Feature
Læsetid: 8 min.

CO2-kvoter vinder frem verden over, men vi kæmper stadig med at finde den rigtige model

EU’s CO2-kvotesystem har stort set aldrig virket efter planen. Det vil EU-Kommissionen nu lave om på, og samtidig har Kina netop lanceret sit eget kvotemarked. Kvoterne har fået en nøglerolle i den grønne omstilling – men det er stadig en udfordring at få skabt en model, der er effektiv nok
EU-kommissionen vil nu lave et mere effektivt kvotesystem for CO2-kvoter med klimapakken ’Fit for 55’.

EU-kommissionen vil nu lave et mere effektivt kvotesystem for CO2-kvoter med klimapakken ’Fit for 55’.

Tim Luckhurst

Moderne Tider
24. juli 2021

Ideen er enkel. Udledning af CO2 skal have en pris, så man kan handle med det og sætte en øvre grænse for den samlede mængde. Udleder nogen mere, end de har betalt for, får de en bøde.

Alligevel er EU aldrig rigtig lykkedes med at få systemet til effektivt at nedbringe CO2-udledningen, og grønne organisationer har længe kritiseret modellen. Og med det system for prissætning af CO2, som Kina lancerede i sidste uge, ser nogle af de samme faldgruber ud til at gå igen.

»Teknisk set har der sådan set ikke været noget i vejen med systemet,« siger tidligere overvismand og forhenværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen om EU’s CO2-kvoter: »Man har bare ikke udnyttet hele det potentiale, der er i sådan et system.«

Det vil EU-Kommissionen nu lave om på. I klimapakken ’Fit for 55’, der blev offentliggjort i sidste uge, indgår et udspil til et reformeret kvotesystem, der blandt andet skal sørge for færre og dyrere kvoter. Men har man så endelig fundet den rigtige model for CO2-kvoter nu?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Kvoterne har fået en nøglerolle i den grønne omstilling – men det er stadig en udfordring at få skabt en model, der er effektiv nok"

Naturligvis kan markedet ikke effektivt løse forureningsproblemer og bremse de eskalerende udledninger af drivgasser; det kan kun genuin vilje og reelle, demokratiske beslutninger. Kvotesystemet er endnu en dubiøs markedskonstruktion, som dels skal sikre at storkapitalen fortsat driver udviklingen og dels bidrage til at bekymrede befolkninger og fageksperter m.fl. lukker røven. Ja, beklager sidstnævnte.

Mogens Kjær

For nu at tage det hele ”under én hat”. Mens vi ”venter på Godot”, kan vi da godt forsøge at lade markedet hjælpe med at reducere CO2-udledningen. Det varer jo nok lidt, inden ”den ægte, gode vilje og reelle, demokratiske beslutninger bremser de eskalerende udledninger af drivhusgasser” således som Hanne Utoft udtrykker det.

CO2- kvoterne fungerer vel egentligt lidt på samme måse som CO2-afgiterne, der ellers er svært populære blandt os, der taler for et internationalt samfund med stærkt reducerede udledninger af drivhusafgifter.

Kvoterne vil, hvis de er dyre nok og omfanget af gratis-kvoter bliver lavt nok, have den fordel, at det bliver sværere for de enkelte stater at ”lurepasse” ved at have lave CO2-afgifter.

Som verden ser ud nu, er det EU, der presser på for at nedbringe udledningen af drivhusgasserne. Derfor vil det være uklogt, hvis befolkningerne ikke lagde pres på politikerne for at realisere EU-kommissionens klimapakke.

"Det varer jo nok lidt, inden ”den ægte, gode vilje og reelle, demokratiske beslutninger bremser de eskalerende udledninger af drivhusgasser” således som Hanne Utoft udtrykker det."

Den ægte vilje og demokratiske proces kan vi være helt sikre på udebliver, så længe at vi knytter an til EU-kommissionens forretningsparadigme og dét demokratur, som ønsker kvoter fremfor afgifter - af årsager, vi udmærket kender (bevarelse af vækstøkonomien og markedets overhånd i de afgørende samfundsspørgsmål, herunder produktion og energiforvaltning). Klimapakken er, ligesom Covid 19-pakken var det, endnu en byggesten i den imperiale vækstproces - og hviler i øvrigt på skøn og beregninger, som kritiseres af EU's egen revision. Dertil kommer at klimalovene på en række områder risikerer at skabe problemer for global regulering, fordi man ønsker at indlejre internationale, altså EU-eksterne, transaktioner/aktiviteter i EU's eget kvotesystem - mens man ignorerer kritikken fra brancheaktører o.a.

Som verden ser ud nu - hvilket naturligvis er et spørgsmål om (øjeblikkeligt?) perspektiv - er det EU som bedst lykkes med at redde den pæne kapitalismes ansigt. Så derfor kan vi nok ikke gøre ret meget andet end at hjælpe til med make-up'en og give velmente råd om at supplere med botox et al.

Mogens Kjær

Hanne Utoft.

Jamen så er det en aftale. Vi hjælper hinanden med "at redde den pæne kapitalisme".
Det kan nok gøres samtidigt med at vi venter på befolkningernes initiativer mht. mere ægte demokratiske institutioner og foranstaltninger.

Vent lidt, Mogens - jeg tjekkede lige med Sct Peter ... og han ytrede at det er mere realistisk at arbejde for mobilisering af almindelige menneskers kritik af virksomhedstænkningen, forretningsgørelsen og markedsudsættelsen som den finder sted i EU ... og derigennem afvikle arrangementet, end det er at støtte det med hensigten om at bringe demokrati, bæredygtige produktionsformer og ressourceøkonomi til veje. Så jeg fortsætter nok ad dén vej - men vil ønske dig og øvrige al muligt held og lykke med kvasterne og kunstkirurgien i pudderrummet.

Jan Fritsbøger

kvoter er et trick, et værktøj til greenwashing, er absurd at man kan "købe" ret til at skade, en ret som slet ikke eksisterer.

Mogens Kjær

Hanne Utoft og Jan Fritsbøger

OK - når Sct. Peter siger det, så er det nok rigtigt. Så vil jeg fortsætte med at bidrage til almindelige menneskers kritiske sans. og håbe på, at Sct. Peter også lige sørger for de nødvendige mirakler.

Jan Fritsbøger

Mogens Kjær, jeg synes slet ikke du bidrager til almindelige menneskers kritiske sans, jeg synes snarere du bakker op om pengemagtens illusionsnummer om markedets frelsende egenskaber, som har det formål at bedøve vores kritiske sans, så vi accepterer markedet,
og jeg tror desværre ikke at det er Sct Peter der har ansvaret for menneskehedens frelse, det har vi selv så det er os som skal levere de nødvendige mirakler.

Jan Fritsbøger

og så er du ufrivilligt morsom når du taler om; "stærkt reducerede udledninger af drivhusafgifter" det er da rent ud sagt gas ;o)

Mogens Kjær

Jan Fritsbøger

Du har godt nok ret i, at mine "stærkt reducerede udledninger af drivhusafgifter" var noget sludder. Der skulle selvfølgelig have stået "drivhudsgasser". Beklager.

Det er så nok, det eneste du har ret i. Jeg har såmænd intet imod, at drømmerne iblandt os kæmper for at finde alternative samfundsmodeller og måder at leve på, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser. Jeg vil endda sige, at jeg har respekt for det. Så held og lykke med det.

Men lad mig foreslå dig et eksperiment. Lav en opgørelse af, hvor mange husstande, der er gået over til jeres samfundsform i løbet af de seneste 30 år, hvor vi har erkendt drivhusgassernes påvirkning af den globale temperatur. Sæt det herefter i relation til de ca. 2 mio. husstande der er i Danmark, og giv mig så et skøn over hvor år det tager, før jeres visioner er realiseret.

Herefter kan du jo fortælle mig, om du synes, at vi har tid til at vente på det. Så vil jeg love dig, at vi er nogle andre, der kæmper for en tidsmæssigt mere realistisk tilgang til klimaproblemerne med de midler, der nu er til rådighed eller kan skabes inden for hvad vi kalder blandingsøkonomi.

Vores bestræbelser går desværre også for langsomt, men er ikke uden virkning. Faktisk er de globale CO2-udledningerne væsentligt reducerede når man sætter det i relation til væksten i det globale bruttonationalprodukt. Bare se på Kina efter at de åbnede op for markedskræfterne.

Problemer er derfor at skabe en global vækst, de ikke medfører øget CO2-udledning, samtidig med at der heller ikke drives rovdrift på naturressourcerne. Det synes at være en umulig opgave,, men i et kort tidsperspektiv ser jeg ikke andre muligheder end at prøve at gøre det umulige.

Jan Fritsbøger

tjah du har så bare akkurat samme problem som du mener jeg har, at din tilgang kræver at noget umuligt sker,
forskellen er så at mine ideer faktisk er det der skal til, uanset om vi har lyst eller ej, og at din løsning faktisk er årsagen til problemet,
og at det vil være snarere en forhindring for at noget bliver løst at satse på "grøn vækst" ,
at pengemagten bilder dig ind at global vækst der ikke skaber øget CO2 er mulig handler vist mest om ønsketænkning og greenwashing, jeg er bare ikke så naiv,
og jeg vil faktisk gerne se noget dokumentation på din påstand om at der er sket en væsentlig reduktion af den globare CO2 udledning, for det er jo ikke sandt
( https://ing.dk/artikel/global-co2-udledning-stiger-igen-rekordhoejt-nive... )
Kinas udledning er jo øget voldsomt efter at de indførte markedsøkonomi og den stiger stadig men de har da lovet at den vil begynde at falde,
og så er din indvending at "ingen" er gået over til min samfundsform noget ævlebævle, for at ændre livsstil er jo en gradvis proces og jeg håber da at en del af de 2 mio husstande faktisk er begyndt processen, ligesom jeg selv er,
og den grundlæggende ændring i værdisæt fra hovedløst forbrug for forbrugets skyld, til i stedet at være bare lidt bevidst om at man godt kan tænke klima miljø og bæredygtighed ind i sit forbrugsmønster, er jo i gang og har haft en marginal effekt,

og den har faktisk været den direkte årsag til at virksomheder så småt er begyndt at tænke grønne tanker, at de så har haft mere travlt med at greenwashe, end med reelle miljøhensyn, skyldes jo at deres agenda stadig er vækst, nu er miljøhensyn bare deres bedste salgsargument,
men det er jo ikke sandt at for eksempel hybridbiler er klimavenlige, de er faktisk slet ikke udviklet for at løse klimaproblemet, men for at løse emissionsproblemet og luftforureningen i byerne, men heller ikke elbilen er bæredygtig, og vil jo ikke kunne gøre privatbilismen etisk forsvarlig på nogen måde, der er stadig tale om overforbrug for de få.
du mener at du har ret og at jeg ikke har,
men hvis dine holdninger ender med at styre udviklingen er det totale kollaps uundgåeligt af mange grunde,
til gengæld ville problemerne kunne løses hvis verden ændrer sig i den retning jeg tror på er løsningen, altså er min løsning faktisk en løsning og en mulighed, men bare lidt utopisk,
hvor din løsning slet ikke lader sig gøre, det er ganske enkelt umuligt at væksten kan fortsætte, husk at en cirkulær økonomi ikke kan vækste, da en sådan vækst forudsætter at der slet ikke forbruges nogen resurser som ikke er uendeligt ! tilgængelige.
jeg kan så godt forstå at mange mennesker "vælger" at tro på grøn vækst, vi lever jo i en kultur hvor meningen med livet er besiddelse og forbrug,
og vi bliver tæppebombarderet med propaganda som postulerer at vejen til trivsel og lykke er mere velstand,
at dette slet ikke er sandt er mere end almindelig svært at indse, og når vi så får at vide at vi godt kan få mere velstand og samtidig redde klimaet så behøver vi jo ikke skamme os over at vedblive med at ønske mere, vi bliver lokket og presset til at tro på en løgn, eller faktisk et omfattende system af løgne som alle har til formål at vi skal acceptere grådighedssegmentets ambitioner om mere rigdom og mere magt, og nogle af os får så en værdiløs "belønning" i form af mere meningsløst overforbrug.

Søren Kristensen

Efter at have læst ovenstående er jeg kommet frem til at løsningen, hvor utroligt det end lyder, er lang mere enkel end man skulle tro. Det gælder bare om at få menneskeheden til at indse, at grådighed i alle afskygninger er noget opreklameret ****, herefter kan vi sagtens bevare markedet, da det fremover vil være styret af nødvendighedernes og nøjsomhedens paradigme. Kort sagt handler det, for anden gang i verdenshistorien, om oplysning - en ressource der heldigvis ikke er afhængig af hverken fossile eller andre drivmidler. Perspektiverne er selvsagt enorme.

Jan Fritsbøger

Søren bare træls for din "løsning" at det udelukkende er af hensyn til grådigheden at markedet styrer verden, det handler om det økonomiske incitament som drivkraft til væksten,
der er altså ingen grund til at bevare markedet som vi kender det,
men jeg er fuldstændig enig i at perspektiverne er enorme med hensyn til ægte menneskelig trivsel, hvis incitamentet udelukkende var nødvendigheden,
og nøjsomhed er vel bare "totalt" fravær af grådighed.

Mogens Kjær

Jan Fritsbøger

Kunne du ikke bare gøre, som jeg anbefaler, nemlig at beregne sandsynligheden for at din "løsning" af klimaproblemerne skulle løse noget som helst i virkelighedens verden.

Det kan gøres på grundlagen af virkeligheden. Beregningerne på mit forsøg på løsning beror på fremtiden med al den usikkerhed. det indebærer - herunder også at gøre, hvad der synes umuligt.

Jan Fritsbøger

jeg kender da sandsynligheden og den er ikke stor men det bliver den, fordi der ikke er andre muligheder, alternativet er at fortsætte med at tro på den vækst som er selve årsagen til problemet, og så tage konsekvensen i form af et multi-facetteret kollaps,
og hvis man som dig definerer "virkeligheden" som det man gerne vil tro på kan man vist kun fejle,
faktisk er dine anbefalinger ubrugelige, men det var jo også bare et retorisk trick at forlange en "beregning", jeg er bange for at du er hinsides pædagogisk rækkevidde som så mange andre der ikke vil undvære noget "bare" for at give fremtiden en chance.

Mogens Kjær

Jan Fritsbøger

Du har nok ret i, at jeg er "udenfor pædagogisk rækkevidde", hvis pædagogen er dig eller ligesindede.

Som jeg skrev tidligere har jeg respekt for jeres ressource-bevarende livsstil, og ønsker jer held og lykke med at udbrede den. Blot tror jeg ikke, at det vil lykkes at udbrede den i tilstrækkelig grad og slet ikke i tide.

Grunden er den enkle, at kun meget få rundt omkring i verden ønsker er at leve i - eller fortsætte med at leve i - noget, der minder om et "amish-samfund". Derfor er vi nødt til at arbejde på andre fronter med hensyn til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

I øvrigt definerer jeg ikke virkeligheden som det, jeg gerne vil tro på. Jeg har 30 års erhvervserfaring i at aflæse virkeligheden. derfor anser jeg sætningen "udenfor pædagogisk rækkevidde" for ubrugelig. Det, der virkelig gælder, er sætningen "udenfor argumentations-og erfaringsmæssig" rækkevidde.

Jan Fritsbøger

er det ikke erhvervslivets version af virkeligheden, den hvor bundlinien definerer graden af succes,
faktisk kan erfaring gøre en blind for andre aspekter end dem som har været i fokus,

og så er det altså fuldstændig ligegyldigt hvad vi ønsker,
det der betyder noget er hvad der faktisk skal ske hvis kriserne skal løses, og det globale forbrug skal simpelt hen reduceres hvad du vist faktisk har erkendt på energiområdet, filmen knækker bare når du forestiller dig at det kan ske ved hjælp af mere aktivitet, vi kan ikke bygge os ud af krisen ved at bygge CO2 capture og vedvarende energikilder og stadig øge forbruget, og det kan ikke ske hvis penge stadig styrer verden.
( og nej jeg mener ikke at fremtidens samfund skal være amish-agtigt, jeg forestiller mig noget helt nyt hvor trivsel sættes over forbrug og penge, og hvor samarbejde har erstattet konkurrence, og så vil jeg gerne have afskaffet alt militær og alle krige )

Mogens Kjær, jeg hæfter mig også ved at det er den erhvervsmæssige virkelighed, som danner klangbund for dit synspunkt om at vi må støtte storkapitalens institutioner - og imens være passive, mens vi håber på at befolkningerne gør noget. Lige præcis dén businesscase, som har drevet udviklingen til dét punkt, vi befinder os på.

Mogens Kjær

Jan Fritsbøger og Hanne Utoft

Min erhvervsmæssige erfaring stammer fra 30 års ansættelse på hvad der dengang hed Socialforskningsinstituttet. Nu hedder det "VIVE".

Det var - og er - Danmarks førende forskningsinstitution på det social- og arbejdsmarkedsmæssige område. Det gjaldt særligt, fordi vi forsøgte at beskrive, hvordan virkeligheden var og "hang sammen".

Dette var i modsætning til Sociologis Institut, hvor jeg fik min uddannelse : Denne institution endte i det rene "munkemarxisme" og kapitallogik. Desuden var det- i en periode - en katastrofe på det metodemæssige område.

Dette bare til oplysning, fordi mit udtryk "erhvervserfaring" kan misforstå sådan, at det kun dækker erfaring fra det private erhvervsliv.

Jan Fritsbøger

arbejds"markeds"mæssige, altså er troen på markedet en grundlæggende præmis som der ikke kan stilles spørgsmål til, og jeg vurderer så slet ikke dine indlæg på dine kompetencer, men på det du giver udtryk for, og derudfra mener jeg du tager fejl, muligvis på trods af din viden,
og jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men du får mig til at tænke på historien om manden som ihærdigt ledte efter sine tabte nøgler under en lygtepæl, fordi der var der lys.

Mogens Kjær

Jan Fritsbøger

Du kan såmænd godt have ret i, at vi på Socialforskningsinstituttet arbejdede ud fra "troen på, at markedet er en grundlæggende præmis som der ikke kan stilles spørgsmål til".

Det skyldes, at vi var nødt til at holde at holde os til den virkelighed, der eksisterer, og ikke prøve at drømme os til andre virkeligheder.

Som jeg har forstået dig ud fra tidligere indlæg, så mener du, at markedet som en grundlæggende præmis nærmest skal erstattes af altruisme som en grundlæggende præmis. Dette fungerer ikke engang på landsby-niveau, så det er nok lidt optimistisk, at det skulle fungere, når man inddrager resten af verdenen.

At jeg i mine kommentarer tager fejl, fordi jeg har beskæftiget med virkeligheden, som den er og ikke som vi kunne ønske os, at den var, er derfor "temmelig langt ude".

Jan Fritsbøger

når værdierne i en kultur handler om besiddelse og forbrug som det man bør efterstræbe, nytter det ikke at forlange at altruisme skal erstatte egoisme,
men den vi kultur vi har er jo ikke nødvendigvis den bedst mulige, og overhovedet ikke den eneste mulige,
jeg ønsker mig en anden kultur og jeg mener det er en fejl at forsvare og bakke op om en kultur som ikke dur, og hvis man kun vil forholde sig til den gældende virkelighed sikrer man at intet kan blive bedre,
at det skulle være "temmelig langt ude" at have ønsker som ikke allerede er opfyldt er da et elendigt argument,
men der findes jo rent faktisk langt mere altruistisk sindede kulturer som fungerer langt bedre end den du vil bevare, at vi i vores arrogance kalder dem primitive gør dem jo ikke inferiøre i forhold til vores kultur.
når en virkelighed er så ugunstig som den vi lever med, burde det nærmest være obligatorisk at forholde sig til mere gunstige og absolut mulige virkeligheder, som det man bør stræbe efter.

"At jeg i mine kommentarer tager fejl, fordi jeg har beskæftiget med virkeligheden, som den er og ikke som vi kunne ønske os, at den var, er derfor "temmelig langt ude"."

Virkeligheden er for det første i betydelig udstrækning et fortolkningsspørgsmål - der findes mange erklærede virkeligheder, som der kan redegøres fornuftigt for. Og for det andet er virkeligheder plastiske, formbare og bevægelige ... påvirkelige. Derfor er hele grundlaget for debat pr. definition amputeret, såfremt en bestemt og absolut virkelighed gøres til appelinstans og katalysator for hvad der kan lade sig gøre.

Op gennem historien har alverdens, mere eller mindre videnskabeligt baserede, fortællinger om hvad der er hhv. muligt og umuligt; realistisk og urealistisk, lidt svære skibbrud og siden blevet markører for, hvor forførbare vi er, og hvor lidt vi egentligt ved.