øen i speedbåden med den meget store motor. De brugte den egentlig til at "hente smøger i Tyskland", men denne lune sommeraften brugte vi bare båden til at pilke torsk fra, og så havde mændene jo samtidig en undskyldning for at komme forbi og se på de nøgne damer.

Der var også "Geronimo", en af de voksne, som havde arvet navnet fra en af hans forfædre, der vistnok havde været indianerhøvding. Når han var på stoffer blev han lidt utilregnelig, syntes de voksne, men os unger syntes bare det var sjovt når han dansede barfodet på spisebordene, mens han svingede med en kæmpe kniv.

Geronimo købte en kæmpestor gammel Opel af en af de lokale for 500 kr. Uden plader, men færgemanden ringede altid når han havde landbetjenten med. Bilen blev efterladt på øen og solgt igen året efter.

Åh ja. De kære minder :)